Fast or not? - Cricker

Hun kiggede på ham, og træk vejret dybt. Nikkede stille, mens hun følte sig dumt. Nej, dummere end dum. ”Tror du, at nogen kan læse fremtiden?” spurgte hun så, som om det var det sværeste at sige. Hun hævede sine øjenbryn, mens hun i sit indre bede til gud, at han ikke vil tænke noget dumt. Hun kløede sig på nakken, mens hun stille bed sig på underlæben. ”Altså via hånden?” hun tog hans hånd helt op, mens hendes fingre stillede legede med hans.
Hun smilede ikke, men så nu mere nysgerrigt på ham. Asma havde altid været sådan. Man kunne vel også se på hende, at hun ikke så tit omgås med folk?

Han kløede sig i nakken, det var faktisk ikke det han lige havde regnet med at hun ville sige. "Var det, det der var så svært at sige?" Sagde han med et smil og grinede lidt, han synes hun var lidt tosset, men det var jo godt nok. "Men det ved jeg ikke, hvorfor spørger du?" Sagde han og kiggede på hende og smilede. Han kiggede på hendes hånd som legede med hans. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til spørgsmålet.

Hun lavede en lille sjov grimasse, mens hun træk på skuldren. ”Altså det kunne være” sagde hun, mens hun begyndte stille at blive forvirret. ”Og.. og jeg er ikke tosset hvis det du tænker!” grinte hun og hævede pegefingeren foran hans næse. Hun ikke læse hans tanker, men hun kunne se på hans ansigtsudtryk at han virkede lidt chokret over hendes spørgsmål, eller hvad det nu var. ”Ja, jeg er sjov” sagde hun, mens hun gabte stille. Hun slap hans hånd, og lænede sig stille tilbage. ”Det er u rart for at det ikke skal være løgn” hun så på Cricker. ”Det er sjovt at være her Cricker. Jeg kan nu godt lide dig” hun lukkede sine øjne, mens hun endnu engang gabte. Underlig, tosset, skør.. ja, hvad mere kunne beskrive hende?

Han grinede lidt og så på hende. "Skal du sove her i nat eller?" Sagde han å "Jeg kan godt sove på sofaen, så sover du inde i sengen" Sagde han strakte sig lidt. Han kiggede sig omkring i hytten og derefter ud af vinduet. Regnen var taget til, men hvis det begyndte at storme så var det ikke et problem. Hytten var lavet a rødder fra Crickers magi, så der ville heller ikke trænge noget vand igennem, faktisk var der rart og varmt derinde. Han kiggede på hende. Han kunne også godt lide hende. Men han ville bare ikke sige det.

Asma åbnede det ene øje. Om hun skulle sove her i nat? Hvad skulle hun ellers? Hun slap et træt latter, mens hun nikkede stille. Men dog fór hun op, da han sagde at han ville sove på sofaen. ”Jeg sover altså på sofaen” sagde hun, mens hun lag sig ned, og lag benene op på Crickers skød. Ikke høfligt, mens hun ville nu bare drille ham. Asma kunne virke voksen, men af og til opførte hun sig altså som et barn. Hun lukkede øjnene, mens hun lag sine arme på maven. ”Jeg sover her” lød det stille fra hende. Man kunne tydeligvis se, at hun ikke sov. For hun åbnede hele tiden det ene øje efter det andet.

//Skal logge søde ven ^^//

"Nej, jeg sover her" Sagde han med den drilsk tone og kiggede ned på hendes rævesøvn og smilede. "Du er gæst, så du skal da sove det bedste sted" Sagde han så lidt efter. Han kunne ikke få sig selv til at sige ja til at hun skulle sove herude, Han følte at hun skulle sove inde i hans seng nu hvor at hun er gæst. Sådan var han bare, han tænker mere på de andre end på sig selv. "Jeg vil ikke have du skal sove herinde, og sådan er det bare" Sagde han og kildede hende lidt under fødderne for at drille hende.

Efter hans sidste bemærkning og hans lille drilleri, satte Asma sig smilende op. Hun lag fødderne på gulvet, mens hun rejste sig helt op. ”Fint du vinder” sagde hun bare, men man kunne se et hemmeligt smil. ”Hvis mig så deres yndige værelse Cricker” sagde hun, mens hun bed sig på underlæben. Asma havde ikke i sindet til at sove på sengen. Det var faktisk det sidste på hende liste! Selv når hun var alene hjemme, eller generelt hjemme, så sov hun enten på gulvet. Bordet eller sofaen. Det kom så an på hendes humør. Hun så tilbage på Cricker, mens hun søvnigt rakte sin hånd imod ham. ”..inden jeg altså falder død om, af søvn mangel” lo hun stille.

