en helt normal dag på arbejde-Scorpius-privat~Frankrig

hun prøvede at flytte sit hovede"mmmmmmmmmm!"sagde hun som om hun prøvede at sige nnoget, men det kunne hun jo ikke, hun prøvede at komme fri, hun sparkede ud efter ham, hun var ligeglad om han kunne brænd hende, hun havde oplevet noget som var meget værre end det

da hun sparkede ramte hun ham i skridtet. han gav slip og råbte "av for hleved da din kælling!!!"

scorpius hørte skriget. "lila bliv under bordet i hjørnet. jeg mener det. bliv der" han løb op ad trappen mod momijis kammer. sparkede døren ind og kiggede forskrækket.

hun spyttede på gulvet, hun stod med pistolen, hun lignede ikke helt sig selv, hendes blik var koldt og det var rettet med den fremmede, hun pistolen mod ham, hun sys hun kendte ham et eller andet sted fra, men hun kunne ikke helt huske det, de eneste steder hun havde været udover i huset, var trænings lejerene

scorpius snerede da han så hvem det var

"nå det er dig hva lille fisk" sagde den anden nedladene

"ja det er det lille flamme" i det samme tonefald. fra glasset på bordet kom de rnu et stort idspyd. det lignede det. men så man nærmere var den en stor lang tynd skopion med tusinde små skorpioner på. alle med spidse haler.

"du er blevet bedre kan jeg se. det plejede at tage dig flere sekunder at lave den"
selv rejste han fra sin hånd en stor økse der skinnede som et bål. der var en slags salamandere på den der med fråde om måden slog kæberne samme mod scorpius

"i lige måde" sagde scorpius. han kiggede over til momiji "flygt. nu. du har ikke en chance imod ham"

hun gik hen til sit skab, hun tog hurtigt en dragt ud af det og var inde ved Lila, hun skiftede hurtigt, til den violete dragt fra trænings lejerene, alle der har været i en ville kunne genkende den, men ikke den ejer, ejeren var ukendt i de fleste lejere og det var hun osse kun glad for, hun havde en maske på som kun viste hendes øjne, hun sad i vinduet ingen kunne se at det var hende, hun lod som om hun ikke kendte dem, så hun grinede lidt af dem, hun det meget sjældne skydevåben med som kun hun kunne holde"har i det sjovt?"spurgte hun med en anden stemme, det var osse noget af det hun havde lært i en af lejerne hun havde været i mange lejere, næsten alt for mange

han kiggede over på pigen. "nå så katten vil lege" han rettede øksen mod hende men før han kunnenå at svinge var hen blevet ramt. igennem skulderen sad nu spydet med skorpionerne. man kunne se halrene der stak overalt omkring ham.

scorpius trak hurtigt spydet ud "du burde vide man ikke vender ryggen mod en modstander. kære bror" han smilte grumt til ham. hans ansigt så helt anderledes ud. hans ansigt var delt over i halvt. der hvor munden skulle være var der en revne de rgik helt op til ørene. man kunne ikke se det var munden før han snakkede. hans sylespidse tænder der formede sig til et smil. hans øjne der ikke længere var blå men sort.

det næste sekund så den anden dreng også sådan ud. bare ondere. "dette rum er alt for lille. du vil vel ikke have at den lille pige nednunder kommer til skade når jeg vælter huset" han sprang ud. ikke gennem døren eller vinduet men muren.

det næste sekund var scorpiud efter ham. han havde stadig spydet i hånden. han stopepde ligefør hullet "bliv her. eller kæmp. du vælger selv. men jeg ve dikke om jeg kan hjælpe dig hvis han vinder"

hun kiggede ham i øjne"bare rolig jeg er forberet på det"sagde hun, hun vendte sig om i vinduet, hun så at ham med ild var i orange og det var det hun kunne kende ham på, hun havde mødt for mange år siden"orange"sagde hun stille det var det laveste man kunne få*det er underligt at han ikke har genkendt mig endnu*tænkte hun, hun gjorde våbnet klar til skud

scoepius hoppede ned til ham "nå. bror skal vi starte" han hopepde hen mod ham med spydet foran sig

han reagerede hurtigt. han hopepde til side svingede sin økse og fik næsten gjort scorpius hovedløs

