Gamle ~venner~ mødes (Kajika - Privat

Kajika smilede flovt og sagde"Just kidding you silly pervert! haha, troede du virkelig det ville virke på mig med så lidt gift ha det skal du skam ikke tro jeg har mere stolthed i mig selv end du aner" kajika prøvede at overkomme de ord han havde sagt med hun intet ville være værd til sidst og at hun... ville blive gammel og alt det.
Hun mærkede tårene presse på fordi alt det hun havde sagt var så sandeligt sandt...
Hun bed sig i underlæben i det hun sagde"øhm... farvel eller noget" hun så væk i det han gik ud der fra lagde hun sig i sengen og det første hun gjorde var at begynde at græde ikke fordi hun havde specielt lyst til at græde så meget men hun græd så inderligt nu og kunne slet ikke finde ord på det ene eller det andet.
*Din store idiot jeg hader dig!* hun tog sig til hovedet i det hun rejste sig op og knappede sin skjorte ovnlig og gik så neden under og ud af døren fuldstændig ligeglad med om der var nogen eller ej, hun ville blot væk fra Lazarus lige nu, sådan at sige det til hende og tvinge hendes inderste følser frem det var modbydeligt!? og for ham var hun vel stadig et legetøj eller betød det kys med så mange følser virkelig noget... hun tørte tårene væk i det hun gik væk fra slottet solen var så småt gået ned og der gik hun foran slottet og i vrede og sårethed... *Dit forbandet uhyre!... jeg vil aldrig se dit ansigt foran mit igen.... jeg... jeg...* hun slog ned i jorden i det hun gik sammen og skrig da hun græd mens hun bankede ned i jorden så hårdt hun kunne... så denne dejlige dødelig følse gjorde hende til noget som end ikke var nær så værdig til ham som et halv væsen...
Kajika vendte vredt om i det hun gik tilbage mod slottet og så op af trapperne og smækkede døren op til Lazarus i det hun sagde"hvad vis jeg bliver dit Child igen...... ville... ville du så gøre mig det, ville du gør mig til din igen... ville du lade mig få æren at modtage den gave vis jeg spurgte dig eller... ville jeg stadig være værdiløs så..." hun så ned på sit mærke på håndledet der var en lille sort plet af ink.. den indeholdte hendes sorte vampyr sjæl.. hun havde fået splittet sjælen i stykker jo"eller... er disse ting du hørte for skræmmende fordi de er alle... De er ALLE SANDE OKAY! alt det jeg sagde blot tusind gange mere... end de ord kunne beskrive... men jeg elsker dig ikke.. hvordan skulle man kunne elske en skørte jæger som dig der ser alt som dyrbart indtil du keder dig og så kassere det..." hun bed tænderne sammen i det hun slog sin hånd ind i væggen så den blødte og efterlod et blodigt mærke på væggen i det hun drejede om på hælene og lød ned af trapperne og sagde"jeg skrider!..."

Lazarus sad på sit værelse og kiggede ud på fuldmånen. Han undrede sig over hvad Barishan havde gang i. Han vidste det ikke kunne være noget godt eftersom det ikke havde lykkes for hans agenter at finde ham * Han gemmer sig.. Min rival, min ærkefjende.. Jeg hader hans latterlige godhjertede måde at tænke på… Hvordan han vil befri Di Morga.. Hah.. Hvad skulle han gøre.. Han kan ikke stoppe mig.. Ingen kan stoppe mig *. Lazarus hørte døren gå op. Han drejede sig om på stolen og kiggede på Kajika. Han hørte hende tale og hamre sin hånd ind i væggen. Da hun gik slikkede Lazarus sig om munden og grinede. Hun troede at hun kunne tillade sig at tale sådan stadigvæk. Havde hun slet ikke lært noget som helst. Lazarus drejede sin kontor stol igen og kiggede på månen. Han vidste hun ville vende tilbage. Var alle de følelser sande ville hun vende tilbage på et tidspunkt. Han vidste hun var nysgerrig af natur. Hun ville finde ud af om han overhovedet følte noget for hende. Men hun måtte lære sin plads. Hun skulle ikke tro hun kunne tillade sig at gå når hun ville. Han var Lazarus Chimera. En af de mægtigste Vampyrer Di Morga nogensinde havde set. Hun skulle nok vende tilbage, det var Lazarus sikker på. Men Kajika var Kajika og det var hendes måde at være på. Den styrke hun havde. Det gjorde hende det en vigtig brik i hans spil. Især fordi han vidste hun kendte Scar. Hun havde selv tænkt på ham. Det var på tide at få denne Scar over på hans side. Han kunne godt bruge flere brikker i hans skakspil hvis han skulle overtage tronen. Det ville ikke blive et let sag at vælte Malakel af tronen. Men Lazarus var overbevist om at hvis nogen skulle gøre det, ja så var det ham.

Kajika gik ned af trapperne med stor hast i det hun stoppede op, hun havde intet hjem, ingen stedet at tage hen overhovedet, hun kendte knab nok nogen mere som hun kunne finde sammen med? lige i få sekunder som en slags partner. Hun tog sig til hovedet lidt i det hun sukkede og sagde til sig selv lidt"i morgen vil jeg tage i skole og så vil jeg finde en anden at bo ved" hun ttog sig til hovedet i det hun rejste sig op med en hast og gik stille oven på og åbnede sin værelses dør i det hun begyndte at smide tøjet og lagde sig så i sengen og stirrede op i loftet i det hun ellers blot ville lade sig lægge og rådne op i sengen uden noget at spise indtil Lazarus tvang hende eller fik nok og smed hende på porten.
Hun tog sig blidt til læberne og huskede det kys han havde givet hende... hun rødmede i hele ansigtet og vendte sig så om i det hun tænkte*Afskyeligt..* hun ville intet vise overfor Lazarus overhovedet, hun måtte slette alt af hvad hun følte og nærede for ham?, det var jo ikke fordi hun tænkte på at giftes med ham og alt muligt eller... noget sensuelt.. nej hun kunne bare ikke gør før hun følte sådan?+..
dog var hun træt af at være fange og træt af at kæmpe, så hun ville blot være en følelses forladt og kold lille dukke der gjorde alt han sagde så længe det ikke var privat eller personligt... arbejde og sådan på slottet var helt fint og sådan ville det blive ved med at være vel?.
Kajika vågnede tidligt næste morgen i det hun så stille rundt og iførte sig den hvide skjorte der lige dækkede bagen på hende og så gik hun ellers ned i den mondering for at få mad, det var jo ingen skole uniform så vis han så hende kunne han intet sige... men næste gang ville hun ikke lade ham bide hende... det var så meget slut at bruge den der mærkelige evne på hende..

