Fast or not? - Cricker

Cricker kiggede på hende da hun lagde sig ned og havde hendes hænder over sit ansigt, han grinede lid af det, hun var nu meget sød synes han. "Tja, hvis du også er træt så kan vi vel godt" Sagde han med et smil og derefter lagde han sig ned ved siden af hende på ryggen og kiggede op på himlen. "Du er nu meget speciel Asma" Han kiggede over på hende "Der er et eller andet ved dig der gør at jeg slapper af og jeg kan godt lide at snakke med dig, jeg ved ikke om det er fordi at du er en engel og at i har sådan en effekt på andre væsener men... Sådan føler jeg det bare" Han smilede til hende og lagde hans hånd på henders mave og derefter over på siden for at prikke hende så det kildede en smule, han tog derefter hånden til sig igen "Og så er du sjov at drille" Sagde han med en drilsk tone. Han ahvde nu ikke noget imod at skulle sove der, men de kunne jo også gøre noget andet "Øhm.. Jeg har en hytte her i skoven, istedet for at sove på jorden kunne eg vise dig vej og så kunne du sove i min seng og jeg sover på sofaen, hvis du gider selvfølgelig" Han kiggede på hende igen, men som sædvanlig kunne han ikke lade være med at smile lidt.

Da han lag sig ned, lod Asma sin hånd sænke sig, og betragte ham fuld ud. Hun smilede mildt, mens hun langsom bed sig på underlæben. Alle de søde kommentar han kom med gjord hende naturligvis glad og på en måde rørt? Asma kunne ikke lade med at smile stort. Nu da hun tænkte over det, så havde hun altså ikke givet ham et godt svar, eller i det mindste givet ham nogle ´søde´ ord. Det der gjord hendes hjerte bankede hurtigere var, at han fortalte hende at hun havde et slags effekt på ham. Det havde hun hørt masser af gange fra andre hankøns væsner. Asmas kinder blev varme i det, men heldigvis ikke så røde, men dog kunne man se det. ”Tak” sagde hun og inden hun vidste det, havde han prikket hende ude i siden, hendes svage punkt. Hun grinte, mens hun ømmede sig for sjovt. Hun stak sin tunge ud, mens hun rynkede sin næse. ”Hjemme hos dig” sagde hun med et stort smil. Ret drillende. ”Jamen vi kan da begge sove på sengen? Hvorfor al den besvær?” hun så på Cricker og lod sig lægge sig på maven, mens hun stille prikkede ham drillende på næsen. Typisk Asma.

Han kiggede på hende, skulle de begge to sove i den samme seng? Han havde aldrig prøvet det før men... Hun så nu noget sikker ud, så hun mente det jo nok. "Hmm, jo det kan vi da godt" Han kiggede på hende da hun lagde sig ned og prikkede ham på næsen, det fik det til at kilde lidt. Han lagde sig ned ved siden af hende, han lagde sig på siden og kiggede på hende. "Jamen, vi kan godt tage afsted nu hvis du har lyst, eller vil du hellere blive her lidt?" Han smilede til hende og strakte sig lidt. Det var også ved at være sent, så det var nok på tide at komme videre, men selvfølgelig, der var ikke noget som vandfladet om aftenen, solen der går ned og månen der står op og man kan se månens stråler ramme vandet. Han lagde sig om på ryggen og kiggede op. Han vinge var ved at hele, man kunne se det på den da der kom mere blod ud til såret, og det hjalp jo med at lukke det, der gik nok ikke mere end et par dage så kunne han flyve igen, men det betød ikke at han var helt rask endnu, han kunne flyve, men sikkert ikke kæmpe endnu da det stadig ville gøre ondt på ham.

Asmas øjne blinkede for sjovt, mens hendes latter med ét hørtes. Det var egentlig ikke en høj latter, men mild og klokkeagtigt. Asma så lidt på Cricker mens hun nikkede anerkende. Egentlig så drillede hun ham, men lige nu holdte hun det for sig selv. ”Jo, det er vel bedst vi tager af sted. Jeg kan aldrig for mig selv til at forlade solnedgangen, så vi må skynde os hjem..ja” hun bed sig på underlæben mens hun sammentidlig smilede hemmeligt til Cricker. Han virkede på en måde underligt for hende. Hun vidste ikke hvorfor, mon det var fordi han var høflig? Høflig for alle? Asma ønskede sommetider at hun kunne komme ind på folks hoveder, det vil være en latterlig ide men så igen, det har jo visse fordele. Asma rejste sig op, mens hun rakte en hånd til Cricker. Hvad gjord det egentlig forskel? Hun kunne vel åbne sig for Cricker ikke? Han havde jo ikke set hendes virkelig ´jeg´ endnu.
Endnu et hemmeligt smil kom fra Asmas røde læber, mens hun ventede tålmodigt på Crickers hånd.

