I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX

Nik smilede over Harry som nu gav blowjobet mere ivrigt. Det var på en måde det han havde ment. Der gik kortere tid end normalt inden han kom, da Harry var begyndt at blive ekstra god til det. Han smilede lidt over Harry som viste at han havde slugt det.

Nik blev vendt rundt, og lå nu på maven. Han var ikke helt sikker på hvad han tænkte, men havde jo på en måde givet Harry lov. Derfor gjorde han intet og lod Harry gøre hvad han vil. Han mærkede Harry kysse hans skulder, og længere ned af. Han lod ham tage bukserne af ham, og mærkede så Harry gå helt ned. I starten blev Nik meget overrasket, men gjorde intet. Lod blot Harry gøre det. Nød det faktisk, og lukkede øjnene imens.

Der var da en frygt for at Niklaus' ville blive skide sur over det Harry nu var i gang med. Han havde jo aldrig gjordt det her på Niklaus' før, og måske Niklaus' ville mene at det var at tage en frihed som Harry ikke burde have.
Men der skete intet. I stedet virkede det faktisk som om Niklaus' nød det. Godt! For så ville han ikke holde sig tilbage.
Efter lidt med denne stille og blide behandling, klemte han lidt mere om Niklaus' baller, og begynde så at behandle Niklaus' langt mere ivrigt og sultens. Hans tunge bevægede Og langt mere. Han pressede sig mere mod Niklaus, som skulle han tilat æde ham bagfra.
Mange mente at det her var klamt at gøre, men det kunne ikke være værre end at slippe Niklaus' den efter han havde været oppe i en!?

Han fortsatte noget tid, mens han på denne måde blødte Niklaus' lidt op, da han finger havde fået lov til at legelidt med. Efter lidt, rettede han sig dog op. Han fik smidt sine egne bukser, og stillede sig bag Niklaus. Han bukkede sig ned og kyssede hans hals.
Inden han stillede sig klar, og pressede Og op i Niklaus' med et dybt støn.
Han hev næsten allerede efter vejret. Han havde næsten glemt hvor godt det føltes, og på trods af at han lige havde været sammen med Will, så var det virkelig en fantastisk følelse at få lov til at tage Niklaus'.

Der gik ikke ret længe før han begynde at bevæge sine hofter, ud og ind i et roligt og behandlingt tempo. Han stønnede allerede Selv. Han hænder klemte om Niklaus' hofter. "Fuck..." Stønnede han lidt men han lod hovedet tilte lidt tilbage. Han nussede roligt Niklaus' over lænden. Inde han begynde at sætte farten lidt op.

Niklaus lod Harry fortsætte det han var i gang med. Og selvom det her sjældent skete, så nød han det stadig. Han hørte lidt efter da Harry åbnede sine bukser, og Nik vidste godt hvad Harry ville gøre nu, og det var han også okay med. I hvert fald for nu. Han mærkede Harry trænge op, og et svagt støn lød fra ham ved det. Det gjorde en smule ondt, men det var intet da han var meget vant til smerte jo. Lige fra fødslen af. Hans far havde givet ham utrolig meget smerte, og han havde lært at det var det man skulle gøre mod andre. Eller det var det han havde troet lige til Harry viste ham en anden vej. Dog kunne han stadig godt lide at påføre Harry en smule smerte af og til, og han håbede inderligt at Harry var okay med det. Men ellers vil han vel bare være smuttet nu, men hver gang kom han jo tilbage? Så Harry kunne måske lide det sådan.
Han mærkede at Harry nussede, og Nik lod ham lige nu gøre som han vil, og vil ikke stoppe Harry inden at han var kommet, eller selv stoppede for at gøre noget andet.

Det var faktisk rart at han kunne få lov til at gøre det her! Normalt var det jo Niklaus' der styrede det hele, og det havde han bestemt ikke noget imod! Det var sådan det skulle være, og det var sådan han kunne lide det.
De fleste tænkte nok at det var sindsygt, men sandheden var at Harry var blevet lidt afhængig af den måde de levede på.
Niklaus' var bestemt anderledes overfor Harry end for andre, og inden de var begyndt at kende hinanden bedre. Men selv nu, efter de havde kendt hinanden noget tid, havde Niklaus stadig behov for at påføre Harry smerte, og... Når det kun var én gang i mellem, så var det faktisk okay med Harry.
Han ville gerne lære mere omkring den verden som Niklaus' jo så godt kunne lide, så han gik af og til med til at være slave.

