Unhappy affairs? :: David

Han betragtede hende fra sin plads over i en stol mens hun tog tøj på, og udøvende sine skuespiller evner. Han små smilede, mens hun smillede små fornærmet men kiggede op på hende med smalle øjne da hun kaldte ham gamle mand! Han fløj op fra sin stol, og var hurtigt over de otte meter, der var mellem dem, og skubbede hende ned i sengen. "Kalder ud mig gammel!" Han gjorde sit ansigt udtryksløs og kiggede ind i hendes øjne. Jeg syntes nærmer du skulle være glad for at jeg overhoved giver dig mad." Sagde han stadig med den samme utrygsløse stemme. "Men det skal jeg måske lade være med. Hans hånd lå hårdt på hendes hals, uden at presse til, men holdt hende nede, og ville ikke fjerne sig, hvis hun prøvede. Han kiggede på hende med sine øjne der intet sagde over hvad der forgik inde i hoved på hende. "Lad vær med at spille så fin høj." snerre han ud mellem sine tænder, og fik endelig øjne til at lyne. Han slap hende og gik væk fra sengen, mens hans udtryksløse ansigt krakelerede og et mindre smil brød frem på hans læber. Han kunne også spille skuespil hvis det var det hun forlangte af ham. Han blev ved med at stå med ryggen til hende da hun helt sikkert ville kunne se at han ikke længere havde masken på, hvis han vendte sig om mod hendel.

Ace vidste ikke om hun skulle græde eller skrige, over denne traumatiske begivenhed der lige overgik hende nu i det han holdte hende ved halsen dog uden at stramme og han snerrede af hende, det sårede hende virkeligt?, det var slet slet ikke sådan ment overhovedet!. Hun mærkede sin krop ryste i det hun så ham rejse sig og vende ryggen til hende. Hun sad bare der på sengen helt stum og kunne ikke få et eneste ord frem fra sine læber?, nej hun kunne end ikke mime eller hulke vis hun ville. Hun var i total chok og tabte let brødet ud af sin hånd og sad bare der og stirrede ud i det blå mens hun prøvede at tænke over hvad der egenlig lige var sket mellem dem, det virkede så urealistisk...?
//SOrriii der er så lidt ^^" snupper mig lige en lur er såååå megaa træt :S er på igen iaften ved 21-22 tiden ^^ //

David vendte sig om, og kiggede på hende med sit rolige blik, og satte sig så hen ved siden af hende. "Tag det roligt søde." han kyssede hende blidt og støj hende over håret. "Jeg mener det ikke." Han kyssede hende igen, ganske blødt. Han tog hende blidt i mellem hænderne. "Undskyld, men kunne ikke lade være." Han kiggede hende ind i øjne, med et undskyldende blik. Han slap hende og satte sig ned ved siden af hende, og trak sine ben med sig op. Han håbede ikke hun ville blive alt for sur på ham, men det ville hun nok, men han havde bare ikke kunne lade være. Selv havde det ikke gjort noget at hun kaldte ham gammel, men da hun var igang med sit skuespil kunne han ikke helt lade være med at spille med på den. Han vidste ikke hvordan hun ville reagere, men han håbede hun ikke tog det for tunget, men han ville bestemt ikke for lange det af hende. Tyndt is, han hade det, men nu var han ude at skøjte, og se at komme i sikkerhed igen.
//Hehe okay, jamen god lur så xD//

Ace så på ham helt forstenet og mærkede en følelse af forvirring inden i sig i det han fortalte videre og så, så hun anderledes på ham og smilede så i det hun sprang på ham og smilede i det hun kyssede ham på læberne og sådan sødt men dog advarende"dont ever do that again suger" hun grinte let og kyssede ham på læberne igen og holdte sig ind til ham mens hun mærkede dette vokse i sit hjerte fordi hun have det så godt, hver hjerte slag var vidunderligt. Hun smilede og nussede ham blidt i håret i det hun sagde"brugte man lidt dæmoniskhed da du legede skuespil hva?, siden jeg aldrig har set dig sådan og du virkede så fjendtlig?" hun sukkede stille og krammede sig ind til ham og sagde"dumme dumme dig at være sådan du burde sige undskyld i flere tusinder år som en slags plaster til mig hehe" hun smilede og kyssede ham ned af halsen let og sagde for sjov nu men lød utrolig overbevisende"eller have sex med mig" hun strøg ham ned af den beklædte krop og sagde"Idag... ender vi med at nå vores mål right?" hun smilede i hele ansigtet og ventede så på hans svar og sagde"idag hehe"

