Fast or not? - Cricker

Cricker kiggede på hende og grinede når hun gjorde. Han synes det var godt at hun var glad. "Såeh. Hvad skal vi lave nu?" Spurgte han så. "Det er lidt kedeligt bare at ligge og høre på regnen.. Selvfølgelig, jeg kunne jo også bare kilde dig igen" Sagde han og kiggede over på hende. Det var nok ikke lige en ide som hun kunne lide, men han kunne nu godt lide det. "Jo forresten, jeg synes også du har en sød latter" Sagde han og smilede igen til hende. Han fjernede noget af hendes hår fra øjnene. og lo lidt igen.

Asma hostede stille, mens hendes røde-grin-agtige ansigt kom til syne. Hun så på Cricker, mens hu for sjovt pustede sin mund op. Hun lod dog være, da han sidste bemærkning skød ind. Hun smilede, mens hun træk på skulderene. Da han derefter fjernede noget af hendes hår. “Jamen. Du, skal jeg takke dig hele dagen?” drillede hun, men denne her gang så hun lidt alvorlig ud. “Men, jeg mente det jeg sagde. Jeg kan godt lide dig, Cricker. Du er en virkelig ven” hun lod en hånd ae hans kind, mens hun stille fugtede sine læber. “Men ja! Hvad skal vi lave?” sagde hun, mens hun løsrev sig væk fra hans øjne, og klappede stille med sine hænder.

"Du er tosset" sagde Cricker til hende og førte hans hånd op langs siden af hende og op til hende kind, hvorefter han lavede nærmest en nussende bevægelse med tommelfingeren. Han fjernede den igen lidt efter og kiggede ud af vinduet igen, men kun hurtigt før han kiggede på Asmamix. "du er også en rigtig god ven" Sagde Cricker til hende. Han anede ikke hvad pokker de kunne give sig til at lave. Han så ud til at tænke, men der var ikke meget når det regnede sådan. Han trak på skuldrene. "Det er da et eller andet sted hyggeligt at sidde her i halvmørke og lytte til regnen synes du ikke?" Spurgte han og rakte lidt tunge af hende.

Asma smilede skævt, mens hendes blik blev sænket ned. Igen. Asma legede med sine fingre, mens hun smilede for sig selv. Det var så rart at være sammen med Cricker, selvom hun havde troet at det vel ende i kaos. Hun vidste ikke hvorfor, men på den anden side, så var de jo hinanden modsætninger? Så hvad ellers kunne man tænke? Men Asma var ikke personen der bedømte fra første øjeblik. Nej, faktisk skulle der helst gå flere måneder før, hun kunne bedømme personen. Hun så op på Cricker, da han skød sin sidste bemærkning af. ”Det er virkeligt dejligt” hun sagde det, som om hun prøvede at drømme sig væk. Hun lukkede stille sine øjne sammen, og gabte svagt. Hun vil ikke sove! Hun vil ikke! Asma tvang sine øjne frem, og så på Cricker. Hun smilede, mens hun ikke holde sit hoved tilbage, så hun ramte hans bystkasse. ”Du er..” også lukkede hun sine øjne sammen, og træk vejret roligt. Hun sov..

Han kiggede på hende da hun legede med sine fingre. Han kunne ikke lade være med at smile, og komme af med et lille grin. Han kunne godt se på hende at hun var ved at være træt, han skulle faktisk lige til at spørge hende om ikke, hun ville sove lidt, men det var for sent, hun ramlede ind i hans brystkasse, så han selv faldt bagover ned i sengen. Nu lå hun på hans brystkasse, ved siden af ham. Han rystede smilende på hovedet og lagde en arm omkring hende. Han var også ved at være en smule træt, men han kunne ikke få sig selv til at falde i søvn, han havde en følelse af at han skulle blive oppe og passe på dem begge to, i tilfælde af at der skulle ske noget, eller at der skulle komme nogen. Han kiggede på hende og smilede. Hun var meget sød når hun sov, men hvad mon hun skulle til at sige da hun faldt i søvn?