Men det var dog ikke det de var i dag, i stedet var det Harry der havde fået lov til at styre.
Hans hænder holde om Niklaus' hofter mens han stødte op i ham, farten og hårdheden blev sat op, ikke voldsomt, men nok til at man kunne høre lyden af deres hud der stødte sammen. Han stønnede selv, og nød det her. Han var dog i tvivl om hvor vidt Niklaus' nød det.
Han slap Niklaus' hofter, og tog i stedet fat om Niklaus' brystkasse, og hev ham op, så han stod på sine knæ med ryggen op af Harrys mave. Han holde om ham, og kyssede hans hals. "Alt okay?" Spurgte han mens hans læber er dansede over Niklaus' hals og skulder.

Han gjorde ingen modstand imens da han jo havde givet Harry lov til dette, og han havde intet imod det. Han hørte Harrys spørgsmål og smilede over det. ”Ja alt er okay” sagde han, og lod Harry fortsætte. Han nød de kys som Harry plantede ned over hans skulder og ryg hvilket fik ham til at stønne svagt hjulpet af at han samtidig blev kneppet.

Da Harry efter noget tid kom, stønnede Nik svagt. Han havde kunne lide det her. Det var længe siden de sidst havde gjort det, hvor Harry styrede. Det var rart når det skete, men Nik fortrak stadig det var ham selv som styrede mest, og så Harry en gang imellem. Han smilede til Harry, og kyssede ham blidt. ”Er du sulten?” spurgte han roligt. ”Jeg går ud efter noget til dig så du kan få noget mad. Det har du fortjent, og det har du også brug for.” sagde han, og kyssede igen Harry på munden inden han tog tøj på, og gik mod døren. ”Du kan bare blive hjemme og lave hvad du har lyst til imens.” sagde han, inden han gik ud efter mad til Harry.

Der var ikke gået så længe igen inden at der blev banket på døren. Personen blev ved med mellemrum at banke til døren vil blive åbnet.

Det var virkelig rart at være sammen med Niklaus på denne måde en gang i mellem. Han nød det altid når Niklaus tog ham, men det var dejligt at få lov en gang i mellem.
Og nu kunne han også høre at Niklaus nød det hvilket jo var det vigtigste.

Da han var kommet, havde han lagt sig ned i sengen ved siden af Niklaus med et tungt pust. Han skulle lige have vejret igen, han lå med den ene arm under sit hoved. Han gengælde kysset og smilede over det Niklaus sagde. ”skynd dig” drillede han lidt, og kyssede Niklaus tilbage, fulgte lidt efter ham da han rejste sig, men lagde sig dog ned i sengen igen. Han smilede over det Niklaus sagde med at Harry bare kunne blive hjemme og gøre hvad han ville.
Han smilede lidt frækt til ham. ”mmmh er du sikker på du tør det?” grinte han.
Han lagde sig lidt ned i sengen igen da Niklaus var gået. Han skulle lige tage sig sammen for at rejste sig. Men han fik dog rejst sig. Han fik smidt noget tøj på, og gik neden under. Han åbnede køleskabet og tog en øl ud. Han åbnede den, og tog en slurk i det, det bankede på. Han så mod døren. Hvem i alverden kunne det være?
Han grinte lidt, var det virkelig Niklaus der lavede sjov? Han gik ud til døren og åbnede den. ”Savner du mig allerede?” spurgte han i det han åbnede døren.
Han stivnede og så rædselsslagen på vedkommende, hans finger mistede grebet om øllen, der gled ud af hans finger og ned på gulvet og gik i stykker.
”hva….. hva laver de her?” stammede han med en rystende stemme. Hans hænder rystede og hans hjerte hamrede så godt at næsten et hvert væsen ville kunne høre det.