Han var enormt glad for at være kommet ind på land, ind på sikker grund under fødderne. Han smilede og nød hendes dejlig krop mod sin. "Skal jeg nok lade være med." Han smilede, og kyssede hende blidt. "Det ved jeg ikke ... bare brug af en facade, som jeg har lært at bruge efter mange år." Han smilede og lage hoved let på skrå. "Jeg ved ikke helt hvordan jeg er dæmonsk." Han følte sig som en bamse, sådan som hun krammede ham ind til sig. "Åh ... jamen så kan jeg vel ligeså godt begynde nu." Han små grinte og nød hendes læber op af halsen. Hvis han bare skulle være kyssedyret, eller ham der blev kysset på, var det skam en let sag at skulle sige undskyld. Han kiggede overrasket på hende da hun omtalte emnet; sex. Han lage hoved let på skrå. "Hvorfor siger du det til mig? Det var dig der pludselig lage dig til at sove igår ... og så ... ja, så sov du." Han slog beklagende ud med armen. "Så sig det til dig selv, og vil du blive her til imorgen, eller skal vi høre videre, til det hotel du havde i tankerne da du gik omkuld ... sidste gang." Han kyssede hende blidt og kiggede på hende. "Du bestemmer, men jeg køre næste gang, ellers kommer vi til at køre helt til Portugal hvis du køre, og vi skulle jo stoppe i Spanien. Han smilede og tænkte lidt på deres lange maraton.

Hun kiggede på ham og rødmede af flovhed da han nævnte at hun blot gik i seng da han ville have noget men hun svarede hurtigt tilbage med"Nej vis jeg havde været oppe havde jeg alligevel ikke fået noget, du skulle nok ha fundet en måde at bakke ud? det jo ikke fordi du vild efter at få mig vel" hun grinte let og så lidt ned mod gulvet og satte sig så ovnlig op og roede sig i håret og rejste sig i det hun pakkede nu og sagde"hotellet i spanien hvor der svimming pool og strand og det hele, kaviar og alt det, jeg glæder mig allerede helt vildt, det bliver vildt dejligt at lægge der og dase i solen eller have sit eget hotel værelse men vi er nød til at dele seng fordi det min far og mors private hotel værelse så der kun en seng eftersom jeg kun har været med en gang og der sov jeg imellem dem så der masser af plads" hun grinte let og strakte sig i det hun så mod David og gav ham nøglerne og sagde"arh er du sikker på det ikke er fordi du er ved at blive lidt stivbenet gamle mand" hun rakte drilsk tunge til ham og gik så mod døren og ventede let og sagde"og jeg går ikke ibad hver dag... men jeg vand til at du ved slappe af i store badekar og sådan og blive forkælet? det ikke som om det en forbrydelse at være ren dog... det kan godt være en forbrydelse at være beskidt David" hun drillede ham nu og hentydet til når han havde været beskidt dog drillede hun blot, hun elskede han uanset hvordan han gik og var og duftede dog... vis det var vildt galt ville hun proppe ham i bad eller i en pool? måske havet ville være bedre til at vaske en helt clean?.
Hun grinte ved tanken og satte sig ud til motorcyklen og sagde"klar?"

Han gryntet af hendes kommentar. "Åh, ti dog stille, jeg fik jo ikke tid til at gøre hverkende det ene eller andet." Han smilede og rejste sig op fra sengen. "Du lyder til at kende de spanske hoteller ret godt." Han tog imod nøglerne og rystede på hoved. "Nej, jeg er ikke stivbenet!" Han skulede olmt til hende. Han kiggede undrende på hende, og fattede ikke en brik af hendes vandsnak. Han kløede sig forvirret i håret og fulgte efter hende. Han fulgte efter hende udenfor, hvor han satte sig op foran hende og startede motorcyklen. Han kiggede på hende, smilede kort, før han startede og kørte afsted.
De havde kørt i et par timer, da lyden af sirener fyldte luften. Noget bag dem, men de kunne udmærket høres. David kiggede undrende på politibilerne der kom kørende i fuld fart mod dem, og der efter kort på Ace, før han vendte sig om, og kørte hurtigere. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han kunne se at Ace havde fået brugt over halvdelen af den benzin hun havde købt, og der højest vil være til en time, til to timer tilbage at køre i, og forfølgerne ville nok ikke have et problem med at køre de ekstra to timer det ville tage før de var kørt død. Han kiggede igen spørgende på Ace, uden at vide hvad de skulle gøre.

Ace stivnede i det hun sagde"pis!? h..hvordan er dette her sket!? og vi skal især ikke i udlandsk fængsel er du klar over hvor forfærdeligt det er!?" hun så stille bagud og ville ikke have at der skete David noget, det måtte aldrig ske ham noget, hun mærkede en vis form for ide og sagde"David? tror du måske du kan flyve væk her fra vis du får chancen? så tager jeg over rettet, vis de kommer for tæt og benzinen rander ud, jeg vil ikke ha du bliver fanget vis det er, vil du love mig det?, vi kan ikke være på flugt resten af livet" hun så på ham og var vildt ked i mens de kørte der og hun ikke anede hvad de skulle gøre?.... han ville sikkert ikke give sig regnede hun med men man kunne altid prøve... skønt hun ville ikke syntes om at blive fanget.. hun savnede virkelig følelsen af tryghed..
Men måske hendes forældre ville kunne hjælpe hende"Vis jeg bliver fanget... vis... så .. så lov mig at vent på mig, jeg skal nok komme ud, jeg er rig husk det, og der ingen der vil sige nej til penge i denne verden, jeg skal nok finde en udvej og vise min uskyldighed" hun smilede og strøg let håret bagud og så sig over skuldren på politi bilerne og krammede sig ind til David"Elsker dig David"
Politiet tog en megafon og råbte i den at vis de ikke stoppede ville de blive beskudt...

