Please help me - Zakaroff

Han løftede øjenbrynene samtidig med at han nikkede som om han selv synes han lød fjollet men smilede dog og sagde:
"Så vil jeg kalde dem Lily.... Kald mig endelig Zakaroff... Eller hvad forkortelse de nu lige synes..."
Ganske ganske forsigtigt kørte han fingrene hen over de mange knive imens han næsten sukkede og sagde:
"Mange tak... De gør til tider mit arbejde meget nemmere....."


Han kunne godt se fra hendes synspunkt at hun gerne ville hjem i vante omgivelser, men samtidig var hun jo ikke på højkant endnu.
"Jeg har en lidt anden idé.... De er ikke på højkant endnu og det er ikke til at sige hvad der kan ske der ude... Må jeg tilbyde dem at blive her lidt? Eller passe på dem hjemme hos dem selv?"

Hun lagde hendes arme omkring hende selv og kiggede lidt ned imens hun overvejede tilbuddet, det var nu et rart nok hjem, hun kunne godt lide tanken om at han så gerne ville passe på hende.

”Det kan vel ikke skade at blive her lidt..” hviskede hun lavt, imens hun roligt gik over og satte sig ned i hans sofa. Hun trak hendes bare fødder op og puttede sig helt ind i hjørnet imens hun kiggede ind på ilden.

”Det er et rart hjem De har Zakaroff.” smilte hun op til ham imens hun kiggede rundt igen og tog de nye omgivelser ind.

Han smilede lidt og nikkede inden han tog et tæppe fra en dragkiste ved siden af sofaen. Så lagde han det ved siden af hende skulle hun få lyst til at bruge det.
"De skal være så velkommen Lily.... Jeg har aldrig gæster alligevel. Ikke nogen der har lyst til at være her i hvertfald... Hvis de er mere sulten så har jeg på lager?"


Så kiggede han selv rundt i rummet og smilede lidt for sig selv. Selvom han før i tiden aldrig rigtig blev det samme sted ret længe, så var han endt med at blive glad for det her. Der lå efterhånden en del minder i det.

Efter lidt hurtigt at have hentet en god flaske, satte han sig i lænestolen overfor hende ganske afslappet.
"Ret mig endelig hvis jeg tager fejl... Men hvor længe har de danset ballet?"

Hun smilte til ham og trak tæppet over hende. Lily sad lidt og tænkte imens hun pillede ved kanten af tæppet.

”Jeg dansede selv dengang jeg var menneske, så det er utrolig længe.” Hviskede hun og kiggede op på ham imens hun smilte blidt.

”Jeg er stadig meget ung for en vampyr at være, så over 250 år nu.” Grinte hun og puttede sig godt under tæppet imens hun kiggede ned på flasken. Hun fandt det stadig meget svært, ved at drikke blod, så hun gjorde det kun når hun blev nød til det.

Hun rystede lidt på hendes hoved og puttede sig mere under tæppet. Der var stadig mærker tilbage, men ikke så tydelige og hendes knæ gjorde stadig lidt ondt. Hun havde behov for mere blod, før det healede helt, men hun ville ikke drikke mere, selvom hun var sulten.

"Det er da også ganske længe... Man kan nå at blive virkelig dygtig på den tid..."


Da hun så nævnte sin alder, kombineret med den måde hun kiggede på flasken på, stod klart hvad problemet egentlig var. Det var jo ikke alle hvor det kom lige nemt at drikke blod. Selv var Zakaroff blevet tvunget til det af sin Skaber indtil det forekom helt naturligt for ham.

Det var ikke sikkert det hjalp men han prøvede nu alligevel for at sørge for hun havde det godt.
Så han skænkede et glas op til sig selv og smagte kort på det inden han smilede til hende og forklarede:
"Jeg tror jeg forstår.... Det er stadig ikke naturligt for dem at drikke blod... Men det kan blive farligt for ens omgivelser hvis man ikke gør... Det var derfor jeg tog sådan en flaske med ind.... Dette blod er blevet givet frivilligt som betaling... Ingen har lidt overlast for det..."