Cricker smilede til hende. "Men hvorfor vil du ikke have at jeg sover herinde? Som sagt så sover jeg jo alligevel ikke særlig meget." Han gik hen til soveværelses døren, og åbnede den. "Men det er i hvert fald herinde" Sagde han. Det var ikke et særlig stort rum, men der var da plads nok til en seng og til at man kunne gå rund om den, mere var der vel heller ikke brug for i et soveværelse. Jo et klædeskab, men det havde han et andet sted. Nu boede han jo også alene så der var jo heller ikke brug for særlig meget plads. "Jeg håber ikke at du har klaustrofobi, fordi ellers så ville du nok have et problem med at være i den her lille hytte" Lo han stille.

Da de var kommet ind i værelset så Asma sig om. Nej ikke særlig meget plads, men det kunne også være lige meget. Asma smilede til Cricker, mens hun nikkede stille. ”Ingen forbier her” hun gik længer ind i værelset, men stoppede op. Hun løb stille tilbage til Cricker og krammede ham. ”Få hvilet dig lidt. Så bliver jeg glad” sagde hun, mens hendes læber strejfede hans ene kind. Hun smilede skævt, mens hun satte sig på sengen, og derefter lag sig ned. Hun lukkede øjnene og havde ikke lagt dynen over sig. Som om hun overhoved gjord det.
Ja, nu sov hun.. næsten da.

Cricker krammede hende tilbage og smilede da hun lagde sig i sengen og sagde stille til sig selv. "Ja hvis hun ikke tager dynen på, så burde jeg give hende den på" Han rystede på hovedet og listede stille ud fra soveværelset. Han gik hen til vinduet og kiggede ud i skoven. Han følte sig ikke rigtig træt, så han besluttede sig for at blive oppe. Han strakte sig dog lidt et par gange imens han vandrede rundt i hytten. Grunden til at han ikke sov, var lidt på grund af at nu havde han jo Asma på besøg, så ville han være sikker på at der ikke kom nogen. Der kunne jo være nogen som var ude efter enten ham eller hende, som havde set hvor de var gået hen. Så han satte sig ned i sofaen, og begyndte at tænke lidt over hvad der egentlig var sket i dag. Han kiggede på sin vinge og smilede. Det havde taget hele dagen, men nu var den vidst endelig helet fuldstændig op.

Da Cricker gik ud, satte Asma sig stille op. Hun sad dog på sengen, men bare i skrædderstilling. Asma så imod vinduet. Hendes øjne bevægede sig frem og tilbage. Hun så sørgmodigt ud. Ikke som hun plejer, med sin strålende og smilende ansigt. Hendes hår lå over hende som en dyne, fyldt med blod. Hendes hemmelig. Hun turde ikke at sove, hun var bange for søvn. Sådan havde hun været lige siden hendes død.
Tårerene gled langsomt ned fra hendes øjne, mens hun selv ikke rørte på sig. En engel bør skjule sine følelser. En engel på aldrig tænke på sig selv.. stemmen i hovedet blev ved. Men stadig, Asma så ikke ud til at rør på sig.

Cricker havde rejst sig fra sofaen igen, og var gået ind for at se om hun var faldet i søvn. han så at hun sad og græd, og løb hen til hende med det samme. "Asma, hvad er der galt?" Han lagde sine arme omkring hende og prøvede at trøste hende så godt han nu kunne. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre, da han ikke er så god til at trøste folk, men han prøvede da. Han kiggede på hende og prøvede at tørre nogle at hendes tårer væk fra kinden. "Er der noget du vil snakke om?" Spurgte han efter at have tørt dem væk.

Asma blev forskrækket, da hun med ét mærkede Crickers arme.
Hendes hjerte bankede, da han seriøst havde givet hende, et virkelig forskrækkelse. ”Me-men” stammede hun, mens hun kiggede på ham. Ja, hun ville jo gerne fortælle ham, at hun altid var sådan når hun var alene, og det slet ikke gjord noget. Men noget i hendes hals sad fast, så hun kun stammede. Da han forsøgte at tørre hendes tårer væk, lag Asma hovedet på skrå, mens hun smilede skævt. Tydeligvis kommet over forskrækkelsen. ”Der er intet i vejen, Cricker” sagde hun, og lød fuldkommen rolig.

