Farlig nat ik Itachi..? [privat]

Hun lukkede øjnene for at sige det rigtige ord. Hun åbnede øjnene igen, hendes gyldne brune øjne så på Killer "Hjælpe dig... Også selvom jeg ikke ander hvad og hvordan kæreligheden er. Så vil jeg hjælpe dig med at få din kærlighed. Men så er problemet bare, hvordan vi for hende itl at elske dig" sagde hun bestemt. Også selvom planen lød dumt, ville Ting chan hjælpe ham.

Killer grinte lidt før han så på hende "drop det Chan" sagde han roligt og smilende "jeg er forelsket og hende her er osse i mig jeg ved det" han smilede lidt mere "desværre er hun ung meget ung kun 16 i krops alder" han lukkede øjnene blidt "altså ikke for at være ond"

Hun lignede en spørgelsmåltegn "Hey.. Her prøver jeg sige at jeg vil hjælpe dig med at hende du elsker til at elske dig.. Så elsker hun dig..? Hvorfor siger du så hun ikke kan lide dig..?" sagde hun med en rivende fart. Havde hun taget noget fejl. Så skulle hun ikke havde fået medlidenhed.. Hvad var så problemet.

"der er intet problem Chan nej du har intet misforstået dette er en anden du møder hende måske en dag" sagde han smilende mens han fortsat så på hende med et glad smil "hun hedder Zelia" han lukkede øjnene og hoppede over i sengen og lagde sig "hun er vidunderlig"

Hun tænkte sig om. Zelia, Zelia. Det var også et smukt navn. Hun så ned og kravlede hen til ham og så op til ham "Uhm hvordan føltes denne følelse du har..? Æhm for hende. Jeg har for længs glemt alt om det. Da jeg uhm mødte en jeg holdte af... Kærligheden. Er den uhm god..?" spurgte hun og så meget lille ud...

Hun tænkte sig om. Zelia, Zelia. Det var også et smukt navn. Hun så ned og kravlede hen til ham og så op til ham "Uhm hvordan føltes denne følelse du har..? Æhm for hende. Jeg har for længs glemt alt om det. Da jeg uhm mødte en jeg holdte af... Kærligheden. Er den uhm god..?" spurgte hun og så meget lille ud...

Killer drejede sig mod hende "det føles som om din mave klemmer sig sammen du bliver sådan helt bange for at sige noget forkert og du kan ikke se personen i øjnene uden at rødme" sagde han roligt med et smil mens han pludselig kom i tanke om noget og tog sig til skridtet "og så griner personen af dig vis du laver noget sjovt som måske gør lidt ondt før i mit tilfælde hun hjalp mig jeg faldt ned på en gren med skridtet først og alligevel efter at være så fjollet så holdt hun ved mig selv vis jeg var den pinligste i verden ville hun alligevel holde sig til mig"

Hun tænkte på det han havde sagt og lukkede øjnene. Hun prøvede at finde den følelse igen, den gang hun var 139 med kropsalderen 6 år. Hun prøvede at finde minderne, af hendes første kærlighed, men det eneste hun fandt, var noget der gjorede ondt i hjertet. Hun åbnede øjnene og holdte sig der hvor hendes hjerte var. Det gjorede ondt, alt for ondt.

"kærligheds sorger" sagde han roligt før han rettede blikket mod hende "du er aldrig kommet videre derfra derfor kan du ikke forelske dig i en anden du er stadig tilbage der du føler at det var din skyld du har ondt fordi du ikke har ladet det gå" han smilede roligt "prøv bare en enkel gang flirte med en"

Hun pustede lidt ud og så på ham "Aha.. Du siger noget. Men jeg er ikke sådan en der flirter. Jeg er heller ikke en rigtig pige, føler mig nogle gange som en dreng" mumlede hun. Men han havde sgu ret. Hun kunne jo ikke lade det stå, med fortiden. Hun havde jo fået mange venner, men en hun kunne bygge rede, var lige problemet.

