Gamle ~venner~ mødes (Kajika - Privat

Lazarus kiggede ned på hende som var hun svag. Han gik et skridt hen imod hende ’’ Hvis du er svag nok til at lade andre voldtage dig.. Så vil du blive straffet på så mange måder du ville ønske du aldrig var blevet født.. Hvis det sker når du er menneske.. Så er det vel fordi du er svag.. Det er der ikke noget at sige til.. Men der er ikke noget mere ynkelig en Vampyr der bliver voldtaget og især ikke en med Chimera blod i sig.. Og især ikke mit blod.. Reglerne for dette er simple.. den der voldtager dig bliver dræbt og det gør du også ’’. Lazarus slikkede sig frækt og ondt om munden ’’ Med mindre det er mig der gør det.. Så er det en anden sag ’’. Lazarus gik nu helt hen til hende og kiggede ned på hende ’’ Hvis du ikke er mig tro eller du ikke er loyal.. Så vil du slet ikke vide hvad straffen er.. Ikke nok med jeg vil straffe så vil Klanen også.. Sådanne ting er imod de ældgamle regler.. Da de regler gælder også for mig… Som du ved.. når du har mit blod i dig er du en Chimera.. Så skal du følge de regler og love Klanen har.. Det ved du fra sidste gang.. Men hvorfor skulle nogle af de ting også ske.. Svar mig på det.. Hvad gemmer sig i dine tanker der får dig til at sige sådan ’’. Lazarus kiggede på hende som var han klar til at slå hende igen. I stedet for førte han sin finger ned til riften på hendes skulder og prak den ind i såret så det blødte mere. Da han havde kørt den lidt rundt i såret hev han sin finger ud. Den var nu fyldt med hendes blod. Han slikkede blodet af sin finger og afventede hendes svar. Hans mørkerøde øjne hvilede på hende som en ulv der så på sit bytte.

Kajika så helt chokeret på ham og sagde"hvad!?" hun hørte dog det med menneske og pustede let ud i det hun egenlig kom til at tænke på noget...*omg.. jeg ved ingen gang om jeg faktisk er jomfru eller ej? den her krop er jo min men har vært en anden piges...* hun så helt lammet ud og fik sig rejst langsomt op i det hun så Lazarus gå hen til sig og sagde lidt med armen foran sig lidt beskyttende i det"det ville... ville du ikke gøre jeg er jo mad for dig husk endelig det".Kajika så på ham og skulle lige til at svare i det han stak fingeren ind i hendes sår og først ville hun skrige af smerte men... hun så blot på Lazarus og bed tænderne hårdt sammen og lavede et ubehageligt ansigts udtryk i mens hun så på ham og man kunne se hun led men der kom ikke en eneste lille uskyldig eller skrigende lyd ud mellem Kajikas fyldige pinke læber. Hun så på Lazarus i det hun sagde"jeg er blot vand til at mænd overfalder mig..." hun så lidt væk og sagde"eller det gjorde de, det derfor jeg ikke kan li berøringer.. fra nogen som helst" hun så lidt ned og sagde"men det ligemeget fordi jeg vil aldrig nogen sinde lade nogen voldtage mig" hun så lidt op mod Lazarus i det hun sagde"ingen... dog.. er jeg din herre og vis du gjorde det så måtte du vel gøre det, men jeg lover ikke jeg ikke stritter i mod vis det skulle ske en dag, men lad os dog håbe den dag aldrig kommer" hun vendte ryggen til ham i det hun tog sig til den skadet skuldre og mærkede tårene presse af smertens brændende følse i hendes skuldre"jeg sulten" hun åbnede stille døren og skulle til at gå .

Lazarus frøs på stedet. Han fik et flashback. Det ledte ham tilbage ti 1200 tallet. Han var lige kommet ind i en by. Han havde hørt en mand snakke om et sted hvor de samlede jomfruer til at ofre til en gud. Lazarus tænkte på hvordan han langsomt havde gjort grusomme ting ved de 12 jomfruer der skulle ofres. Det endte også med at i hans øjne blev de pænt meget ofrede til ham. For han endte med at dræbe dem på 12 forskellige grusomme måder. Lazarus vendte tilbage til virkeligheden. Et ondt og dystert smil kom frem på hans læber. Han greb hurtigt fat i hende og slyngede hende ned i sengen. Da hun landede stod han med ryggen til hende. Det eneste hun kunne høre var en ond. Næsten forfalden stemme der grinede svagt. Lazarus vendte sig langsomt om i det han sagde med nok den mest skrammende stemme hun havde hørt ham snakke med før ’’ jamen, Det må vi jo hellere finde ud af om du er så ’’. Lazarus gik meget langsomt over imod hende. Hvert skridt tog flere sekunder. Han ville se panikken i hendes øjne. Han ville have hende til at løbe. Først uniformen nu denne detalje. Det var som havde hun ramt de ting Lazarus elskede at lege med aller mest af alle mennesker. Lazarus blik viste en ubeskrivelig ondskab. Det var som om det monster alle så i ham viste sig næsten direkte i hans blik. Lazarus slikkede sig om munden og stirrede på hende. Nød hver eneste tegn på hendes frygt. Det var som nærede den ham. Gav ham styrke. Lazarus næsten hviskede ’’ ikke sandt lille Kajika ’’. Lazarus grinede igen gennemsyret ondt dog med en svag og afdæmpet latter der bare gjorde det endnu mere uhyggeligt.

