en helt normal dag på arbejde-Scorpius-privat~Frankrig

hun fik mange tåre i øjne, hun begyndte at græde, hun prøvede at tørre sine tåre væk, men de blev ved at komme, hun kiggede på ham"lad min storebror være i fred, du har ingen ret til at holde os ad skilt, jeg vil bare sige noget til ham"sagde hun vredt til ham, hun ville bare sige noget til sin storebror ikke andet

han vendte igen sit hoved mod hende. han lavede et hul. stort nok til at se hindanden igennem og snakkede. men de ville ikke kunne røre hindanden. han var stadig overbevist om at det var en person der udgav sig som hendes storebror. eller måske endnu værre. at det var ham. og han stod bag alt dette,

hun gik hen til hulet, hun kiggede på sin storebror"hvorfor er du kommet storebror, du har aldrig skrevet eller ringet til mig så hvorfor komme lige nu?"sagde hun, hendes storebror smilede bare til hende"du er min lillesøster og du ved osse godt hvorfor, jeg sagde det til dig da vi efterlod dig her, jeg vil ikke se dig igen"sagde han og rettede en pistol imod hende"nej storebror du kan da ikke"mere nåde hun ikke sige før hendes storebror havde ramt hende

...//

han gjorde hvad han kunne for at lukke hullet da han trak pistolen. men var ikke hurtig nok. han lavede et spyd af is der ramte ham i begge skuldre så han ikke kunne flygte eller bevæge sig. han lukkede hullet helt og gik ud af sin is mur til momiji. han havde ramt hende i skulderen. han gjorde hvad han kunne men den var gået ind i knoglen og der kunne han ikke gøre meget. han fik såret til at lukke sig så det ikke ville bløde eller blive inficeret.

hun havde meget ondt, hendes storebror kom fri og stak af, han forsvandt hurtigt væk, hun prøvede at rejse sig op, men det kunne hun ikke for sin skulder"av"sagde hun, hun kiggede på ham"undskyld"sagde hun så, hun kiggede ned i gulvet, nogle tåre begyndte stille at dryppe ned på gulvet

han satte sig halvt ned til hende. løftede hende op og lagde hende på sengen. han sagde ikke noget. ikke et eneste ord. da han var havde sat hende sprang is muren og 7 personer stod udenfor. han pegede på dem og de kogte indvendigt. han gik ud. han knækkede nakken på dem imens han gik forbi dem. der kom ikke engang skrig. kun et halvkvalt skrig før det blev til en gurglen. der gik lang tid før han kom op. han havde blod overalt på sig. han satte sig i sengen til momiji. og gav hende et kram. "jeg sagde jo du ikke skulle" han prøvede på at smile til hende men kunne ikke rigtig. og så faldt han om.

hun kiggede efter ham, hun greb ham inden han faldte ned på gulvet"AV!"sagde hun over sin skulder, hun slap ham igen, hun kunne ikke holde ham på grund af sin skulder, hun lagede dig ned igen, hun tænkte på sin storebror der havde sigtet en pistol mod hende og skudt hende i skulderen

han lå på gulvet. det blev hurtigt blodigt. mest på grund af hans t-shirt. men det var svært at sige om det var hans eget. han lå bare ned. is murene omkring dem var væk. huset var helt tomt. gik man nedenunder ville man ikke tro sine egne øjne. der lå ikke døde mennesker overalt. men dele af mennesker. noget havde simpelthen revet dem fra hindanden og der lå også end el vand på gulvet.

hun kiggede ned på ham, hun begyndte så at undersøge ham for sår, hun tog trøjen af ham og undersøgte ham, hun lagede en kold hånd på ham, hun brugte ikke sin dårlige skulder, hun kiggede på ham, da hun var færdig, lagede hun et tæppe over ham og en pude under hans hovede*sådan*tænkte hun, hun lagede sig op igen

han havde ikke direkte sår. nogle få nogle der ikke betød noget. han var simpelthen besvimet. han havde brugt alle sin kræfter for at tage de sidste. hans ultimative angreb. blæksprutten. han havde brugt vandet til at få en stor blæksprutte til at gå amok og rive menneskerne fra hindanden.

