en helt normal dag på arbejde-Scorpius-privat~Frankrig

momiji holdte lila tæt ind til sig, hun kunne ikke klare at høre de skrig, hun prøvede at overhøre dem, men det kunne ikke, nogle tåre løb stille ned af hendes kinder, hun lod Lila sove tæt ind til sig, hun viste at det ville berolige hende mest så hun ikke vågnede, men hun skulle høre skrigene hele natten, så hun var godt træt om morgen igen da Lila vågnede igen, momiji sad og hang med hovedet, hun var tæt på at falde i søvn, men hun ville holde øje med Lila

skrigene var endelig stoppet. man kunne høre skridt uden for døren og den blev åbnet langsomt. det var bare scorpius. han havde ingen t-shirt på længere "det med t-shirten. hun er ikke klar til at se den slags" han håbede hun forstod hvad han mente. "de var blevet sendt af en af farens modstandere. i et eller andet. mere ville han ikke ud med. ligemeget hvor meget jeg prøvede" han havde sorte render under øjnene.

momiji var faldet i søvn da han kom ind, Lila så på manden"hun sover"sagde Lila, det var osse rigtigt, momiji sov tungt da hun havde hørt ham komme ind i rummet, hun sad stadigvæk op og sov meget tungt og meget ubehageligt ved at sidde op, Lila kiggede på den fremmede mand, som var fremmede for hende

"heeej med dig" sagde han med en venlig stemme og gik over til lila. langsomt med et smil for at berolige hende "jeg tænkte på. ville det ikke være sødt mod momiji at lade hende lægge sig ned så hun kan sove ordenligt. så er hun helt frisk til at lege med dig når hun vågner" han rakte en arm mod lila langsomt med et smil.

Lila trykkede sig lidt ind til Momiji, hun var bange for ham, hun viste jo ikke hvem han var eller hvad han var, Momiji flyttede Lila hen i sin seng i søvne, hun lagede sig ordenlig ned og sov videre, hendes uniform var kravlet lidt op og hun havde ikke nogle dyne over sig

scorpius stillede sig hende ved lilas seng "bare rolig. jeg er momiji's ven. jeg skal nok være her et stykke tid endnu" han lagde en dyne over lila og gav hende en bamse der lå på gulvet. bagefter satte han sig ved siden af momiji. han var mega træt. men respekterende hende og lagde en dyne over hende og lagde sig ved siden af. det var en et personers seng så det blev alligevel rimelig tæt. men hun lå under dynen. og han over den.

Lila puttede sig med bamsen og faldet i søvn igen, Momiji sov bare videre, hun sov i lang tid, mere end normalt, men hun havde osse hørt på smerte skrig hele natten og det havde taget på hendes kræfter, sådan var det jo osse med mennesker de var jo svage i forhold til andre racer, men hun så meget smuk og rolig ud når hun sov

han kunne ikke rigitg sove. han havde svært ved at vende ryggen til momiji eftersom hun så mega sød og smuk ud når hun sov. til sdist kunne han ikke rigtig styre sig. han vendte sig om mod hende. ansigt til ansigt. han kiggede bare på hende. nød hendes rolige åndedræt. han tog hånden hen på hendes kind og aede den. men kun kort før han trak den tilbage og rødmede.

hun sov bare videre, hun mærkede ikke noget, hun var jo osse kun et menneske og de var så nemme at falske forhåbninger, det var derfor hun kun var knytte til Lila da hun var en meget lille pige og hende ville Momiji ikke miste lige med det sammen, hun begyndte at få onde drømme, det var om den dag hende og hendes storebror stak af hjemmefra fordi deres forældre ville skille dem fra hinanden og det ville de ikke havde og de var blevet skilt fra hinanden, hendes storebror havde giftet sig og flyttet langt væk fra hende

scorpius blev ved med bare at kigge på hende. han lagde hans hånd på hendes kind og aede lidt mere. hun vendte sig om i søvne og han lagde sin arm rundt om livet på hende og slappede af. og faldt kort efter i søvn.

hun faldte lidt til ro da han lagede sin arm om hende, men så heller ikke helt, i drømmen ville hun ikke havde hendes storebror gik fra hende, hun ville ikke fra ham, men hans nye lone havde sendt hende væk da hun ikke havde hende i huset så hun ikke g´fik nok opmærksomhed, da første uge havde været hos familien, hun havde haft en lænke om benet så hun ikke kunne flygte nogle steder hen eller tage hen til sin storebror og hans kone igen og det havde hun fundet sig i til sidst

han drømte om en masse ting. blod. ild og den slags mareridt. han tog fastere rundt om momiji uden at det var alt for hårdt. han rykkede lidt og lå helt op ad hende nu. han drømte stadig. det var et slemt mareridt men det gik heldighvis ud i en drøm om at vandet var overalt.

