Fast or not? - Cricker

Asma så bare stille på ham, selvom han talte til hende.
Hun havde så meget at skulle have sagt lide nu, men de vil sådan set ikke ud. Asma sukkede stille, mens hendes sørgmodige blik forblev sørgmodig. Hun første sin venstre hånd på Crickers kind, mens hun derefter skubbede sig foran ham og gav ham på den måde en kram. Hun holdte hans nakke med den ene hånd, mens den anden var om livet på ham. "Jeg vil ønske, at jeg kunne sige det på samme måde" sukkede hun, mens hun så på døren bag hans ryg.

Cricker sukkede let.. "Hvis du ikke vil, så skulle vi måske bare glemme det?" Spurgte Cricker og stoppede krammet for at kigge på hende. Han så ud til at være lidt ked af det, men der var jo ikke noget at gøre ved det hvis Asma ikke følte noget for ham. Det var op til hende hvad de gjorde ved det, skulle de prøve eller skulle de bare glemme at det var sket? Han sukkede igen da han næsten var sikker på hvad svaret ville blive selvom at han håbede på det rigtige. Han lagde sin hånd på hende arm, og smilede til hende. Det var okay med ham, eller sådan ville han have det til at se ud for hende så det ikke blev hårdt.

Asma sukkede på samtidig som ham. Det så kort ud til, at hendes læber dirrede, mens hendes blik var rettet imod hans hånd som lå på hendes arm. Hun førte sin hånd over hans, og skubbede den mild fra sin arm. Derefter rejste sig hun op, mens hun slog sit røde hår tilbage. ”Cricker” sagde hun, mens hun stille gik over til døren, og lod sig glide ned ad døren, så hun til sidst kom ned og sidde, med den ene ben hoppe. Hun placerede sin arm på knæet, mens hun så imod Cricker. ”Jeg tror ikke på kærlighed” fortsatte hun. ”Kærlighed for mig er en smerte, som alle er ude efter. Tro mig, du skal ikke satse på sådan noget, du bliver bare såret.. som nu” hun sukkede og lag sin hoved på den hvilende arm på knæet. ”..Og du bliver desværre ikke den sidste jeg endnu engang såre” hun så op, mens hun lag hovedet på skrå. ”Man skulle tro at jeg ikke var en engel. Jeg vil ikke være en engel. Jeg passer ikke til den titel” hun smilede ikke, men det var som om man pludselig kunne se hendes aura. Hvid og rød som nærmest slog et lys i rummet de sad i. ”Undskyld..”

Cricker nikkede stille og smilede faktisk lidt. "Det skal du ikke undskylde for Asma, det er bedre at jeg ved det istedet for at jeg går rundt i falskt håb" Sagde han og kiggede op på hende. "Men det var nu det hele værd" Grinede han en smule og satte sig lidt tættere på hende. "Såeh, skal vi lade som om at det ikke er sket?" Spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, imens at han betragtede hende. Stadig med det samme venlige smil, som han altid havde givet hende. Det havde været noget af den dag, at han møder hende og de har snakket så meget og nu til sidst det her? Det var nok den mest nervepirrende dag i Cricker liv. Han strakte sig lidt og overvejde at lægge sig ned, men besluttede sig for at blive oppe og vente på hendes svar. Måske var hun også ved at blive træt?

Asma fnøs-grinede. På det punkt havde Cricker på forhånd vundet. Han var godt nok et fredligt væsen, og et hjerte af harmoni eller hvad man nu skulle kalde det. ”Af tak” kom det bare minutter fra hende. Hun så på ham, mens hun prøvede at slå noget ind i sit hoved. ”Men Cricker. Ikke for at gør dig forvirret eller noget, men kæmp for det du skal kæmpe for. Du skal aldrig give op. Hvis du nu elsker en anden pige og hun ligesom mig afslår det, så giv ikke op. Til sidst ender det måske med..” Asma gik i stå. Hendes blik var rettet imod loftet. Ja hvad ender det med? Hun bed sig på underlæben og så på Cricker med sine halv-hvide øjne. ”.. at du oplever den sande.. kærlighed?” Asma rystede på hovedet og gabte stille. ”What ever! Nok om det pjat og savl” hun smilede skævt til Cricker. ”Du er træt.. ikke sandt? Lad os hvile lidt, det er nok det bedste. Jeg får i det mindste ikke samme mareridt to gange” ..