Han kiggede undrende på hende. "Hvem fanden har sagt jeg efterlader dig til dem?!" Han blev ved med at gøre, uden at tage sig af bilerne bag dem. "Jeg tager ingen steder uden dig, så hvis vi skal fanges gør vi det sammen." Han satte farten yderligere op. Han havde overhørt hele hendes samtale med penge, den kunne de tage senere hvis de blev fanget. Hvis hendes forældre elskede hende, hvilke de jo normalt gjorde, forældre, hvorfor var de så ikke kommet og hentede hende? Han kiggede rundt for at finde en flugt vej, hvilke han ikke fandt, så han måtte vel håbe han kunne køre dem væk, eller køre ud i markerne omkring dem? Han var ikke ligefrem meget for det, men det var vel deres eneste chance, og så måtte han få dem væk bagefter. "Din ven har ikke noget imod at hans motorcykel bliver fundet i en skov i Spanien vel?" Det håbede han ikke, og ellers måtte de betale ham erstatning, den kunne da ikke være dyre, end den bøde han ville ende med, ved at hjælpe en 'terrorist' med at komme væk? Han havde ellers holdt godt øje med vejen men åbenbart ikke godt nok, for pludselig kørte de ind i et eller andet, og motorcyklen svingede heftigt, før den lande på siden og David blev slået bevidstløs.

Ace mærkede at David blev nærmest revet ud af hendes greb i det hun svang med motorcyklens kurs og endte med at rulle hen af vejen i det hun mærkede den hårde asfalt skrabe mod sin hud som var det sandpapir der rev hendes hud af i det hun hørte motorcyklen yderligere crashe og så David ryge af.. hun strakte hånden ud mod ham inden hun så sit blik sløre og opdagede blodet på sin hånd fra sig selv og den faldt blidt til jorden i takt med hun langsomt nærmest besvimede... Hun hørte ikke politibilen stoppe og ej heller ikke at de gik mod hende og tog David op, de mente han var gidsel så de fik skaffet ambulance til ham og fik ham på et lokalt hospital i spanien i det de så gik hen til Ace og betragtede hende... hele den ene side af hendes ansigt var let revet fra vejen og hendes arme brækket flere steder, de havde kørt med maks fart ved 200 ca? og vejen havde været utrolig ujævn ikke nok med det så havde Ace ikke haft beskyttelses hjelm på så da hun røg af i denne her høre fart kunne der ikke ske mere end at hun ville ende med at trække sin sidste vejr trækning. De betragtede den halv døde Ace og fik en ambulance ud til hende da David blev kørt væk og der nået hun at åbne øjnene lidt og så noget køre væk*david.....* hun mærkede hænder der berørte hende men hun kunne ikke skrige, det var som hendes kæbe var strukket af led og alt gjorde ondt på hende, hun nærmest håbede at dø lige nu faktisk så ondt gjorde det..
Hun blev kørt på et stats overvåget hospital med 2 soldater udenfor døren og en læge inde ved hende med en soldat altid... Hun var jo stemplet som Terrorist...
Hendes forældre fik den forfærdelige nyhed og de måtte bukke under for presset... de havde mistet deres dejlige datter.. Ace lå stille der med slanger her og der, gips og alverdens stæng i ansigtet efter at ha syet huden ovnlig på igen efter rensning... hun lå der mens hendes hjerte næsten ikke slog... til... det stoppede brat................
//:'3//

Han vågnede lidt efter han var kommet ind. Han var underligt nok ikke så medtaget men han havde en underlig følelse som ikke passede ham godt. Han kom med besvær op at sidde og opdagede til sin store skræk der sad alt muligt fast i ham, med alverdens dimser og dutter. Han kiggede forvirret rundt da der kom en sygeplejeske ind til ham og beordrede ham ned at ligge. Han gjorde som hun bad om, men spurgte om hvor hans partner var henne. Sygplejskeen kiggede uroligt på ham, og Davids allerede dårlige mavefornemmelser blev ikke bedre af. Han greb ud efter hende, og trak hende helt ned til sig, så deres ansigter kun var få centimeter fra hinanden. "Hvor er hun?" Hvæsede han og hev hende længere ned, så hun kunne mærke hans ånde. Han havde taget det udtryksløs ansigt igen for at hun ikke skulle se hvor meget han længtes efter at se Ace igen. "Hvor er hun?" Hvæsede han igen mens han bekæmpede smerten i sin arm, som var brækket, men han ikke havde lagt mærke til, hvilke undrede ham lidt. Kvinden rev sig ud af hænderne på David og løb ud på gangen mens hun prøvede at få fat på nogle der kunne hjælpe hende. Hun vidste ikke hvor Ace var endnu, og slet ikke at hun var død. Eller meget muligt var ød.
David var igang med at trække alle nålene ud af armene og hvad han ellers havde fået i sig og gik ud på gangen og kiggede rundt, for at se om han kunne få et finger peg om hvor Ace var henne. Han havde igen glemt hans arm, og prøvede nu blot af alle kræfter at finde hende, men han kunne ikke mærke hende, og det gjorde ham bange.