Momiji hulkede i søvne, og hun havde lagt sig helt ind til hende, med ansigtet mod hans bryst, hun holdte godt fat i hans trøje, hun ville ikke slippe, hun mumlede osse noget i søvne, men det var svært at høre i hans trøje. hun drømte stadigvæk om sin storebror, hun ville ikke miste ham og det havde hun, det var en af de grunde til hun ikke knyttede sig hårdt til nogle undtaget Lila

han vågnede ved det. momiji havde knuget sig ind til dynen imellem dem og søgte åbenbart trøst. garanteret et mareridt for hun mumlede en masse. så han lagde sig under dynen til hende selvom det gjorde lidt ondt til at starte med fordi hun tog fat i hans brystkasse. skin. han holdte rundt om hende og gjorde hvad han kunne for at holde hende tryg.

"storebror du må ikke efterlade mig her, du lovede"mumlede hun, imens hun græd ind til Scorpius, hun tog fat rundt om ham og holdte godt fat om ham, hun ville ikke give slip på ham, hun drømte at han var hendes storebror fra den dag hun blev efterladt hos familien, hun havde stadigvæk lidt ar efter lænken, da hun havde kæmpet for at komme fri af den

han holdte fast. han vidste ikke hvordan hendes brors stemme lød men sagde alligevel "jeg forlader dig ikke. bare rolig. jeg er lige her" han knugede hende ind til sig og trøstede hende. aede hendes ryg.

hun slap ham igen, da i hendes drøm, hendes storebror gik fra hende med sin nye kone, hun vågende med et sæt, hun blev ind til ham, hun græd, det var ikke så tit hun gjorde det, så hun græd meget, hun stoppede så igen, hun gjorde sig fri, hun ville ikke knytte sig til ham, hun lagede sig over til Lila og tog hende ind til sig

han kiggede hen mod hende. ventede til hun var faldet lidt ned "han betyder meget for dig hva?" sagde han og kiggede over på hende. han havde lagt mærke til ordene selvfølgelig. også dem bagefter. hun havde mumlet om ham før havde han gættet sig til.

hun lagede en hånd ned på sin ankel, det var der lænken havde siddet"han vil ikke snak med mig mere"sagde hun, det var osse rigtigt, hun havde ikke hørt fra ham siden han gik fra hende, hun holdte Lila mere ind til sig, hun ville ikke give slip på den lille pige, det var hendes lille juvel

"jeg er sikke rpå det er fordi han ike haft chancen" han kiggede stadig på hende og håbede han kunne overtale hende til at se de lyse sider. som at han ikke kunne skrive. eller beskederne var forsvundet i posten.

"han har ikke lov og han har fundet sig i det"sagde hun vredt, hun havde ryggen til ham, holdte bare Lila ind til sig, hun ville ikke give slip på hende, hun ville give sit liv for den lille pige*jeg hader min storebror hader hader hader ham, han efterlod mig bare tilbage*tænkte hun vredt og trist

scorpius kunne regne ud hvad hun tænkte efter at have set hendes øjne "jeg er sikker på han ville skrive tilbage hvis han kunne. giv mig en grund til hvorofr han ikkes kulle skrive tilbage til dig?" spurgte han og lagde en hånd på hendes overarm.

"hans kone, det var hendes idé at sætte mig her og min storebror gik med til det"sagde hun, tåre løb ned af hendes kinder, hun ville gerne havde sin storebror tilbage, men hun viste osse godt at det ikke kunne lade sig gøre, for hun viste ikke hvor han var henne, så hun kunne ikke skrive til ham, hun viste heller ikke om han var død eller i live

"og han er den eneste i dit liv ud over lila? ikke så sært du har det dårligt. ok. hør her. du bliver nød til at binde dig til nogen. få venner. find en der kan tage en midlertidig rolle som bror" han smilede til hende lidt nervøst "jeg siger ikke det er mig. men bare en elelr anden"

"nej, jeg holder mig til Lila"sagde hun, hun ville ikke efterlades igen og hun ville ikke give slip på Lila, hun aede lila blidt på håret, man kunne nemt se at den lille pige havde en særlig plads i hendes hjerte og hun ikke ville lade den lille pige lide nogle last over hovedet, det ville hun heller ikke