Hun sad lidt og kiggede på blodet imens hun nikkede. Lily sukkede dybt og tog sig til hovedet imens hun prøvede at finde en måde at forklare det på.

”Det er ikke det med.. At de er frivillige eller aj.. Det er blot at jeg er bange for at.. Gå.. Amok..” hviskede hun lavt og kiggede ned imens hun holdte hendes arme tæt omkring hendes krop. Sulten brændte i hendes krop, det gjorde ret ondt og hun mærkede lysten til at flå blodet ud af hånden på ham, dukke op.

Han sad og lyttede intenst imens han kørte blodet lidt rundt i glasset. Tegnene på sulten var ved at vinde over hende begyndte at vise sig ganske tydeligt.
"I et fag som mit tænker man ikke altid så meget over det.... Men hvis ikke de stiller deres sult... Før eller siden vinder den... Og når den gør? Så vil rigtig mange uskyldige for eksempel gå til grunde. Du vil myrde ukontrollabelt indtil vampyrens indre Bæst er tilfreds. Og Bæstet er ligeglad med om det er for åben gade... Så er de sikker på de ikke hellere vil tage imod lidt næring i stedet for?"


Endnu en gang holdt han glasset smilende hen mod hende. Det var fuldt ud hendes eget valg, men konsekvenserne af at vente, ville ende meget værre for hende. Specielt fordi hendes samvittighed stadig var der

Hendes øjne lyste op rødt og hun bed sig hårdt i underlæben og vendte hendes hoved væk. Hun brød sig ikke om tanken og hun hev svagt efter vejret imens hun skubbede sig helt op i hjørnet af sofaen, langt væk fra hans hånd med glas.

”Nogen gange.. Kan jeg bare ikke.. Dette er et underligt spørgsmål.. Men..” Hun vred sig svagt da den brændende følelse skød videre i hendes krop.

”Vil De måske ikke tvinge det i mig?” Hviskede hun, stadig med hendes hoved bukket ned, men det svage lys fra hendes øjne, vidste tydeligt hendes sult.

Han fik selv en svagt tilfredsstillende glød i øjnene da hun kom med sin anmodning hvorefter han selv tog et lille sip og svarede:
"Jeg kan alligevel ikke have de går amok her inde.... Mit Refugium skulle gerne holdes pænt... Men når du nu spørger så pænt.... Jeg skal nok være sød ved dig... Det er hurtigt overstået...."


Med en meget pludselig bevægelse, stod han henne over hende med et solidt greb ved hendes kæbe så hun ikke kunne lukke munden. Med en voldsom styrke holdt han hendes hoved på en plads og begyndte at hælde glassets indhold ned i hendes mund og man kunne se den voksende glød i hans øjne. Da han så var sikker på hun havde drukket hele glassets indhold, stillede han sig foran hende igen med et smil og sagde:

"Bedre?...."

Hun vred sig under hans greb, dog kunne hun ikke komme fri, dels fordi hun var meget mindre og hendes sult. Lily klynkede højt og sparkede ud efter ham imens hun kradsede hende over hans hånd som holdte om hendes kæbe.

Da han så var færdig faldt hun ned og ligge på sofaen, hun tog sig til kæben og hostede lidt imens hun roligt kom sig over hvad der lige var sket. Hun havde selv bedt om det og hun var glad. Dog havde hendes menneskelige side kæmpet imod det, da der stadig var en kamp imellem de to sider i hendes sind. Hun havde aldrig haft hendes skaber til at hjælpe hende, så hun vidste ikke hvordan hun skulle gøre det.

”Ja.. Tak..” Hviskede hun lavt og satte sig op, hun havde en smule blod tilbage i mundvigen dog.