Kajika så undrende på ham og viftede sin ene hånd(højre) foran ham og sagde"haaaaalllooooo??? laza.... er du okay du ser lidt øhm blank ud" hun stod der undrende i noget tid og trådte et lille skridt tæt på ham så hun var en meter fra ham og sagde"hallo er du der" hun sukkede let og sagde"hmm nårh så går jeg bare?" hun vendte sig om i det hun mærkede ham tage fat i sig og i et hurtigt ryk var hun på sengen med et let skrig og stadig blødende ned af sig selv.."Skal mit sår ikke heales syntes du ikke det..." Kajika så lidt undrende på ham i det hun blev mødt af hans blik skrig hun let og det første hun gjorde var at tage en pude og kaste mod ham i det hun gjorde det løb hun hen til døren så hurtigt hun kunne og smækkede den op i det hun løb ned af gangen med hjertet hamrende af sted som havde hun fået et adrenalin shot i sin krop som gjorde hende hurtigere og mere fokuseret og meget mere gennem tænkende og stærk. Hun så rundt panisk i det hun sagde til sig selv i stedet for at tænke på det"han vil ikke Kajika tag det roligt.. han... han.. han gør det ikke, han vil ikke ..." hun vendte sig om ved den mindste lyd og gik ned i knæ og skrig højt i det hun sagde"NEJ!... gør det ikke jeg ber dig jeg vil ikke!... jeg ber dig gør mig intet!" hun anede ikke om han ville mærke efter eller ha sex med hende eller hvad hans onde syge planer var med hende nu men de var slet slet ikke gode... hans blik udstrålede en ondskab og dyrisk passion der ikke var set før i hans blik overhovedet...
Hun kravlede bagud og sagde"jeg beder dig... gør det ikke" hun begyndte så småt at græde mens hun var iført håndklæde og hun havde løst let bølgende flat og fyldigt hår der lå over hendes skuldre og gjorde hende meget dådyr agtig at kigge på og lidt engle men dog hudkuløren og håret gjorde hende vampyrisk at se på.
Kajika rystede over hele kroppen som skulle hun dø for første gang og på den mest smertefulde måde i hele verden...

Lazarus fulgte hende, da hun stoppede kom han frem fra skyggerne igen ’’ Hvor jeg nyder at se når i mennesker kryber sammen i frygt og tigger og beder om nåde.. Som om jeg nogensinde ville lytte til jeres latterlige krav… jeres klagesang er fryd i mine øre ’’. Lazarus gik langsomt over. Han gik langsomt ned i knæ og kørte blidt en hånd igennem hende hår i mens han beroligende sagde ’’ Shh.. Det skal nok gå alt sammen ’’. Et ondt og dystert smil gled over hans læber kort før han sagde med en dyster stemme ’’ Det vil kun gøre ondt i.. Lang tid.. Du vil kun føle.. Meget smerte ’’. han greb fat i hendes hår og begyndte at trække hende i håret ind mod hendes værelse, imens han grinede ondt for sig selv. Det var en side Kajika aldrig havde set. Hun havde jo aldrig været hans bytte før. Lazarus stoppede med at grine og sagde blidt i det han smed hende i sengen igen ’’ Vær glad.. Jeg dræber dig i det mindste ikke.. Se der er alligevel håb for dig lille Kajika ’’. Lazarus flåede i en hurtig bevægelse håndklædet af hende og tog fat i hendes arm og kiggede ned på hende. ’’ Har du noget du vil sige.. Flere bønder og krav måske.. Eller har du indset dit håb er ude… At jeg faktisk kan gøre hvad jeg vil og der intet er du kan gøre imod det.. Kom så Kajika.. Skrig igen.. Som om nogen ville rede dig her.. Den eneste der holder holden over dig er mig… Jeg er den eneste du kan stole på men også den du skal frygte mest ’’. Lazarus grinede igen og så på hende. Han lod sine øjne køre flere gange op og ned af hendes krop.

Kajika så rystende på Lazarus og rystede endnu mere i det han berørte hendes hår og hun lod tårene glide ned af sine kinder som var det sidste gang hun ville kunne trække vejret, hun turde ikke åbne øjnene, fordi hvad ville hun så ende med at se??. Hun mærkede fingerne i håret nu mere og sagde lidt "mmh" i det hun pressede sine læber mere sammen og nærmest prøvede at holde en vis form for nydelse over han rørte hendes hår væk i det hun pludselig skrig rigtig højt i det han greb fat i hendes hår og hev hende ind på værelset som en eller anden hule mand!? ville gøre ved sin kvinde."SLIP! mig Arrrrhhhh!!! hjælp!... en eller ande hjæææææællllp!!!!" hun græd i mens hun mærkede smerten og endte så i hendes seng til sidst . Kajika skrig højt i det hun græd rigtig meget og nærmest rullede sig sammen til en lille kugle i fostor ligende stilling da han fjernede håndklædet"nej! stop med at se på mig jeg vil ikke... slip mig!!!! SLIIIIIP MIIIIIG!" hun strittede i mod og mærkede hans hånd mod hendes arm og hun mærkede utilfredsheden stige i det hun sagde"forbandet svin!" hun så væk fra ham med tåre i øjnene og hendes bryst let gående op og ned hurtigt så bange var hun samt hun stadig rystede og hendes hjerte hamrede der ud af så hun havde svært ved at trække vejret, og sveden løb ned af hendes pande i mens rødmen kom frem over hendes kinder som nærmest linjer af rouge..
"jeg ber dig Herre... gør det ikke..." hun så lidt på ham og lagde mærke til han betragtede den perfekt formelige krop.... stram fast mave uden tegn på muskler men flad og smuk, samt faste lår der var ikke for tynde men heller ikke for tykke i det, en smuk kulør og let runde bryster havde hun der sad perfekt. Hun var en perfekt menneske men pigen før hende havde os gået op i udseende så meget at hun havde gjordt alt for at træne sin krop perfekt på alle punkter, dog var hun stadig menneskelig og ville se meget mere smuk ud som vampyr.. tårene gled ned af kajikas kind og hun var lydløs andet end små hulkende lyde ind i mellem i mens hun rystede... *en eller anden hjælp mig...* hun lukkede øjnene i det hun tænkte det og sagde"jeg ber dig... stop"