En soldat kom gående mod værelset til David og så David i det han gik hen og tog fat i ham og sagde at han skulle ind og lægge med det samme. Han betragtede David lidt og kunne nærmest mærke Davids despereation til at komme væk, var det mund på grund af pigen?" bare rolig, vi har tilbage holdt pigen der havde taget dem til fange, vis de er heldig så er hun nok død nu" Han grinte let og tog så David ind til hans rum igen i det den kvindelige sygeplejerske ringet rundt og kom så ind til lokalet og sagde"Hende der var med dem er lige blevet bekræftet død"
Senere henne på aftenen kunne Ace mærke noget mærkeligt og før hun vidste af det var hun ude af sin egen grimme forslået meget hævede krop og betragtede den fra loftet af i det hun tog sig for munden i sin gennemsigtige form der var usynlig for de andre og ville græde vis hun kunne*nej det kan ikke være mig det ikke rigtigt!* hun så på lægerne der prøvede at få liv i hende men efter 13 min ville de ikke mere... en læge kom ind og lagde blidt noget over hendes ansigt i det hun blev kørt mod elevatoren ned til kælderen hvor kølerummet var, dog ville hun blive stillet ind til de andre, for at lægge der, det skulle hun, man måtte ikke blot lægge dem i kølerummet... De skulle være helt sikker på at hun var død helt og der ikke skete noget pludseligt?. Ace fulgte efter og gik rundt og kiggede og sagde"david.. hvor er du?" hun kiggede rundt og løb rundt på hospitalet i det hun vidste hvor hendes krop var i det hun syntes noget rev i hende og tog om hende og hev hende igennem gulvet"NEJ!!!??? jeg må finde ham!, slip mig sliiiiiiippp mig!"" hun skrig let men ingen kunne høre noget i det hun endte med et ovnlig bump for sig selv dog ej for hendes omgivelser... nej i hendes krop og i et spærrede hun øjnene hårdt op og skrig let i det hun rejste sig op og sagde"AUV!" hun så rundt og sagde"auuuuv" hun tog sig til hovedet og mærkede hvordan alt gjorde ondt.. men stille og roligt så hun... hvordan hendes hår blev lidt længere mere fyldigt, glansfuldt? hendes løve øjne mere pang brune i det og mere løve agtige mere dyriske i det, i det hendes ansigt ændret sig os og hendes krop.... langsomt men tydeligt. Hun rejste sig op og mærkede stingene falde ud af sin kind og der stod hun... ? .. hvem var hun? det kunne ses men hun så anderledes ud, mere moden i sit udtryk men alligevel ikke gammel?... hun lignede ikke en lille tøs mere men en på de 18 år ja...
hun lignede den alder hun havde nu blot mere model agtig... virkelig smuk og virkelig... ? utroligt..
"hvad sker der" hun berørte let sin kind i mens hun spejlede sig i disse kølebokse mens hun havde glemt alt om at de var døde...."Hvad skete der" hun så let på sine finger og den hud hun havde, alt lignede sig selv i sin kulørte farve? lidt mere gylden agtig men ellers...?
Hvad var der sket med hende?...
Hun så stille rundt og var intet iført...
Hun så rundt og fandt noget tøj til det man puttede døde i når de skulle ses..
Hun iførte sig en tshirt der var for stor og tog nogen bukser på og kiggede undrende rundt... de lignede sække på hende men hun var virkelig flot???..
*er jeg.. død eller... engle måske.,.. nej det kan ikke passe!?...* hun berørte sin hud let og det gjorde stadig ondt at gå meget enda... men? sårene var healet sådan da, de fleste var der let ar efter men de forsvandt som minutterne gik og hendes krop blev stærkere og stærkere...

Han kiggede på vagten der greb fat i ham og snakkede om at Ace var død? Nej?! Han fulgte med vagten ind i rummet, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Hun måtte ikke ... Han stivnede da han hørte kvindes ord. Han stod helt stille uden at sige et kvæk, stirrede tomt ud i luften mens det hele faldt sammen for ham. Han prøvede at få styr på sig selv, men det hjalp intet. Soldaten stirrede undrende på ham, og vinkede foran hans stirrende øjne. Han lukkede øjne hårdt sammen og trak vejret dybt, imens han trak alle skygger til sig der var i rummet, og der langsomt blev dannet en løve. Soldaten kiggede skræmt på den, og fumlede efter sit gevær, men det var for sent. Løven kastede sig over ham, og afbillede tydeligt den frustation, sorg og smerte der var inde i David da han drejede sig om mod sygeplejersken og greb fat i hende. "Hvor er hun?" Snerre han med øjne der lynede. Kvinden blev helt befippet og kiggede skræmt på liget af soldaten. Løven var forsvundet igen og tilbage lå manden. Hun kiggede op på ham og kom stammende igennem beskrivelse af hvor lig rummet lå. Han slap hende og løb ud på gangen, forbi nogle måbende folk og videre ned med elevatoren. Da han ikke kunne komme længere trak han igen skyggerne til sig og kom lidt efter frem til gangen hvor alle ligne skulle ligge. Der var næsten tomt foruden nogle få mennesker, som var igang med at ordne nogle papir. Han kig hen til dem, og spurgte med tilkæmpet ro i stennem om hvor terroristen var henne. De kiggede på hinanden et kort øjeblik, og da de ikke havde fået besked om hvem David var, vidste de ham hen til rummet hvor hendes krop skulle ligge inde.