Jep, hun sov. Som et lille barn, som vil rejse til drømmeland og møde alle sine elskede figur. Men nej, sådan foregik hendes drømme ikke. Derfor var Asma bange for at sove, bange for at lukke sine øjne i. Man skulle tro, at engels sjæle rejste op til himlen, og drømmende om alt sødt. Men ikke den her engel. Asma havde faktisk aldrig oplevet noget fra hendes barndom. Noget godt i hvert fald. Kun et billede dukket op, men det var nu ikke et minde, eller ligene. Det vil aldrig blive til minder. Ikke det hvide hus i hvert fald. Asma vendte sig om, mens hun stille rystede. Ikke af kulde, men at hun var kommet længere ind i drømmen. Ned til brønden, med alle de livløse hoveder. De hoveder der ville havde hende med i deres gruppe. ”N-øg” mumlede hun stille, mens hun på en måde krympede sig sammen.

Cricker lagde hurtigt mærke til at der var noget galt og så at hun rystede. Der var ikke koldt herinde, så han kunne nok regne ud at det var endnu et mareridt. Han prøvede at vække hende, ved at ruske stille i hende. "Asma, vågn op søde, du drømmer.. Eller du har mareridt" Sagde han. Cricker blev ved med at ruske stille i hende i håb om at hun ville vågne op snart, han kunne nemlig ikke lide at hun lå der og rystede, uden at han vidste hvad der foregik i hendes mareridt, bare han kunne hjælpe hende, det var i hvert fald hvad han ønskede inderst inde. Hun havde jo hjulpet ham, ved at få ham til at snakke om hans forældre.

Asmas tåre løb nu ad hendes kinder. Hun sagde intet, men kunne dog heller ikke mærke Crickers hænder. Det eneste hun kunne se, var alle de hoveder der stak op til hende, og hende som bare sank dybere og dybere i hendes mareridt. Hun åbnede munden, mens hendes øjne bare spyttede vandet ud. Derfor kunne hun ikke lide andre væsner skulle se hende, eller bare komme for tæt på hende. Hende selv, sad med en stor hemmelighed, som hun ikke engang anede hun selv havde! Asma begyndte at kæmpe imod i 'drømmen', mens hendes mund stadig forblev åben. Hun rystede ikke så meget som før nu, men det var også fordi hendes øjne stod åben, og hendes hænder skjulte tårerende. Ikke et eneste lyd kom fra hende..

Cricker ruskede mere i hende. "ASMA VÅGN OP" Råbte han i håb om at hun et eller andet sted i drømmen kunne høre ham, og vågne op. Han ruskede hårdt i hende, han ville bare have hende til at vågne op nu, han var nemlig meget bekymret for hende. "ASMA" Råbte han igen og ruskede mere og mere i hende. Han satte hende op ved siden af ham og kiggede på hende, og var meget bekymret for hende. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre lige nu. Det eneste han kunne tænke på var at vække hende.

Hun havde jo åbnet sine øjne, men det var som om hun ikke selv var til stede. Hun kunne mærke det! Hun kunne mærke, at der var en der ruskede i hende og råbte hendes navn. Asma lukkede sin mund, mens hun stille blinkede med sine øjne, så de sidste tåre kunne trille ud. Cricker. Det var hans ansigt der mødte hende. Asma lag hovedet på skrå, og smilede skævt. Hendes hjerte bankede som en bæst der havde løbet verden rundt. ”Cricker” sagde hun, og vidste med det samme, at hun intet kunne skjule. Hun smilte alligevel. Hun smilte trods alt. ”Undskyld” sagde hun stille. Mumlede faktisk.

Cricker blev glad for at hun sagde noget og krammede hende. "Er der noget galt? Du bliver nødt til at fortælle mig det Asma, jeg er bekymret for dig" Sagde han og kiggede på hende med et smil. "Der er ingen grund til at sige undskyld, du har jo ikke gjort noget" Sagde han og smilede stadig. Han holdte meget af hende, og kunne ikke lide de der lige var sket, han ville ønske at hun kunne fortælle ham hvad det var der fik hende til at græde sådan, når hun gav sig til at sove. "Jeg kan ikke lide det her Asma, jeg ville ønske at du ville fortælle mig det hele" Sagde han kort efter for at få hende til at sige noget. Han gav hende stadig det samme venlige smil.

