På et besøg... (Zero= private... :3)

Hun kiggede opgivende på ham og lagde sig til rette. Hun lukkede selv øjnene og undgik at svare ham. Hun faldte i søvn på kort tid og rystede lidt på hovedet. Hun åndede tungt.

Han sov

//ingen krea stadig

Hun vågnede næste morgen og satte sig op. Hun gned sine øjne blidt og kiggede på ham, hun smilede. Han så faktisk meget nuttet ud når han sov. Hun aede hans kind blidt og rejste sig op. Hun tog sit tøj på og gik stille ud af værelset for at undgå og vække ham. Hun gned sig lidt under maven og bed sig i læben, det gjorde stadig lidt ondt. Hun fik lavet lidt morgenmad og lod det stå fremme så han kunne tage noget når han en gang vågnede. Hun gik en og så tv. Hun spiste sin morgenmad stille og havde lavt plus på volumen.

Zero vågnede og satte sig op og skreg hårdt og højt hvorefter en elksplotion af ild kom og fik alt inde i rummet til at blive brand sort hvorefter han gemte ansigtet i hænderne og rystede voldsomt mens han tænkte på hvad fanden var der lige sket med ham

Det gav et sæt i hende og hun rejste sig. Hun løb ind og kiggede rundt. Hun kiggede på ham og løb hen til ham. "Ze-zero! Hvad er der galt?" hun krammede ham og vuggede ham fra side til side. Hun aede hans hoved blidt og kiggede på ham. Hun kyssede hans pande, "Hvad er der galt?" spurgte hun roligt.

Han rystede stadig mistede hende mistede hende hviskede han igen og igen uden selv at lægge mærke til det "jeg mistede hende jeg mistede hende jeg kom for sent undskyld" hviskede han før en tåre faldt ned af hans kind den første helt igennem rigtige tåre i årevis

Hun kiggede bange på ham og aede hans kinder blidt, "Ro-rolig Zero. Du har ikk mistet nogle...!" hun krammede ham lidt og vuggede ham stadig. "Fald nu helt ned, der sker intet." sagde hun opmuntrende og kiggede lidt bange på ham.

"jo jeg har" hviskede han svagt "jeg er skyld i min søster døde" hviskede han meget svagt mens han stadig rystede "jeg er skyld i det jeg kunne have taget hende først så var det måske sådan at vi alle overlevede" hviskede han meget svagt

Hun kiggede på ham, hun aede hans kinder og fik ham til at kigge hende i øjnene. "Slap af Zero, hvad skete der? Fortæl mig om det..." sagde hun roligt og krammede ham så hans hoved var ved hendes hjerte. Hun havde hørt at nogle blev beroligede af at høre et hjerte banke.

Zero så på hende "vores landsby blev angrebet af en dæmon og slog de fleste af os ihjel kun mig min bror og min søster overlevede men vi var dødelig såret jeg lavede en aftale med dæmonen om selv at blive dæmoner jeg gik hen til Zann og lavede en aftale med ham hvorefter jeg gik hen til min søster men det øjeblik jeg ville lave aftalen døde hun" hviskede han

Hun kiggede lidt trist på ham og kyssede hans pande. "Nej Zero, det er ikk din skyld..." hviskede hun stille og krammede ham blidt igen. Hun aede hans hoved, "Det kan ske, det kunne være hendes krop ikk kunne overleve aftalen. Det ved du ikk."

Han sukkede og lagde sig ned igen med ryggen til hende "undskyld alt det med dit værelse jeg betaler for noget nyt så snart jeg går" sagde han før han satte sig op og rejste sig derefter op fra sengen hvorefter han fandt sin mobil frem men den var osse ristet samt hans tøj som kort efter forsvandt fordi det var for kuldet

Hun kiggede på ham og derefter rundt. Det gav et sæt i hende og hun begyndte at ryste. "Mi-min halskæde..." hviskede hun lavt og kravlede rundt. Hun rodede lidt i asken der hvor den burde have været. "Du..." hun krøllede sig sammen og begyndte let at græde.

Han så chokket på hende og smuttede hen til hende "hvad er der Keela" spurgte han undrende og lagde armene om hende og så undrende på hende mens han vuggede hende blidt "svar mig please" hviskede han svagt og så svagt på hende mens han var trist så skete det han gjorder hende trist

Hun rystede og kiggede rundt, "Mi-min halskæde!" græd hun. Hun kiggede på ham og fik ham skubbet væk. Hun rodede i asken igen, hun græd meget men ville ikk græde højt eller noget. "Min halskæde!" græd hun og holdte hænderne for ansigtet. Hun var ligeglad om hun blev beskidt.

"vent" sagde han roligt hvorefter han så rundt og kort efter samlede en masse smeltet metal sig og omformede sig til sin normale stand hvorefter den lagde sig foran hende det var en halskæde men han var usikker på om det var den rigtige så han så rundt igen men der var ikke flere halskæder han sukkede dybt hvorefter han forsvandt

Hun stoppede op og hørte noget lidt hårdt ramme jorden. Hun kiggede og så på den. En halskæde/medaljon. Hun snøftede lidt og tog den op. Hun kiggede på den og knugede den til hjertet. Hun græd lavt og rystede vildt. Hun havde fået den af sin bror inden han forsvandt fra hende, så den betød alt for hende.

Zero var hjemme igen i sin villa liggende på sin seng

//krea svigt

Hun kiggede på den og græd lavt, hun åbnede den og kiggede på den. Der var en inskription i den. Hun læste det og smilede let. Hun lukkede den og knugede den til sit hjerte igen. Hun begyndte at græde igen og kiggede rundt efter noget tid. Hun rejste sig og gik ud ra værelset. Hun holdte godt fast i sin halskæde og den forlod ikk hendes hjerte det mindste sekund.

Han lå i sin seng trist over at have såret hende

//ja jeg har ingen krea lige nu

hun gik ind og satte sig i sofaen, hun tog sin medaljon på og sad sammenkrøllet. Hun sad sådan i en halv time før hun kiggede på tv'et og spiste lidt af sit morgenmad. Hun ville glemme den episode. Hun havde næsten mistet sit sidste minde om sin bror. Hun lod tallerkenen stå på det lille bord og kiggede på tv'et. Hun så altid tegnefilm når hun var nedtrykt. Hun vidste godt nok ikk hvorfor.

//Out^^

//Ok

//Jeg kan i hvertfald ikke se hvordan de kan ende med at være på talefod igen

//Det sker nok før eller siden... ;P
Især med min figur...xD