Han kiggede på hende med et hævet øjenbryn. "Der sidder en smuk engel i min seng og græder, hendes hjerte hamrer og hun siger til mig at der ikke er noget galt. Den tror jeg ikke helt på" Sagde han med et smil bagefter. "Men hvis det er noget du ikke vil snakke om, så er det helt i orden, det respektere jeg" Fortsatte han et par sekunder efter. Han kunne ikke rigtig lide at hun havde siddet der og grædt, og så siger til ham at der ikke var noget galt, han ville gerne at hun kunne snakke med ham, men som sagt, så var det i orden hvis hun ikke ville snakke om det. Han smilede til hende. "Vil du gerne at jeg bliver herinde i nat?"

Asma hoppede nærmest op, mens hun begyndte at grine. “Nej Cricker. Der er seriøst intet i vejen. Du ved, man kan få så meget i øjenene og..” Asma stoppede sig selv, mens hun langsom kløede sig på nakken. Kunne han mærke at hendes hjerte bankede? Hun så flvot ned, mens hun grinte igen. Så op, mens hun nikkede kort til hans sidste bemærkning. “Jeg kommer alligevel ikke til at sove, men pyt. Du kan da sidde og undeholde mig lidt. Søvn.. for jeg vel ikke at se” hun sukkede stille, men hendes mund var så stålende klart, at man ikke skulle tro at der var noget i vejen med hende. “Og tak.. tak for al Cricker”

Han grinede af hende. "Jamen min kære frøken, det lød da som om at der var noget galt" Sagde han og smilede. Hun var lidt tosset synes han, men det var jo kun en god ting. "Hvis du er sikker så okay, jeg skal nok blive herinde hos dig så" Sagde han og lagde sig ordentlig ned med sine arme strakt ud til begge sider. Hans vinger var foldet om hans mave, ligesom en flagermus gør. "Skal du ligge her eller skal jeg flytte min arm først?" Spurgte han og grinte lidt. Det var godt at se at hun ikke var ked af det mere, han kunne faktisk ikke rigtig lide når der var noget galt med hans venner. Han kiggede op på hende da hun sagde tak. "Tak for alt? Hvad mener du, jeg har jo ikke rigtig gjort noget, det var dig der kastede nødder efter mig" Grinede han. "Jeg burde takke dig for at blive og passe på mig imens at min vinge healede op"

Asma betragtede Cricker stille. Hun smilede skævt, og indså egentlig hvor dumt hun må havde set ud i hans øjne. Helt ærlig, hun var ikke typen der viste sig frem. På den måde ,om at tale om sine følelser, eller bare opføre sig som hun nu plejer at gøre, når nu hun er alene. Asma træk stille på skuldrene, mens hun kløede sig på nakken igen. “Hvil dig nu” sagde hun og blinkede med det ene øje. Hun rettede sig stille tilbage, mens hun nikkede imod Cricker. “Altså. Jeg takker dig, fordi jeg fik lov til at sove her. Og fordi, at du gider at være venner med mig” sagde hun, mens hun sammlede sine ben ind til sig. “Også fordi. At du ikke gik amok på mig, da jeg ramte dig med nødden. Du er en god ven, Cricker” hun lag hovedet på skrå, mens hun smilende lukkede sine øjne. Hun lod hagen hvile på sine knæ.

"Selvfølgelig vil jeg da det Asma, hvorfor skulle jeg ikke ville det?" Han smilede til hende og blinkede tilbage, han rejste sig op lidt efter og sad ved siden af hende og kiggede på hende. "Men kunne du tænke dig at vide hvad jeg virkelig synes om dig?" Spurgte han så imens at han smilede til hende. Han kunne faktisk godt tænke sig at fortælle hende hvad han mente om hende. Ikke at det var dårligt, tværtimod, men han havde jo så aldrig prøvet at udtrykke sine følelse på den måde før, ikke for en ven i hvert fald. Han kiggede på hende med det samme venlige smil som han altid gav hende. Han kunne godt lide at hun var hjemme ved ham, så han ikke var alene igen i nat. Det blev ret hurtigt ensomt uden nogen at snakke med i den her lille hytte.