Lazarus gik over til Kajika og satte sig foran hende og kiggede på hende. Han så på den mad hun havde foran sig ’’ Ønsker du virkelig det du sagde i går? ’’. Lazarus rystede på hovedet ’’ Hvorfor ønsker du at blive en Vampyr igen ’’. Lazarus lænede sig tilbage i stolen og kiggede mod loftet. Et lille suk kom fra ham ’’ Jeg har aldrig vidst hvordan det måtte være at være dødelig.. Du skal ikke tro du intet har… Du er menneske nu.. Verden ligger for dine fødder ’’. Lazarus lænede sig over bordet og kiggede på hende med hans mørkerøde dyriske øjne ’’ Du har noget jeg aldrig vil få… Livet ’’. Lazarus grinede ondt ’’ Jeg er et monster Kajika.. Ond hele vejen igennem.. Jeg kan allerede føle hvordan du mister din gnist ved at være i nærheden af mig.. Kan du virkelig klare det? ’’. Lazarus lænede sig tilbage i stolen igen og satte sine hænder bag hovedet ’’ Jeg nægter at gøre dig til mit Child.. Du skal vise mig du sagtens kan klare dig som menneske før jeg så meget som vil overveje at gøre dig til mit Child.. Tror du det er en gave jeg giver ud til hvilken som helst ’’. Lazarus rejste sig op og begyndte langsomt at gå. Men han stoppede op ’’ Du ser godt ud i dag.. Af et menneske at være ’’. Lazarus gik videre. Han gik med sin elegante gangart. Hvad var det han mente. Hvorfor ville han ikke forvandle hende som han havde gjort før. Hvad mente han med sin lille tale. Hvorfor opførte han sig så underligt. Lazarus havde mange hemmeligheder. Kun en der tilbragte meget tid med ham ville måske lære noget af disse hemmeligheder. Kajika havde lært nogle få men der var mange flere.

Kajika så lidt over på Lazarus i det hun vendte ham ryggen og sagde"mmhh.. hmm" hun svarede med den måde i lang tid og hørte på det han sagde, hun regnede med at han hadet den dominerende modstrid hun gav ham og den negativitet men var det den han hungrede efter var det den han kunne li"jeg tager det i mig igen, jeg ville blot se om du var dum nok til at tro nogen kunne forelske sig i sådan en som dig og jeg har oplevet være... " hun vendte sig lidt væk fra ham og tog så sin mad i det hun vendte sig om var han ved at gå, hun så lidt væk og sagde"Jeg behøves ikke bevise noget" hun tog sig lidt til hovedet da han gik og sukkede tungt i det hun spiste op og smilede så lidt, i det hun ville ud og se lidt til ulvene? de var nu egenlig temmelig søde nogen af dem og så ham fyren før ikke fordi han dummet sig men han virkede som lederen og temmelig flot var han egenlig os måske de kunne løbe lidt med hende hver dag så hun kom i træning.
Dog da lazarus sagde hun så godt ud af et menneske rødmede hun stærkt over kinderne*hvorfor sker det altid når han lægger mærke til mig... årh gå væk rødmen* hun tog sig til kinderne i det hun tog vand i ansigtet og løb så oven på og tog shorts på i det , det var godt vær og gik så ud i jeans hvid blå shorts til under bagen, og iført skjorte i hvid og løst hår.
Hun tog halskæden af i det hun gik udenfor for at lokke dem tæt nok på og tog den så på i sidste øjeblik i det hun smilede og sagde"hey kan vi snakke sammen?" hun smilede lidt lumsk og lignede endnu sig selv igen, hun ville ikke lade Laza slippe godt fra dette her, nej han skulle skam vide at hun STADIG.... ikke var hans, det kunne godt være hun var hans menneske men hun var ikke hans som sådan, han ejede intet på hende..
"Så ? hvornår begyndte i at arbejde for Laza"

Vareulven gik i menneske form og stod der nøgen og kiggede på hende ’’ Hey.. Lad være med at gøre det der.. Vi troede lige vi skulle til at spise.. Ey.. Du er hende mennesket Herrer har sagt vi ikke må… Erm ikke noget ’’. Vareulven kløede sig i nakken over hendes spørgsmål. Det var som var han en smule bange for at snakke med hende. Han kiggede rundt omkring som kunne en stor knytnæve slå ned fra himlen hvert sekund og slå ham ihjel. Vareulven grinede lidt usikkert ’’ Vi har arbejdet for ham et lille stykke tid nu.. Han kom ned til vores Pack og krævede at vi fulgte ham som gode hunde.. Pack lederen sagde.. HELL NO.. Erm.. Så flåede Herren ham i stykker.. Han besejrede vores Pack Leder.. Det betyder vi skal følge ham… For at være helt ærlig.. Så er det faktisk ikke så dumt et job alligevel.. Vi får alt det mad vi kan spise.. Vi har en masse plads og alle de penge vi kan bruge.. Meget bedre en at live på gaden.. Yeah.. Laza.. Erm herren.. Er faktisk en fin nok fyr.. Han besejrede Pack Lederen så vores love siger at han bestemmer indtil der kommer en og besejre ham og overtager titlen ’’. Vareulven kiggede rundt igen ’’ Ermm.. Vi må hellere komme videre.. Vi skal på patrulje ’’. De virkede ikke til at være de klogeste Vareulve. Men det var vel også meningen. Lazarus havde brug for nogle gode Dagsvogtere og de her passede perfekt til jobbet.