Cricker nikkede stille og kiggede på hende. "Det ved jeg Asma, men tak" Sagde han og smilede til hende. "Tjo en smule, men får du så ikke et andet mareridt måske?" Spurgte han lidt efter og satte sig bedre til rette i sengen imens at han stadig betragtede hende. Han smilede stadig venligt til hende, det så også ud som om at det var helt i orden med ham at de bare skulle froblive venner. Han kiggede ned på puderne, de så faktisk meget tiltrækkende ud. Han sukkede og vendte blikket over imod Asma igen. "Jeg kan sikkert nok blive oppe hvis du gerne vil have det" Sagde han lidt efter for at bryde tavsheden med et eller andet.

Asma smilede skævt, men ikke sådan man kunne se det. Hun nikkede langsom tilbage, mens hendes øjne fik en anden farve, eller så var det bare noget hun bildte sig ind. For hun kunne stille mærke det selv. Asma rystede på hovedet for at komme tilbage til 'det virkelige'. Hun så på Cricker og rystede på hovedet. ”Hvorfor skal jeg tro på sådan noget? Det er latterligt, nu da jeg tænker over det. Det bare et mareridt. Det vil jo ikke sige, at det sker.. vel?” hun bed sig på pegefingeren, mens hun så på Cricker. ”Og desuden er du her, og jeg føler mig mere tryg hvis du sover med mig. Vil du ikke nok?” Asma var ikke bange. Det havde hun aldrig været. Men så igen. Hun havde sin egen lille hemmelighed. Hun bed på den lange skjortes ærme. Hun kravlede stille tilbage under dynen, mens hun lod sit røde hår skjule sit ansigt. ”Jeg er glad for..” Asma gik i stå, mens hun gjord plads til Cricker. ”..at du vil være sammen med mig..”

Cricker smilede til hende. "nej, det er bare et mareridt, og det betyder ikke at det vil ske i virkeligheden Asma, jeg er ikke spor bange overhovedet, og det burde du heller ikke være" Sagde Cricker, og det lød faktisk som om at han ikke var ked af det overhovedet over at Asma havde sagt at det nok aldrig blev til noget imellem dem, det gjorde ham heller ikke så emget, han ville jo ikke tvinge hende til noget som hun slet ikke havde lyst til, og da slet ikke når det handlede om sådan noget her. Han kiggede på hende da hun lagde sig ned, og puttede sig ved siden af. "Det var så lidt, jeg har det godt sammen med dig, så selvfølgelig vil jeg da være sammen med dig" Sagde han med et smil og kiggede over på Asma.

Asma smilede tilbage, mens hun hørte til hans stemme. Ikke fordi det bekymrede hende, men hun havde bare så meget at tænke over. Hun virkede som en lille tøs, som bare var forkældet og alt for meget snobbet i det. Vel viden at hun faktisk var det modsatte! Asma satte sig op, mens hun kiggede på Cricker. Bare kiggede på ham. Var han såret over det hun havde gjort, og derefter var deal med det? Eller gemte han alt inde i sig selv, og derefter udviklede det sig til en stor vrede? Asma bed sig på underlæben. Se, de spørgsmål havde løbet i gennem hende de sidste tre gang, med et møde med en dreng. Forbandet svært at betro dem sin hemmelighed, men når det endelig kom ud.. ja, så havde deres vrede været så stor, at de vil tage hendes liv. Why? Hvorfor skulle kærligheden egentlig føre til sådan noget grimt? Ikke fordi, at hun troede Cricker vil gøre det, men hvorfor? Hvorfor kunne en person ikke holde sig til en? Cricker havde sikkert været forelsket i mange før. Og måske stadig? Men ægte kærlig.. er det fysisk? Asma lod hendes finger lege med Cricker hår. ”Kan jeg få et kys? Bare et mere?” spurgte hun, mens hun træk sin finger til sig. Hun smilede ikke, og hun så nu ikke ked af det ud. Men sørgmodigt, hvis man kunne kalde det.