Lazarus stod lidt og kiggede på hende. Så slap han hendes hånd og fnøs. Han trådte et skridt tilbage ’’ Se dig selv.. er det sådan du vil reagere når du er ved at blive voldtaget.. Troede du sagde du ikke ville lade dig voldtage af nogen som helst.. Du er ynkelig ’’. Lazarus slikkede sig om munden og sagde drilsk ’’ Eller er det fordi du gerne vil have jeg gør det.. Hvad er du.. En svag ynkelig tøs.. Eller er det fordi du så inderligt ønsker at jeg skal forsætte at du hele tiden prikker til det monster du i virkeligheden ved jeg er.. Kom med dit svar Kajika ’’. Lazarus satte sine arme over kors og afventede et svar. Det var som havde alt dette været en prøve. Men i virkeligheden havde det kun halvt været en prøve. Hun havde virkelig ført det mørkeste og ondeste frem i ham. Men Lazarus kunne kontrollere den side. Der var kun et punkt han fejlede i at styre hans blodrus. Lazarus kunne mærke hvordan blodet løb hurtigt rundt i hans åre men dette svar var faktisk så vigtigt at han ville lægge sin leg til side for at kende dette svar. Det var meget sjældent at Lazarus gjorde det. Faktisk havde Kajika aldrig før set ham gøre det. Enten var hun speciel eller så var dette svar på en eller anden måde vigtigt for ham. Lazarus betragtede hende stadigvæk med sine øjne i det han stod koldt og afventede et svar og en reaktion.

Kajika så overrasket på ham da han veg væk fra hende og hun følte sig skamfuld i det hun lå der foran ham og tog hurtigt lagnet over sig og dækkede i det man kunne se det røde silke lagn lægge sig efter hendes krop perfekt og lave de smukke kurver og lade den kvindelige side skinde igennem og så var lagnet jo rødt... ikke nok med det så var hun rød ned af den ene skuldre med sit eget blod og det løb stadig lidt, fordi såret var så stort...
Kajika så rystede på Lazarus og følte sig en smule forrådt og samtidig så ydmyget fordi hun ikke forsvarede sig"jeg ville ikke gå i mod dig... men jeg ville stadig ha du stoppede... du er min herre nu fuldt ud, jeg har ikke tilladelse til at skade dig fysisk, jeg kunne blot bruge mine ord mod dig... men vis det ikke var bevis nok ved de fyre der... jeg fik dem jaget væk og jeg kom da hjem i sådan nogen lunde godt behold.. men... MEN JEG SIGER IKKE MIN HEMMELIGHED TIL DIG... du vil bare reagere mærkeligt og alt muligt så... så stop med at mind fuck mig hele tiden og skad mig vis du vil din pervert!" hun vendte hovedet til siden og så ikke på ham og tårene randte let mens hun så rasende ud over ansigtet der ellers var så blidt og uskyldigt før, nu var det hårdt og koldt, klart til at blive tortureret... "jeg har sagt ja til at være din, og jeg er dig royal.. jeg vil ikke modsige dig med fysisk vold.." hun så vredt på ham og sagde"uden stor grund..." hun bed tænderne lidt sammen og ventede på hans svar, mens hendes isblå dådyr øjne så bestemt og neutralt på ham dog med et strejf af vrede....

Lazarus virkede overrasket over svaret. Han havde ikke regnet med hun ville svare sådan. Det virkede faktisk for første gang til hun havde sagt noget der vandt hans respekt. Lazarus stod. Så pegede han på hende ’’bliv her ’’. Lazarus gik ud af rummet og kom tilbage ca 10 minutter efter. Han havde en kæde med en nøgle i, i hånden. Lazarus smillede ikke han stod bare med et koldt udtryk i sine øjne og et ansigt forladt for følelser. Lazarus kastede kæden over til Kajika ’’ Det er til kælderen.. Det er der jeg torturere og holder alle fangerne.. Bevogt den vel ’’. Han ville ikke sige det. Lazarus hadede at give ros. Han hadede at hun faktisk havde imponeret ham. At give nøglen til hende var et stort tegn på han stolede på hende. Ikke engang hans vagter havde nøglen til kælderen. Man kunne jo lukke nogle af fangerne ud med den nøgle. Lazarus gik over til hende og klappede hende på hovedet og sagde hånligt ’’ Godt menneske ’’. Det var en hån men det var nok det tætteste Lazarus kunne komme på at sige. Godt gået jeg har respekt for det du lige sagde eller gjorde. Lazarus smilede og vendte sig om og sagde koldt ’’ Jeg vil være i stuen hvis du vil mig noget.. Men hvis du vil så kom indenfor en time.. ellers finder jeg noget andet at lave ’’. Han ville have det til at lyde som om hun var ligegyldig men med de ord sagde han jo faktisk at han ville tilbringe tid med hende hvis hun gad. Det var første gang efter at Kajika var blevet menneske at Lazarus satte hende foran hans arbejde. Lazarus gik ned mod stuen.