Cricker kiggede på Asma da hun rejste sig og smilede til hende og gav hende hans hånd, så han stod foran hende. "Tja, hvis du virkelig godt vil så er det helt i orden med mig" Han kiggede på hende og derefter kiggede han en sidste gang over på vandfaldet, han vidste godt hvad det var hun mente, han kunne heller ikke altid få sig selv til at forlade en sol nedgang, det var rigtig smukt, så det var vel med at komme afsted med det samme. Han vidste ikke helt selv hvad han skulle mene om Asma, hun var en rigtig flink person og han kunne rigtig godt lide hende, han havde det godt når han var sammen med hende, men han turde ikke rigtig at udtrykke sig, da han ikke helt vidste hvordan hun havde det.. Nu var det også meget længe siden at han sidst havde snakket så godt med en, sidste gang var.. Tja det kan han faktisk ikke huske, han ved bare at det et eller andet sted var en god tig at hun havde ramt ham med den pokkers nød tidligere i dag, det var jo egentlig det der havde startet det hele.

Asma smilede stort, nærmest barnligt. Hun trak ham stille med uden at slippe hans hånd. Ja, hun kendte så meget det sted han boede. Hold da helt ferie, hvor var hun egentlig underlig. Asma betragtede ham stille med et smil. Han tanker. Ja, hvad tænkte sådan en dæmon egentlig på? Nej, det ville ikke være godt at vide. Det vidste hun bare. Hun lod sig kort se væk, mens hendes nøgne fødder bare traskede ligeud, som om de kendte vejen. Asma måtte indrømme at hun aldrig havde mærket en varm hånd ved sin. Eller det var i været fald langtids siden. Cricker var ikke en vampyr, og det var kun en vampyr der på en måde havde været så tæt på hende, men det hele kunne ogs være lige meget. ”Nå, hvordan tror du kamppen vil ende? Zane eller Faith?” Asma havde egentlig løst til at spørge om noget andet, men da alle talte om den store kamp, som forresten ikke interesserede hende, kunne hun ligeså godt snakke om det eller idet mindste få det overstået. Hun slap ikke Crickers hånd. Hun lod på en måde sine fingre flette sig i hans. Rart. Underligt, det kunne faktisk beskrives med mange ord.

Cricker gik med og han skulle lige til at spørge hende efter noget, men hendes spørgsmål kom først. Zane? Faith? "Hvem pokker er det?" Han havde nok hørt om Zane en gang før hvor han havde snakket med en anden dæmon der hed Zankuji. "Jeg er ligeglad så længe de ikke skaber problemer i skoven" Sagde Cricker til hende med et smil. Han havde nok lagt mærke til at hun nærmest flettede hendes fingre. Han sagde ikke noget til det, han kunne faktisk godt lide det. "Øhm.. Asma? Kender du vejen? Eller hvor er du på vej hen?" Han grinede lidt, han var ikke sikker på om hun overhovedet vidste hvor de var på vej hen selv. Men han fulgte nu efter, han vidste godt hvor de var, og til sin overraskelse var de faktisk på vej det rigtige sted hen, hun var på vej den rigtige vej imod hans hytte, men han ville ikke sige det til hende. Han skulle nok sige til hvis det var den forkerte vej hun gik. Han fulgte bare efter.

Et kæmpe smil fremtrådte Asmas læber. Glad, det var hun. Hun var egentlig også lige glad med kampen mellem Faith og Zane, hun ville bare væk fra alt det nonchalance. Asma bed sig på underlæben, mens Circkers næste bemærkning fik hende til at grine. ”Nej, men du siger sgu bare til” sagde hun og rettede sit blik imod himlen. Godt, så skulle hun i det mindste ikke tage emnet op igen. Det sværgede hun på. ”Kom” sagde hun og begyndte at løbe med Cricker. Hun lo imens, med sin latterlige søde latter. ”Solnedgang op et minut” Hun satte farten op, men lag selvfølgelig ikke alt for stort pres på Cricker, selvom hans ene vinge var ved at komme over sig. ”Du fører min dreng” sagde hun nu, mens hun strammede grebet om hans hånd, så hun kunne mærke hvis han drejede eller gjord ophold. Skøret.