Niks far stod i døren som blev åbnet. Han så lige på Harry og hørte det han sagde. Smilte over det, men ikke på en sød måde. Harry stod med en øl i hånden, og da han tabte den sukkede Niks far. ”Er kommet for at tjekke på jer. Og få så rodet det gris op du har lavet slave.” sagde han. ”Er Niklaus hjemme?” uden at vente på et svar, gik han forbi Harry og ind i huset. I sidste ende ar han ligeglad med om Nik var hjemme. Han kunne dog se at der var visse ting han skulle få ryddet op på her igen. Især sin søn som tydeligt ikke havde holdt den træning som han havde givet Harry ved lige.

Han så på Harry og ventede på han havde fået ordnet det rod han havde lavet før. ”Og jeg kan se du er begyndt at glemme ting. Du må ikke have tøj på i hjemmet.” sagde han, og gik helt ind i stuen og satte sig i Niks sofa. Virkede fuldkommen som om det var hans eget hjem.

Hans hjerte hamrede afsted og han følte næsten at det var ved at springe ud gennem brystet på ham. Hvad lavede Niklaus far her! Han var sikker på at de var blevet fri for ham. Harrs hænder rystede og før han kunne nå at sige noget havde Niklaus far allerede givet en ordre, og trods Harry mange gange havde svoret at han ville sige manden imod og ikke adlyde hvis han mødte ham igen, så skynde han sig at sætte sig på hug for at få ryttet op.
Han så efter Niklaus far da han bare gik ind. Han så efter ham "min.... min herre er ikke hjemme" forklarede han, og havde måske et ønske om at det ville få manden til at gå.
Men nej! Han gik i stedet blot ind og satte sig.
Han fik samlet skårende op, men der var stadig vådt efter øllet, det kunne han ikke sådan lige få væk fra tæppet. Han så hurtig mod Niklaus far da han omtalte det faktum at Harry havde tøj på. "min... min herre giver mig lov.." stammede han lidt mens han blev stående nogle meter fra ham. Han kiggede ikke manden i øjnene. Han havde det allerede dårligt. Fik hele tiden flacbakc fra den tid han havde været hos Niklaus far. Hvor forfærdeligt det havde været, og hvor beskidt han havde følt sig da han var kommet hjem... hvor længe han havde brugt på at blive sig selv igen!

Han blev stående et stykke fra sofaen, med blikket i gulvet og stadig med sit tøj på. Bare Niklaus snart ville komme hjem! Han vidste ikke hvad han skulle gøre.

Han var en smule tilfreds da Harry med det samme samlede skårene op. Så kunne han dog stadig adlyde ordre. Han hørte godt, at Nik ikke var hjemme. ”Når så venter jeg bare til han kommer hjem igen.” sagde han roligt, og så på Harry som han tydelig kunne mærke på hvor usikker han var. Han hørte det Harry sagde, med at Nik gav ham lov at have tøj på. ”Hmmm.” lød det. ”Men mens vi venter på din Herre, så kom her over og gør dig lidt nyttig med din mund slave.” sagde han, og så afventende på Harry. Han vil give Harry en straf hvis han ikke adlød, ligeglad med om Harry var hans slave eller ej. I hans øjne var Harry en slave og derfor måtte han godt opdrage på Harry.

Hans blik var stadig rettet mod gulvet, og selv mandens 'hmm' fik det til at gyse, for det viste bare at han ikke var tilfreds med den beslutning. Og det ville enden gå ud over Niklaus eller Harry. Det hele rystede på ham. Hvordan kunne EN mand få ham til at gå sådan i panik! Det var jo latterligt! Men han kunne intet gøre! hans krop var stivnet, og han følte sig virkelig utilpas. Hvordan skulle han kunne klare det her uden Niklaus? Ende Niklaus far med at sige at Harry skulle gå med ham, så var han bange for han ikke ville turde trodse manden!
Og han havde da heller ikke andet end fået orderen, inden Harrys lille bitte snært af mod og viljestyrke blev glemt helt.
Han gik over til sofaen foran Niklaus far, og sank ned på sine knæ. Han rakte sine hænder frem for at åbne hans bukser med rystende hænder. Han gik gjordt det.