Kajika trak vejret lidt hurtigt i det hun dog begyndte at slappe af og så undrende efter ham, han havde ændret sig så hurtigt i humøret og det hele og da han gav hende nøglen så hun helt lammet på den og sagde"d..det da alt for stor et ansvar til mig Herre" hun så lidt undersøgende på nøglen og sagde"men jeg vil vogte den med mit liv og gør dig stolt" hun roede sig lidt i nakken i det han så på hende og sagde det med stuen??. Hun kiggede lidt efter ham og overvejede om hun skulle gå ned til ham. Han havde været der så mange gange hvor hun var og kommet til hende, det var sjælent hun viste at hun gerne ville være i hans nærhed. hun så lidt rundt i det hun trak i trusser og bh da han var gået og iførte sig så den hvide figur syet skjorte og knappede den forførende op så man kunne se starten af hendes bh og hvordan hendes bryster let var runde og formelige samt store og så fyldige ud under den. Hun gik stille neden under mens hendes hjerte hamrede mere og mere, dog var hun kun iført dette for at pirre Lazarus lidt. . Hun havde taget et forbinding oven på i det hun kom gående ned af trappen og indenfor gik hun hen til Lazarus og gik ned i knæ foran ham lidt modvilligt kunne man se dog sagde hun lidt bedende"Herre.. jeg... jeg ber dig, fjern dette sår inden jeg forbløder.." hun trak blidt skjorten til side og der var det lidt lange sår, eller rift der stadig var åben og let blødende"jeg ber dig" hun så på ham med de glinsende isblå øjne der virkede varme og hendes fugtede læber, og hendes bedende uskyldige ansigt rettet mod ham i det hun rødmede let over kinderne så hun så ekstra uskyldig og nuttet ud... med det lange hår læggende ned af hendes skuldre"be om"

Lazarus kunne ikke lade være med at lade et smil kort glide over hans kolde læber. Han syntes hun så godt ud. Også selv om mennesker normalt ikke sagde ham meget. De var bare mad og svage dukker i hans øjne. Lazarus øjne kørte blidt over hendes fine krop i det han bed sig i håndleddet og lod sit blod langsomt flyde ned af hans arm og ned i hendes sår som hurtigt lukkede. Lazarus bidemærke lukkede sig hurtigt men der var stadigvæk en smule blod på hans arm ’’ Slik det rent.. Intet af mit dyrebare blod skal gå til spille ’’. Lazarus kiggede ned på hende med et koldt blik * Hun er allerede ved at blive afhængig af mit blod.. Hun beder ligefrem om det nu.. Jeg har advaret hende.. Men det er nu sødt.. Sådan som mennesker hungre efter mere *. Lazarus kiggede mod bordet. Han havde fået sat et bord fyldt med frugter og alt hvad øjet ellers kunne begære. Han nikkede elegant over imod det og sagde roligt ’’ Du sagde før du var sulten.. Tag for dig.. Vi Vampyrer spiser jo ikke.. Så du skal bare sige når sulten rammer dig.. Så får du mad.. Hvis jeg ikke er i gang med at lege med dig ’’. Lazarus grinede en smule ondt og gik over og stillede sig foran pejsen med hænderne bag ryggen. Han stod rank og stolt med ryggen til hende imens hun spiste. Han sagde intet. Som var hendes trang til mad en belastning for ham. Men det virkede til på ham at han accepterede det. Hans tanke om emnet var. Alle levende væsner har brug for mad. Selv husdyr. Lazarus kiggede ind i ilden og sagde så ’’ Hvorfor har du næsten intet tøj på.. Prøver du at pirre mig.. Eller vil du bare gerne have at alle Tjenerne ser dig halv nøgen.. For du har da vel ikke glemt der er tjenere i stuen døgnet rundt ’’. Lazarus stod heldigvis med ryggen til for et stort smil dannede sig på hans læber da dette åbenbart morede ham en del.

Kajika så på ham og rødmede over kinderne let da hun blidt tog fat i hans arm og lod den jordbær røde tunge let glide hen af hans arm smidigt og blidt, som var hun en lille katte killing. Hun slikkede det blidt rent og uden savl eller noget, til sidst var det ikke til at se på lazarus arm og hun slap den stille i det hun kiggede mod bordet og sagde"tak herre" hun kiggede lidt på ham dog var hun ikke sådan afhængig hun ville blot ikke ha et blødende sår på sin arm og så ende med at få et grimt ar senere hen af? der først forsvandt på hendes 18 års fødselsdag.
Hun sukkede stille i det hun var færdig med at spise og kiggede undrende på ham og tog en banen og sagde"Hmm???.." hun grinte let og sagde"det ville nok være for at vise min krop for dine lækre tjener især ham den sorthåret han er en virkelig cutie" hun smilede og egenlig syntes hun ham den sorthåret så godt ud, hun smilede og sagde"hvorfor da?, ville du gerne have at jeg gjorde mig så ja læk læk lækkerlig for dig??" hun spiste banen færdig og fik så en af tjenerne til at smide det ud i det hun sagde"så??... angående før, jeg vil tage til læge i morgen og få en læge og et sygsikrings bevis og så vil jeg få undersøgt om jeg jomfru, vis jeg er skal jeg især holde mig fra dig Herre og andre hanner" hun smilede lidt. dog var hun bange for at han ville komme mod hende hurtigt at slå hende eller kvæle hende halvt så hun stod lidt der og ventede på at høre hans svar til hun ville få en til at se ... ja der op om hun var det...