Han kunne ikke lade være med at grine, hvad var hun ude på? Et minut til solnedgang? Hvad skulle det betyde? Skulle hun nå hjem til ham eller? Det var bare nogle få tanker der fløj igennem hans hoved, han skulle til at sige noget, men hun hev ham med så han glemte hvad det var igen. "Ehm.." Sagde han en smule forvirret. Han fører? Jamen ehm.. Okay tænkte han for sig selv, hun var nu meget sød og meget sjov. "Vi skal bare den her vej, vi er der næsten" Han smilede og flettede hans fingre ind til hendes, uden at han egentlig lagde mærke til det. Der var ikke så langt, bare lige forbi de træer, og så en lysning i skoven, det var begyndt at blæse en smule. "Hmm, regn kommer der nok også" Han kiggede tilbage på hende og var ved at løbe ind i et træ, men han nåede at hoppe udenom, han smilede for sig selv.

Asma smilede til Cricker da hans grin fik hende på en måde i et godt humør. Hendes hår dansede lige bag hende som et bølge af flammer. Asma gav et nik til Cricker da han mindede hende om, at de snart var der. Hun så på himlen og som han havde hentydet til så kom det til at regne. En dråbe af regnen ramte Asmas kind, mens de ellers tog stille fat. Støvregn i første omgang, men sådan blev det skam ikke ved. Asma grinte mens hun så ned på deres løbene fødder. Hun vil ikke nyde at få regn i øjnene, det kunne hun ligeså godt sige. Var der her virkelig en tilfældig møde? Asma mente på en måde at Cricker havde vidst hun var her, men så igen.. han var såret og til og med, havde hun kastet en nød på ham. ”Cricker” sagde hun og grinte, mens deres tøj blev gennemblødt af regnen som blev så ondskabsfuld.

Cricker kiggede op da det begyndte at regne rigtig meget, han kiggede ligeud og så hytten, de var løbet op på terrassen som var foran. Han kiggede på hende "Sagde du noget?" Han havde ikke rigtig hørt hvad det var hun sagde da de løb, han havde haft alt for travlt med at løbe, men han synes nok han havde hørt at hun sagde hans navn eller sådan noget. Han kiggede ind af et af vinduerne og gik derefter indenfor. "Tja, velkommen, det er så her jeg bor" Hytten var ikke særlig stor men der var da plads nok, han boede jo som regel alene så han havde ikke brug for mere, man kunne godt se at den var lavet med lidt magi, men han havde heller ikke været alene om at lave den. Han have fået hjælp for meget længe siden af en der hed Kajika, som han ikke snakkede med mere. "Der er nok ikke så pænt men.. Det er det bedste jeg har" Sagde han med et lille smil og kiggede på hende.

Asma så på lidt på Circker mens hun smilte skævt, med hovedet helt gennemblødt af regnen. Hun rystede på hovedet af hans første bemærkning, da hun egentlig ikke selv kunne huske hvad hun havde sagt. Hun slap stille hans hånd. Hun smilte stort. ”Elsker det. Og tak, ja” sagde hun og trådte et skridt frem imod døren. Hun vendte sig om imod Circker, så hun lige pludselige stod med ryggen til døren. ”Smukt, og dejligt lille sted” sagde hun, mens hun kiggede strengt på ham over hans sidste bemærkning. Hun vendte sig imod døren igen, og lod sin hånd ramme håndtaget. Hun vendte sig derefter imod Cricker og blinkede med det ene øje. ”Skal vi?” smilte hun, mens hun gjord tegn til at Circker skulle åbne døren, så de kunne komme ind og få noget varme.

Cricker smilede til hende, han gik derhen og åbnede døren og kiggede derefter på hende. "Damerne først" Sagde han med et smil på læben, han var lidt af en gentleman, han kiggede derefter ud i skoven. Det regnede stadig rimelig meget, men det gjorde nu ikke noget når de var nået hertil. "Som sagt, så er det ikke så stort men der er plads nok til os begge to, og jeg kan bare sove på sofaen hvis det bliver nødvendigt" Sagde han til hende og tog om hende for at følge hende indenfor i hytten. Det buldrede lidt ude i det fjerne, gad vide om det kom ud til dem. Det håbede han lidt på, da han synes at det kan være rigtig hyggeligt, men så igen. Det kan jo risikere at tænde ild til skoven, og det var ikke lige det han havde lyst til når han havde Asmamix på besøg.