Kajika så på dem undersøgende og kredste om en af deres såkaldte newbie leder der så ud til at tale mest for flokken i stedet for selveste flok lederen" så det i siger er at han slog jeres leder af flokken ihjel og er nu jeres leder, der kan man bare se, i er da virkelig svage hva" hun blinkede drilsk og stillede sig tæt op af en af de nøgne fyre og sagde"Sååååå...." hun snakkede med sin blide stemme igen der var blød og venlig men forførende og sensuel i undertonen"Så fortæl mig darling... hvorfor er i så bange for mig" hun så de skulle til at vende om i det en af dem stod tæt på hende og det første hun gjorde var at få et slags glimt fra sin vampyriske sjæl og der midt i det hele tog nogen lange smukke finger fat om fyrens hals i det neglene var rettet mod halsens puls åre"rør dig og du død" hun så alvorligt på de andre og en vis knurren kunne høres fra hende i det hun stille sig tæt på fyren og sagde"rolig jeg dræber ikke mere... men jeg vil blot vide noget uden at i viser sådan en frygt, i burde ikke frygte mennesker, hvilke vagter er i så?, når Lazarus fjender er alt andet end sølle svage mennesker som mig" kajika så faktisk temmelig ond ud lige nu og det var som hades havde sagt til hende og nogen gange ville ens sjæl skinde igennem men hun skulle passe på det ikke var den forkerte fordi en dag ville den sjæl være det der skindte igennem hende.
Hun smilede og sagde"så hvorfor er i så bange for mig, hvad er det Lazarus har sagt om mig, fortæl endelig`? fordi ifølge ham er jeg blot et værdiløs menneske... der ikke fortjener hans gave igen" hun smilede men var dog lidt vred over han havde afslået det... men nu ville hun heller ikke ha den gave mere.

Vareulven gav et piv fra sig som var han et såret hund. Han sagde med en halvkvalt stemme ’’ Han.. Han har sagt at hvis vi så meget som kigger forkert på dig ville vi ønske vi aldrig var blevet født ’’. Vareulven vred sig og blev sikkert skåret i det han ville rykke sig fri. De blev alle til Vareulve form igen og løb af sted. De skulle ikke nyde noget af Lazarus hævn. Når de intet gjorde forkert gjorde han slet ikke noget ved dem. Det kunne de godt lide. De havde et godt liv. Penge og mad. Hvad mere kunne de ønske sig. De havde ikke regnet med hun var lige så sindssyg som Lazarus. De løb alt hvad de kunne. De skulle ikke dræbes af den Vampyr som deres leder. De ville bare gøre deres arbejde. Lazarus sad indenfor. Han så med på overvågnings kameraet. Dog kunne han ikke høre hvad de sagde. De var for langt væk. Lazarus grinede da han så Kajika tog fat i halsen på en af dem. Hvordan hun stadigvæk ikke frygtede magiske væsner selv om hun var et forsvarsløst menneske nu. Han tænkte at han nok ville være på samme måde hvis han var et menneske. Lazarus tog en slurk af sit glas.. Han havde regnet med Kajika ville knække. Men nej. Hun var så stærk som han havde regnet med. Der var åbenbart intet der kunne knække hende. Men ak, hun var et menneske. Hun ville aldrig blive mægtig. Han havde leget med tanken om at gøre hende Vampyr men hun så ud til at nyde sin dødelighed. Det ville han ikke tage fra hende. Men ond som han var så ville han heller ikke lade hende få det let. Hun skulle ikke tro hun fik særbehandling bare fordi hun var menneske. Der gjorde ingen mennesker. På når Maila. Men det var en enden sag. Hun var ikke stærk som Kajika. Lazarus fulgte med og kiggede på Kajika imens hun bevægede sig rundt udenfor.

Kajika så på dem i det hun let rystede sin hånd og så på blodet på den i det hun satte sig ned på selveste græsset og så ud over det hele og tænkte*de snakkede om en anden menneske tidligere... er det hende jeg har hørt Fel snakke om... har han virkelig et andet menneske* hun strøg let håret til siden i det hun så på sit håndled indtil"AH!" hun mærkede det brænde i det man kunne se den lille sorte ink plet få nogen snor ligende tråde op af kajikas arm i det hun let skrig og vred sig i smerte... Hun brændte nærmest inde i hendes arm i det hun mærkede det forsvinde igen lå hun stille der... ink pletten var ikke blevet større dog mere tydelig i det.
Hun så på den lille prik der svarede til et aftryk af en tommeltot..
Hun så på det og det var blevet tydligere.
Hun sukkede i det hun rejste sig op og så undrende rundt i det hun tog en mobil op fra lommen og snakkede lidt med en"Hm? ja.. jeg regner faktisk lidt med at besøge Scars... på en måde savner jeg ham skønt han er dyrisk til tidere og nok ikke så klogt at være nær ham som mennske men jeg tager min chance jeg skal jo skaffe nogen hjælpemidler" hun lukkede sin mobil i det hun gik indenfor og så på sin hånd der let rystede stadig over den store smerte og blødte let, fordi at ink plettens lange tråde nermest rev hul i hendes arm inde fra og lavede de lange rifter der lignede en pisk med mange læder snore på der havde revet sig hen af hendes arm.
Hun gik stille op af trapperne mens hun mumlede noget for sig selv*hellere få et bad så det kan komme af* hun havde holdt sig væk fra Lazarus hele dagen siden den dag han havde sagt sådan til hende, hun var ikke speciel nok jamen så ville hun heller aldrig give sig til ham overhovedet...
Hun gik indenfor på sit værelse i det hun stoppede lidt op... og begyndte så at smide skjorten.

Lazarus gik efter hende. Han var urolig. Men mest af alt var han nysgerrig. Hvad var det for noget hun havde på sin arm. Han listede sig ind og da hun smed skjorten stillede han sig bagved hende og hviskede hende i øret ’’ Er du okay? ’’. Lazarus lagde langsomt sine arme omkring hende og kiggede på hendes arm. Han havde aldrig før set sådan noget. Men hver gang det havde med noget der lignede tatoveringer så var Lazarus lytter øre. Han vidste at kilden til Barishans magtfulde ildkræfter kom fra hans tatovering. Han ville vide om der var en svaghed han kunne udnytte. Lazarus lagde blidt sit hoved på Kajika’s hoved og sagde ’’ Hvad er det der for noget.. Hvad er der sket med dig og hvorfor har du ikke fortalt mig om det der? ’’. Lazarus var faktisk en smule stødt. Hvorfor havde hun ikke fortalt det. Hvad hvis hun var kommet til skade. Hun var jo hans. Han beskyttede hende selv om hun ikke vidste det. Lazarus kunne godt regne ud hun var sur. Det var som gled hun væk fra hans greb efter hun havde sagt hun elskede ham. Han nægtede bare at tro på det. Intet menneske kunne elske et monster som ham. Det måtte være et trick for at svække ham. Han ville ikke falde for sådan nogle tricks. Lazarus kiggede på hende over hendes skulder og smilede ’’ Det er lang tid siden jeg har kastet rundt med dig er det ikke.. Du har været en artig pige.. Derfor skal du have en belønning ’’. Lazarus trådte et skridt tilbage og holdt tog et stort kalk maleri frem. Det viste Kajika da hun var Vampyr. Hun stod med sine hugtænder og havde foden på hovedet at et menneske. Hun stod det sexede og stolt og så magtfuld og stærk ud ’’ Jeg fik det lavede kort tid efter jeg forvandlede dig.. Fik bare aldrig givet det til dig ’’. Lazarus satte det op af væggen og kiggede på hende igen.