Cricker kiggede på hende. "Et kys mere? Jo det kan du godt, men hvorfor?" Spurgte han. Cricker kunne ikke rigtig se hvorfor hun ville have et kys mere, hvis hun ikke ville have noget med ham. Cricker var ikke sur eller noget på hende, han ville bare ikke vise overfor hende at hna var ked af det. Engang havde Cricker prøvet at han blev afvist, og da han viste at han var ked, sagde hun ja a ren medlidenhed. Han ville ikke have at Asma skullegøre det samme, men han regende ikke med at hun havde gjort det, men man kunne jo aldrig vide. Han kiggede stadig på hende, han så ud til at undre sig lidt over det, men hvis hun så gerne ville have et, så skete der vel ikke noget ved det gjorde der? Cricker havde jo nydt det, så han kunne ikke få sig selv til at sige nej.

Medlidenhed? Var det ordet? Nej, hun vidste på forhånd at Cricker skjulte alt inde i sig selv. Helt ærlig, hun var en engel! Hun kunne sgu mærke det! Asma fløj nærmest over Cricker, mens hun kastede sine arme om ham og derefter lod sine læber stødte sig på hans. Hun besvarede ikke han spørgsmål, og hun havde skam heller ikke tænkt sig at gøre det. Hendes øjne var lukket, mens hele hendes krop føltes stift. Hendes øjne begyndte at løbe i vand, mens hun stadig klæberede sig til ham. Helt ærlig, det var så forulempende ved at være en engel. Du har forvoldt en smerte, og du skal med glæde selv føle den..
Hun kunne faktisk ikke gøre for det, men hun var dog selv skyld i det. Gør Cricker ked af det? Hvad fanden tænker man på?...

Meget mere nåede Cricker ikke at få sagt, før at Asma havde kastet sig over ham, men han gjorde ikke noget ved det, andet end at kysse hende tilbage, imens at han begyndte at holde om hende. Det var lige så godt som før, og han ville ikke stoppe det, så han blev ved med at kysse hende. Han undrede sig dog stadig indeni, over hvorfor at hun ville have et mere kys, men skulle han klage? Nej det skulle han ikke, men det ville også være synd for hende, hvis han bare udnyttede det. Så han var lige ved at stoppe kysset, men kunne ikke få sig selv til det. Han holdte stadig om hende, og lukkede øjnene. han vidste ikke rigtig hvad han skulle tænke, faktisk så kunne han ikke tænke eftersom at det var så skønt. Det var måske mærkeligt for andre at han synes det, men nu er det MEGET sjældent at Cricker kysser en pige, faktisk var det en del år siden sidst, men det var ikke ligefrem noget ha ville prale af.

Hun græd. Hun græd inden i sig selv.
Asma kørte sin hånd bag nakken af Cricker, mens hun på den måde træk sig længer op ad ham. Underligt at hendes tåre ikke havde ramt ham endnu. Men det vil nu ikke være særlig godt, hvis han fandt ud at hun græd. Asma havde aldrig, aldrig kysset en så heftigt som Cricker. Nej, hun havde jo aldrig kysset en før! Eller jo.. men de var stjålet. De kys var taget fra hende. Asma stønnede stille, mens hun lod sin hånd tage sig til brystet. Det gjord forbandet ondt! Alt for meget! Det var ikke til at tro, at hun lå med en dæmon her! Det var så de ulemper der var ved en engel. Mærk og føl de smerter du forvolder en person. Crickers smerter vil ikke aftage fra hende. Slet ikke.
Var det måske fordi hun stadig gjord ham ked af det? Hvad skulle hun gøre, bare for at gøre ham glad? Skulle hun mon..nej!? Sådan havde hun aldrig tænkt på, og det skulle hun aldeles ikke begynde med!

