Havfrueblod... (Liger)

Ahngel betragtede hende lidt. "Jeg blev ældre.. solen begyndte at brænde min hud og lægge mig til at sove om dagen. Jeg blev mere sulten og kunne ikke ricikere jer alle sammen ende som et måltid i blodsyge.." sagde han.
Han sukkede derefter. "Jeg rejste inden jeg mistede forstanden fuldkommen."
*Blink*

Lg nikkede forståendene . hun kendte det vel på en måde ..."det var efter jeg rejste ... var der nogle der spurgte efter mig ?" hun så kort på ham
*såføldig ikke* tænkte hun og sukkede
det ville de aldrig gøre...

"Du blev ledt efter." sagde han så og nikkede til hende. "Jeg holdt mig inde." sagde han så.
"Men de ledte efter dig." gentog han og nikkede endnu engang.
"Og du blev savnet." tilføjede han.

"hvem ledte after mig ?" spurgte hun lættere overrasket
Chi ? ... nej jeg sårede hende så det kan ikke være hende ... kir ?... næææ ... Ma?
hun gik alle de mulige igennem men fandt ingen som hun ikke havde såret dybt ... "jeg blev jio smidt ud ... kan man vel sige ... de gav mig en så kraftig advarsel at de ligefrem bad mig rejse..." sagde hun "så det kan da ikke være lærende" sagde hun kort og så med et tænkendene blik ud i luften

"Som sagt, så var jeg ikke vågen i de timer der blev ledt, men jeg fik af vide at de havde spurgt efter dig og at ingen kunne forstå hvor du var blevet af." sagde han.
"Men hvorfor? Tror du ikke at de ville lede?"

et kort smil kom frem på hendes læber . inden hun igen så meget ireteret ud *det var da fandens som der skal smiles* tænkte hun
"nej ærligtalt troede jeg de ville være glader over min forsvinden " sagde hun roligt
"det må være rart at kunne sove så meget" sagde hun drilskt da hun altid havde elsket at sove

"Bare fordi jeg mister bevidsthed, betyder det ikke at jeg direkte sover. jeg drømmer ikke.. jeg trækker ikke vejret. Jeg er praktisk talt død når jeg 'sover'." sagde han med et suk.
"Men så igen.. man slipper dog på at vente til solnedgang:"

"nåå ja den havde jeg ikke lige tænkt på" sagde hun kort tid efter "men ja tiden går hurtigere når man ... 'sover'" sagde hun roligt og så længe på ham
"hvad laver du ud over at jage om aftenen ?" spurgte hun roligt for at skifte emne

Ahngel tænkte sig lidt om. Han brugte lang tid med at jage da han fandt det en kunst.
"Komponere piano." sagde han så og smilede.
"Udforsker byen. Rejser."

hun bemærkede hans lange tænke-pause og ... tænkte selv over at han måske ikke lavede så meget enda ...
hun så lidt på ham med hovdet lagt på skrå og ventede på et svar ... og da det kom nikkede hun bare roligt og så stadig på ham ..."har du flere spørgsmål?" spurgte hun

"Ikke yderligere." sagde han med et kort smil.
"Har du?" sagde han så og kiggede sig lidt til siden. Han burde vel havde sagt den anden lille syssel han havde, men mente dog han hellere burde holde tæt omkring den indtil videre.

Lg skød hans tanke til siden "det der var meget fristene at spørge om" drillede hun men sage ikke noget om det
"hvad er det du betaler ? mener med hensyn til armbondet " sagde hun roligt
og vendte blikket ind i ilden igen som ikke var blevet mindre kraftig siden samtalen var started

"Jeg betaler min simple arbejdsinsats og en del af mine hæmninger. Den forhindrer mig i at fråse og give efter for blod." sagde han stille.
"Indtil jobbet er udført må det være sådan. det er min egen skyld alligevel." sagde han med et kort suk.