Lazarus kiggede mod tjeneren med det sorte hår. Tjeneren blev ligbleg og sank en stor klump. Lazarus fjernede sit iskolde blik fra tjeneren tilbage på Kajika. Han rystede på hovedet ’’ Ingen læge.. Hvis af en eller anden underlig grund vil have en blodprøve finder de ud af du har mit blod i dine åre.. Er du overhovedet klar over hvad mit blod er værd.. Hvad der ville ske hvis det faldt i de forkerte hænder ’’. Lazarus log som om han blev mere sur en han var og kastede sit sværd gennem luften. Det gav et brag i det det ramte væggen og kløvede den sort håret tjener i to dele. Lazarus lod som om det ikke var med vilje han ramte ham. Lazarus kiggede mod Kajika igen og gik helt hen til hende ’’ Jamen så gør du dig mere lækker foran mig.. Hvornår lærer du det Kajika.. I mennesker er ikke andet en kød i mine øjne.. Et måltid jeg bare ikke har spist i nu ’’. Han løj ikke men det var anderledes med Kajika. Hun opførte sig som var hun stadigvæk en Vampyr. Om mindet om hende som hans Child var frisk i hans hoved, det var nok det der gjorde at han så anderledes på hende skønt hun var et menneske. Lazarus gik rundt om hende og kiggede på hende med et uhyggeligt blik for at få hende til at få det ubehageligt ’’ Så du kan godt lide når mænd kigger på dig var ’’. et ondt og drilsk smil viste sig på hans læber ’’ jamen hvorfor viser du så ikke tjenerne det hele nu du er i gang.. Kom så.. Eller var det ikke det du mente ’’. Han havde på ingen måde lyst til at hun skulle vise det frem. Han regnede heller ikke med hun gjorde det. Han ville ikke lade nogen se hende uden tøj på. Hun skulle jo blive hans Child en dag. Så ville han også få et helt andet syn på hende igen.

Kajika så undrende på Lazarus og sagde"det helt ude af emnet, jeg ville blot få mig undersøgt ikke blodprøver eller noget af det jeg ville tage til en der er uddannet specielt til at undersøge sådan ting og det?" hun så undrende på ham i det hun bed tænderne let sammen men da tjeneren med det sorte hår pludselig var i to dele så hun helt chokeret ud og sagde"HVAD!?... h..hvorfor gjorde du det?" hun så helt anderledes på ham i det hun sukkede og sagde"Hmmm" hun kiggede lidt undrende på ham da han kredste om hende og hun mærkede en vis ubehag over det men endte dog med at give ned til sidst..
Hun kiggede lidt den anden vej og så på ham lidt fornærmet men sagde"fint herre så gør jeg da det" hun begyndte langsomt foran lazarus efter som han havde set hende nøgen, langsomt knappede hun den hvide skjorte op til den sidste knap og tog så fat i siderne for da at ville til at hive den ned om sig selv for at tirre Lazarus."glæder du dig til jeg bliver dit child igen..." hun så lidt på ham og sagde"jeg tager stadig til læge... hvordan skulle jeg ellers finde ud af om jeg jomfru?" hun så flovt ned og tog så skjorten for sig selv hurtigt i det hun smilede drilsk og sagde med rækket tunge"Snydt" hun smilede og satte sig i sofaen i det hun lagde sig bagud så de lange ben var blottet og lårene med samt hendes bryst var os lidt blottet"vis du ikke vil ha de ser mig må du blot sige de ikke må komme ind?"

Lazarus fnøs. Han hadede når han ikke vandt. Faktisk var han en rigtig dårlig taber. Det var også derfor han gjorde alting så perfektionistisk. Lazarus gjorde tegn til at tjenerne skulle forlade rummet. Han kiggede lidt på hende. Hvor vovede hun at kalde ham på hans bluff. Han knep øjnene mistroisk sammen. Hvordan vidste hun overhovedet han bluffede. Havde han virkelig vist det for meget. Lazarus fnøs igen. Denne gang over sig selv at han var så dårlig til at skjule det. Tanken strejfede ham. Hun kunne være ligeglad om andre så hende. Hun ville tjekke om han ville kalde tjenerne væk for at finde ud af om det betød noget for ham. Lazarus brummede og vente sig om og gik over til væggen og fjernede sit sværd fra den kløvede tjener. Lazarus grinede en smule ’’ Bliver du ved med at lege så godt med på min leg.. Så kan det ikke være en dårlig ting.. Men glem ikke din plads.. Du er stadigvæk et menneske.. Intet mere i mine øjne.. Ikke i nu ’’.Lazarus vendte sig om imod hende igen. Så gik han langsomt over imod hende ’’Du tager kun til lægen hvis jeg tillader det.. Er det forstået.. Ellers river jeg dine ben af.. Så på du kravle blødende til lægen og tilbage igen ’’. Lazarus gik over til pejsen og gjorde tegn til hun skulle sætte sig ved hans ben og holde om det som et artig menneske. Lazarus kiggede ind i den buldrende pejs igen ’’ Og du har min tilladelse.. Men pas på… en fejl og jeg lader dig leve resten af dine dage som menneske uden ben at gå på ’’. Lazarus vidste det var en hård tid han ville gå i møde. Malakel var en værdig modstander. Dem var der ikke mange tilbage af. Han måtte nyde den tid han havde tilbage før kampen. Samle alle de mentale kræfter han kunne. Barishan var stadigvæk en faktor han ikke vidste hvor han havde. Måske skulle han sende Kajika. Men kunne han stole nok på hende til det. Var Barishan så forandret at han ikke ville vise sig selv for hende.

Kajika så lidt på ham og et smil kom over hendes læber i det hun så ham sende hans tjener ud og kunne ikke gøre andet end at smile over ansigtet og sagde med en tilfreds stemme"Jeg vidste det" hun betragtede ham lidt undrende og sagde"Hmm ja det har du vel ret i og jeg kender min plads og den er under dig vel" hun så lidt væk og strøg håret til siden og bed sig i underlæben. Hun så lidt stødt ud og sagde"Hmf" hun kiggede lidt væk i det hun rejste sig op og knappede skjorten igen og gik så hen til ham og satte sig blidt ved hans ben i det hun gjorde som han ville have og sagde"så.. angående det med ringen, hvorfor prøver du den ikke`, altså vis du ikke vil ha den kan jeg blot give den til en anden vampyr som... øhm? Ahngle" hun smilede lidt lumsk og sagde"så Herre.." hun kiggede op på ham og sagde"hvornår står krigen egenlig.." hun ville ha udført sin plan inden helst.
Hun kunne dog ikke lade vær med at lade sine tanker blidt strejfe det med hendes klasse og alt det der var sket på det sidste og så det mellem hende og laza..
Hun bed tænderne sammen i det hun slappede lidt mere af og endte med at døse lidt hen dog yndefuldt og sødt.