Cricker stoppede kysset. "Hvad er der galt Asma?" Spurgte han og så på hende med et bekymret udtryk, det så ud som om hun havde ondt, og det kunne han ikke lide. Cricker kendte jo ikke til hendes evne med at hun kunne føle andres smerte. Han holdt stadig om hende og kiggede hende ind i øjnene. "Er der noget jeg kan gøre? du har også grædt, men det behøves du ikke. Hvis du tænker på at du har såret mig så skal du ikke tænke længere over det. Bare det at du er her, så er jeg glad" Sagde han og smilede til hende. Han havde det bedre end han havde for noget tid siden. Det var ikke fordi at han bare havde glemt alt om det, det var fordi at han ikke ville tænke på det. Asma kunne sikkert også godt mærke at Cricker havde det bedre, så længe at hun var i nærheden.

Asma så med et sørgmodigt blik på ham. Det var som så ikke en evne hun havde. Det var bare noget der kom af og til. Noget gud havde forvoldt hende med, og det kunne hun ligesom lære noget af. Hun rettede sig op, mens hun nikkede stille. Ønskede at hun kunne havde fået sagt, de ting hun skulle sige. ”Tilgiv mig. Tilgiv mig af hele hjertet, Cricker” sagde hun efter at havde placeret sin hånd imod hans bryst. Hun så på ham, mens hun bed sig på underlæben. Se, ordene kom ikke ud som de skulle. Tværtimod. Hun havde vel regnet med det Cricker snakkede om. Ikke fordi hun ikke tog ordene til sig, for det gjord hun.. men hun fortjente dem ikke. Asma nøjes med at nikke, og derefter at smile. Hendes hjerte bankede utroligt meget, men den store smerte havde fortaget sig stille hen..

Cricker kiggede undrende på hende. "Tilgive dig? For hvad? Du har jo ikke gjort mig noget men.. Jo jeg tilgiver dig" Sagde Cricker og smilede til hende, han havde lyst til at kramme hende, men han vidste ikke hvordan hun ville reagere på det. Han smilede til hende og sagde ikke meget, han vidste ikke helt hvad han skulle sige, og det var mørkt udenfor, så det var vel cirka midt om natten. alt det de havde været igennem den dag. Det havde svinget meget, med snak, og så nu det her. Han kiggede hende stadig ind i øjnene, og hun kunne sikkert godt se på ham at han mente det han sagde da han sagde at han tilgav ham. Han gav hende det samme smil som han altid havde gjort. Han ville gerne kysse hende igen, selvfølgelig ville han da det, men han ville være helt sikker på at det også var det hun ville.

Asma gengældte hans blik. Selvom hendes dog var en del sørgmodig og skyldfølelsen var der dog stadig. Hun nikkede, og vidste at han mente det. Cricker lignede nu heller ikke typen der løj, men han lignede nu heller ikke typen der sagde sin mening? Asma bed sig på underlæben, mens hun fjernede noget af sit røde hår fra øjnene. Hun tog ikke blikket fra Cricker, men noget i hendes hjerte fortalte hende at han vil gøre det igen. Asma grinte stille, mens hun kiggede op og derefter på Cricker. Ikke fordi hun kunne læse hans tanker, men hun kunne ligesom regne det ud. Hun lænede sig frem imod ham og kyssede ham lidenskabeligt på læben, mens hun begyndte at..grine? Smerten, angsten og al det andet var forsvundet, ligeså snart hendes læber ramte hans. Hvad foregik der oppe i hende? Det lignede hende bare ikke! Men folk forandre sig..
En tanke skød forbi hende. Forandring. Det. Asma træk sig væk fra Cricker, mens hun smilede til ham, og bed sig på sine ellers så røde læber. Hun rystede smilende på hovedet, mens hun IGEN lænede sig frem imod ham, og holdte om ham og lod sine læber ramme hans.. igen.