Kajika så på sin arm, det lignede sort blæk blandet med blod dog var det hendes blod. Hun så på den og mærkede en smerte men den lille sorte plet var så let ved at forsvinde igen.... Hun mærkede et tik i armen og strøg hånden ned af den og sagde"aahhh ... det brænder stadig" hun lukkede øjnene i det hun mærkede Lazarus arme stivnede hun og sagde"ah.. hva" hun så det var ham og sagde"l..Lazarus hvad laver du her inde" hun så undrende ud i ansigtet da han spurgte om hun var okay. kajika trak let været i undermale huk i det hun rømmede sit strube bånd og sagde"Øhm.. øhm .. ? jeg er helt okay.. det intet" hun tog et håndklæde hurtigt om sin arm så de lange evner der lignede at de nærmest havde flækket hendes hud ikke var til at se. "Jeg troede ikke du var interesseret i mine kvaler, du er jo ikke den der sådan går op i andres lidelser du mere den der skaber dem.. og... og det er min hemmelighed hvad det er" hun så lidt væk fra hans blik, han skulle ikke vide hvad den kunne gøre ved hende, det var hades der havde anbragt den på hendes arm. Han havde taget fat i hende og hvisket hende i øret at et liv kostet et liv og i det han havde gjordt det, satte han hans tommeltot mod hendes hud i det han havde skåret i hans egen tommel og i det den ramte hendes hud kom der en sort plet nærmest som klistrende ink og hun mærkede en smerte som døde hun igen den gang???.
Hun så lidt væk... men kiggede dog undrende op i det hun opdagede det han havde fået lavet til hende, hun så lidt chokeret ud i starten men rødmede så over kinderne blidt og sagde"den.. den er virkelig flot, mange tak herre" hun lavede et lille buk af en slags blot feminint i det hun stille gik hen til det og berørte det let i det hun dog så flovt væk fra ham og sagde"øhm jeg går lige i bad, vis du vil mig noget så burde du sige det nu" hun smilede lidt skævt og sagde"Jeg kommer nok ikke ned forløbig" hun anede ikke hvad hun skulle gøre med de lange revner i hendes arm.? de var ikke forfærdelige brede men de var lange....
Hun så lidt på ham og sagde"søde hvalpe forresten" hun hentydet til hans varulve og gav ham et drilsk smil som i gamle dage, som om det der var sket de andre dage ikke var sket alligevel..

Lazarus kiggede på hende og tog fat i hende arm. Den anden arm satte han op til sin mund og bed i den. Hans røde tykke blod løb langsomt ned af hans arm og han lod blodet ramme hendes sår. Han blod havde jo regenerative evner. Han kiggede på hende og førte let en hånd over hendes kind og så igennem hendes hår. Han smilede let og sagde roligt ’’ Du sagde da vi så hinanden igen at du ikke længere var mit Child.. Men jeg prøver at fjerne det billede og hade dig for de ord.. Men jeg ser du er den samme.. Du er mit Child ’’. Lazarus havde kun forvandlet en person i hele hans liv og det var hende. Der var ingen der vidste hvor meget det betød for ham. Han var på en måde bange. Bange for hun igen ville nedgøre hans blod. Det blod han var så stolt af. Lazarus kiggede op og ned af Kajika. Det var som om han ikke vidste hvad han skulle sige. De sidste par dage havde hun vist mere og mere af sit gamle jeg. Den person Lazarus havde forvandlet dengang. Lazarus vidste ikke hvad han mere skulle sige. Han havde givet hende den ene ting han aldrig ville give væk. Alligevel havde han givet den til hende som den første og eneste. Han var skuffet over hun ikke forstod ham. Men hvordan kunne hun også det. Hun var jo ikke født Vampyr. Hun vidste ikke hvor få ting af liv de kunne. Hun vidste jo ikke at deres Childs var det mest vigtige i verden. Lazarus kiggede på hende og afventede et svar. En reaktion som han kunne forholde sig til.

Kajika så undrende på ham og sagde"nej Herre stop jeg... ah" hun bed tænderne hårdt sammen i det hun mærkede hans blod ramme hendes sår og de så ud til at kæmpe i mod for at lukke sig, de blev helt sortagtige som var det en tatto hun havde fået op af armen i det hun let bed tænderne sammen og mærkede det brænde i det hun sagde"aaah...! det gør ondt!" hun mærkede dog til sidst huden langsomt lukke sig sammen indtil der intet... var at se tilbage ? ingen spor efter de store smerter, eller de pludselig revner i hendes arm?.Hun så på Lazarus mens hendes hjerte hamrede meget tungt og hårdt dog ikke hurtigt mens hun trak vejret hårdt fordi det var så svært at holde smerten ud"det... gjorde virkelig ondt" Hun så på ham og så helt lammet ud nærmest i total chok i det hun sagde"dit.... child" hun var helt i chok det var der ingen tvivl om når man så i hendes isblå glinsende dådyr øjne der havde dette uskyldige blik på sig. Hun så på sin arm og berørte den let og sagde"tak fordi du hjalp mig" hun så flovt væk og sagde"angående det med... med alt jeg sagde den aften, jeg fortjener at blive straffet for mine løgne, du mere end værdig til at bære dit families blod, du er værdig endda til at blive klanens leder efter din far vis det sku ske han trådte af... dine brødre er end ikke nær din højde og din søster er virkelig klog og det men hun er ikke en magtfuld ledertype som dig der er strategisk og overvejende, du behandler alle ja som var du et monster men visse sider af dig er osse ikke et monster som.. nu" hun så lidt unskyldende på ham og sagde"Jeg undskylder meget fordi du skulle bekymre dig, ikke om mig vis det er men.. vis det var så ville du nok bekymre dig om din plan og bare rolig der ikke sket mig noget".
Hun så flovt væk og sank ordene i det hun grinte sødt og sagde"angåennde det med den aften da du sagde de ord var giften ude af mig formoder jeg højt det er din nye evne, men det var gået ud af mig, jeg drillede dig blot" hun blinkede sødt til ham og smilede så lumsk for at skabe lidt balance i det hun havde sagt og sådan og for de søde smil. Hun så flov ud da hun jo faktisk stod i bh og shorts"hvorfor er det egenlig altid du så god til at ramme mig når jeg halvt afklædt" hun grinte let og fandt en tshirt i skabet og tog den hurtigt på i det hendes arm stadig sved lidt"så ... hvordan rykker planen frem af?" hun ville ændre emne lidt... fra hendes arm og fra det med Child..hendes hjerte og hjerne var slet ikke med, hun var så forvirret, havde han sagt hun var hans child skønt hun var menneske..? ...

