en helt normal dag på arbejde-Scorpius-privat~Frankrig

hun holdte godt fat i ham"hold op, der er ingen grund til at kæmpe imod ham"sagde hun, nogle tåre løb ned af hendes kinder"Lila er væk, hun kommer aldrig mere tilbage"sagde hun, hun begyndte at græde ind til ham, hun holdte meget godt fat i ham, hun ville ikke miste ham osse, hun var efterladt igen, hun græd meget ind til ham

"hun er ikke kommet til skade. han bruger hende for at få mig hen til ham. og det skal jeg nok. han får ikke lov til at skade hende. så vil jeg hellere miste mit liv" han gav hende et kram satte sin fod i søen. han voksede lidt og søen var tom. han gik langsomt hen imod ilden. han kiggede om mod momiji og smilede.

"forstår du det ikke! jeg har været i lejer med ham, der lærte vi at bruge vores fjenders kroppe til at få vores hel igen og det er det de har gjort ved Lila! han er orange! det laveste!"råbte hun til Scorpius, hun viste godt at Ahn kunne høre ham, men den gang de var i lejer sammen, havde hun lagt sort hår og ikke kort som det var

han kan ikke bruge hende til det. han er ild dæmon og hun er fyldt med is. ja undskyld. det var derfor jeg ikke kunne beskytte jer så lang tid med is muren. pluds det at jeg jeg blev ramt men jeg nåede at fylde is i hendes blodåre. bare rolig ikke noget der forandre hende. men han kan ikke bruge hende til det. planen var dog at han skulle prøve. så ville han dø efter et par dage.

hun fik tåre i øjne da hun hørte det, hun vendte sig hurtigt rundt med ryggen til ham, hun begyndte at løb hun ville væk, væk fra dem og deres kamp, det ville hun ikke være med til mere, tåre løb ned af hendes kinder, men nogle af Ahn's venner, fangede hende hurtigt, men de hev hende ikke tilbage til dem, de tog hende med hen til en form for lejer som de havde, hun prøvede bare at komme fri, det var først nu hun opdagede at det med ilden bare var afledning for at få hende væk fra Scorpius

...//

scorpius var på vej hen til ilden da han fik en mistanke. han vendte sig om. selvfølgelig. der stod nogen bag ham. og momiji var væk. det skulle han jo også have regnet med. han løb. han smed dem end i søen og der blev de liggende. han blev ved med at løbe indtil han fandt momiji. han skulle til at gå hen mod hende da han så over hendes skulder. der stod han

hun blev holdt fast af Ahn foran ham, så hun virkede som et skjold, hun så på Scorpius, hun prøvede at komme fri, men det var hun ikke stræk nok til, hun men hun blev bare ved at prøve, hun viste godt at Ahn kunne brænde, men det var hun ligeglad med, hun ville finde ud af om Lila var okay og hun ikke var død eller såret

scorpius gik hen mod dem. hans ansigt havde taget dæmon form igen. der var en der prøvede at standse ham men han kom ikke særlig langt før et is lignende spyd kom op ad jorden "kære bror. har jeg aldrig fortalt dig at skopioner også kan grave sig ned i jorden og angribe under folk"
i det han sagde det blev de fleste rundt om dem trykket ned eller spidet fra jorden af. men Ahn grinte bare

"pas på bror. eller din kvinde kommer til skade" han var ikke bange for at dræbe for at gøre scorpius ondt. selvom det skulle betyde hans sidste skjold var blevet ødelagt.

scorpius stopepde op.

hun mærkede at Ahn tog fat om hendes hals med hånd så han nemt kunne brænde hende der, hun kiggede på Scorpius, hun ville gerne fri og finde Lila, hun prøvede at komme fri"slip mig"sagde hun vredt, hun ville væk fra ham, hun fik sin ene arm fri, hun slog ud efter Ahn, hun var ligeglad med hans hånd om hendes hals

i det sekund momiji slog ud efter Ahn hoppede scorpius frem. det samme gjorde cirka 15 skorpioner fra jorden af. han hoppede på Ahn og flåede hans hånd væk fra momiji. skorpionerne dannede en kreds rundt om hende. han smed Ahn væk før han blussede op. men for sent. heldighvis var det kun hans tøj det gik ud over. han smed sin t-shirt for at han ikke skulle brænde sig og så spurgte han momiji "er du okay. du gav mig den åbning jeg ventede på" han smilede kort il hende.

hun kiggede på skorpionerne og der efter på Scorpius, hun sagde ikke noget til ham, hun vendte ryggen til dem, hun gad ikke se på dem slås, hun satte sig ned, hun nægtede at kigge på dem, hun kiggede på skorpionerne, hun sys de så søde ud, men det var de jo nok ikke

Ahn havde rejst sig op. "hør her. det her fører ikke nogen steder. vi ved begge at vi kan dræbe hindanden og stadig blive ved. ligesom for 5 år siden bror"

"du har ret. lad os prøve igen om 5 år" han smilede til ham. de var fast besluttet på at finde ud af hvem der var stærkest. "men. jeg vil have lila tilbage" sagde scorpius