Roligt satte han sig ned igen og tog selv et glas der dog blev tømt meget hurtigt. At gøre den slags fik typisk hans egen sult til at stige også. Så endnu et glas blev hældt op til dem begge hvorefter han sad stille og roligt imens han forklarede hende:

"Noget siger mig de ikke har haft en Skaber der har blevet længe nok til at forklare dem disse ting. Men man skal altid tænke på at vampyrer har et indre Bæst... Dette Bæst skal fodres... Hvis ikke det bliver fodret, vil det til sidst gå amok og selv finde mad. Men de er jo både ung og charmerende?.... Det burde ikke være et problem at finde føde? Jeg giver det bare som et godt råd...Deres menneskelighed vil til sidst være helt væk hvis ikke de holder deres indre Bæst en anelse i skak..."

Hun smilte lidt og kiggede ned.

”Mit problem er bare at min skaber efter lod mig da hun havde bidt mig.. Så jeg vågnede op alene og sulten, første gang da jeg var vampyr, alt hvad jeg ved i dag, er noget jeg selv er kommet frem til. Jeg har aldrig drukket direkte fra et menneske.. Det har været tyveri fra en blodbank eller jeg har spist fra dyr.. Jeg har indtil videre aldrig taget et liv..” Hviskede hun lavt og kiggede op på Zakaroff, bange for at han ville begynde at grine eller gøre nar af hende.

Dette havde hun aldrig sagt til en anden person før..

Han lyttede roligt til hvad hun fortalte imens han nippede til glassets indhold. Da hun så kiggede op på ham igen, nikkede han stille og satte så glasset fra sig.

"Det er beklageligt.... Mit allerførste drab var min overordnede da jeg var i bygarden tilbage i Rumænien... Han forgreb sig på alt og alle som han havde lyst. Efter drabet flygtede jeg og blev fundet af ham der blev min skaber. Han gjorde som en skaber skulle. Han lærte mig op i hvordan vampyrer virker... Han lærte mig op som snigmorder..."


Så rejste han sig og satte sig på kanten af sofaen hvor hun sad.
Men du kan sagtens få næring uden at dræbe... Lad som om du kysser dit offer på halsen lige i det du begynder at drikke. Så vil de føle nydelse i stedet. Og så kører du din tunge over sårene bagefter så forsvinder de. Bortset fra hvis man er mig...."

Hun kiggede op på ham og nikkede lidt imens hun lyttede. Det var dejligt at han prøvede at forklare de små fifs til hende, så hun ikke blev så forvirret over de forskellige ting.

Lily satte sig mere op, så der var plads til ham og hun trak hendes ben op til sig.

”Tak Zakaroff.” smilte hun venligt. Hun rakte op og trak hendes fletning ned over hendes ene skulder. Pillede lidt ved den og gabte svagt.

”Det er dejligt i dit hus. Jeg føler mig allerede meget tryg.” Grinte hun lidt imens hun kiggede rundt i rummet og slappede helt af.

”Har du også sjove evner?” spurgte hun imens hun kiggede op på ham.

Da der var plads til ham, satte han sig roligt ned og smilede:
"Det var skam så lidt Lily... Det er faktisk lov blandt vampyrer at Skaberen skal tage sig af sit Barn så det ikke ender med at dumme sig.... Og så kan jeg jo lige så godt hjælpe dig så du bedre kan finde på plads i dit nye natlige liv ikke sandt?"


Uden egentlig at tænke over det, gik han op og tog violinen hvorefter han begyndte at spille ganske stille på den. Det lød ufattelig godt og man kunne nærmest mærke følelserne i det musik han spillede. Lige nu var det stille og afslappende.
"Mange tak Lily.... Der er meget langt mellem folk der siger det dog...."


Da hun så spurgte ind til hans evner, lagde han violinen fra sig og sagde:
"Tja..... Du har faktisk allerede set dem...."
Så trådte han ind i mørket og forsvandt fuldstædig som om han faktisk blev til mørket. Så trådte han ud af skyggerne bag ved sofaen inden han samlede violinen op og begyndte at spille igen. 
"Og med mine negle kan jeg inducere en gift der skaber så intens smerte at man ikke kan bevæge sig eller skabe lyd..."