"hvordan kom den aftale ?" spurgte hun roligt
hun vidste godt det ikke ragede hende men hun var og havde altid været nysgerrig og måtte bare vide det
et kort suk udslap hendes læber da hun så ham ind i øjnendene, så længe siden ... og dog ikke .... eller hva ?

//må logge men vi skriver vel vidre ^.^? eller hva O.o? //

"Det er meget enkelt. Jeg fik min forstand tilbage og min modstandsevne... og de fik et nyt medlem." sagde han og trak på skuldrene og kiggede lidt ind i ilden.
Ild.. bvah!

"lyder underligt " sagde hun roligt og fulgte hans blik
og hvad er der så galt med ilt ? hun så undrendene på ham
jeg burdte ikke udspørge ham om hans tanker mennnn.... jeg er født sådan
"hvad er der galt med ild ?" spurgte hun roligt

Ahngel kiggede kort på hende. "Jeg er en vampyr, Liger. Ild er en af de ting, som vampyrer har svært ved at overleve." sagde han så og rettede kort på sit skjorteærme.
I realiteten havde han intet imod det. han nød at kigge på det, men ville ikke for tæt på det medmindre hans hud ville begynde at sode og blive tørt som papir.

"nå ja" smilede hun roligt og så kort på ham "det havde jeg glemt" underligt jeg pajer at være rimelig god til at huske ... men pyt
hun så kort på ham og tænkte lidt "har man flere spørgsmål ?" sagde hun roligt og vendte sig mod ham, så hun ikke længere 'klamrede' sig op til kaminen og ilden

"Non.." sagde han så og rettede sig lidt op ad væggen. Han havde indtil videre ikke brug for videre oplysninger.. fifty fifty.. han vil ikke ønske at svare for mange af hendes, så han ville lade det gå lige over.
Ahngel lagde kort hovedet til siden og kiggede ud i det mørke rum med et tænkende blik. Han var stille og lod sin krop sygne hen som var det kun en silhuet for hendes øjne. En grålig masse som var formet som ham, men var stille som en gargoyle på kirkens glatte tag. Ulæselig.. Han drejede hovedet og lod igen sit ansigt træde i fokus, men stadig med det samme blik.

Lg så roligt på ham og sukkede kort "nu vel" mumlede hun og betragtede ham kort
han havde tydelig vis ikke lyst til at få flere spørgsmål selv...
hun smilede kort og en smugle ondt inden hun lod blikket glide hen til døren hvor de var kommet ind . underligt men forståndene nok han plejer at snakke mere .... men det er jo længe siden.

Ahngel lod de røde øjne glide hen på hende og betragte hende stille med endnu et tænkende ulæseligt blik, som nu kun han kunne præstere. Hans kendetegn var nærmest det der dybt filosoferende blik og den let foroverbøjet overkrop. Trods tiden der var gået havde han stadig nogle af sine samme gamle træk, som bidden i fingeren og tale på den halvgammeldags måde, som han nu formåede.

hun lukkede øjnendene, men opnede dem kort efter og så lidt på ham. Hun sukkede tungt og lod sit blik glide ned i gulvet "solen går op og blot halvanden time" mumlede hun på en mærkelig måde trist men også en smugle glad... hvor underligt, meget udsædvanligt, mange år er gået siden jeg sidst har lukket følelser ind ... det er ... ubehageligt. tænkte hun og

Ahngel nikkede roligt. "...og så gryr dagen." sagde han tænkende og rettede sig lidt op. Han så imod hende tænkende. Noget var printet på hans nu rødglødende øjne. Han var nød til at jage inden solen stod op, og det var meget klart på de nu tydelige blodårer om hans hals og de smalle katteagtige pupiller. Han rejste sig op og kiggede ud af vinduet.
"Lad os ikke lade det gå til spilde."

Lg smilede en smugle ondt og så op igen hun rejste sig og gik hen til døren de var kommet ind af
"nej det ville være en skam" sagde hun en smugle koldt "gå eller flyve ?" spurgte hun en kende sarkastisk, da hun vidste at det ville være hurtigst at flyve og også mest parktsik men man vidste jo aldrig med Ahn