scorpius svang spydet og fik væltet træet. sådan blev det ved. de stopepde op foran hindanden. begge to forpustet men deres ansigts udtryk vist at de ville blive ved til en af dem havde fællet den anden

hun skød ned imellem dem, hun flyttede masken, hun smilede til dem, hun grinede lidt"har i to ikke lært bedre"sagde hun og forsvandt ind i huset, hun tog Lila med ud derfra og lod det springe i luften, hun beskyttede Lila med sin krop, hun fik nogle træ splinter i ryggen, men hun rejste sig bare op og var ligeglad med dem, hun lod Lila blive, hun havde fået de fleste af sine skyde våben med ud, hun havde opdaget en bombe på en af dem inde i soveværelset og hun havde hurtigt fået Lila ud, hun spyttede lidt blod ud på jorden, hun kiggede hen på dem

...//

scorpius havde mistet koncentrationen da huset sprang i luften. hans første tanke havde været på momiji og lila. den næste var hans arm der lå på jorden.

"har du ikke lært bedre lillebror. sagde du ikke selv at man ikke skal kigge væk fra modstanderen" han hævede igen sin økse og skulle til at slå igen

scorpius hopepde til siden da øksen skød nedad i en rasene fart. han prøvede at få sin arm tilbage men ilden fra salamanderne og øksen selv havde lukket så han ikke kunne. han blev nød til at kæmoe med en arm. og man kunne hurtigt se det var svært for ham selvom han snerede da øksen begravede sig i låret på ham sprang han videre og smed spydet i maven på hans bror.

hun så på dem, hun opdagede ikke at ham den fremmede havde taget venner med, de fangede hurtigt og hev træ splinterne ud af hende, hun kvalte de skrig der kom, hun blev holdt to af dem og en anden truede med at skade Lila hvis hun prøvede på at komme fri eller prøve på noget andet, hun kunne ikke sige noget på grund af smerten hun havde i ryggen

scorpius havde en økse i låret og sit spyd i maven på sin bror da han valgte at se ove rmod de andre. hans bror havde åbenbart forstærkninger med. han var rasene. han råbte. han trak spydet ud og slog efter hans bror der sprang tilbage. scorpius gjorde det eneste han kunne gøre. han fikto kupler af is til at gå rundt om momiji og lila. de fik deres overfalds mænd væk. men så forsvandt ismuren. og scorpius skreg

da scorpius havde kigget væk havde hans bror taget chancen. han slog til. øksen gin ned imellem skulderen og scorpiuses hals.

hun kiggede skræmt på dem da øksen ramte scorpius*nej*tænkte hun, en af de andre trykkede på hendes sår, hun gav et skrig fra sig da et der kom en voldsom smerte i gennem hende, hun kiggede over på Lila"i...i må ikke gøre hende noget, hun har ikke noget med det her at gøre"sagde hun, hun ville gerne havde at de lod hende gå

scorpius var faldet ned. salamnderne var begyndt at bide i hans hals. han bror havde bare lagde den være i han krop og gik hen til de andre. skopius sprang op. han kastede spydet.

efter at have gået væk fra scorpius hørte han en kraftanstrngelse. han kiggede bagud og det eneste han nåede at se var en skorpion hale der kom imod ham med tusinde andre.

scorpius havde ramt ham. den sad igennem hovedet på ham. han fik trukket sig hen. fik trukket hovedet af hans brors krop. det sad nu fast på hans spyd. han gik hen til de andre. snerede af dem og sagde "hvis i ikke kommer væk nu love rjeg jer for at i ville ønske i var i helved. men det tillader jeg ikke. hvis de er kommet til skade sørger jeg for at satan selv bliver misundelig på de tortur måder jeg bruger mod jer" han snerede af dem og de gik. da de var væk fladt scorpius om.

da de slap Momiji faldte sammen, men hun ladte på ryggen, hun bed smerten i sig, men hun kunne ikke helst holde det ud, hun gav et skrig fra sig, hendes ryg blødte voldsomt efter træ splinterne, men ellers havde hun det fint, hun kiggede lidt rundt og det var først nu hun så at lila og liget manglede"LILA!"råbte hun og satte sig op hurtigt, men det gjorde, men hun var ligeglad, hun rejste sig op

scorpius lå på jorden. han trak vejret i korte stød. han kunne forstå på momijis råb at lile var taget. han rejste sig langsomt op. hen skreg. hans demoniske ansigt var væk. dette ansigt var meget være. det rædslen selv. hans ene arm lå stadig på jorden i den anden ende af haven og såret mellem hans skulder og hals var stadig ikke healet. men det blødte heller ikke. ilden havde lukket såre.