Lazarus smilede ’’ Dengang du var mit Child.. Jeg føler stadigvæk du er det på en måde.. Det er som om du er kommet videre.. Men det har vi Vampyrer svært ved.. På en måde var jeg meget gal over du ikke længere er mit Child… Dog et eller andet sted føles det som om du stadigvæk er.. Så det går nok ’’. Lazarus smilede i det hun snakkede om han altid fandt hende når hun næsten ingen tøj havde på. Lazarus rystede lidt på hovedet ’’ Hvordan kan jeg vide det ikke er dig der tager tøjet af når jeg nærmer mig ’’. Lazarus smilede drilsk og slikkede sig om munden ’’ Ikke fordi jeg har noget imod det.. Du så altid bedre ud uden tøj på den gang du var Vampyr.. Nu ligner du mere et lækkert stykke mad uden tøj på ’’. Lazarus grinede ondt. Han havde nedgjort hende men på samme tid givet hende ros. Det var hans måde at være på. Det ville nok aldrig ændre sig. Lazarus kørte en hånd gennem hans hår som han plejede. Langsomt og sensuelt. Han kiggede på hende med hans dyriske blik. Han var ikke overfor hende som med andre Mennesker. Dem var han ond og hårde ved. Men overfor hende passede han mere på. Lazarus smilede ’’ Jeg læste før i dine tanker at du vidste jeg havde et andet menneske.. Det har jeg også.. En lydig lille sag.. Jeg ansatte hende som min sekretær efter jeg havde tænkt mig at dræbe hende og drikke hendes blod.. Men jeg tænkte at sådan et lydigt og loyalt menneske ikke skulle på til spilde.. Hun tager sig af mine aftaler om dagen.. Det er derfor du ikke har mødt hende ’’. Lazarus lukkede døren og stillede sig op af den. Han rakte en finger frem og kørte den fra side til side ’’ Men gør det ikke til en vane at du har brug for mit blod.. Nok giver det dig kræfter i en kort tid.. Men du bliver afhængig af det.. Vi kan jo ikke have du ligger foran mig og tigger om mit blod hele tiden kan vi ’’. Lazarus slikkede sig og munden og smilede ondt ’’ Selv om det lyder sjovt ’’.

Kajika så på ham lidt overrasket og snakkede til ham normalt og med respekt i stemmen"jeg... vidste ikke du følte sådan, vis jeg havde vidst det så havde jeg aldrig reageret sådan, jeg blev ikke menneske for at komme af med titlen som dit child.. jeg var jo faktisk kun halv fordi jeg var splittet?, men jeg døde og kunne vælge at få endnu en chance i livet og det valgte jeg me..men hades gjorde mig menneskelig det var hans betingelse og så noget andet os der ... det har ingen betydning hehe" hun roede sig lidt fjoget i håret i det hun prøvede at komme lidt uden om selveste emnet med hvad der var sket hende og hvad den ting var på hendes arm, dog rødmede hun da han sagde det med hendes tøj og hun blev ikke sur men smilede over ansigtet og grinte let i det hun drilsk sagde"årh you wish you perve" hun blinkede til ham og smilede i det hun let rettet på sit hår lidt og så mod vinduet mens vinden blidt strøg ind og det var faktisk varmt"jeg tror der er ? 17 grader udenfor i dag det lidt sygt egenlig.. oh forresten har du prøvet din ring?, vis du ikke stoler på mig så.. så prøv at brug den på en anden vampyr.. Felucia kan du bruge den på" kajika smilede lumsk og lidt ondt i det hun sagde "hæhæ"..
Kajika så lidt undrende på ham og sagde"hey? det var ikke fordi jeg bad om dig blod vel" hun blinkede og stoppede lidt i det hun så undrende på ham da han fortalte om hende og sagde"Hm..? okay" hun svarede ikke mere dog var hun lidt jaloux og sagde"så hvad er der egenlig med og kvinder, du virker til at ku li de stritter i mod, men samtidig så... hader du vis de ikke høre efter" kajika grinte sødt og tog fat i hendes blaizer fra skolen og hang den op i det der faldt et brev ud fra lommen fra en af dem hun havde mødt på skolen hun havde sat og spist med og egenlig hang meget ud med, en af fyrene der hed will.
Hun så lidt på det men lod det dog lægge og sagde"sååå?? du tror jeg en dag vil lægge og tigge om dit blod hehe... det kommer aldrig til at ske darling og det ved du" hun grinte let og gik ud på badeværelset og smed tøjet i det hun tændte brusevandet og havde håndklæde om sig nu og gik så ud til Lazarus og gik hen i sit skab og rodet i hendes taske og fandt lidt shampoo.
"nårh men jeg smutter i bad og det uden dig" hun rakte flabet tunge til ham og grinte let for sig selv mens hun mærkede atmosfæren var dejlig i dag og solen stadig skindet udenfor men ikke kunne nå værelset..