Lazarus stod og kiggede ind i pejsen. Det var som var det stilhed før stormen. De sidste dage før hans plan ville enten virke eller fejle. Det var vel snart på tide at afsløre hans plan. Lazarus stak hånden ned i lommen og trak ringen op og kiggede på den. Et svagt smil viste sig på hans læber ’’ Hvis denne ring virker.. Så er den alt for værdifuld til at bruges på nuværende tidspunkt.. Ser du.. Den er et våben i sig selv.. En faktor som fjenden ikke regner med.. Den vil være skjult til jeg virkelig får brug for den ’’. Lazarus satte blidt hans hånd på hendes hoved. Hun sad ved hans ben som en god pige. Lazarus kiggede fra pejsen og ud af vinduet mod den glinsende natte himmel. Han kunne ikke glemme. Det var som den tid i Dæmon Planet havde været en vigtig brik. Han havde fået så mange nye evner siden da. Han kunne ikke lade være med at undre sig om Barishan også havde fået det. Han huskede hvordan de stod ryg mod ryg og bekæmpede horder af Dæmoner. Hver gang han havde set sin ærkefjende var han forandret en smule. Det var som var han ikke den smilende og glade Aspara Lazarus engang havde mødt. Han var en helt anden. Faktisk var Barishan den faktor Lazarus var mest usikker på. Alle andre brikker var som han havde regnet med. Da Kajika nævnte krigen smilede Lazarus ’’ Krig.. Det bliver når den sidste brik viser sin sande plads og farve.. En det bare en bonde.. Er det en løber, tårn.. Om brikken er hvid eller sort.. Det er ikke bare sådan at starte en krig.. Malakel vinder hvis ikke alt er klart ’’. Lazarus smil voksede faretruende ’’ Men jeg er så tæt på nu.. Jeg kan næsten mærke kronen på mit hoved ’’.

Kajika pustede let ud i det hun følte det lettere overdramatisk sådan som han tonede sig højt og helligt dog forstod hun lidt i dette dramatiske sprog han udtalte til hende som var han allerede konge over Di Morga hvilket han ikke var ??. Hun sukkede let fra struben og lod sine øjne falde fra en ligegyldig neutralhed til en konstant sukkende glans der stille sortnede sig over hendes øjne i det hun sagde"Nårh men jeg må hellere smutte op i seng det sent og jeg overvejer stærkt at gå i skole i morgen så vis de vil have mig undskyld Herre" hun rejste sig langsomt i det hun rettede lidt på hendes hvide skjorte der var faldet ned af den ene skuldre på hende og blottet den let. Hun så flovt på ham og kunne ikke rigtig være i hans nærvær efter den episode med sengen og hans dominans over hende, så blev hendes hjerte banken altid fordobblet nær ham og hendes krop ville ryste og bede efter mere af denne dominerende side at se. SKønt han havde udøvet smerte på hende så ville hendes krop ha mere og hendes hjerte ville briste som den allerede gjorde i hans nærvær, dette var alt for tæt på hende lige nu, så sårbar og udsat hun var i denne menneskelige svage krop af hendes, dog glemte hun aldrig hvem hun var. Hun tog sig let til den svedige pande i det hendes hjerte hamrede løs."godnat min Herre" hun så stille om mod ham og fik sneget et lille smil frem i det hun ville til at forlade stuen...

Lazarus kiggede på Kajika i det hun gik. Felucia kom ud af skyggerne. Hun holdt et brev frem. Lazarus tog brevet. Et smil viste sig på hans ansigt da han læste brevet. Det var som var de sidste brikker ved at falde på plads. Hvis Kajika så brevet ville hun se Barishans mærke på det. Lazarus nikkede til Felucia. Han grinede svagt og smed brevet i pejsen. Det var som om han endelig havde fået den sidste brik han manglede. Dog vidste han stadigvæk ikke hvor denne brik passede ind. Det var smart af Asparaen at gøre som han havde gjort. Lazarus kiggede en gang mere på Kajika i det hun gik. Lazarus sagde højt så Kajika kunne høre det ’’ Tag over og inviter Scar.. Bring ham og Noir her hen i aften.. Der er meget vi skal snakke om.. Planen er gået ind i sin sidste fase.. Snart.. Snart vil Di Morga se den røde måne lyse når Vampyrerne tager over.. Et nyt mørke vil vise sig som aldrig før.. Kajika.. Gør dig klar.. I denne fase er farerne meget højere.. Dør jeg i forsøget på at udføre min plan.. Så vil du blive nød til at fuldføre den.. Forstår du ’’. Lazarus kiggede mod pejsen og den buldrende ild igen. Han vidste at der var en mulighed for at han døde. Ingen plan var perfekt. Alt kunne ske. Han var stadigvæk usikker på Angie. Men lige meget hvad så havde han planer alt efter hvad der ville ske. Der var stort set intet der kunne overraske ham mere. Han havde regnet med alt.