hun gik til sidst hen til ham, hun faldte sammen af smerte, hun havde mistet bevisheden, hun lå bare på jorden, hun viste ikke hvad de ville bruge Lila til, hun havde en underlig drøm, hun fik et billede frem af da hun blev kysset inde på sit værelse, det var ikke noget hun ville prøve igen, hun havde følt hun blev kvalt af det.

scorpius så ned på momiji. han løftede hende op på hans skuldre og begyndte at løbe. han var blevet stærkede siden sidst han havde taget denne form kunne han mærke. han havde så let som ingenting taget momiji op med den ene arm. han løb. han kunne lugte dem. han løb. de var løbet mod skoven. han forfulgte dem et stykke tid til han fandt en sø. han lagde momiji ned. fik ordnet hendes sår. han skrev en kort besked i jorden ved siden af "er i vandet. vendt der og pas på!" og så sprang han i vandet og blev der.

hun vågnede lidt efter, hun satte sig stille op, hun så den lille besked, hun gik lidt hen til vandet, hun kiggede ned i vandet, en lille tåre faldte ned i vandet, hun gik lidt væk der fra igen, hun begyndte stille at synge, men med et flot og blid stemme"Hemmeligheds -
fulde falder fnuggene ned

Som stjernestøv
Og maler bøgeskoven hvid

Hold om mig
Det er så koldt her uden dig

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind

Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad

Kolde kys smelter mod min varme hud
Skynd dig nu inden tiden løber ud

Hold mig det er så koldt herudenfor

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind

Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad

Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind

Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad


Uden hinanden er vi ingenting
to snefnug der hvirvler i en vintervind

Men hvis vi står sammen i pagten
vil ingen kunne skille os ad"sang hun i perfekte toner

han havde lagt mærke til hendes tåre der ramte vandet. han nød sangen hun sang. han tænkte på at det nok var med tankerne på hendes bror. han havde brugt de sidste mange timer nede i søen på at genoprette sine skader. han havde ordnet det men havde fået to store ar. en ved skulderen og hasen. og en hele vejen rundt om hans arm. han gik op ad søen til momiji "har du det bedre?"

hun krammede ham hurtigt og det var inden han var kommet helt op af vandet, hun kom til at vælte dem begge to ned i vandet, hun blev helt gennem blødt"ups"sagde hun, hun var bare glad for han var okay, men osse ked af de da de havde taget Lila fra hende, så hun var osse godt vred, hun havde lyst til at blæse hjernen ud på dem med sine pistoler, hun satte sig op, hun sad på ham opdagede hun"undskyld"sagde hun

"det helt i orden" han smilede op til hende. hans dæmoniske ansigt var væk. hans eget var tilbage. eller rettere det man kendte var tilbage. han smilede op til hende. rejste sig med hende og gav hende et kram "har du det bedre momi?" spurgte han uden at give slip på hende. han vidste det ikke men han græd lidt.

hun så han græd lidt, hun tørrede hans tåre væk"ja takket være dig, men er jeg bange for at Lila ikke har det godt"sagde hun, hun havde en underlig følelse om at være efterladt igen, hun kiggede rundt, hun så noget ild ikke langt væk fra dem"det er løgn, det er kun et trick os i lejerene kan gøre"sagde hun til sig selv*vi kan bruge døde personen ven eller fjende det er lige meget til at få vores krop hel, men det koster meget energi, så det må være en anden der har gjort det ved ham, hun så at det var Ahn som ham Scorpius var oppe og slås med, men hun holdte fat i ham, hun ville ikke havde han skulle kæmpe mere mod ham

scorpius havde også set ilden. han grinte lidt. satte en hånd på skulderen "momi. han kan ikke gøre mig noget. jeg er ved søen. u begrænsede kræfter kan man vel sige" han smilte. smilet blev større. hans tænder blev igen spidse men resten forblev sig selv. "jeg kan ikke vente med at tage hævn. jeg skulle have ramt ham i øjet istedet for næsen. så ville han ikke kunne gøre det. det er hans svaghed" sagde scorpius til momiji.