Asma kiggede sørgmodigt på Circker med dog med et smil. Da han krammede hende, så hun bare tomt for sig bag hans ryg. Hvis hun fortalte ham det der var i vejen, så ville der jo ikke ske noget. Men på den anden side, så ville hun jo bryde 'loven' med sig selv? Asma sukkede stille og nikkede. Hun så på Cricker, mens hun rettede sig op, så hun ikke sad alt for klistret op ad ham. ”Ser du. Lige siden den da jeg blev en engel har jeg ikke turde at sove. Jeg får den samme underlige mareridt. Den med, at mine venner dør for hver dag. Ser du. Det er som om, at der er tre cirkler om en kerne. Kernen er så mig, som altid lyser faretruende, og de cirkler der er rundt op er så jer” hun rørte stille Circkers bryst. ”Mine venner. Og hver gang jeg for nye venner, kommer de på. Som dig Cricker” hun så ikke på ham, men dannede en slags cirkel på hans trøje. ”Den yderste cirkel er de venner, som er venner. Den midterste er de venner jeg taler med, men så ikke mere. Og den tæt på kernen, er de venner der betyder alt for mig” Asma sukkede. ”Ser du. Hver dag dør en af de personer der er der. Og det vil så sige, de antal gange jeg falder dybt i søvn. Til sidst ender det ved mig... og” Asma sukkede, mens hun bankede sin hoved ind imod hans bryst. ”Undskyld..”

Cricker hørte efter imens han kiggede på hende. "Bare rolig, der sker ikke noget med mig, men nu ved jeg jo heller ikke hvor jeg er henne i den cirkel" Sagde han og kiggede på hende. "Men hvad nu hvis at jeg hjælper dig med at fjerne drømmen?" Spurgte han pludseligt, han ville gøre meget for hende, da hun var en meget god ven, men måske kune han lide hende som mere end ven, men han vidste det ikke endnu. "Jeg vil gøre alt for dig Asma, og hvis det kræver jeg går ned i helvede for at fjerne drømmen, så gør jeg det" Sagde han og kiggede på hende med et blik der ligesom fastslog at han mente det han sagde, og at han ikke ville bakke ud. Han kunne heller ikke lide tanken om at hun skulle have det mareridt hver gang at hun sov. Uanset hvad det krævede ville an prøve.

Asma smilede venskabeligt til ham. Hun kunne godt lide Cricker, der var ikke nogen vej udenom. Han var flink, rar og hjælpsom. De ting hun satte mest pris på. Asma lag en hånd på hans hoved, mens hun lod sine fingre vikle sig ind i hans hår. Hvor han var i kredsen, det var da let nok. For at sige det rent ud, så var der faktisk kun syv eller otte i den tætteste kreds. Asma lod sine læber ramme hans kind, mens hun blev siddende i den stilling. Hun lukkede øjnene mens hun plantede en kys. ”Cricker jeg elsker dig. Men drømmende, lad dem forblive mareridt. Det betyder alligevel ikke noget” Asma manglede tydeligvis noget på hendes forklaring, men hun sagde intet. Smilede bare, mens hun endnu engang rettede sig tilbage. ”Jeg er nemlig uovervindelig!” grinte hun, mens hun flovt rakte tunge.

Cricker blev MEGET overrasket over at hun kyssede ham. Han kiggede baer på hende og førte hans hånd over til hendes kind og nussede den let med hans tommelfinger. Han havde lyst til at kysse hende, men var det nu også klogt? Det var jo tit en god ting at tage chancer. Denne gang var der ingen tvivl, han elskede hende.. Men han havde haft det mærkeligt på det sidste, måske var det på grund af hende? Han ville gøre det. "Jeg elsker også dig" Han bevægede sit hoved tættere på hende, men stoppede hurtigt, han vidste jo ikke om det var det hun ville have. Han var ved at kysse hende på munden. Han kiggede på hende, han ville meget gerne og man kunne se det på ham, men ville hun mon gå så langt med ham?