Hun kiggede op på ham imens han gik rundt, vidste hans evner og spillede på hans violin. Lily nikkede lidt og kiggede ned. De var meget anderledes end hendes.

”Jeg har også to evner..” smilte hun og kiggede op på ham. Hendes øjne skiftede farve til en lys lyserød farve og pludselig blev hans violin, blidt hevet ud af hans greb over fløj rundt i luften, snurrede rundt og landede blidt på bordet igen. Hele tiden han hun kun kigget på ham, men hendes øjne var lyst op.

”Og.. Ved et enkelt kys kan jeg få folk til at gøre nogle ting i lidt tid..” Smilte hun svagt og grinte lavt.

”Det var ikke ret sjovt, da det skete for første gang uden jeg vidste det..” Grinte hun og trak elastikken ud af hendes hår og ruskede det løst. En svag duft af roser fløj rundt i rummet fra hendes hår. De lange røde krøller hang helt ned til hendes lem og fyldte meget omkring hendes slanke krop.

Han kiggede noget overrasket efter violinen der nu svævede rundt. Så gik han over og kiggede lidt på violinen endnu en gang inden han satte sig tilbage.
"Ja Nattens Gave former sig ganske forskelligt må jeg sige... Men nyttigt... Selv er mine jo virkelig praktiske til mit fag... Der er stilhed noget man er rigtig glad for..."


Da duften af roser så cirkulerede rundt i rummet, lukkede han kort øjnene og nød det. Da han så slog øjnene op, blev han lidt overrasket over hendes hårpragt. Der var en del mere end først antaget.
"Hvorfor ikke da?"

Hun grinte svagt og lagde hendes arme rundt om hendes ben, som hun havde trukket op foran hende.

”Jeg.. Var til denne fest, for første gang siden jeg blev forvandlet.. Denne fyr prøvede virkelig at få mig med hjem.. Han nåede endda at trække mig med ud foran, hvor han så kyssede mig. Jeg tænkte på at jeg bare ikke ønskede andet end at han skulle lade mig være i fred. Hvilket han så gjorde i lang nok tid, til at jeg kunne stikke af.” Grinte hun svagt og kiggede lidt op på ham.

”Min første gave, med at løfte ting.. Fandt jeg ud af, på et tidspunkt hvor jeg var ved at gå til i sult.” Hun trak svagt på hendes skuldre.

”Det hele blev dog meget bedre for mig, da jeg begyndte med ballet igen, jeg kunne træne så meget at jeg glemte hvordan mit liv var blevet.” Smilte hun og pillede lidt ved hendes benvarmere.

Ballet? Så var hans mistanke helt rigtigt. Både tøjet og måden hun sad og gik på. Han havde altid været virkelig dygtig til signaler og at læse folks kropssprog

Så lænede han sig lidt frem og støttede sine albuer mod sine knæ.
"Selv fandt jeg ud af mine evner under min træning hvor jeg så blev lært at finpudse dem.... Siden er det bare blevet helt naturligt at bruge dem"


Så kørte han lige det lange sorte hår tilbage en gang inden han smilede stille til hende og rettede sig ordentligt op igen.
"Du vil hurtigt finde ud af at det er meget nemmere at håndtere dit liv når du accepterer den del af dig selv også. Der er ingen der siger du skal være et monster eller blodtørstig. Små skridt hele tiden gør du har så meget mere kontrol..."

Lilianna nikkede lidt og kiggede ned på hendes tær. Hun smilte lidt og kiggede op på ham.

”Tak Zakaroff.” Sagde hun varmt og strakte sig lidt på sofaen imens hun trak den lidt for lange cardigan rundt om hendes slanke krop. Selvom hun var ballet danser, så var hun ikke lige så tynd som dem i dag var. Hun havde fyldige former, omkring hendes hofter og brystkasse. Der hvor det var moderne engang. Hun kom jo fra det gamle England, så dengang var hun faktisk for tynd, til at nogen ville finde det smukt.

Lily kiggede igen op på ham og rejste sig op.

