På skolen i lukketid

Noah mærkede et slags slag i maven og mistede vejret. Hun hev hurtigt efter vejret. *Hvad sker der* tænkte hun og hendes øjne begyndte at skifte mellem grønne og røde. Jomfruen inde i hende begyndte mærkelig nok at grine. "Det er forsent" sagde hun til Ting Chan med et latter

Hun så lidt ligeglad ud og mumlede "Kan du ikke huske mig... Ting, hende du mødte. Jeg forstår ikke, du var da ikke sådan for 250 år siden. Du var blid som en engel, bare uden vinger" sagde hun forsigtig på så på hende. Hun holdte stadig i Noah's hænder.

Noah støtte sig opstående ved at holde fast i Ting's hænder. Jomfuren vendte hovedet med siden til Ting. "Jeg har mine grunde.." Svarede hun. "Det er jo ikke fordi jeg specielt har udvalgt nogen.." fortsatte hun med et gådefuldt smil. "Denne pige fik min sjæl ind i sig da hun lagde hånden på bogen, en hver anden engel kunne have været ude for samme skæbne.." Hun vendte blikket mod Ting. "Jeg har mistet noget og jeg har brug for en rigtig krop til at finde det igen." forklarede hun med et blankt alvorligt blik

Hun tænkte sig om *Hjælpe Noah, skal hjælpe hende* Tænkte hun hele tiden og sagde "ok, kan jeg måske hjælpe dig...? Hvis ja, så lad os komme igen" sadge huin utålmodigt *Hjælpe Noah, skal og må gøre det* Hendes hoved kørte rundt og rundt, kunne hun hjælpe Noah tilbage igen....

Jomfruen stod og så lidt op og ned af Ting med et hævet øjenbryn. "Måske" svarede hun oh så alvorligt på hende. "Jeg har mistet min røde djævle sten. Min talisman" sagde hun og gav sig til at forklare. "En af mine fok har hugget den fra mig.. jeg skulle bruge kroppen her for at finde personen og få den tilbage igen.." sagde hun med nu et lidt mere venligt blik

Hun nikkede og tænkte på den der Amor "Hmm, jeg vil hjælpe dig...
Men hvornår var det lige du mistede din talisman..?" spurgte hun og så på
hende med et venilgt blik.

Hun så lidt tænkene ud men svarede derefter. "3 dage" kort og venligt lød det fra hende. "Men jeg har brug for den inde for 3 dage igen.." Sagde hun alvorligt. "Den har en meget vigtig rolle for mig og mit folk" fortsatte hun og lavede nogle håndbevægelser mens hun talte

hun nikkede og trak sit Le frem "Ok, en rød talisman, ok... Hmm hvad var det nu.." hun tænkte sig om og startede "Visdommens Vind, hvis hvor den røde Talisman er... Føre og til det" mumled ehun. Omkrin dem blev mørkt. Lige for næsen af dem var der en slags spejl en slags. Inde i den var det som om vindene snurrede inde i det. Rundt og rundt. Ting chan så lidt på det... "Den prøver at finde det..?" mumlede hun

Jomfruen så taknemmelig på hende. "Okay, så overlader jeg det herfra til dig" sagde hun med et gådefuldt blik og Noahs øjne blev grønne igen. Hun så sig lidt omkring med et halvt forvirret blik og så sig omkring i mørket hvorefter hendes blik faldt over spejlet

"Velkommen tilbage" sagde hun glad og gik nærmest til angreb på Noah "hvor er jeg dog glad for at du er dig selv" sagde hun og skynde sig væk fra hende og så på sit arbejde. "Uhm sorry, blev bare glad" mumlede hun genert.

Hun rødmede lidt. Det var første gang hun havde fået sådan et kram af en som ikke var i familie med hende. "Tak, det er også godt at være tilbage" sagde hun lidt forvirret og kløede sig let i nakken efter med en lille latter. "Og hvad er der så sket mens jeg var væk?" spurgte hun spørgende og lagde hovedet let på skrå.

Hun så på Visdommens vind og mumlede "Jomfruen, har overtaget din krop. Men hun har en god grund. Hun har nemlig mistet en slags Talisman, og det var heldigt du lagde din hånd på billede så hun lige kunne overtage dig... Det er faktisk min skyld... men jeg prøver at rense dne" Alt det sagde hun i en vældigt fart imens hun så på Vindene. Ligepludselig gled en mørk skygge i spejlet og hun så den røde Talisman "Ok hvor er dne sååå henne" spurgte hun vindene.. De hviskede og tiskede imens Ting chan blev vildt utålmodigt.