Han bed sig dog i læben. Han havde virkelig ikke lyst! Han kæmpede med sig selv, skulle han trodse manden? til sidst tabte han dog kampen mod sig selv, og bukkede sig ned over mandens lem. Han åbnede munden og begynde at sutte ned over hans lem. Han lagde absolut ingen følelser i, det var ikke som med Niklaus. Blot, lige på og hårdt.
Han vidste ikke hvad han skulle stille op! Han ville ikke med Niklaus far! han ville ikke væk igen. I flere uger efter han havde været der sidst, havde han været faret sammen og gemt sig hver eneste gang der bankede eller ringede på døren.
Til sidst havde de opgivet at bestille pizza... hvilket også var grungen til at Niklaus nu hentede mad til ham i stedet for at bestille det. For Harry havde været gået i panik hver gang han havde hørt nogle ved døren.

Han så på Harry som med det samme kom over og satte sig foran ham, og åbnede hans bukser. Dog kunne han mærke at Harry tøvede, hvilket ikke var godt. Men han gjorde det i sidste ende. Dog vil Harry ikke slippe fra at have tøvet. Det skulle han nok blive straffet for. Niks far tog fat om Harrys hoved, og styrede. Han fik Harry helt ned over pikken, og holde ham der noget tid. Nok til at Harry følte han næsten blev kvalt inden han stoppede. ”Du tøvede med der her kunne jeg mærke. Niklaus er blevet sløset. Glemmer at holde træning ved lige. Måske sku jeg tage Niklaus og træne i stedet.” sagde han, og overvejede det mens han styrede blowjobet.
Lidt efter kom han, og så ned på Harry for at se om han slugte eller ventede på en ordre til at gøre noget. Slugte han det ikke, vil Niks far bede ham spytte det ned af sig selv. Hvis noget landede på gulvet, vil han få en lussing.

Harry hadet det her! Han hadet at skulle side her og tilfedstille en mand han hadet! Men han var for nervøs til at trodse manden. Han mærkede hurtigt at Niklaus far tog fat i ham, og han vidste at det var fordi det ikke var vildt nok. Det var det han hade hadet allermest! Niklaus gjorde det aldrig, han tvang aldrig Harry når det galt om blowjobs! Der fik Harry lov til selv at styrre det selv!
Han gaggede flere gange. Men da han blev presset lidt, og holdt nede, kom han med nogle meget kvalte lyde. Hans krop stritede automatisk imod, og han ville prøve at trække hovedet til sig. Han fik tåre i øjene af den kvælende følelse. Da han ende lig blev sluppet og han kunne komme op og hive efter vejret, hostede han. Han fik for ikke lov til at trække vejret længe. før han igen blev styrret i blowjobbet.
Han hørte hvad han sagde om at træne Niklaus. Nej!... Han måtte blot gøre som Niklaus far sagde!
Han fulgte blot med mens han blev styrret i det her blowjob.

Da han mærkede ham komme i munden på ham, var han lige ved at synke bare for at få den klamme væske ud af munden, men kom i tanke om at han plegede at blive straffet for lige det. I stedet sad han lidt, inden han dog vippede hovedet tilbage, og åbnede sin mund så Niklaus far kunne se at han endnu ikke havde lukket munden. Han hørte dog ordren. Han så lidt ned af sig. Han havde jo stadig tøj på.
Han så lidt ned på sit tøj, og tog far i trøjens kant for at vile trække den af, men så på Niklaus far først for at sikre sig at det var okay, han kunne jo ikke så nemt spørge om lov når hans mund var fuld af sæd.

Fik han lov ville han trække den af, og lade sæden løbe ud over hans hage, ned over hans hals og bryst. Han hadet det! Ikke det med at være smurt ind i sæd, det kunne han overleve... men i denne mands!
Den eneste han havde lyst til gjorde det ved ham var Niklaus! INGEN andre

Niks far kunne mærke at Harry kæmpede imod da han ikke helt kunne få luft. Dog lod han ikke Harry fri før lidt efter for at vise at det var ham som styrede og ikke Harry. Da han var kommet i munden på Harry, så han på ham. Heldigvis for Harry slugte han ikke sæden, og Niks far var mere tilfreds. Han så på Harry som med sit blik spurgte om lov til at tage sin bluse af. ”Du må godt tage den af.” sagde han, og lod Harry gøre det. Var tilfreds med, at Harry lod sæden rande ned over kroppen. ”God dreng. Noget kan du jo huske. Men tror vi skal opdrage på dig igen.” sagde han roligt. ”Tag bukserne af også, og vis mig hvor din Herre har reb.” sagde han, og ventede på Harry vil vise det.