Kajika vendte sig lidt om i det hun så på Lazarus og da han sagde det med at dø så hun helt tom ud, hun havde lige fået ham tilbage, skulle han så måske allerede dø. Hun sukkede i det hun stille mumlede"jeg ville sikkert dø alligevel.. eller ikke være værdig til at slås mod" hun vendte sig om i det han sagde det med at dø igen og det med hun skulle fuldføre det så. Hun mærkede tårene glide ned af hendes kinder i det hun tog hænderne knyttet op til sit ansigt og berørte let læberne med sine knyttet hænder og så virkelig ked ud i det hun nikkede som om hun var ligeglad men dog med respekt i det hun løb op på sit værelse og smed sig i sengen mens vejret udenfor var mørkt og vinden strøg let ind og gjorde hende koldere end normal i det hun græd tårene ud og tænkte*Dumme dumme idiot!... du så modbydelig.. hvorfor skulle du os sige sådan noget.. hvorfor* hun tog puden over sit ansigt i det hun græd videre og tænkte*jeg må intet have med nogen andre end dig men alligevel så kan det være du dør inden min 18 års fødselsdag og nu... lige nu er jeg intet for dig andet end et menneske, et måltid... * hun smed puden hårdt ind mod et af de åbne vindus glas i det hun lagde sig under lagnet og dynen og lukkede stille øjnene i det hun prøvede at falde i søvn.
Hun var så såret som aldrig før... skulle han mund allerede i krig snart og så ville han have hun udførte opgaven ellers.... hvordan kunne han byde hende det når hun var så forgabt i ham...

Lazarus Rystede på hovedet og tog sit sværd i sin hånd * Du har fulgt mig så længe.. Den ældgamle Magi der ligger i dig er et minde om den storhed Vampyrerne vil se her i Di Morga.. Jeg ved ikke hvad der venter mig når jeg endelig står overfor Malakel.. Jeg kan forberede mig og gøre mig klar.. Men når kampen er i gang kan alt ske.. Også selv om jeg har fordelen og min plan burde give mig det *. Lazarus kiggede op mod loftet da han læste hendes tanker. Han gik langsomt op på hendes værelse. Lazarus smækkede døren op og kiggede på Kajika ’’ Forventer du virkelig at et væsen som mig, magtfuld, stærk og klog er udenfor fare.. Tror du virkelig jeg er uovervindelig.. Grunden til jeg stadigvæk er på denne verden er fordi jeg aldrig undervurdere min modstander… Jeg holder mig altid et skridt foran ’’. Lazarus kiggede på hende med hans kolde dyriske øjne ’’ Hvordan kan du føle noget for mig.. Jeg er et monster.. Jeg eksistere for at påføre andre smerte og lidelse.. Jeg fik ikke det legendariske navn ~Fallen Monster~ af mine fjender for ingenting.. Jeg har brug for du er stærk.. Hvis jeg dør er du måske det eneste Child jeg har.. Det eneste af mig der er tilbage.. Men det er et stort hvis.. Jeg har ikke tænkt mig at tabe og dø.. Ingen kan besejre mig.. jeg er den mægtige Lazarus ’’. Lazarus gik over tog holdt sine arme om Kajika ’’ Stol på mig med alt din sjæl.. Jeg er det mørke der omfavner natten.. Tro på mig ’’. Lazarus vendte sig langsomt om. Hans røde frakke blafrede let i det han hurtigt vendte sig. Mens han langsomt gik virkede det næsten som om han faktisk var kommet for at berolige hende. Forsikre hende om an bedre fremtid. En fremtid ved hans side. Men intet var sikkert. Der var lang tid til Kajika ville blive 18år. Meget kunne ske på den tid.

Kajika så på ham helt lamslået i det hun råbte vredt"Det ved jeg ikke!!!... jeg ved ikke hvorfor okay, lad vær med at pine mig mere end jeg allerede piner mig selv, det er nok at jeg ikke kan sige nej til dig, det nok jeg har nærmest solgt mig selv og alt jeg er til dig og ingen andre må end rør mig, det nok jeg ikke kan mærke en op af mig om det så er koldt eller ej!!!... jeg ligeglad hvor ond du er, mine følelser forbliver åbenbart sådan her selv om jeg hader dig til inderlighed! nogen gange, men du har vist andre sider du ikke blot et monster i mine øjne uanset hvor meget du gir mig af smerte, så vil mit syn ikke ændre sig på dig, ja du magtfuld og stærk og ond og rig men... du... du os forstående og legende, forførende og bekymret om mig til tidere!, jeg ikke blind men måske burde jeg blot gå, jeg forstyrre dig tydeligt, du burde finde en anden at satse på ved din side, fordi jeg skredet" hun rejste sig vredt op i det hun mærkede tårene stadig løbe og sagde"jeg ikke en dukke, du kan ikke forvente jeg ikke føler noget for dig, uanset hvor modbydelig du er til tidere, hvorfor sku jeg så blive ved dig.."
Hun så lidt ned og sagde"jeg... jeg .." hun kunne ikke sige ordet, hun blev helt rød i kinderne og så flov i det hun så den anden vej og løb så forbi Lazarus i det hun løb ned af trapperne iført den hvide skjorte og undertøj kun inden under og uden halskæden i det..... hun løb ud af døren og havde glemt alt... om vareulvene.........