”Hvad med at du lærer mig lidt omkring det med vampyr ting, så kan jeg lærer dig nogle dansetrin? Det er ikke kun ballet jeg kan, men også normal dans.” Smilte hun, hvorefter hun elegant steg op på hendes tær, snurrede fint rundt og lavede en flot posering, som var det en del af hende, så let som at gå.

Med et ærbødigt smil nikkede han og sagde:
"Det var skam så lidt ms. Lily..."


Så rejste han sig op sammen med hende og studerede alle detaljerne af hendes bevægelser for at lære mest muligt af dem. Lige dans havde han aldrig rigtig gjort i så det ville nok tage noget tid.
"Jeg vil meget gerne lære dig det jeg kan... Når det kommer til dans, så kan jeg kun nogle få fra mit hjemland. Så jeg håber du er tålmodig med mig... Jeg har ikke danset i noget der ligner 200 år..."


Ganske kort dansede han nogle enkelte trin ude på stuegulvet fra en af de gamle danse. Det var dog en med tempo på men man kunne se at Zakaroff faktisk havde en fantastisk krop til for eksempel at danse

Hun grinte og kiggede på hans trin.

”Du skal nok lære det, jeg er en tålmodig lærer.” Smilte hun, hvorefter hun hurtigt og elegant gik over til ham, greb hans hånd og trak den rundt på hendes lænd, greb hans anden hånd og holdte den imens hun bevægede hendes frie hånd op på hans skulder.

”Du har nok set i film, at dette er standpunktet, når man skal lærer disse danse.” Grinte Lily, imens hun blidt tog et skridt tilbage og hjalp ham rundt.

I en lille time, instruerede hun ham rundt i en simpel dans, hun var tålmodig og undveg hurtigt, hvis han var ved at træde på hendes bare tær. Hun grinte og smilte blidt til ham hele tiden, imens de til sidst dansede rundt i hans stue.

Hele tiden fulgte han nøje med når hun enten satte hans hænder eller instruerede ham. 
Stille grinede han tilbage og svarede: "Jeg har aldrig set film så....."


Så gik han i gang med at danse sammen med hende. det viste sig heldigvis at han var hurtig til at få styr på trinene. I hvertfald nok til ikke at træde på hende.
Han kunne ikke helt huske hvornår han sidst var så tæt på en person uden at være ved at torturere ham. Kun en gang havde han vist positive følelser overfor en. Og han brændte sig.

Det tog kke lang tid at blive klar over at han morede sig rigtig meget med det

Lily grinte højt da han på et tidspunkt kom til at træde på hendes tær, hun ømmede sig lidt og kiggede op på ham.

”Hvad med en pause?” Smilte hun og gik over til sofaen hvor hun satte sig ned og trak hendes fødder op til sig.

Hendes tær var lidt røde efter hans vægt et par gange, men hun sagde ikke noget til det. De var jo van til det tortur hun udsatte dem for, når hun dansede ballet.

”Hvordan er det så i dit hjemland?” spurgte hun imens hun hurtigt greb en pude fra sofaen og krammede den ind til hende. Hun kiggede nysgerrigt op på ham imens hun pillede lidt ved hendes lange røde hår, som stadig havde den svage duft af roser over sig. Det var en duft som altid hang omkring hende. Nok hendes vampyr side, for at lokke folk tæt på hende, ligesom hendes smukke udseende og venlige personlighed.

Nok var Zakaroff utrolig hurtig og smidig, men dans var en ny ting for ham så hendes tæer måtte lide en smule en gang i mellem.
Da hun så foreslog en pause, nikkede han stille og satte sig i sofaen sammen med hende.

"Mit hjemland?...." Det var noget han normalt ikke tænkte over mere. Han havde kun været der få gange siden og sidste gang var 75 år siden.
"Jeg har ikke været der så meget.... Jeg blev gjort lovløs da jeg dræbte min kaptajn... Men det er et hyggeligt sted hvor alle kender alle. Der er altid plads til en mere ved bordet.... Folk smiler og morer sig samtidig med de arbejder hårdt. Lige indtil natten falder på..."