Da han havde fået fat i nogle smilede han over det. Han havde en plan. ”Lig dig ned.” sagde han, og ventede på Harry gjorde det. Tog så hans arme om på hans ryg og bandt dem sammen, og det samme med hans føder, så de var så Harry ikke kunne strække dem. ”Jeg skal nok gå, men du kommer ikke fri før Nik finder dig. Og husk din træning slave” sagde han, og proppede Harrys trøje ind i hans mund, og havde fundet noget gaffatape som han brugt på munden, så Harry ikke kunne spytte trøjen ud. ”Sir du noget til Nik om at det var mig, fortryder du det kraftigt slave” lød det inden han løftede Harry op, og gik ind på Niks værelse, og valgte at gemme Harry under sengen. Så måtte de se om Nik vil finde Harry, og hvor længe der vil gå og det.
Han gik derefter ned til døren, og gik sin vej inden Nik vil komme hjem.

Der gik ca 10 min inden Nik var hjemme. Han stilede maden på bordet. ”Jeg er hjemme.” råbte han, og ventede, men da Harry ikke kom blev han nervøs og begyndte at lede efter ham. Kunne fornemme en nu sendt men var usikker på hvem der havde været her. Han ledte i hele huset efter Harry. Det var svært at finde Harry med duft, da den var over alt. Han undrede sig over hvor han var, og gik ind det eneste sted han endnu ikke havde ledt, men Harry vidste han ikke måtte være der inde uden Nik var med ham. Dog tjekkede han alligevel på sit værelse. Han kunne ikke se ham, men kunne tydeligt høre hans hjerteslag. ”Harry?” han lyttede efter lyd, og valgte at kig under sengen hvor Harry lå. Harry havde ligget der i mindst 15 minuter. Hurtigt hev Nik ham ud der fra, og fjernede tapen fra munden af ham, så han kunne spytte trøjen ud. ”Er du okay? Hvad er der sket? Hvordan er det sket? Og hvem gjorde det imod dig?” spurgte han, og fjernede rebene fra Harry.

At Niklaus far i det misdste var tilfreds med at Harry huskede lidt af det var en lettelse. Han hadet at han havde sæd ned over kroppen, og at han skulle side her og opføre sig ordenligt.
Han så corkeret op da Niklaus far sagde at de måtte tage hans træning igen. Han så skræmt på ham. Og hørt ham sige at han skulle tage sine bukser af også, og skulle vise ham hvor der var reb!? Hvad skulle han bruge reb til? Han pegede mod et skab. Niklaus havde legetøj og sådan lidt over det hele, hvis nu det skulle blive nødvendrigt. det var ikke noget de brugte, da de altid gik i kælderen for at lege med tingene. Han lagde sig ned som han fik besked på, og mærkede hvordan han blev bundet. Hvad ville han gøre med Harry!?
Han strittede ikke imod, han ville ikke ende med at blive straffet.
Panikken slog dog ind da Niklaus far løftede ham op, for han var bange for at han ville tage Harry med sig!
Han var klar på at miste det hele iden! Han ville ikke overleve en tid mere os denne mand, han ville ikke kunne blive normal igen! Hvem prøvede han at narre? han var jo ikke engang normal nu! Så hvad skulle endnu en tid hos denne mand ikke kunne gøre ved ham?!

Han blev dog noget overrasket da han blev båret ind på Niklaus værelse, og gemt væk under sengen. Han så mod manden da han kom med truslen. Han gik dog, og først da Harry vidste at manden var væk, kunne han give slip på de tåre der havde siddet og truet med at komme frem. Hans hjerte hamrede, og han lå blot med hovedet mod gulvet og hulkede lysløst.