Asma smilede stort, mens hun prikkede til hendes ''muskler''. Hun tog aldrig noget alvorligt, og det ville hun nu heller ikke gøre. Asma mærkede at Cricker nussede hende. Hun var ikke vandt til sådan noget, men alligevel. Var det ikke normalt? Asma rynkede sin næse, sådan bare for sjov. Hun kiggede på ham, og mærkede til SIN store overraskelse, hans ånde. Hun så på ham med store øjne. Kysse? Kysse, sådan rigtig? Det havde hun.. faktisk aldrig i sit liv prøvet. Ikke sådan et kys. Det eneste kys hun nogensinde havde fået var af en vampyr. Og det var par på panden. Asma bøjede stille sit hoved akavet, så hun ramte Crickers hoved. Hun rynkede sin næse, mens hun ømmede sig på panden. Også begyndte hun ellers at grine, mens hun gned sig på panden og var ild rød i hovedet.

Han grinede sammen med hende, han kunne godt mærke at hun vidst ikke havde prøvet det før. "Jeg er ked af det Asma, du skal bare sige hvis du ikke ville have jeg kommer så tæt på eller... Prøver at.. Du ved.. Kysse dig" Sagde han, Cricker var meget dårlig til at tale ud på det, men han prøvede da. Han vidste jo som sagt stadig ikke om Asma ville have det. "Du vil ikke vide hvad jeg har lyst til lige nu" Sagde han, og det var faktisk ikke ment på en pervers måde, det han havde lyst til var nu mere bare at gribe fat i hende og kysse hende. Det var jo ikke sikkert at hun var vant til det, eller overhovedet kunne lide det. Han kiggede på hende med et smil, hun var en skør tøs, men det kunne han jo lide, han sagde dog ikke mere lige nu.

Asma grinte videre, mens hendes kinder blev rødere og rødere. Hun endte dog med at smile, da han begyndte at tale og derefter klø sig på nakken. Nej, hun var SLET ikke vandt til sådan noget. Om hun kunne lide det eller ej, var slet ikke kommet på prøve. Faktisk havde hun aldrig tænkt over sådan nogle ting. Overhovedet. Hun bed sig på underlæben da han sagde det sidste. Hun grinte stille, men lød ret nervøs. Cricker var jo en.. dreng om man så må sige. Det modsatte køn, væsen. Asma rystede på hovedet da hendes tanker havde fået en hel anden retning. ”Men. Øh, kan jeg få et glas vand?” spurgte hun, hvad var der med hende? Hvorfor skiftede hun emne? Det lignede hende ellers ikke.

Cricker så faktisk lidt ked ud af det, da Asma skiftede emne, men han prøvede at skjule det så godt han nu kunne. Han nikkede "Jo det kan du sagtens" Sagde han og smilede. Han rejste sig op og kiggede ud af vinduet, regn... Det var typisk, men man kunne jo også høre regnen udenfor, der ramte taget. Han gik stille ud i køkkenet og hældte noget vand op. Han kiggede ud af vinduet. "Kom nu Cricker, du kan jo godt, det er ikke særlig svært" Sagde han stille til sig selv. Han vendte om og tog en dyb indånding, han gik derefter ind til Asmamix igen, med et glas vand. "Sådan, et glas vand til den unge dame" Sagde han med et smil på læberne.

Da han forlod hende for at hente vand, så Asma halvt fraværende ud. Hendes hænder var viklet ind i hinanden og hendes blik udstødte et lavmæt sukken. Hun kendte ikke til såda noget. Slet ikke. Hun havde skadet så mange med sådan noget. Hun så hurtigt op da han kom ind. Hun lag hovedet på skrå og strakte sin hånd for at tage glasset. Det skulle hun så ikke havde gjort. Hun væltede over Cricker, mens glasse ramte hendes hoved og vandet røg på dem, som regn. Asma sukkede, mens hendes hænder lå på hver sin side af Cricker. Hendes røde hår ramte ham på begge sider af kinden, mens hendes pande hår lå på hans hår. Hun så på ham, mens det sidste vand dryppede langsomt ned. Hun blev bare ved med at se på ham, selvom det nok føltes akavet.