Ace hørte skridt mod rummet og gemte sig hurtigt i et skab der stod i et andet rum i det hun så ud af skabets små lange streget til udluftning så det ikke blev for indelukket for ens tøj vis man nu havde haft vådt tøj fra regn eller noget ligende det?.
Hun kiggede lidt i det hun fik øje på David og sagde"David" dog hviskende og tog sig for munden og tænkte*omg... Daivd* hun kunne ikke bryde ud og tage om ham, vis de troede hun var død ville ingen jage hende?... hun lignede ikke helt vildt sig selv, hun var smukkere meeeeeget smukkere.. men hun brød sig ikke om dette her, hun følte sig anderledes på en dårlig måde og tænkte på at komme fri så hurtig som muligt i det lægen gik ud af rummet åbnede hun hurtigt skabet og sprang ud af det hehe lidt sjovt men hun sprang ud af det og direkte hen til David i det hun tog om ham og sagde"DAVID!" hun holdte sig let op af ham og græd lange smukke glinsende tåre i mens hun forholdte sig tæt op af ham og sagde"David!... jeg..jeg har sådan savnet dig" hun græd virkelig meget og sagde"Jeg ikke død" hun mærkede fingerne glide ind i stoffet og klamre sig fast og sagde"Jeg vil vise mig og stilles for retten, dette her skulle aldrig være sket, er du okay er du helt okay" hun tjekkede ham og så armen og strøg ham over kinden og kyssede så hans dejlige læber med sine silkebløde lidt mere rosa lyserøde læber og mærkede så hans varme igen og sagde"Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen i hele mit liv.... forlad mig aldrig igen"

David blev ført ind i rummet og kiggede rundt. Der var noget mere galt end det før ... men han vidste ikke hvad det var, før døren blev lukket efter lægen, og han stod i rummet, alene, før der lød et brag, døren til et skab sprang op og hans chokoladeløbe kom springende ud, som trold i en æske og slyngede sine armen omkring ham. Han blev sående helt stiv og chokeret og mærkede hendes varme bløde hud mod sin. Han blev stående helt stille, imens hun grad og kyssede ham og sagde alt muligt han slet ikke hørte.
Pludselig var der stille, der kom ikke flere ud af Ace mund, han stirrede bare på hende. Han sænkende blikket og lod det hvile på jorden et kort øjeblik.
Hans opbyggede facade krakelerede da han slog armen om hende og brød sammen. Han knugede hårdt ind til sig, trods protesterne fra hans ene arm. Han slap hende ikke, og ville ikke slippe hende. Aldrig. Han knugede hende ind til sig som om hun skulle forsvinde mens han prøvede at fortrænge sandheden men det lykkes ikke. Endelig slap han hende, meget mod sin vilje, og bene gav under, da han fladt ned på jorden, og begravede sit ansigt i hænderne og lod tårene trille ned af kinderne. Han trak vejret dybt og prøvede flere gange at få bekæmpet tårene, men de ville ikke væk. Til sidst gav han op, og lod dem trille mens han sad sammen krøllet lænet op af muren og med sandhedens siddende for tæt på sig. Alt for meget kørte rundt i hans hoved, han kunne ikke finde rundt i hans tanker mere, så han gav op, og lukkede øjne.

Ace så helt chokeret ud og sagde"årh David" hun tog let om ham og holdte ham let ind til sig mens hun smilede og græd os dog af lykke over han var overlevet, hun havde været så bange for om der var sket ham noget men ude afstand til at gøre noget, dog havde hun prøvet at komme op af for netop at tjekke rundt om han var på sygehuset os da hun var sin sjæl kun?. Hun holdte om ham og holdte ham ind til sig i det lægen kom ind og betragtede hende og kaldte efter flere folk i det folk kom ned til dem og fik dem op og ind i et rum for dem selv, de havde tjekket Ace og fundet et overvågnings kamera hvor hun talte om hvordan hun var ked over de ikke havde kunnet redde de andre. Hun blev endelig frifundet, dette var gemt væk i flere ugers optagelse og var overspolet med et andet dog hvor hun sagde hun havde sympati for de andre der gik det igennem dog skulle hun til en løgn detektor test men hun bestod og kom fri. Hun blev først videre til hospitalet igen og kom ind på værelset dagen efter til David eftersom han ikke måtte gå fra dem i det Ace så på David og håbede han var kommet sig, ikke fordi hans tåre var forfærdelige men hun så virkelig hvordan hun havde næsten knust ham med de tåre af sorg der var strøget ned...
Hun gik hen til ham og smilede i det hun lagde sig op i hospitals sengen der lige var plads til dem og tog blidt om ham og sagde"Jeg elsker dig David... bare rolig, jeg forlader dig aldrig, aldrig skal vi skildes ad" hun smilede og hviskede i hans øre"vi er endelig fri... de frifandt mig.. skønt.. jeg måtte betale for de ting vi ellers havde gjordt.. men de frifandt mig... mine forældre betalte alt" hun lå let op af ham og sagde"Nu kan vi endelig være sammen"