Det føltes som en evighed inden han hørte Niklaus kalde. Han prøvede på at kalde, men det var meget svært med stoffet i munden. Det for alt for lang tid, og det virkede til at Niklaus ledte over alt i huset. Endelig lød det til at han kom der ind.
Og det var virkelig en lettelse at se Niklaus ansigt da han endelig fandt Harry! da han kom ud, var det tydeligt at han havde grædt. trods Niklaus spurte ind til hvad der var sket, så Harry blot ned. "jeg....... jeg ved det ikke... jeg kunne ikke se hvem det var" prøvede han at lyve. Han var dog en forfærdelig løgner overfor Niklaus.
På hans bryst og mave vile man kunne se sædrasterne.

Niklaus så på Harry som havde ligget under sengen bundet fast. En eller anden havde været her, men hvem? Den person skulle straffes for det her.
Blidt tørrede han nogle vildfarende tåre væk fra Harrys kind. Han kunne se sæden på Harry, så der var 2 ting som var mulige. Enten var persone som havde gjort dette en fyr, eller også var det en kvinde som havde fået Harry til at komme ud over sig selv. Da han havde spurgt hvem det var, hørte han Harrys svar, og så lige på ham lidt tid. Sukkede dog stille af det, og hjalp Harry op at stå. ”Kom. Det er tid til at spise.” sagde han så og fik Harry ned i køkkenet hvor maden stod. ”Du tager bare.” sagde han roligt, og ventede på at Harry ville tage noget mad.

At Niklaus lod harry slippe afsted med sin løgn var utrolig, for selv Harry kunne høre hvor tydeligt det var at det var en løgn. Men Niklaus godtog den, han sagde ikke andet end at de skulle gå ud så Harry kunne få sin mad. Han fulgte med. Hans ben og hænder rystede, og han havde det virkelig skidt. Han satte dig ved bordet og så på maden. Han så lidt ned, og bed sig i læben.
"undskyld herre.. men.. jeg har ikke lyst til mad" sagde han roligt.
Han tænkte ikke over at han kalde Niklaus herre.
Men det som Niklaus far havde sagt med at han skulle huske sin træning foterede stadig i hans hoved.
Han havde kvalme, og var slet ikke særlig sulten. Hvorfor! hvorfor var det sket? og så lige i aften? lige nu hvor Harry endelig følte sig som sig selv igen. Han havde fået talt med Niklaus om nogle ting. og det hele var på vej til at blive som det skulle være.. og det eneste der roterede i hans hoved nu, var hvornår Niklaus far mon kunne finde på at komme igen og fjerne Harry fra Niklaus..... eller... omvendt.

Der lød pludselig en banken på døren, hvilket fik Harry til at rejse sig så hurtigt og voldsomt fra stolen at den vældede. Han bankkede hurtigt væk fra døren, og krøb nærmet ind under hovdet og gemte hans ansigt ned mod sine knæ, og holde armene over hovedet.

BLev døren åbnet var det blot en pakkemand der kom med en pakke til Harry. Noget der somme tider kom, når drengene mente der var noget Harry skulle have, og ikke havde mulighed for at dukke op selv.

Ja Nik kunne sagtens høre løgnen, men valgte ikke at sige noget til den. Han mærkede hvordan Harrys ben og hænder rystede, og spekulerede på hvad der var ske. Han vil grave i det her senere. Når Harry havde spist noget.
Dog da de var kommet ned til maden, hørte han det Harry sagde. Han sukkede tungt. ”Du skal altså spise noget. Jeg tillader ikke at du sulter.” sagde han. Han så over mod døren da der blev banket på, og så så på Harry som hurtigt havde rejst sig og gået væk fra døren. Han troede ellers at Harry var begyndt at komme fra det, men åbenbart ikke. Nik gik over til døren, og åbnede den. Så på postbudet, som stod med en pakke. ”En pakke til en Harry?” sagde han, og gav den til Niklaus. ”Tak jeg gir den til ham.” sagde han, og lukkede døren. Vendte sig rundt og så på Harry. ”Jeg har en pakke til dig.” sagde han, og gik over til Harry, og gav ham den.