Lazarus løftede et øjenbryn da hun kaldte ham darling. Han greb fat i halsen på hende da hun kom ind igen. Han snerrede en smule da han sagde ’’ Kald mig ikke darling.. Du glemmer din plads.. Du er som sagt ikke mit Child mere.. Du skal stadigvæk tale til mig med den respekt en dødelig giver en Vampyr.. Tag så det brev om og læs højt for mig hvad der står der i ’’. Lazarus slap hende. Selv om han havde åbnet sig mere for hende og sagt hvordan han havde det så følte han stadigvæk hun skulle vise ham respekt. Lazarus var jo stadigvæk Lazarus. Når han var sød skulle der ikke meget ulydighed til før han mistede sit gode humør. Lazarus kiggede på hende og fnøs ’’ Og nu fortæller du mig resten om det mærke der før jeg tvinger det ud af dig ’’. Lazarus Kiggede kort op og ned af hende før han svarede på spørgsmålet om hvilke kvinder han kunne lide ’’ Jeg er en indviklet person.. Sådan er jeg bare.. Lydighed er godt.. Men ulydighed er godt så længe det er inde for en vis grænse ’’. Lazarus kiggede over mod maleriet. Kajika stod i en rød kjole på maleriet. Så kiggede han tilbage på Kajika og sagde ’’ Jeg kan huske du tænkte på hvad min yndlings farve er.. Den er rød.. Det har jeg vist også fortalt dig før.. Da du var mit child.. Du så altid så godt ud i rød dengang ’’. Det virkede til Lazarus stadigvæk hang i fortiden. Men det var jo også svært for en Vampyr hele tiden at følge med i de mange ændringer hver gang der var noget der ændrede sig for det gjorde der hele tiden. Det var svært hele tiden at følge med når man havde levet i flere 1000 år. Lazarus kiggede på Kajika med et alvorligt og afventende blik. Han ville høre hele historien om det blæk på hendes arm.

Kajika skrig let i det hun mærkede Lazarus hånd om halsen og mærkede det klemme, hun mente det for sjov men Lazarus var vist ikke sådan til sjov. Hun så panisk ud og da han endelig slap gik hun ned i knæ og hostede let i det hun så på ham og sagde"nej det mit brev okay!?, du skal ikke snuse i mit privat liv og sådan er det bare" hun så fornærmet væk i det hun tog sit brev og sagde"og undskyld før det var blot for sjov, du behøves ikke at tage det som en krænkelse af din status.." Hun så lidt chokeret på ham med store øjne i det hun kravlede lidt bagud og rejste sig så op og sagde"der intet at vide om det mærke andet end det Hades der gav mig det da han gav mig liv intet andet, desuden er det slet ikke noget du kan bruge til din fordel, det har ingen kræfter okay?" hun så undrende på ham ... men blev dog rolig igen i det hun sagde"ah.. jeg tænkte det nok, hende felucia hun kom vist i den forkerte kjole dog så hun da flot ud må jeg indrømme.. hun var virkelig... flot sammen med dig, i .. i klær hinanden" hun strøg håret let til siden i det hun sagde"jah det klædte mig den gang rød men ved ikke om det gør det mere, men det skal det skam nok gøre det jeg sikker på" hun smilede lidt forsigtigt i det hun sagde"kan vi ikke snakke om dette her Herre efter mit bad, jeg vil virkelig gerne i bad".

Lazarus kiggede på hende med et smil da hun sagde hun ville se godt ud i rødt. Men han rystede hurtigt på hovedet og fnøs og sagde så koldt ’’ Du er ikke den samme mere.. Du er blot et menneske nu ’’. Lazarus gjorde tegn til hun skulle gå i bad. Han lod hende have sit brev for sig selv. Havde det været nogen anden havde han flået armen de holdt brevet i af og læst det. Men han lod hende beholde det. Hun måtte gerne have et liv. Han ville dog ikke vise hende at hun faktisk var vigtig for ham. Alle de tider de havde haft sammen imens hun var Vampyr lå dybt i ham. Ikke nok med det, sidst var hun jo ikke helt en Vampyr. Han legede lidt med tanken om at gøre hende til en hel Vampyr. Men hun kunne åbenbart godt lide at være menneske. Så skulle hun også have lov til at være det. Han lod hende gøre så mange ting mere en de andre mennesker han havde. Lazarus lagde sig i hendes seng og ventede på hun var færdig. Han lå og tænkte på hvad han skulle gøre ved det blæk mærke. Hvad det var omkring det hun skjulte. Hun måtte have en god grund. Hun ville sikkert fortælle ham mere om det når hun var klar til det. Han hørte vandet i badeværelset og det havde en beroligende effekt på ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre hvis hun ikke var her mere. Han kunne ikke lade være med at føle hun stadigvæk var hans Child selv om hun ikke var det mere. Det var en træls følelse at have. Nu var hun jo bare et menneske og ikke mere. Hun kunne ikke hjælpe ham i kampen mod Malakel eller noget som helst. Men hun kunne blive vigtig. Hendes forførende evner var lige så gode som før. Dog virkede de ikke så meget på ham eftersom hun lugtede for meget af mad i hans næse.

Kajika pustede let ud i det hun åbnede brevet og der stod der lister over Malakels Abbadon borg hvilke sensore han havde, nu manglede hun blot at få fat i Scars og en dims til at deaktivere selveste sensorene så hun kunne komme indenfor i borgen igennem en af gangene hun kendte fra da hun havde været der med Zane den tidligere hersker der havde et godt øje til den den gang. Hun så på brevet og tænkte stille dog havde hun glemt at Lazarus læste hendes tanker*Så er alt på plads.. snart kan jeg bryde ind og cutte det meste af borgen ned og svække forsvaret... endelig virkede min plan.. nu mangler jeg blot at besøge en gammel flamme Scars og så har jeg alt jeg skal bruge* hun smilede for sig selv i det hun lukkede øjnene og hun tænkte lidt på da hende og Scars havde mødt hinanden den første gang inde i kirken hvor hun havde faktisk kastet med Scars og bidt ham og alt muligt og det så havde endt hun tog med ham ud og rejse og han viste hende, hans største ubåd og at de endte med at komme tæt på dog... aldrig intimt skønt Scars havde ønsket det så inderligt..
Kajika tog sig let til hovedet i det hun mærkede det brænde i sin arm igen og langsomt kom de sorte streger hen af hendes arm der lignede revner i det hun så panisk på sin arm og sagde"FUCK!" hun bed tænderne sammen og prøvede at gnide på sin arm og alt muligt men de begyndte langsomt at sprække lidt efter lidt mere op dog... fik hun hurtigt det stoppet og de healede sig igen???... hun så undrende på dem og sagde"var det noget jeg drømte.." hun så lidt på den der var intet galt intet at se?.
Hades mærke ville ende med at slå hende ihjel vis hun var dødelig var det let nok så kunne hun dø af blodmangle..
Hades havde sagt at indtil en ville give hende nyt liv ville hendes forbandelse være at vis hun viste en grim side af sig som den vampyriske sjæl inde holdte så ville mærket sprede sig og få hende til at lide ligeså meget som hendes onde sjæl gjorde nede ved hende... revnerne var som flammerne der slikkede på hendes sjæl der nede, og vis den onde side overtog ville hun dø hurtigt.. hun kunne ikke overleve det. dog den lille plet indeholdte os andre løsninger... men eftersom kajika havde den gode del af sjælen af hendes der var splittet i to var det dårlige veje at gå...