Hvis det ikke havde været fordi at han vidste det var det bedste for Ace, havde han ikke ladet hende gå, men han føjede sig, og lod hende gennemgå alt hvad hun nu skulle for at finde til rette. Han var stadig ikke kommet sig over det hele da hun kom ind til ham. Han rykkede let, så hun kunne komme op til ham. Han lå helt stille imens han hørte hendes stemme. Ikke så meget det hun sagde men bare hendes stemme. Han kiggede på hende da der ikke kom flere ord ud af hendes mund. Det passede ham ikke. "Snak videre." Bad han hende, og lukkede øjne mens han nød hendes duft, som var blevet anderledes, på grund af at hun havde opholdt sig i hospitals tøjet så længe og fordi hun jo ikke var menneske mere, men hendes helt egen duft hang stadig ved hende. Han kiggede op på hende. Men det bedste var at hun aldrig ville smelte, aldrig aldrig! Han sukkede og trak hende ind til sig, imens han ventede på hun skulle begynde at snakke igen. Han savnede at høre hendes stemme, og han langtes så frygtelig meget efter den. Han kiggede på hende, og mærkede hendes dejlige bløde krop mod sin. Han kiggede kort op på hendes øjne, dejlige løbe øjne, med den smukke manke og det hele. Han syntes også hun var blevet kønnere af den lille forvandling hun havde været igennem, men så længe hun stadig var den samme Ace han havde mødt i metroen for lang tid siden, som menneske, så ... så var han ligeglad med alt andet. Han sukkede og kyssede hende blidt på halsen.

Hun så helt forundret på David? det var vel første gang hun havde snakket meget og så han pludselig spurgte om hun ville snakke videre!?..
Hun grinte let og nussede sig let op af ham og sagde"Okay så snakker jeg videre" hun holdte en lille pause og begyndte så, så småt at snakke om sin familie og hvordan det var at de havde fundet ud af alt og at hun måske skulle tilbage til London men vis David ej kom med ville hun måske overveje at flytte permanent til Di Morga og så bo i en lejlighed hvor han måske kunne flytte ind eller komme og besøge hende hver dag eller når det passede ham vis dette var bedre... hun smilede ved hans kys på hendes hals og strøg ham let over kinden og nussede ham så i håret og sagde"rolig min dejlige han løve... jeg hørte hvad der skete, men eftersom de ikke aner hvad det er eller hvem ? så kan de ikke sigte dig..." hun smilede og sagde"du skabte en løve gjorde du ikke os" hun syntes det var sjovt, at han havde fået sådan en facination af løver efter han havde mødt hende... Hun nussede ham videre blidt i håret og sagde"du virkelig dejlig og suk ej så meget, jeg vil aldrig forlade dig igen, jeg har været det hele igennem nu og den eneste jeg helt tilhøre nu er min dejlige handsome David" hun strøg ham blidt over kinden og sagde"uden hukommelse af fortid men en lys fremtid i møde og nye minder undtagen dette helveds minde til sidst men bare rolig, jeg skal nok vise for dig at jeg er ved dig, jeg døde jo ikke" hun tog blidt hans ene hånd og flettede fingerne med ham og sagde"forevigt dig og mig"
Hun lagde blidt en hånd over hans dejlige arm og sagde"Er du okay? eller skal jeg heale noget?" hun havde fået en healende kræft der kunne gives over i andre os, så de ville heale men den ville forsvinde så de ej kunne bruge den.