At Niklaus gav ham en ordre om at skulle spise, bed han sig i læben, han havde ikke lyst til mad! Han var slet ikke sulten. Han havde derimod kvalme. Da det havde banket på døren, og Harry var løbet ind og sat sig underbordet. Han hadet det her! tanken om ikke at vide hvornår han ville dukke op igen.. eller hvor! Han kunne ikke holde det ud! Hvorfor kunne det ikke bare være overstået!?
Han hørte godt at Niklaus åbnede døren og talte med postbudet, og at det var en pakke til Harry.
Da Niklaus kom lidt ind mod ham, veg han lidt fra pakken. "hvem er den fra?!" spurgte han panisk. Hvad hvis den var fra Niklaus far? hvad hvis det var et eller andet fra ham?
Dog genkende han håndskriften, og sukkede lidt. Han tog imod den, men blev siddende under bordet.
Han pakkede den op. Det var bare nogle af hans smykker de havde fundet da de havde ryttet op i huset.
Harry boede der jo ikke mere, så hans ting var efterhånden blevet sendt til Nikalus hus, så Harry havde dem.

Han blev sidende lidt tid, inden han kom ud. Han så op på Niklaus "herre... jeg har det ikke så godt.. jeg er ikke sulten" forklarede han med et bukket hoved, mens han satdig sad på gulvet, lige nu på knæ, som han havde gjordt i lang tid når han skulle bede om noget, efter han havde været hos Niklaus far. En tydelig underkastelse.
Noget der var meget sært når man tænkte på at Harry for omkring en time siden havde ligget i sengen og taget Niklaus.
Det ville man nok ikke tro på hvis man så på ham nu.

Han så på Harry som tydeligt var meget nervøs eller bange lige nu. Selv over for pakken? Det var underligt, men Harry genkende selv håndskriften. Han fik parken, og Nik lod ham åbne den. Han gjorde intet for at skynde på Harry eller noget, og lod ham tage den tid han tog. Han hørte hans ord, og bed sig i læben. ”Jeg kan ikke lide når du ikke spiser. Men okay da. Men du tager bare hvis du bliver sulten senere.” sagde han roligt. Han overvejede lidt hvad de skulle, men kunne ikke finde på noget. ”Hvis du har det dårligt, så bare smut i seng” sagde han. ”Vil selv gøre det snart.” sagde han, da der alligevel ikke var så længe endnu til solen stod op.

Harry sad på sine knæ foran Nikalus, og hørte at han sagde han ikke kunne lide at Harry ikke spiste. Det forstod han godt. Men bare tanken om mad lige nu gav ham endnu merte kvalme.
Han nikkede da Niklaus sagde han skulle gå i seng. "Javel herre, og tak" sagde han som han rejste sig roligt, og gik mod sit værelse. Han gik forbi sofaen, og samlede sine bukser op. Han skynde sig dog at smide dem fra sig i sofaen da det gav ham kvalme at tænke på hvorfor de lå der.
Han lagde sig ind på sin seng, men uden at tage dyne eller noget på, han lå der bare. 'husk nu din træning' havde han sagt.
Burde han gå tilbage til at være en slave? ville det gøre at Niklaus far holde sig væk? Ville han så lade Niklaus være? Og Harry? han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre.

Det havde ikke været en ordre med at Harry skulle i seng. Men mere at han havde muligheden for det hvis det var det han ville. Niklaus så efter Harry som valgte at gå i seng. Der gik ikke så længe inden han selv gik i seng og sov. Der gik lidt tid inden han faldt i søvn.

Nogle få timer senere, ca kl 10:00 kom Niks far tilbage. Han vidste at Niklaus vil sove nu, og han derfor kunne træne Harry ordentlig. Han håbede ikke for Harrys skyld, at han havde sladret til Niklaus omkring det. Han fik døren låst op, inden han åbnede den og trådte ind i huset. Han havde tidligere i nat nået at udforske huset, så han havde en ide om hvor Harry sov. Han gik over til værelset, og så Harry i sengen. Han smilede ondt, og gik over og greb fat i Harry. Holdt ham for munden så han ikke kunne skrige. ”En lyd og du fortryder.” selvom han viskede det, var der ingen tvivl om, at han mente det. ”Følg med.” lød ordren, og han havde fat om halsbåndet, og fik Harry med sig uden for. Han var ligeglad med mennesker. Han så på Harry. ”Hvis nogle stiller spørgsmål, sig du selv er gået med til dette.” sagde han, inden han gik mod en park i byen. Ligeglad med, at Harry var nøgen.