Noah lyttede og fulgte med så meget hun kunne hun nikkede og lagde armene i siderne mens hun så sig omkring, og så lidt på hende da hun stod og talte med vinden. Hun kløede sig let i nakken mens hun tænkte. *Hvad kan jeg gøre for at hjælpe nu..* tænkte hun og så sig omkring mens Ting talte med vinden

En hæs stemme hviskede
"Fjernt er den.
I en grotte i verdens højste bjerg kæde.
Find den,
og du vil svæver over en stræde" En hvæs som lyd osm en ræv kom ud af Ting chan. Vindens snurrede vidre og hun så sur ud "hadre de gåder... Ok hvad er såååå verdens højste bjerg.... Hmm" hun tænkte sig om det liggede jo i Asien.. Hun hader gåder.

Noah gav sig til at tænke men hun huskede ikke alt for godt. "Øh.." tænkte hun og så sig tænkende rundt for sig selv med et undrende blik."Mount Everest?" Hun tog sig kort til hovedet og tænkte sig hårdt om men rystede der efter håbløst på hovedet. "Jeg har ingen ide" sagde hun med et undskylde stemme og rystede let på hovedet *Nu når jeg tænker over det, kan jeg godt huske navne på lande og sådanne ting.. men min familie er helt væk og mine gamle venner?* hun så undrede tomt op i luften mens hun tænkte

Hun tænkte på noget imens hun så på Noah "Kom" sagde hun og tog blidt på Noah's arm og hiv hende ind i en portal hun lige havde åbnet "Jeg tror jeg ved hvor det er..? Men du må ikke blive rundtosset vel..?" sagde hun og de sprang ind i portalet. Alting kørte rundt og rundt i en vældigt fart.

Hun nikkede lidt forvirret. "Jeg bliver ikke særlig tit rundtosset.." sagde hun og fulgte med hende. Hun så sig omkring og rigtig nok var det lidt svimlende men hun klarede det fint nok. Ingen tegn på opkastning ihvertfald. Hun så på Ting Chan. "Hvor skal vi hen? har du ergnet det ud?" spurgte hun med spørgene blik

Hun så ud som om hun vidste det, men det vidste hun over hoved ikke "Jeg tror det er på Himalaya bjerget, men hvilket en af bjergene ved jeg ikke..? Kan ikke huske det..." sagd ehun undskylnde og fandt en vej. "SPRING IND I DEN HUL...!!" reåbte hun og sprang ind og så sig om. Hun håbede på at Noah var sprunget med..

hun så lidt tænkene omkring og fik et lille ryg da det var hun pludselig råbte op hun så hun hoppede ind i et hul og så undrende på det hvorefter hun lige nåede at hoppe ind før det lukkede hun så sig tilbage og så derefter på Ting Chan med et skævt smil. "Hvor mange er der?" spurgte hun med hovedet let på skrå

"Mange, men godt du ikke sprang ind i en forkert portal.. Du kunne ende på norpolen" mumlede hun bange og så sig omkring. De var oppe på et bjerg top og hun grinede "så er det bare med at finde dne røde talisman ik" sade hun og vandrede ned af bjerget efter en hule.

Noah smilede skævt men nikkede en hurtig gang mens hun så sig lidt omkring og passede på hvor hun trådte så jorden ikke ville gi efter hvis hun gik ud på kanten. Hun så op i himlen og så hvor tæt det så ud som om de var på den. Med et roligt smil

Hun stønnede, de var gået ca en time... "Min ben" mumlede hun og satte sig ned "hvor pokker er den grotte henne..? Gid du stadigvæk kunne flyve eller bare mærke Talismanen" mumlede hun og så på sin le... Entet de kunne gøre, kun gå og gå og finde grotten.

Noah sukkede undskyldene og så sig omkring. hun så sig beslutsomt op i himlen og knyttede næverne idet hun lukkede øjnene og koncentrerede sig dybt. Hendes ryg begyndte at gøre ondt men hun bed smerten i sig. Hun åbnede øjnene lidt efter og de var blevet total mørkeblå som de plejede at gøre da hun follede vingerne ud. Vingerne var der desværre ikke men hendes syn blev anderledes. "Hm.." hun drejede hovedet lidt rundt og fik øje på en grotte på siden af bjerget. "Det" plejede hun ud i det blå. "der er en grotte på siden her nede" tilføjede hun derefter og så tilbage på Ting Chan med hendes dybe mørke blå øjne

HUn så overrasket ud og sagde "woow flot" sagde hun og trak i sit le frem og ramte jorden med den skarpe side. Det var som om klipperne hoppet op omkring dem og slugte dem "Her er vi så" lyd det fra Ting chan, det var mørkt men kunne kun skimte lyset "Godt gået Noah, så er det bare at finde talismanen" grinede hun og gik fremad.

Hun nikkede kort og så alvorligt rundt med sine dybe mørkeblå øjne. *Skal finde skal finde* tænkte hun koncentrere *Talisman.. talisman..* hun så sig omkring med øjnene men kunne ikke rigtig se i det hele taget. "Det kunne ikke være muligt du kunne fremstille noget lys vel?" spurgte hun nysgerrigt da hun havde læst noget om at dæmoner også kunne bedside ild kræfter