Han lyttede og for en gang skyld hørte han efter hvad hun sagde. Ikke så meget fordi at emnet hun talte om var så indterresandt for ham, men mere fordi at han syntes han skyldte hende det. Han lyttede dog efter til sidst, da han hørte det var til ham. Han smilede for sig selv og kiggede op på hende. Han rystede på hoved da hun begyndte at snakke om at heale noget. Han havde intet der skulle heales, ud over at hans stakkels hjerte skulle klistres sammen igen. Da hun var færdig greb han ud efter hende, og trak hende ned dig sig, og selv hævede sig op og pressede sine læber mod hendes. Det var som de plejede, helt fortryllende, letter og smukke. Da kysset havde varet længe nok, pressede han blidt sin tunge ind mellem hendes læber, og ind i hendes mund. Hans glæde for hende voksede stødt og roligt, mens han begravede sine fingre i hendes løvemanke. Han sukkede af fryd da han vidste hun var hans, eller omvendt ... Han slap hende lidt efter og kiggede på hende. "Vil du tilbage til London eller vil du blive her? Jeg følger efter dig uanset hvor du går hen, men jeg vil først forlange min ferie i Spanien." Han smilede, og kyssede hende blidt og ømt. "Ellers følger jeg efter dig som din lille trofaste ulv, lige i røven på dig." Han smilede og kyssede hende igen.
Han var klar til at gære alt for hende, så længe de kunne være sammen, og gøre det for evigt! Han havde hende for evigt, og der var ingen chance for hun smeltede forløbig. Han ville heller ikke give hende lov til det, han ville heller end gerne vogte over hende rasten af livet. "Hmm ... nå, men nu har du jo sagt du bliver hos mig, eller jeg bliver hos dig ... så er der jo en lille ven der nok venter at du kommer tilbage?" Han tænkte på Matt nede fra den lille by.
//Jeg smutter i seng, jeg ved ikke om jeg kan nå at svare imorgen tidelig, men vi skal på tur, så er nok først hjemme ved aftens tid. Men er måske på imorgen tideligt//

Ace så helt overrasket ud da David rejste sig nærmest halvt op i sengen og fik sig lagt over hende? hævende, han havde nærmest kravlede over hende i det hun nu lå nederst helt forsvarsløs og forbløffet overfor hvad han gjorde?. Hun mærkede de vidunderlige læber mod sine der fik hendes hjerte til at smelte og sendte flere tusinder nydelser igennem hende mens hun fik sig selv til at nærmest smile af glæde, dette var en fantastisk følse dog gik den hen og blev ikke mærkelig men undrende da hun mærkede den dejlige tunge af hans stille bryde igennem hendes læbers skjold og lod tænderne let adskilde som læberne og lod sin tunge støde blidt mod hans og lege med den i bølgende og smidige bevægelser mens hun nød følelsen i tungen og hendes ben blev som gele mens han stille trak sin tunge ud smilede hun og sagde"ja vi skal ha vores ferie, og jeg ved det ikke inu, Di morga er sådan et stort sted, måske vi skulle få lavet et lejligheds kompleks lidt udenfor di morga? sådan så vi er i sikkerhed" hun smilede og rødmede så da han sagde det med Matt og sagde"Heeeeeeeey David altså" hun roede sig lidt i håret og tog så glad om ham og sagde"lad os tag forbi ham sammen og snakke og spise lidt der igen, deres pasta retter smager fantastisk hehe" hun ville spise med David igen der og sige hej til Matt som hun lovede fordi hun brød aldrig nogen løfter dog ville hun med glæde drille David lidt og sige de var forlovet skønt det blot var ønske tænkning, hun ville ikke lægge David i lænker. Hun nussede hans dejlige hår og sagde"Din dejlige ulve basse" hun grinte og sagde"Men du skal med mig over alt, jeg går ikke uden dig sådan er det, det eneste sted du får lov til at være alene det badeværelset, og det er med lukket vindu hehe så jeg sikker på du ikke stikker af fra mig"
//hehe det helt iorden ^^ //

"Hvad?! Han slog uskyldig ud med armene, og forstod ikke hvad han nu pludselig havde gjort. "Jamen så må jeg vel prøve det." Pasta ... det var jo hundrede år siden han sidst have fået det. Han smilede og kiggede ned på hende. "Er du sikker, jeg fik ikke lov til det da jeg så dig nøgen hjemme i min lejlighed, der ... ja, der brød du pludselig ind." ... Meeen det havde han jo også gjort, så derfor lovede han ikke noget. "Jeg lover ikke at du slipper ud på badeværelset uden din ulv i hælene, hun hund/ulv er jo et trofast dyr." Han lage sig ned og lukkede kort øjne. "Men ... hvor vil du så bo udenfor Di Morga? Og forrasten, jeg flytter med dig, du slipper ikke for mig!" Han lage sin arm på hendes mave, og trak hende ind til sig. Han lage sit hoved på hendes skuldre og lage sig til rette, da døren kig op, og til sygeplejesker kom ind og kiggede først lidt på dem. "I kan gå nu." Sagde de på dårligt fransk og smilede et tørt smil. Hele hospitalet undrede sig over Ace overlevelses evne, om at hun faktisk var dø, og så ... genopstod hun!
Der var selvfølgelig flere der vidste hvad hun nu var, da selv, ikke på hospitalet var helt frit for væsner fra den 'anden' side. David rejste sig op, meget mod sin vilje. Han vente sig om mod Ace. "Nu bliver jeg ikke slået ned af dine forældre fordi at jeg ikke er rig?" De ville jo nok gerne have at deres datter skulle gifte sig med en der havde penge, og det kunne man jo som sagt langt fra sige om David, han havde ikke nogle, hvis man kiggede på Ace. Gad vide om de egentligt var taget afsted eller om de ventede på hende? Igen overraskede det ham, hvor lidt hun havde med sine forældre. De var ikke kommet styrtende, med tårene springende ud af øjne og stor tudet, nej, det var ham der blev nød til at gøre det. Han smilde lidt for sig selv, og ventede på at Ace skulle komme op fra sengen.