Lazarus lå og fulgte med i hendes tanker. Han rejste sig langsomt op men stoppede så. Hvis hun ville besøge denne Scar og bringe sit liv i fare ved at tage ind til Malakel så var der ikke meget han kunne gøre for at stoppe hende. Han kunne forbyde hende det men så ville hun bare slippe væk alligevel, det vidste han hun var klog nok til. Han kunne også skære hendes ben af. Men så ville det ikke være sjovt at lege med hende mere. Der var ikke så meget Lazarus følte han kunne gøre. Han lagde sig i sengen igen og ventede på hun skulle komme ud. Hun havde igen sagt hun ikke ønskede hans blod. Så skulle hun heller ikke have det. Han ville have tilbudt hende at gøre hende hans Child igen med tiden. Men det virkede som om det ikke var det hun ønskede, så skulle hun heller ikke have tilbydet igen. Hun måtte tigge ham på sine grædende knæ. Lazarus smilede lidt over tanken. Hvor havde han en forskruet tankegang. Han lå og ventede på hun kom ud. Han vidste hun ikke ville fortælle ham om hendes plan og det skuffede ham og gjorde ham en smule sur. Men hvis denne Scar så meget som lagde en finger på hende. Så ville han dræbe ham. Han ville tage alle sine folk og angribe ham i et stort slag der ville nedlægge alle den Vampyr’s folk og ham selv. Men denne Scar kunne også blive en værdifuld allierede. Han havde allerede sendt Noir ud for at fortælle Scar at Lazarus ønskede et møde med ham. Lazarus smilede og råbte til Kajika ’’ Nå ja.. Jeg har inviteret et Vampyr par… De er gift.. Noir og Scar.. Jeg vil have at du skal være min date til middagen.. Tag en rød kjole på.. Jeg regner med jeg snart høre fra Noir hvornår de kan komme.. har du forstået det Kajika ’’.

Kajika slukkede let vandet i det hun tog håndklædet om sig, hun syntes ikke på nogen måde Lazarus blod vr beskidt eller urent det var så dejligt syntes hun egenlig og hun elskede virkelig at smage på det, måske var hun allerede lidt afhængig faktisk hvilket ikke var så godt i hendes hoved men sikkert en rigtig stor glæde for Lazarus vis han fandt ud af det.
Hun stoppede op i døråbningen i det hun hørte det han havde og sige og sagde"HVAD!... er Scars blevet gift? det kan ikke passe" hun så undrende ud men smilede så og sagde"det må jeg da ønske ham tillykke med" hun smilede lidt og var slet ikke sur eller noget, hun holdte jo ikke af Scars som hun gjorde med Lazarus, dog ja Scars var lækker og han var tiltrækkende og havde magt og det men Lazarus var altid den der var i første række over alle, dog betød det ikke kajika ville gifte sig med ham og alt muligt, hun var blot fortabt i Lazarus og sådan ville det altid være vel uanset hvor meget Lazarus var ond mod hende, dog... ville det nok dø vis der var en anden der blandet sig, hun burde virkelig intet føle for nogen, fordi der var altid en eller anden der kom og tog den hun holdte af fra hende så hun slet ikke var synlig og så hun intet betød... til sidst... sådan var det altid.
Hun sukkede let i det hun stoppede op og betragtede så Lazarus og sagde"skal jeg være din date? jamen jeg jo menneske... hvorfor vil du gerne ha mig?" hun så undrende på ham og sagde"forresten angående det med ballet og da du sagde jeg blev gammel og grim, jeg regner med at i alderen af 18 at blive forvandlet... måske til vampyr af en... jeg er jo menneske nu" hun smilede sødt og sagde"så bliver jeg fuld vampyr" hun grinte og sagde"det dejligt at være menneskelig ja.. men... det skam os dejlig at være vampyr" hun smilede og strøg let håret til siden og sagde"så? hvad laver du egenlig her stadig... var det angående det mærke hades gjorde på mig, fordi....?? at det er intet speciel det blot min vampyriske del... min sjæl blev splittede.. og min vampyriske del er nede ved hades og min gode ved himlen... jeg fik dette mærke af hades som en del af et sjæl mærke." hun smilede og sagde"intet mere end et minde der flipper nogen gange, det har ingen kræfter der kan bruges i kamp, det kan kun bruges mod mig og af mig selv? intet andet..." hun så lidt på ham og sagde"vis man skal sige det kort, det et som skader mig vis jeg viser den vampyriske side frem... i mig" hun smilede lidt og roede sig i håret og sagde"jeg må ikke vise den vis jeg er menneske?... fordi mennesker har en vis balance i denne fødekæde og jeg aner ikke hvor grænsen går åbenbart og så der os lidt andet jeg endnu ikke har fundet ud af om den..."

Lazarus smilede over hun sagde hun ville være Vampyr igen. Måske. Nej det var en dum tanke. Den glæde ved at dræbe og sprede død og ødelægge. Han savnede faktisk den tid hvor de gjorde det sammen. Det var faktisk en tid hvor han var glad selv om han ikke ville indrømme det. Den ondskab og sygelige måde de hyggede sig på ved at torturere og fjerne håbet fra andre væsner. Det kunne være. Nej. Han ville ikke være så svag at håbe på noget. Håb var for de svage. Lazarus havde lært at man ikke skulle håbe man skulle gøre. Det var sådan verden hang sammen. Kun den stærkeste havde magt, kun ham med magten overlevede. Lazarus kørte en hånd gennem sit hår og slikkede sig om munden ’’ Jeg vil give dig dødens kys i 18års fødselsdags gave ’’. Lazarus satte sin finger frem op rystede den let fra side til side ’’ På en betingelse.. Det er du er min og kun min for evigt.. Du skal altid være ved min side.. Ikke ordret.. Men du ved hvad jeg mener.. Du skal være mig tro på alle måder og jeg mener alle måder.. Tro mod mig og kun mig ’’. Lazarus kunne forestille sig hvor sjovt det ville blive. Men han fjernede det hurtigt fra sine tanker og gentog for sig selv * Håb og drømme er for de svage.. Visioner og smerte er for de stærke *. Lazarus kiggede på Kajika med et analyserende blik. Han ville faktisk gerne se hvordan hun reagerede. Han fokuserede også på at læse hendes tanker. Han ville være helt sikker på alle måder hvad hendes svar var. Som sagt var hans gave ikke noget han smed om sig med og det var ikke tit han over hovedet snakkede om at skabe Childs. Der var så stærkt et bånd mellem skaber og Child. Især når det var en ren Vampyr der blev lavet og ikke el Halv Vampyr.