"den lille pige. selvfølgelig" han piftede og to mænd kom ud med lila i en lille barnevogn. hun sov tungt "vi gav hende noget sovemiddel. det var for at lokke dig herud. hvis du var healet ville der ikke være en grund til at kæmpe. ligesom sidst" de to mænd kom hen med lila til scorpius der tog imod hende. bagefter gik Ahn hen til scorpius og rakte hånden til ham

scorpius tog den "tja bror. vi hader og elsker hindanden som kun brødre kan. m,en jeg lover dig at vi næste gang vi mødes dræber jeg dig" de gav hindanden et kram og grinte før Ahn og hans mænd tog af sted igen. og så gik han over til momiji. skorpionerne forsvandt til vandpytter

hun rejste op og tog Lila fra ham og holdte hende tæt ind til sig, hun ville ikke væk fra hende sådan igen, tåre løb ned af hendes kinder, hun satte sig ned igen med Lila ind til sig, hun vuggede hende stille og blidt, hun ville bilve siddende sådan ind til Lila vågnede igen efter sovemidlet var holdt op med at virke, men hun viste ikke hvor kraftigt det var det hun havde fået

scorpius gik hen til dem. satte sig ned over for momiji og slog armene om hende. han satte sig op igen. smilte til hende "hvad med at vi finder et sted at være. det bliver snart mørkt. det er vidst og¨så bedst forh ende hvis hun vågner op i trygge omgivelser. tror du ikke?"
spurgte han hende blidt om.

hun kiggede på ham"jo det er det vel, men vi har ingen egen dele tilbage ud over mine våben, ellers har hun ikke noget, det hele røg sammen med huset"sagde hun, det var osse rigtigt alt var gået i stykker da huset sprang i luften undtaget de våben hun havde med sig ud der fra, hun kiggede lidt på ham, hun viste ikke hvordan hende og Lila skulle klare sig

"vi tager hen til mit sted. bare rolig. jeg bruger bare nogle af mine penge. i skal nok få ting igen. også lila. vi siger bare at i er flyttet. ud over det. det med forældrene. hvad skal vi sige til hende der. snadheden nu. eller lyve og sandheden senere. efter min mening skal det være sandheden efter et par dage?" han gik lidt videre sammen med dem og så på momiji.

"jeg tro det vil gøre meget ondt på hende, hun elskede sin mor og far"sagde Momiji og kiggede ned på Lila som lå i hendes arme og sov tungt, hun vuggede hende stille fra side til side, Momiji kiggede på Scorpius"det skal du da ikke gøre, vi skal nok klare os"sagde hun, hun var meget sikker på at de nok skulle klare sig

han tog fat i hendes skuldre blidt og kiggede hnede i øjnene "nej. det er min skyld det her. og. jeg vil gerne være sikker på at i har det godt" han smilte til hende gav hende et kram tænkte hele sin plan igennem. nemlig at de kom hjem og boede ved ham. han skaffede dem ting så de kunne starte et nyt liv

hun kiggede på ham"nej jeg mener det, det kan vi ikke tage imod og det var ikke din skyld"sagde hun, hun holdte godt fat om Lila, hun kiggede på ham"er du sikker på hun er okay?"spurgte hun, hun kiggede på Lila, hun var ikke sikker på hun var okay

"jeg mener det. kom nu. lige meget hvad du siger laver det ikke om på hvad jeg føler" han prøvede på at smile men det var lidt usikkert.
han kiggede til lila. hun så ud til at sove. men han blev bange. vandet i menneskers krop. det vand kunne han ikke mærke komme fra lilas krop. han tjekkede hende. han tog fat rundt om halsen på hende. ingen puls overhovedet "momiji. li.li.lila er død" han sagde det emd en rystet stemme og satte sig ned på jorden.

hun kiggede ned på Lila*nej nej nej! ikke Lila*tænkte hun, hun faldte ned og sidde, hun holdte Lila ind til sig, hun begyndte at græde, hun var blevet forladt igen og det var alt sammen, ham den dumme ild ting's skyld, han havde slået hende ihjel, hun var meget vred og så meget ked af det, hun kiggede på Lila

han sad bare kunne ikke tro på det. hans bror havde dræbt lila. det var umuligt at indhente dem nu. men næste gang ville han dø. han kiggede op på momiji "undskyld. det er min skyld" han rejste sig op og gik væk fra den grædene momiji med intet lys i sine øjne. det var hans skyld. han ville ikke skade hende mere.

hun lagede Lila på jorden"hvorfor skulle det lige være Lila, hun var kun 5 år"sagde hun med gråd i stemmen, hun var tæt på at bryde sammen, hendes krop og sind kunne næsten ikke holde til mere, hun kunne ikke holde til at blive efterladt mere, hun kiggede på ham, nogle tåre løb ned af hendes kinder

han kiggede tilbage på hende. han kunne se i hendes øjne at hun mente hun var helt forladt. ja. han havde forladt hende. han bebrejdede sig selv. men. han blev nød til at prøve at gøre det godt igen. for hendes skyld. han vente sig om. gik hen imod hende og tog hende i sine arme "bare rolig. jeg er her. "