Ace grinte sødt og sagde"Jeg ville blot nyde det bad mig dig min elskede ulve unge" hun blinkede og strøg sig let over håret og så på sig selv og sagde da han sagde det med lejlighed"selvfølgelig skal du med mig, vi kan os få hus i stedet, altså med svømming pool udenfor? det meget hyggeligere, altså.. tænkte lejlighed er lille men bare rolig? har ikke tænkt mig at få børn eller noget haha!" hun grinte let og sukkede så stille i det hun nok ikke skulle ha grinet vis David nu gerne ville ha børn?. Hun så lidt på ham og sagde"Skal vi gå?" han var oppe før hende og hun rejste sig op og tog om ham og sagde"nej bare rolig, de ikke glade for det og sådan men... de overlever, så vidt jeg da ved" hun smilede forsigtigt og gik så med ham udenfor da David havde fået almindeligt tøj på og sagde så stille og roligt"David.. jeg tænkte, altså" hun så lidt på ham i det hun ringede efter en taxi og sagde så nervøst"David.. er jeg død" hun så bekymret på David og satte sig ind i Taxien da den kom og betragtede bekymret David mens hun sad der og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre?, der var vel intet egenlig at gøre....

Han kunne ikke lade være med at smile over hun ikke ville have børn, men jeg kunne bestemt heller ikke se sig selv som var så det passede ham udmærket ikke at skulle have nogle børn. Han nikkede da hun spurgte om det skulle gå ud. Han satte sig ud i Taxi'en og kiggede undrende på hende mens hun snakkede. Han stønnede og vendte hoved væk fra hende, og stirrede ud af vinduet. Det var jo faktisk HAM der havde dræbt hende, hvis man spurgte ham, og ... han lod taxi'en køre i lang tid før han spurgte "Køre vi tilbage til hotellet eller?" Han rullede vinduet ned, så den friske vind ude fra kom ind i taxi'en og et letter utilfreds grynt kom chaufførren, han kunne tydeligvis ikke lide den friske vind der kom ind i hans bil. han drejede hoved og kiggede på hende. "Ja." Han vidste ikke helt hvad mere han skulle sige. "Og du kan få et af dine ønsker opfyldt." Han lænede sig tilbage i sædet, stadig med blikket rettet mod Ace. "Så du hænger på mig til alt evig tider." Han han lænede sig ind over hende, og kyssede hende blidt, og lænede sig så derefter tilbage i sædet igen, og kiggede på hende. "Hvilke passer mig udmærket."

Ace betragtede ham stille og sagde"ah" hun så lidt ned og hørte det med ønsket og sagde"du skylder det mig os eftersom du kørte galt" hun så lidt mobset på ham og sagde"jeg vidste jeg skulle ha kørt den, du ser dig heller aldrig ovnlig for? og så i den fart, det jo ren selvmord da du vendte hovedet og ikke holdte ovnlig øje?" hun lagde hovedet let på skrå og rødmede i det hun sagde"sååå nu er jeg virkelig en engle, en rigtig engle med vinger og det hele måske" hun så ned af sig selv og sagde"og smukkere skønt... det ikke gør den vildt store forskel for mig om jeg var smuk eller ikke" hun grinte let og kiggede så på David og da de endelig var ved hotellet tog hun ham med op og de havde fået gaver fra hotellet som gratis levering op til dem og mad i en uge og alt muligt.
Hun smilede og så på David og sagde"Sååå David ? dine vinger er sorte, men hvad tror du mine er?" hun smilede og så lidt rundt og sagde"hvordan får man dem ud egenlig?"

Han blev siddende helt stille, og kiggede på hende. Han havde ikke noget at kommentere, for hun havde jo ret. Han pressede læberne lidt sammen, og lod hende snakke til de var ved hotellet. Hun virkede meget ... uberørt af situationen hvilke på en måde gjorde ham glad. Han fulgte efter hende, da hun steg ud af bilen, og trak ham med sig. Ha kiggede ned på hende og smilede halvhjertet. "Hvide vil jeg tro, måske med mønster." Han trak hende med sig op på værelset, og kiggede på hende. "Prøv bare løs, når du så har fået dem frem, så prøv at flyve ... og så ... kan vi flyve en tur hvis du vil." han små grinte og smed sig på sengen, og kiggede på hende, med hænderne i nakken. "Men aldrig vand på dem, det er et helvede at få det ud igen." Han satte sig op, og kiggede på hende. Gad vide hvordan de kom til at se ud? De fleste var vel hvide, men ... Han små grinte ved tanken om hans lille chokolade løve med vinger! Han kunne ikke helt rigtig forstille sig det, men tjah, hvorfor ikke? Han stille sig op ved siden af hende, og kiggede ned på hende. "Bare prøv, men ikke ryggen til mig, for hvis det lykkes får jeg to vinger i hoved."