Asma så på Cricker med smilende udtryk. ”Mig først. Hurra” sagde hun og klappede i sine hænder. Hun nikkede stille til ham, og bed sig på underlæben. ”Det er fint nok” hun blinkede med det ene øje, men det blev dog erstattet af overraskelse, da hun mærkede hans hænder. Hun så på ham og lod sig stille fører. Regnen gjord faktisk det hele mere hyggeligere. Asma mærkede hvordan kulden havde trukket sig ind, under hendes hud. Hun var jo gennemblødt. ”Hyggeligt” sagde hun, da de trådte ind. Hun så på Cricker, afventede et eller andet. Egentlig var han den første hun havde været hjemme hos, hvis man bort ser fra en. Asma forstod egentlig ikke sig selv nu, hun plejede ikke at tilknytte sig andre væsner på den her måde, det var egentlig underligt.
Men Asma smilede bare til Cricker som om der ikke foregik noget i hovedet på hende. Det gjord der faktisk heller ikke, det var bare hende måske. Asma rystede på hovedet da andre ugyldige billeder trådte ind. Nu vil hun ikke tænke på andet, hun var fri. Det var nemlig det hun var!

Han smilede til hende. Da han kunne mærke hvor gennemblødt hun var blevet fjernede han hånden. "Jeg har et håndklæde til at ligge på badeværelet, du kan også låne en trøje af mig hvis du vil." Han smilede til hende igen, og kiggede hurtigt ud af vinduet der var bag ved hende. Regnen havde taget til, så det var jo meget godt at de var indenfor i varmen. Han kiggede på hende igen, han lagde sin ene vinge omkring hende, for at varme hende lidt, hvis det altså hjalp, Crickers sårede vinge var nemlig varm, da den skulle bruge så meget blod og energi på et hele fuldstændig op, ligesom når man slår en finger eller sådan noget, den forbliver varm. "Var det bedre" Spurgte han hende, imens at han kiggede på hende.

Asmas tænder klaprede, mens hun stille holdte om sig selv. Hun så på Criker, mens hun nikkede. ”O-okay” hun overdrev tydeligvis, men sådan var hun nu. Asma smilede stille tilbage, mens hun kiggede rundt. Det var nu et rart sted han havde fundet sig. Asma vendte sig igen imod Cricker, og skulle lige til at sige noget, da hun mærkede hans varme vinge. ”Åh” sagde hun halvt forskrækket, mens hun smilede kort tid efter. ”Ja og tak” sagde hun, mens hun lag en hånd over hans vinge. ”Men du skulle nu også tænke på dig selv. Tro mig” Asma rakte ud efter hans kind, mens hun stille grinte. ”Hvor er den trøje så henne?” sagde hun lige med ét. Hun lag barnligt sit hoved på skrå, mens hendes røde hår lag sig til den ene side.

Han smilede til hende og gik et par skridt væk. "Jeg skal nok hente den" Sagde han. Et øjeblik senere kom han gående ud med en stor trøje. "Ja, den er nok lidt for stor, men det gør vel ikke så meget?" Sagde han med et smil. "Jeg skal nok.. Vende mig om imens du skifter, eller du kan smutte ud på badeværelset og gøre det?" Sagde han og pegede sig selv over skulderen med sin tommelfinger ud imod badeværelset. Han havde respekt for hende, så han skulle nok kigge den anden vej, sådan var Cricker, han havde respekt overfor hans gæster og venner.

Asma så på trøjen, mens hun smilede skævt. Fraværende. ”Øh tak Cricker” sagde hun, og lød forvirret. Hun træk på skuldrene, mens hun langsom lod sin kjole glide ned på gulvet. Hun bed akavet på den store trøje som Cricker havde givet hende, og hun fik den dog på. Ærmerne hang nærmest ned, og det lignede at hun ikke havde sul på kroppen. De eneste der var nøgen ved hende, var hendes ben og nedad. Det skulle vel aldrig ligne nattøj?
Asma lo, mens hun lod sine arme spredes. ”Jeg er er stor” sagde hun, mens hun baskede for sjovt. Hun satte sig på gulvet og så på Circker med store øjne. ”Hvad har De så tænkt Dem at lave herre Cricker”

Han havde vendt sig om da hun var begyndt at tage kjolen af. "Det er en af mine store trøjer, jeg fik den af en ven, men den var for stor til mig også" Sagde han med et smil og kiggede på hende da hun satte sig ned. "Det ved jeg faktisk ikke" Sagde han og kiggede på hende. "Har du nogle specielle ønsker frøken Asma?" Sagde han og bukkede i sjov. "Der er altså en sofa lige derover" Sagde han og grinede lidt af hende. Han synes nu at hun var meget sød.

