Hide in the forest. (Albus)

" skulle jeg ikke til læge eller hvad. Og du må ikke græde sså rolig nu 2 sagde Alb og så på hende, nu var han urolige for hende om hun hade det godt eller ej. Han så på med sien røde øjne som han var født med

Hun kiggede ned og gemte ansigtet i hænderne. Han måtte ikk se på hende når hun græd. Hun løb ind på sit værelse og smed sig i sin seng. Hun gemte ansigtet i sin pude og prøvede at slappe af. Hvorfor græd hun dog sådan? Hun krøllede sin krop sammen og kom til at hulke lidt, men hun prøvede at holde det tilbage så han ikk kunne høre hende.

Alb sad ved hendes side. han så på hende og ryste over hele kroppen 2 det er i orden at græde og du skal, slet ikke skamme dig over det for det er naturliget 2 sagde Alb stille. og nusse hende på ryggen

Hun blev lidt forskrækket da hun opdagede han var taget ind til hende. Hun kiggede stille væk og gemte ansigtet i puden, "Men... Jeg ved ikk hvorfor jeg græder..." sagde hun lavt og gemte sig stadig. "Jeg vil ikk græde foran andre..."

Albus trak hende ind til sig. Han hadet at se ander græde for så begyndte han også at græde, og en Dæmon græder ikke for det var under deres værdighed men Albus var ikke. Kun Dæmon men også vampyr så han var halvt og halvt

Hun mærkede han tog hende til sig, hun lå lidt stille ør hun knugede sig til ham og græd videre. Hun prøvede at undgå og sige noget, hun ville bare ikk få det til at lyde som om hun græd. Hun hadede virkelig at græde foran andre.

" såsåså Keela det er okey. Du skal ikke græde mere okey så rolig min ven jeg er her hos dig " sagde Alb, han sad og vugge hende fra side til side for at trøste hende. Men han skulle jo til længe inde ret længe ellers ville han falde omkuld igen,

Hun peb lidt og knugede sig mere til ham, "Undskyld...2 sagde hun lavt og nussede hovedet til ham. Hun prøvede at slappe af, men der var bare et eller andet og hun vidste ikk hvad.

Alb kunne snart ikke mere. Han kunne ikke holde hendes gråde ud mere han så væk, nu var han også begyndte at græde når hun græde gjore han det også. Og hvorfor viste han bare ikke det var noget som han aldrig nogensden ville kunne finde ud af, han lod tåre falde ned af hans kinder

Hun kiggede op på ham da hun var faldet til ro. Hun satte sig op og gned sine øjne. "La-lad os tage afsted..." sagde hun stille og tørrede hans øjne ogs.

Alb nikke. Og rejste sig op men han var noget stiv i det hans krop spændte som aldrig før, og det gjore ondt meget ondt men han sagde det ikke til hende. han ville ikke bekymder hende mere en højst nødvendig

Hun kiggede stille på ham og tog blidt hans hånd. Hun gik hen til døren og tog sin jakke og sko på. "Lad os komme afsted inden det bliver sent.2 smiled ehun let til ham og ventede på at han tog noget på.

Alb gin med hende. og tog sin sko på men han hade ingen jakke eller noget overtøj med, så ham måtte gå uden en ´jakke og vanter men det var for koldt til det. Men der var ikke nogent at gøre ved det overhovedt

Hun kiggede stille på ham, hun sukkede let og gik ud af døren. Hun bankede på ved siden af og kom tilbage lidt efter. Hun rakte ham en jakke, "Du låner en jakke." smilede hun let og ventede til at han tog på den. "og så spilder vi ikk mere tid."

Alb tog den på. Og fik den lynne og gik med hende uden for det var meget koldt selv med jakken på, han ryste og begyndte atr nyse den kolde luft var for meget for ham

Hun kiggede på ham og grinede let. Hun gik tæt ved siden af ham og holdt om hans arm. "Var det bedre?" spurgte hun og smilede let til ham.

" ja en smule beder. Men det er stadig væk koldt " sagde Alb han nryste en smule over hele kroppen, men han gik tæt ved hendes siden for ikke at blive væk fra hende. For han blive nemt væk når han var ude oog gå alene eller i sammenl flok med ander

Hun smilede let, de var der hurtigt da han ikk var langt fra hvor Keela boede. De kom derind og hun gik hen til den lille reception der var. "Jeg vil gerne have en tid til ham her." hun pegede mod Alb. "Jeg vil gerne have ham tjekket da jeg er bekymret for hans helbred." Damen nikkede og fik det ordnet lidt. "I kan sidde derinde, han kommer om lidt for at hente jer." sagde hun og Keela nikkede. Hun gik ind i venteværelset og kiggede mod Alb med et let smil.

Alb sad og læste i et blad. Han hade stadig væk jakken på for han frøs ret meget endnu, men han sadge det ikke for han ville ikke gøre hende mere bekymder for ham end hun var. I for vejen han sad og læste om blomster og haver, han var glad for naturen og alt i den alt

Der kom en mand ind og han kiggede roligt på dem, "Så er det nu Keela." sagde han. keela smilede og gik hen til Alb. Hun tog blidt hans hånd, "Kom så Alb..." sagde hun og fik ham med en. Hun satte ham op på en seng hvor han skulle sidde. Hun gik hen og satte sig på en stol. Manden kiggede på Alb, "Jeg skal bede dem have bare overkrop hr." sagde han roligt.

Alb tog jakke. Og smed sin bluse på sengen han så ned i gulvet og sagde ikke noget , han sad bare og ryste en smule over det hele men det var ikke slemt. Men han hadet at være til lægen det ende altid med at han skulle ha tager prøver, og det kunne han bare ikke lige for han hade faktisk nål rigtig meget

Han kiggede på Alb og fik ham til at løfte hovedet. Han trykkede blidt nogle steder på Albs hals og ogs nogen steder på armene. Han tænkte sig lidt om og kiggede på Alb, "Hvilken form for medicin tager du?" spurgte han roligt.

" anfaldes medicin " sadge Alb. han var ikke tryg ved læger de var altid om ham med plaster og andet medicin, end han endlig skulle ha så han brøde sig ikke om dem. Og slet ikke mandlige læger de var altis hård ved ham o¨g gav ham altis spøjter, som han ikke hade brug for

Han nikkede let og gik gennem en anden dør i rummet. Keela smilede let til Alb, "Tag det roligt, han undgår sprøjter og prøver hvis det kan lade sig gøre." sagde hun for at prøve at berolige Alb. Han så nemlig ikk helt glad ud over at skulle være her. Han kom tilbage med tre bøtter med forskellig slags medicin. Han kiggede lidt på dem og nikkede før han rakte dem til Alb. "Jeg har sat mærkater på så du ved hvilken du skal tage hvornår... En om morgenen, to om aftenen." sagde han roligt. Keela rejste sig og gik hen og tog dem roligt fra Alb. Han kiggede på Keela og gik hen til sin computer. "Hvis det ikk bliver bedre indenfor to uger så kom igen." sagde han. Keela nikkede og lod Alb tage sin trøje og jakke på.

Alb var glad. og var ved at gå da han huske noget men viste ikke hvad hans skulle siger om såren , så Alb hade på ryggen han var meget bange for at det var noget galt med de sår. De gjore ret ondt for tiden men han lod som ingen ting