hun flyttede lidt af hans pande hår væk fra hans ansigt, hun smilede lidt af ham, hun lagede sig så om på maven, hun lukkede øjne og faldet i søvn, hun havde voldsomme smerter i sin ene skulder, hun kunne næsten ikke sove, hun havde osse en ond drøm om sin storebror der sigtede på hende

scorpius vågnede et stykke tid senere. han havde det dårligt. ikke fysisk men mentalt. han havde aldrig brugt så meget energi. han satte sig langsomt op. han så at momiji og lila stadig sov. han gik nedenunder. han blev ikke overrasket over at se alle de afrevne lemmer der stadig var rundt omkring. han gik ud i haven. her så det ligesådan ud. det var stadig nat. han tænkte han nok hellere måtte gøre det rent igen ellers ville de bare få problemer. så han begyndte at skrubbe og skure. han brugte lidt energi for at få den store bunke af afrevne lemmer ned i kælderen. da han endelig var færdig med at få alt ned og gjort rent gik han ovenpå med noget brød og smør. han satte sig ved sengen. han havde sat maden på bordet. han lagde sig ned ved siden af momiji og sov.

hun sov bare videre, og da han lagede sig ved hende, kom hun til at skubbe til ham i søvne, hun drømte ikke rigtigt noget, hun sov bare tungt og godt, hun tog bag efter fat i ham, ikke med hendes dårlige skulder, hun puttede sig ind til ham i søvne, hun sov bare videre og tungt

han vågnede halvvejs. han vidste hvor han var og dog ikke han tog fat om momiji men troede det var en anden. han holdte hende tæt ind til sig. der begyndte at omme en tåre ned. han drømte om sin første kærlighed. han var stille men græd. han holdte hende tæt og gav hende et kys på panden i søvne. det var lidt ligesom når han gik i søvne.

hun sov bare tungt og mærkede ikke noget, hun sov godt hos ham, hendes drømt var et sort rum, der var ikke noget lys overhovede, det var hendes verden da hendes storebror efterlod hende, ellers var den var fuld af lys og glæde før hun blev efterladt af sin storebror som havde været hele hendes verden

han vågnede. han lagde mærke til hvordan de lå. han lå med ryggen nedad og momiji liggende ind over sig. han ahvde ikke t-shirt på og så den ligge med alt blodet på på gulvet. han var stadig træt og smilede. han aede hendes arm kort og rykkede sin arm lidt så hun kunne ligge mod hans bryst kasse i stedet for hans skulder.

hun sov bare videre, hun havde nu hovedet på hans brystkasse, hun lå godt hos ham, hun puttede sig mere ind til ham"storebror"mumlede hun lavt, hun holdte fat om ham, hun drømte nu om lutter lyse minder og ikke andet, det var kun hende og hende storebror

han løftede armen lidt mere. lagde den rundt om hende. efter noget tid blev det dag igen. han fik lukket vinduet og trukket for. han trak tøjet af hende. eller rettere. hendes kjole. ikke andet. han lagde sig end igen. hun var under dynen. det var han også men han havde proppet lidt af dynen imellem dem. ikke meget og ikke det bedste. han lagde sig til rette igen og trak hende over til sig i et stort kram så hun lå ligesom før. bare med mindre tøj så hun ikke havde det så varmt.

hun vågnede kort da han flyttede sig, hun lod ham tage noget af sit tøj af, hun halv sov, da han lagede sig igen, tog hun hurtigt fat om ham igen, hun sov tungt igen, hun sov tæt ind til ham, hun følte sig tryg hos ham, som da hun var lille og var bange og havde sovet hos sin storebror der havde hun osse følt sig tryg

han flyttede den sidste del af dyne mellem dem og holdte rundt om hende. tæt ind til sig. han aede hendes arm og hoved imens han snakkede beroligende til hende. han gav hende et kys på pand og lagde sig til at sove med en arm rundt om hende.

"storebror ikke gå"sagde hun i søvne og holdte mere om ham, hun holdte godt, hun puttede sig godt ind til ham, hun ville ikke give slip på ham med det samme, Lila var vågnet og kiggede på dem, hun puttede sig ind til ham ved den anden side"du sød ved momo"sagde hun, Lila kaldte momiji for momo

han kiggede ned til lia "jada. stoler du så på mig nu?" han smilede til hende venligt og holdte tættere om momiji og nussede hendes ryg. "bare rolig momiji. du er tryg. der sker ikkenoget her" han smilede til både momiji og lila.

Lila nikkede og lagde sig hos ham"jeg vil osse putte"sagde hun glad, hun smilede til ham, Momiji lå bare og sov ind til ham, hun holdte godt fat i ham, hun ville ikke slippe, hun gjorde det i søvne, hun fangede osse Lila

han løftede sin arm så lila også kunne lige lidt ligesom momiji. hun var bare for lille så hun brugte hans over arm. han sad og talte stille og roligt til dem begge indtil han selv faldt i søvn