Killer grinte "smid nu den metafor" sagde han og satte sig op "find dig en sød fyr og spørg ham om han ville ud og spise pres citronen lidt vis du så stadig intet føler så sig det til ham og gå videre til den næste" han smilede roligt "du er altså smuk Chan det undre mig du ikke har en kæreste"

Hun så ned og dykkede sig lidt for at han ikke skulle se hende "Fordi, jeg askyr den jeg er.. Det er nok derfor jeg ikke har nogen fyr.. Og jeg er heller ikke kvindlig, mest som en dreng. Men smuk.. Hmm det siger alle." mumlede hun og sukkede let. Det var faktisk svært "Desuden ville de da løbe væk fra mig, hvis de fandt ud af at min far er Døden, og jeg har hans blod i mid.." mumlede hun, denne gang stille

Killer havde den største lyst til at slå hende men beherskede sig "tror du den rigtige fyr ville gøre det" spurgte han irriteret "du er datter af døden og hvad så?" spurgte han irriteret "tag dog fingeren ud af gas kanalen og prøv" han trak vejret dybt mens han lukkede øjnene

hun tænkte sig om. Hvornår havde hun været dum. Hun var jo bange for hvad er ville, hvorfor tænkte hun bare ikke på det posetive, hvis hun mødte en fyr. HUn smilede, plejer det ikke at være at pigerne har nemt med at score drengen og modsat. "Hmm jeg hader at sige det, men du har ret" sagde hun med et smil.

Killer grinte lidt "ja selvfølgelig har jeg ret hvem af oss er det lige som har mest forstand på lige præcis dette emne" spurgte han roligt mens han så på hende med et fortsat roligt smil "vil du ikke sove lidt du har været vågen hele natten" sagde han

Hun så ned. Nederlaget, ordet slog hende mange gange i hoved. Hun hader at give ret. Men han havde jo også ret, det emne var hun dårlig til "Sove.? Ej. Jeg kan holde mig vågent uden at sove. Man ved jo aldrig hvornår en sjæl mangler hjælp" sagde hun med et smil og så sig om. Men nu hvor hun tænkte, havde hun ikke sovet i to dage, så hun kunne da vel godt sove.. Men kun få timer "Jeg sover på gulvet" sagde hun og snusede lidt efter et godt varmt sted.

"nej du tager sengen jeg insistere" sagde han roligt og rejste sig op med et smil "jeg sætter mig til at læse" han satte sig på stolen igen og tog sin bog op og begyndte at læse af med et smil mens han tænkte på Zelia endnu mere smilende

Hun så på ham og nikkede smilede "Ved du hvad.. Tak, du er en god ven" sagde hun og strålede lidt og kravlede hen til sengen og lagde sig der på. Hun trak sine ben op og trak dynen stille op. Hun sov på en måde som en ræv, nok fordi hun elskede ræve og opførrede sig som en ræv.

"så lidt" sagde han mens han læste videre og smilede stadig "du er en sjov ven" sagde han og så på hende "sådan du altid tager ting roligt sådan som du er bange for dit spejlbillede eller vandmænd" han grinte lidt "det er da lidt komisk men altså du er en sød ven endda en af mine bedste venner" han begyndte at læse igen mens han smilede

Hun surmulede lidt "Det er da ikke min skyld at jeg er bange for tåbelige ting" mumlede hun men fnisede selv. Hun havde lukket sine øjne for længs. Mens hun tænkte på hvordan hun ville gøre det. Gøre de ting hun skulle havde gjort for længe siden. Hun smilede, måske ville hun finde nøglen til det hun ledte efter.

//skal desvære logge, sees//

Killer smilede mens han læste videre

//krea svigt-.-' ok^^

Det tog en stykke tid, før hun faldt i en dyb søvn. Men hvis hun hørte den mindste lyd, ville hun slå øjnene op. Men ligenu sov hun bare. Det virkede som om hun var trygt, på en måde. Men hun savner nu en hård bænk at sove i, nu hvor hun havde vænnet sig til det.

Killer læste roligt videre før han endelig blev færdig med sin bog og lukkede den hvorefter han lagde den lydløst væk og fandt en ny bog frem som han begyndte at læse i mens han igang imellem kiggede hen på Chan med et roligt smil

Hun sov roligt og fredligt. Entet tegn på at hun var vågent. Hun drømmede mange ting på en gang. Drømmende handlede altid noget med at kæmpe vidre. Pludselig rystede hun og bed tænderne sammen. Det var en af hendes dårlige drømme. Som blev snart til et mareridt.