Asma smilede da han så på hende. Hun løftede begge sine øjenbryn. Ønsker. Hun havde så mange ønsker, han skulle bare vide. Men hun vidste tydeligvis at han ikke mente DE ønsker. Asma rystede let på hovedet, ikke tydelig så man kunne se det. Hun grinede kort tid efter, da han hentydede til at der lå en sofa. ”Når for den da” sagde hun og rejste sig op. Hun smilede stort, mens hun tog fat i hans hånd. Han kunne sikkert ikke mærke hendes hånd, da trøjen nu var gledet der ned til. ”Nu skal jeg vise dig noget sjovt” sagde hun, mens hun førte ham til sofaen. Den så egentlig dejlig ud. Hun slap stille hans hånd, mens hun satte sig i skrædderstilling på sofaen, og klappede så foran sig. ”Kom”

Han kunne ikke lade være med at være lidt træls, da hun sagde kom, så kom han med en enkelt kommentar. "Vuf" og gik hen til hende med et smil og kiggede ned på hende. "Hvad har du så tænkt dig at jeg skal nu?" Sagde han og løftede et øjenbryn. Han vidste ikke helt hvad det var hun var ude på, men hun sagde da at det var noget sjovt, så det kunne jo ikke være helt dårligt tænkte han.

Hun studsede lidt sine læber, og betragtede Cricker. Hun tog hans hånd, efter at havde foldet de store ærmer op. ”Der er noget du skal vide” sagde hun og så ned, hendes røde hår skjulte hendes ansigt, så det var umuligt for ham at se, hvordan hun nu så ud. ”J-jeg har tænkt over det, lige da jeg ramte dig med nødden” hun lod sin finger køre i en cirkel på hans håndflade. ”Men Cricker” hun bed sig på underlæben, mens hendes blanke øjne nu så på ham. Man kunne se, at hun nærmest sad og prøvede at fiske nogle ord op. Nogle ord, som var svært at få ud. ”J-jeg.. øhmm” Asma gik i stå, mens hun kastede sit blik væk. Latterlig. Det var hun.

Han kiggede på hende og satte sig ved siden af hende. "Ja? hvad er det du vil sige Asma, du ved vel forhåbentlig at du kan fortælle mig alt?" Han kiggede på hende, han var ikke sikker på hvad det var hun ville sige, men den måde hun sagde det på.. Han vidste det ikke, men han havde ne fornemmelse. Han ville bare lade hende sige det når hun nu engang kunne få sig selv til det. Han lagde sit hoved på skrå da hun kiggede den anden vej.

Asma slap hans hånd stille, mens hun lod begge sine hænder skjule sit ansigt, da hun igen vendte sig imod ham. ”Jamen. Jeg ved vi lige har mødt hinanden og alt det.. men” hun mumlede nærmest fra hendes hænder. Hun rystede på hovedet, mens hun nu overgav sig, og lag sin hoved på sine knæ. ”Altså.. det jeg prøver at sige er” hun tav igen. Hun løftede hovedet op igen, men dog skjulte hendes hænder hendes ansigt. ”..jeg ved det virker underligt, men Cricker.. jeg” hun lod sine hænder dale ned, mens hendes normale lyse ansigt kom til syne. ”Jeg..” begyndte hun at stamme. Men hendes øjne så ud til at ligge på stilke.

Cricker kiggede på hende. "Hvad er der Asma? Hvorfor kan du ikke sige det?" Han var næsten helt sikker på hvad det var nu, men nu måtte an vente og se hvad hun siger. Han tog fat i hendes arme for at få hendes hænder ned og holde hende i hånden. Hvis hun da ville lade ham gøre det, han kunne nemlig godt lide hende, men han vidste ikke hvordan hun havde det med ham. Han ville bare ønske hun kunne få sagt det som hun nu var i gang med at sige.