Det var svært at falde i søvn, og han var i virkeligheden heller ikke vild med at lægge her alene lige nu! Måske havde han håbet på at Niklaus' og han skulle tilbringe natten sammen. Noget de havde gjordt kun meget få gange. Men de få gange havde også været dejlige.

Han sov dog endelig, og sov også tungt, ds han pludselig mærkede en hånd om sin mund. han så skrækslagen op på Niklaus' far med et panisk blik. Han hev efter vejret og viste tydeligt tegn på at være panisk angst for denne mand. Han var ikke meget for det men fulgte dog med. Burde han ikke bare kalde på Niklaus'!
Det ville jo heller ikke gå! Niklaus' ville ikke være stærk nok når solen stod højt på himmelen allerede.
Han fulgte med og så næsten bedende mod døren til Niklaus' værelse! Hvis bare han havde kunne høre dem! Og han kunne gøre noget.

Han blev hevet med ud, på trods af at han var nøgen. Folk gloede underligt på den da Niklaus' far kom trækkende med Harry. Da han fik en ordre om at han skulle sige Jan selv var gået med til det her hvis nogle spurgte, nikkede han nervøst.
Han lagde mærke til at de var på vej mod parken. "Hva.... Hva skal vi her?"stammede han mens han prøvede at lade vær med at se folk i øjnene.

Niks far elskede det. Måden shvor på Harry hev efter vejret i skræk og panik over at se ham igen. Han vidse godt at sin søn var blevet vampyr, og derfor ikke kunne komme ud nu, så derfor var det her det perfekte tidspunkt at slå til på. Midt om dagen hvor Nik intet kunne gøre overhoved.

Da de nærmede sig pakken, hørte han Harrys ord, og så strengt på ham. ”Har du glemt hvad du altid skal sige til mig?” spurgte han. Trak Harry med længere ind i pakken. ”Ned på alle fire og følg mig.” han gik et stykke ind i pakken, og satte sig ned på en bænk. Så sig rundt, og fik øje på en pige som han kendte. Faktisk var hun hans slave, og hun gik tur med hans hund. De kom over og pigen rakte snoren til Niks far, mens hun så ned i jorden. Hun sagde intet. Rex, som hunden hed, snussede til Harry, og lovrede med halen.

Harry var virkelig ikke meget for det her! Han hadet det! Og han ville bare gerne væk fra Niklaus' far. Men han turde ikke! Hvad skulle han gøre?
Han bed sig i læben da Han spurgte hvad han havde lært Harry at han altid skulle sige. "Hr..." Svarede han med bukket hoved.

Han så på Niklaus far da han sagde at Harry skulle gå ned på alle fire.
Han tøvede lidt, men gjorde det dog alligevel, og kravlede med over til hvor Niklaus' far satte sig. Han så sig lidt om, og var i tvivl om han skulle prøve at stikke af.
Han nåede dog ikke at tænke tanken til ende før der kom en pige over til dem. Først forstod han ikke hvorfor pigen intet gjorde, til ham så hende give snoren til Niklaus' far. Og han genkende hurtigt hunden.

Han bakkede væk fra hunden. Nej!! Ikke den. Han så skrækslagen ud. "N..nej!.." stammede han og ville krybe væk fra hunden.

Niks far smilede da Harry huskede hvad han skulle kalde ham for. ”God dreng.” sagde han roligt, hvilket han mente vil være en belønning i sig selv.

Da de var nået over til bænken, så Niks far roligt på Harry. Han så Harrys reaktion på Rex, og sukkede over det. ”Bliv her. Har du fået lov at stikke af?” spurgte han og så strengt på Harry. ”Hvis du prøver bliver du helt sikkert straffet. Hvis du bliver er det kun måske. Kun hvis du ikke klare denne simple opgave jeg vil give dig.” sagde han roligt, og lavede et tegn til tøsen, som straks satte sig ned. ”Din opgave er simpel. Få hende til at komme, og du bliver fri for at lege med Rex. Kan du ikke få hende til at komme inden for lad os sige 20 min, så taber du, og bliver derfor straffet.” sagde han roligt, og så på Harry. ”Du må gerne begynde.” sagde han roligt, og ventede på hvad Harry vil gøre.