Cricker kiggede på hende. Det var rart at hun ikke var så.. Ked af det på samme måde, som hun havde været før. Han smilede, men kunne godt se at hun stadig så lidt sørgmodig ud. "Der er ikke noget at være ked af Asma" Sagde han og kiggede stadig på hende. Han kyssede hende selvfølgelig tilbage den første gang hun kyssede ham igen, og kiggede derefter på hende. Hun grinede? Var det noget som Cricker havde gjort? Han havde jo ikke gjort noget forkert, så det kunne det da ikke være. Han kiggede undrende på hende da hun rystede på hovedet, og skulle lige til at spørge om der var noget galt, men det kunne han ikke nå. Hun kyssede ham igen, og han kyssede tilbage. Han havde ikke tænkt sig at spørge hvad det var hun lavede. Han ville bare nyde øjeblikket.

Alt forsvandt da hendes læber ramte hans. Ingen smerter på hjertet ingen lidelser som ellers altid sad på hende. Asma lå til sidst op på ham, mens hun lod sin læbe køre op og ned imod hans, som om hun havde styr på det hele. Lod sin hånd glide rundt på hans hår, mens hun lo stille være gang hun træk vejret. Rask? Var det, det hun var? Asma slap hans læber stille, mens hun lod sin pande ramme hans, og PLING. Tanken kom igen. Den uskyldige tanke som altid kom, når hun faktisk var sammen med andre. Og Cricker. To gange! Forandre sig. Og panden? Asma så lidt forvirret for sig, men smilede trods alt til Cricker. Ikke vise ham nåde, bare gå til den. Det sagde hendes tanker i hvert fald til hende, men skulle hun høre efter? Gik det her ikke lidt.. for hurtigt. Asma hostede stille, mens hun så hvordan hun lå spredt på ham. Hun rejste sig op af ham, mens hun kløede sig på nakken. ”Ehm.. ja” sagde hun, mens hun vendte sig flovt væk fra ham. Hold da helt fest, hun kunne åbenbart for gang i den. Hun holdte sig på den ene arm, mens hun så imod vinduet. Hvad betød det her?

Cricker blev ved med at kysse igen og kiggede på hende efter at hendes pande ramte hans. "Ehm.. Ja? Hvad mener du med det?" Spurgte han med et smil. Han vidste heller ikke helt selv hvad han skulle sige. Han blev bare ved med at ligge og kiggede på hende. Også da hun kiggede ud af vinduet. Cricker satte sig op så meget han nu kunne, og støttede på albuerne. "Hvad er der?" Spurgte han, dog ikke på en trist måde. Han havde stadig et smil. Han kyssede hende på armen og kiggede igen op på hende. Det var nok lidt mærkeligt for hende at han gjorde det, men nu havde han altså gjort det. Han havde lyst til at ligge sammen med hende. Lige nu, og han ville holde hende helt ind til sig, gad vide om hun kunne mærke det? Og gad vide om hun havde lyst til det samme? Cricker kiggede også selv hurtigt ud af vinduet, men ikke i ret lang tid. Han vendte endnu engang blikket imod hende.

Asma lod hans spørgsmål rumme i hendes egen hoved. Hun mærkede hvordan hans læber berørte hendes arm. Hun sagde intet, ingen reaktion kom fra hende. Hun førte stille hendes finger op til hende læber, mens hun smilede stille. Hun kiggede på Cricker, mens hun skubbede mild til ham med sin ene finger, så han sikkert vil miste overbalance. Hun rejste sig fra sengen, mens hun skubbede sit hår til det 'rette' plads. Rettede på den store skjorte, mens hun så ned på sine nøgne fødder. Hun bed sig på underlæben, mens hun grinte. ”Ja. Se det ved jeg så ikke” lo hun, mens hun drejede rundt om sig selv, så hendes røde hår lignede en slags flamme om hende. ”Cricker” man kunne høre hendes latter, og derefter BANK, så lå hun på gulvet. Svimmel, men dog stadig med et kæmpe smil på læben. Hun rejste sig op, mens hun tog sig grinene på hovedet. ”I'm okay!”