Kajika så på ham lidt i det hun lagde hovedet let på skrå og så på ham med de dådyriske øjne der let glinsede i mørkets smukke afkråge der var skygger fra selveste solens lys udenfor dog solen rækkede ikke indenfor i hendes værelse sådan var alle værelser lavet men der var stadig en slags dagslys over det hele men så alligevel ikke??. Hun snuste let ind af og kunne dufte svovl og blod... hun kunne dufte jern fra blod, fordi hun havde haft så stærke sanser så ville hun ikke helt glemme at bruge dem men Lazarus stank jo af blod og det hele for det meste, hans hygge hobbi sted var jo nede i en kælder der var indgydet af gyser og horror..
Hun så helt chokeret på ham med store øjne i det de isblå øjne så ud til at være frosset på ham, og hendes ben rystede let i det han sagde han ville give... hende døds kysset i 18 års gave!?... hun kunne virkelig ikke fatte han ville det, og der var jo ikke særlig lang tid til hun blev det, dog nogen måneder men stadig!?. Hun rødmede over kinderne og sagde"hvad... j... vil du ha jeg skal være dig tro på.. på alle måder, det ville du ikke byde et andet child.. har jeg ret" hun så lidt fornærmet væk og tog sig til hovedet og tænkte* ingen sex med nogen... ingen kys ingen flirteri.. med nogen intet... kun på hans betingelser... og hans ordre.. og det sker aldrig!?.. * hun fumlede lidt med hånden hun havde læst brevet i fra Will fra skolen. I det hun stille så væk og sagde"og så vil du forære mig... dødens kys i gave... forklar mig hvorfor du tilbyder mig det... og fortæl mig.. hvorfor det er så vigtigt for dig jeg er din og kun din" hun gik tæt på ham og tog blidt fat i ham og så død alvorlig ud over hele sit ansigt"på alle tænkelige... måder" hun hentydet til alt det han havde sagt med troskab og det.

Lazarus kiggede tilbage på hende med et oprigtigt smil for en gangs skyld. Hans sagde stille og roligt så det næsten var en hvisken ’’ Jeg er ikke typen der binder mig til en person jeg ikke ville bruge en evighed sammen med.. Kun hvis de havde magt.. Det har du ligefrem ikke.. Så hvad kunne mit motiv være ’’. Lazarus kørte en hånd over hendes hals blidt. Hans blik gled ned over hele hendes krop i det han slikkede sig om munden ’’ De ting du tænker på.. Hvad får dig til at tro du ikke får det ’’. Lazarus holdt en pause og grinede så en smule før han igen kørte en finger over hendes hals. Lazarus risede hurtigt over hendes hals så det svagt begyndte at bløde. Lazarus tog noget blod på sin finger og slikkede blodet af langsomt. Han havde et dyrisk og drilsk blik i sine øjne. Lidt efter gled et smil over hans læber ’’ Men hvordan ville jeg kunne tænde på det jeg anser som mad.. Mennesker siger mig bare ikke så meget på den måde.. Men jeg husker dig som Vampyr.. Vild.. Ond.. Stærk ’’. Lazarus tøvede en smule og satte så sit hoved en smule på skrå og smilede drilsk i det han sagde ’’ Skal jeg tage det som et nej.. For du får ikke tilbuddet igen.. Der er aldrig nogen der har fået det tilbyd før Kajika.. du burde være beæret.. Måske har jeg fundet en jeg faktisk ville kunne holde ud til at være i nærheden af i lang tid.. Du er altid så sjov ’’. Lazarus skubbede hende væk så hun fløj ind i væggen og sikkert slog sig en del. Han rejste sig op og knækkede sin nakke ’’ Nå… hvad siger du så’’.

Kajika så flovt på ham og rystede over hele kroppen over hans dejlige berøring, hun kunne eksplodere i nydelse fra hans berøringer selv om det blot var mod hendes hals og så den blide hvisken der var som en djævels tunge der ville lokke en ind i ilden for i evighed at slikke en med smertefulde flammer..
"nej det har du ret i" hun berørte let sine læber med finger spidsen og lod let sine tænder bide i den fine negl af nervøsitet i det hun slap grebet og så helt chokeret på Lazarus og sagde"jeg.. det.. det ved jeg ikke" hun rødmede i hele ansigtet og så flovt ned i gulvet i det han stod så tæt op af hende... Kajika så helt lammet på ham i det hun gav et let skrig"Arh!" fra sig da han rørte hende med sin negl og gav hende denne rids.. hun så på blodet på hendes hånd i det hun havde taget sig instinktivt til halsen og sagde"jeg.." hun hørte det han sagde og gik et skridt bagud da han lagde hovedet på skrå og sagde"jeg.. jeg ikke sådan mere" hun så lidt væk, dog var det vel lidt løgn, hun var til tidere temmelig vild eller næsten altid og ond havde hun lige været før overfor varulve!???..
Hun så let ned i det hun skrig højt da hun blev skubbet bagud og ramte muren og gik ned i knæ i det hun hev efter vejret fordi slaget slog alt luften ud af hende og hun så nervøst op på ham og anede ikke hvad hun skulle sige..."M...må jeg tænke over det eller skal jeg svare nu" hun vidste ikke om hun turde at sige ja til ham, dette var virkelig alvorligt og vis hun blot svaret ja som ingen ting så satte hun det heller ikke meget i respekt... dette var specielt..
"j..ja jeg.. jeg tager i mod tilbudet" hun følte at hun lige havde solgt det eneste af hendes sjæl og at hendes krop var skrevet ud til selveste dødens mange liderlige sjæle der ville bruge hende i evigheder så hun ville lide.
Hun så væk og mærkede hvordan tåre kom automatisk men hun lod dem ikke komme ud hun så blot på sine hænder i det hun slet ikke tænkte heller ikke... men... dette var hendes livs største... ting hun havde sagt ja til"hvad vis .. vis andre voldtager mig eller noget..." hun så op på ham og sagde"og hvad vis jeg bryder mit løfte svar mig på de 2 ting..."