Lazarus brugte sin hurtighed og løb efter. I det hun åbnede døren fik han fat i hende og kastede hende indenfor og lukkede døren med det samme. Nogle få solstråler ramte ham dog og han begyndte at skrige. Det var som de steder solstrålerne havde ramt smeltede sig ind i ham. Da han atter sat i mørket kunne man se at hans sår langsomt healede. Det var klart at se han ville dø hvis han blev udsat for sollys i bare et par sekunder for meget. Lazarus rejste sig op og gik over til hende og kiggede på hende og sagde med en hvæsende stemme ’’ Fatter du slet ingenting.. Hvis du intet betød.. Ville jeg så gøre dig mit Child.. Nogle gange kan du være så dum.. Jeg lader dig en da drikke mig blod.. Ikke nok med det.. Jeg advarede dig om det var farligt at få for meget af det.. Fatter du virkelig intet ’’. Lazarus haltede væk i det der kom røg fra hans ben som nu næsten var healede helt. Hvad havde han ment med hans lille tale. Hvorfor ville han blive udsat for solen for bare at fortælle hende det. Havde der været en dybere mening i det. Hvornår var der ikke en dybere mening med det han sagde. Lazarus stoppede og stod stadigvæk med ryggen til ’’ Hvis du begiver dig udenfor.. Så husk halskæden.. Jeg vil ikke have mit fremtidige Child dør.. Nogle gange Kajika.. Nogle gange er du blind.. Du føler så meget men du ser så lidt ’’. Lazarus begyndte at gå. Det var ikke normalt for selv Lazarus at tale i gåden. Han vidste ikke om hun forstod hvad han mente. Han vidste bare at han ikke kunne gøre det på andre måden. Han var alligevel Lazarus. Han gjorde ting på hans måde. Dog var det som om han havde gjort dette for hende. Hvilket Lazarus normalt aldrig ville gøre. Han gjorde normalt kun ting for sig selv eller ting han kunne få noget ud af. Men hvad kunne han få ud af at udsætte sig selv for sollys bare snakke lidt og så begynde at gå.

Kajika skrig let i det hun endte indenfor i det Lazarus skrig fyldte hendes hoved i det hun pludselig så en rygende Laza.."Omg!?" hun så helt chokeret på ham og rejste sig i hurtighed mod ham, da hun tog om ham for at hjælpe ham op men ville dog alligevel ikke rør ham da der steg røg op af ham . Hun så lidt på ham og sagde"e..er du okay" hun så lettere såret ud i det hun sagde"hvorfor reddet du mig egenlig os?, det burde du ikke ha gjordt og ja jeg ved det med halskæden men jeg ikke svag okay" hun så vredt væk i det hun sukkede og bed sig i underlæben i det hun stille gik efter ham og sagde"la.." hun stoppede med at kalde hans navn i det hun stille gik oven på værelset og så rundt dog var der ikke meget at lave andet end at tænke på ham.
Hun roede sig let i håret i det hun havde troet tidligere han mente at han ingen interesse havde i hende og der var en anden han havde mødt der havde mere interesse for hans små lege og dramatiske skænderier samt små op og nedture.
Hun gik stille ud af døren i det hun gik hen til hans værelse i det hun havde Skjorten åben og kun sit hvide uskyldige undertøj på inden under da hun åbnede døren og sagde"herre... undskyld tidligere du har ret, jeg er skam blind"
Hun så skamfuldt ned mod jorden i det hun ikke anede hvad hun skulle sige?, hendes finger strøg let hen af hendes platinsk hvide hår der lå ned af hendes skuldre og strøg let over den slanke krop der let glinsede i mørket fra vinduets lys fra månens skær.
Hun så på ham med de isklare blå dådyr øjne og gik elegant og forførisk hen til ham og satte sig i enden af selveste sengen og sagde"straf mig bare, jeg fortjener det..." hun hentydet ikke til noget sensuelt blot han måtte bide eller slå hende som han ville...

Lazarus sad med bar overkrop og så ud til at kigge på det sted op hans arm hvor han også var blevet brændt. Huden var en smule grå men så meget langsomt ud til at blive normal igen. hans overkrop var fast og veltrænede, dog ikke for meget som et muskelbundt men meget veltrænede. Der var ikke en fejl ved hans blege overkrop som virkede blød og velplejede for en som ikke vidste han var Vampyr. Lazarus kiggede på Kajika da hun kom ind. Det var som var hans ellers fantastisk hurtige regenerations evne svag overfor solens stråler og virkede overhovedet ikke så hurtigt. Lazarus rejste sig hurtigt op og tog sin frakke på ’’ Har du ikke lært at banke for før du kommer ind.. Straffen for dette er normalt døden ’’. Lazarus haltede over til et lille skrin han havde. Han åbnede det og tog en lille flaske frem. Det virkede til der var blod der i. Han drak blodet i flasken og i et kort øjeblik virkede det som om hans hud fik en normal farve. Dog forsvandt dette hurtigt igen og Lazarus knækkede med sin nakke og rømmede sig lidt ’’ Hvad vil du så ’’. Lazarus gik over imod hende og så ikke længere ud til at halte. Hvad var dette han havde drukket og hvordan kunne det have sådan en effekt på ham. Lazarus havde mange hemmeligheder. Hemmeligheder som han ikke ønskede andre skulle vide. Især hans store svaghed overfor sollys. Kunne det også være derfor han ikke havde afprøvet ringen. Hadede han virkelig solen. Det ville give mening. Han havde aldrig kunne se den. Den kunne dræbe ham og skade ham. Alle andre kunne nyde og gemme sig i den fra ham. Hvorfor skulle han ikke hade den. Var det virkelig det. Lazarus førte blidt hans iskolde hånd over hendes kind og rystede på hovedet ’’ Hvornår lære du det.. Der er mange måder at være speciel på.. Nogen kan få en til at føle eller indse visse ting.. Andre.. Andre ved man at man kunne tilbringe en evighed i mørket med.. Det er mere en specielt ’’. Lazarus fjernede sin hånd og kiggede koldt og ondt på hende ’’ Men jeg er mig.. Jeg har mine krav.. Mine krav er ikke små.. Men man stiller krav og tester for at være sikker på at det man vælger er det rigtige.. For man har ikke råd til at lave fejl.. Det kan koste en for dyrt ’’.