Cricker kiggede på hende og begyndte at smile. "Det var vidst ikke så godt" Sagde han og smilede stadig. Han kunne ikke rigtig flytte sig før at hun havde rejst sig, men han klagede dog ikke. Han fjernede noget af håret så han nu kiggede hende i øjnene. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige andet end hvad han lige havde gjort.
Han kune godt mærke vandet der dryppede ned på ham, men der var ellers meget stille lige nu, en meget akavet stilhed, imens at han bare kiggede på hende uden at gøre noget som helst. Han vidste heller ikke lige hvad han skulle gøre, andet end bare at vente på at Asmamix rejste sig så han selv kunne komme op, men lige nu der lå han faktisk meget godt.

De sekunder uret nu måtte havde slået, lød der et lille lyd i hovedet på hende. Et lyd der ellers aldrig havde fremtrådt. Et irriterede lyd, efterfulgt smerte. Asma bed sig på underlæben, mens hun stillede lukkede sine øjne. Hun bøjede sig længere ind imod Cricker, mens hendes rose læber åbnede sig. Hun mærkede Crickers pande og hans varme ånde. Den lille lyd i hovedet på hende, forblev skam ikke 'lille'. Der var lige før, at Asma var bange for at Cricker kunne høre den! Kys. Det var så det hun var i gang med? Det føltes nu underligt. Meget. Det havde hun faktisk ikke gjort. Aldrig. Ikke sådan her. Overhovedet! Asma turde ikke slippe sine læber fra Crickers. Nu måtte hun vel bare se, hvad der skete. Forhåbentlig ville den irriterende lille lyd forsvinde.. sammen med smerten?

Cricker følte pludselig Asmas læber imod hans. Det var meget længe siden at han havde kysset nogen før, men han havde nu ikke noget imod at det var hende. Han var meget glad for hende, og håbede på at hun følte det samme. Der gik lang tid. Eller sådan føltes det i hvert fald, før at Cricker stoppede kysset og kiggede på hende. Han smilede og man kunne sagtens se at han havde nydt det. "Nå, der kan man bare se, jeg håber ikke at du kommer til at fortryde det senere, fordi det gør jeg nemlig ikke" Sagde han og vidste ikke om han skulle sætte sig op, eller om han skulle blive liggende. Svaret var nok simpelt nok, eftersom at Asmamix stadig lå ovenpå ham, så han kunne jo ikke rejse sig.

Asma løftede stille sit hoved op, og rejste sig til sidst op. Hun smilede sørgmodigt til Cricker, mens hun kastede sig nærmest på sengen. Hun sad op, mens hun stille betragtede Cricker med smilende øjne. Hun smilede stille af de ord der kom ud af hans mund. ”Jeg har aldrig kysset en” sagde hun stille, mens hun så på loftet og hendes stemme lød drømme. ”Det føltes underligt” sagde hun, mens hun mærkede sin læbe. Han havde fået hendes rigtige kys. Aha. Asma sukkede, mens hendes øjne så smilende på Cricker. ”Jeg elsker dig Cricker. Du er en god nok” nikkede hun og lukkede smilende øjnene og gled helt ned på sengen.

Cricker smilede til hende og satte sig ved siden af hende. "Såå.. Jeg håber at jeg var god nok til at være den første der kysser dig" Sagde han smilende. Han kunne rigtig godt lide hende. "Jeg elsker også dig Asma" Sagde han og førte hans hånd over for at holde hendes. "Det er faktisk også første gang at jeg kysser en siden.." Cricker stoppede med at tale. Der var noget som gik ham på, og man kunne se at det gjorde ondt. "Ligemeget, det er jeg kommet mig over, så det skal du ikke tænke på" Sagde han og smilede igen til Asmamix, gad vide hvor lang tid hun mon havde haft det sådan med ham? Altid? Eller var det bare noget der lige var kommet. Mon Cricker skulle være nervøs for det med hendes drøm som hun havde snakket om.. Naah, hvis der var nogen der kunne klare det så var det ham. Det var Cricker helt sikker på.