Cricker faldt bagover og ned i sengen og betragtede hende imens at hun stod der. Han smilede til hende, og da hun fald begyndte han selv at grine. "Er du nu helt sikker på at der ikke er noget deroppe der har taget skade?" Spurgte han med en drilsk tone bag. Han grinede lidt og satte sig op i sengen igen, han vidste ikke hvad hun ville nu. "Men jeg vil da ikke klage over at du vil have et mere kys, jeg synes kun det er godt" Sagde han og smilede. Han kiggede sig omkring og derefter på hende igen. Han vidste ikke lige hvad han ellers skulle sige andet end det. Han synes stadig hun var smuk, og der var nogle ting han ikke rigtig turde sige til hende, da han ikke ville vide hvordan hun reagerede på den slags. Så han kiggede bare på hende og smilede.

Hun smilede skævt og satte sig ned igen, hun lod hagen støtte sig til sengens kant. Hun betragtede ham stille, mens hendes hår drillede hende stille. Måske havde hun taget skade? Hun rakte tungen frem imod ham, mens hun fik et fjernt udtryk i sine øjne. ”Selvfølgelig vil du ikke klage” sagde hun og blinkede med det ene øje. Hun rystede lidt, uden at vide hvorfor. Det var som om noget gled koldt ned af hendes ryg. Ret gysende egentlig. Hun rejste sig atter op, og satte sig nu på sengen. Kiggede lidt på Cricker, mens hun vendte sig om. ”Har du nogensinde overvejet at det er underligt? Underligt når folk sådan kysser hinanden?” hun kiggede tilbage på Cricker og satte sig ordenligt i skrædderstilling så hun bedre kunne se på ham. ”Hvorfor kysser man folk? Hvad indeholder kys?” hun lag hovedet på skrå, mens hun rørte sig på underlæben. ”Læberne er bare til at snakke med. kaste søde ord til hinanden, uden man egentlig mener det. Der er ikke noget der hedder kærlighed. Ikke i et kys, tror jeg. Uanset hvor lidenskabeligt det egentlig er” hun rystede stille på hovedet. ”Hvordan definere du kærlighed, hvis du tror på den?” hun så roligt på ham, mens hun bed sig tænksomt på pegefingeren. De blanke øjne som borede sig ind i alt. De nysgerrige lyse øjne, som kun så gode ting. Omringet af det røde hår, som tænde flammen i dem. Ekstra glød, om man så må sige.

Cricker sad bare og kiggede på hende. Han smilede da hun rakte tungen ud og gjorde selvfølgelig det samme. Han sate sig lidt længere tilbage i sengen så han sad bedre. Cricker bgyndte at tænke rimelig meget da hun sådan pludselig begyndte at spørge om alt muligt omkring kys. "Tjaeh... Jeg ved det faktisk ikke helt, men jeg.. Ja" var det eneste han sagde og trak så på skuldrene imens han kiggede på hende og betragtede hendes hår, han kunne nu meget godt lide det. "Altså.. Kærlighed er sgu meget svær at definere må jeg indrømme, jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal gøre det, men jeg kan dog fortælle dig at jeg tror på den, nu er jeg ret gammel om man så må sige, men jeg har kun været forelsket en enkelt gang eller to i hele mit liv. Har ikke rigtig haft meget tid til kærlighed og sådan på grund af nogle.... Private ting" sagde han på en ret trist måde, men dog smilede han alligevel til hende, for at skjule det, men det gik ikke ret godt.

//Skal vi virkelig køre på den her emne? Det var så lang tid siden, og alt har ændret sig? .. Men velkommen tilbage! :D'//