Asma smilede tilfreds, mens hun åbnede sine øjne og satte sig til rette. Hvad han i virkelighed synes om hende? Hun lag hovedet på skrå, mens hun kløede sig på håret. Godt eller dårligt? Egentlig berørte det hende ikke, hvis det var noget dårligt, men så igen. Hun kendte trods alt Cricker.. lidt. Hun nikkede stille, mens hun smilede stort. Fjernede sit nervøse blik, som før havde spillet med. “Ja? Hvad synes du om mig?” inderst inde vidste hun godt, hvad han ville sige. Det vil aldrig overraske hende.. slet ikke. Men han var godt nok modig, for at turde sige det. I sær, når de begge to er på sengen.. sjovt.

Han smilede "Jeg synes du er rigtig smuk, jeg er faktisk glad for at du smed den nød ned på mig, du er en rigtig god ven, og så.. Ja jeg kan jo godt tillade mig at sige at du er en engel" Han grinede lidt og kiggede på hende med et smil. "Du er nok den jeg har kunne stole mest på de sidste 100 år" Han sukkede dybt. "Har ikke rigtig kunne stole på nogen siden at mine forældre blev slået ihjel, men.. Der er et eller andet over dig" Sagde han og trak på skuldrene. "Ja, så ved du det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte bare at jeg skulle sige det" Han kiggede på sengen igen. Den så nu lidt tiltrækkende ud, men han ville ikke sove.. Ikke endnu. Han kiggede på Asma igen.

Asma sad med halvt åben mund. Hendes øjne så mere drømmende ud, end nogen der hørte efter. Hun smilede stille, da Cricker var færdig med at tale. “De sidste 100 år?” sagde hun, mens hun tænkte sig om. Hvad var der godt ved hende? Hun lavede ikke andet, end at joke og sådan noget? Hvad var det, der kunne få Cricker til at synes godt om hende? “I-I lige måde!” sagde hun, mens hun hurtigt rørte hans næse. Hun betragtede ham stille, mens hun rystede opgivende på hovedet. “Du er fandeme.. Cricker” hun bed sig på underlæben, mens små og unyttige tanker løb igennem.

Han kiggede på hende du hun prikkede hans næse. "Prikkede du lige til mig?" Sagde han med en snobet stemme bare for sjov. Han grinede lidt. "Jeg er fandme hvad?" Han smilede. Han fortalte ikke hvad grunden var til at han stolede sådan på hende, men det var noget han havde svaret på. Han ville da drille hende eftersom at hun prikkede hans næse. Han rejste sig op så han stod på sine knæ. "Så er der hævn" Sagde han og begyndte at kilde Asma igen. Nu skulle han vise hende hvad der skete hvis man drillede ham. Han kunne ikke lade være med at smile og grine selv.

Asma åbnede munden, mens hun rystede på hovedet. “Nej” sagde hun barnligt, mens hendes øjne smilede hemmeligt. Asma grinte, mens hun betragtede ham. “Nej nej” sagde hun, mens hun allerede var begyndt at grine, uden at han rørte hende. Kort sekund. Ikke før eller efter.
Men et kort sekund, følte hun sig skyldig. Vidste ikke hvor tanken kom fra, men ligeså snart Cricker begyndte at kilde hende, glemte hun alt. Alt det hun havde siddet med, og gumlede over. Hun holdte sig for maven, mens hun grinte og tårerene sprøjtede ud.”Undskyld, undskyld!”

Cricker fortsatte med at kilde hende. "Nå så man fortryder nok var?" Sagde han imens at han grinede, han kunne ikke lade være, han måtte bare drille hende. Han stoppede dog efter lidt tid, så hun også kunne få lov til at trælle vejret lidt. "Der kan du bare se hvad der sker, når du prikker til mig" Sagde han med et smil imens at han sad ved siden af Asma og kiggede på hende. Han kiggede derefter ud af vinduet. Det regnede stadig, og rimelig meget endda. "Det er et ret kedeligt vejr var?" Sagde han og kiggede over på hende igen, stadig med det samme smil.

Asma holdte sig stadig på maven, og grinte videre selv da han talte. “Argh mand” sagde hun, mens hun ikke engang kunne komme op igen, så hun lå bare der på sengen og grinte færdig. Da hun var færdig med at grine, træk hun vejret, mens hun kiggede op på loftet. “Ja. Vejret er kedelig” sagde hun, og satte sig endelig op. Hun så lidt på Cricker, mens hun begyndte at grine. Grinte, som aldrig før, som om flere kildede hende. Asma holdte sig for munden, mens hendes røde hår lag sig om hende. Det eneste man kunne hører var hendes latter, og regnen som piskede imod ruden.