På skolen i lukketid

Hun nikkede mens hun grinte og så op på himlen." Så var det godt din mor fik lov at bedstemme! Og det er forresten et specielt navn! " sagde hun og nikkede med et smil mens hun tykkede lidt på hendes navn Ting chan.. "Det er meget flot!" tilføjede hun lidt efter med blikket på himlen. hun lod sit blik glide ned over Ting Chan da hun spurgte om det sidste og så på hende med et lidt forvirret blik før hun opfattede det. Hun smillede et lille taknemmeligt smil og så på hende. "Det ville være rigtig dejligt, med noget hjælp tak!" sagde hun og lagde roligt hovedet på skrå. Hun var virkelig glad for at have mødt Ting Chan

Hun så på hende, en mørkt skygge gled nærmest igennem hendes øjne "Hvor vågnede du op henne.. Kan du huske stedet for du ikke kunne huske hvem du var...?" sagde hun, nu var det hende som spurgten, som en rigtig pigen med leen. Hendes le fik sådan en lilla aura, som om den var parat til noget "Jeg vil godt hjælpe dig, så du kan huske hvem du er.." sagde hun med et smil og havde hoved på skrå.

Hun fik et mere alvorligt udtryk i ansigtet og stillede sig normalt med en hånd i siden mens hun så tænkende på Ting Chan og betragtede lidt hendes le ud at øjenkrogen. "Jo jeg vågnede vist op henne ved legepladsen.. eller.. lidt væk derfra oppe på en bakke.." svarede hun med en alvorlig stemme. "Jeg har været lidt rundt i byen og kigge.. men det var der jeg vågnede op.. men dog er det først nu det er gået op for mig jeg ikke ved noget om mig selv.." hun så op i himlen.

Hun nikkede og svævede en halv meter i luften "Kom.. Vi skal afsted på eventyr igen" lo hun og blinkede til hende imens hun hoppede på sin le, på sidden, som at sidde på en gynge og fløj, men stoppede og ventede på Noah "Kom Nochan" smilede hun muntre.

//Hmm Nochan håber du kan lige det :P ellers skal jeg nok lave den om ;D//

Hun nikkede alvorligt og foldede sine store sorte vinger ud idet samme hendes øjne bliv en mørk dyb blå. Hun blafrede med vingerne og fløj op ved siden af hende med et lille smil. "Let's go shall we?" sagde hun roligt og grinte lidt indvendigt over kælenavnet som hun godt kunne lide. "Nochan" gentog hun lavt for sig selv mens hun fløj lidt videre og ventede på Ting Chan skulle følge med. " jeg må komme med et kælenavn til dig senere!" sagde hun og så tilbage mod Ting Chan med et lille nik, der skulle vise det var et løfte.

//Det er skøønt! xD//

Hun smilede og blinkede en enkel gang "Godt at høre. Let's flying" sagde hun muntre og fløj "Ja, giv dig god tid. Jeg elsker kælenavne, så jeg er ikke kræsen" sagde hun mildt og fløj over husene. Hun aede blidt i hendes le, og tænkte hvad hun skulle gøre. Måske kunne hun finde Noah's sjæl, det var jo det hun og hendes le var god til, Dødens magi og sort magi, måske ville de finde en lysning på hendes død.

Noah nikkede og fløj hastigt videre ved siden af. Hendes store vinger blafrede i vinden og hun blev nød til at flyve lidt bag Ting Chan da hun ikke ville ramme hende på hendes le. Hun begyndte at tænke sig grundigt om for at finde et minde eller noget i hendes hukommelse men der kom ikke så meget frem.. *kælenavnet må jeg finde på lidt senere* tænkte hun efter og så kort hen på ting Chan hvorefter hun koncentrerede sig om at flyve og så frem for sig med et alvorligt udtryk

//sorry, skal logge -.- sees måske sener :P//

//Yes Yes see ya! *vinke vinke*//

Hun stoppede pludselig, men uden at falde "Uhm Nochan.. det her ville lyde pinligt men hvilket bakke.. Du er først" sagde hun og smilede opmuntrende. Hun så og betragte Noahs vinge, så smukke. Hun var glad for at Jomfruen ikke gjorede noget af Noah's vinger.

//Tilbage ^^/7

Hun lagde hovedet på skrå og grinte lidt da hun fløj foran Ting Chan og viste vej. "Øhm.." sagde hun efter de havde fløjet lidt tid. "jeg skulle mene det var her et sted!" sagde hun og pegede ned mod en græs bedækket bakke hvor hvis man stod der kunne se ned på legepladsen, ikke fordi den var særlig høj eller noget.. Hun begyndte langsomt at flyve nedad..

Hun flyvede nedad og tænke hvad hun skulle gøre. Da de var på jorden, begynde hendes le at få(igen) lilla aura. Hun gik lidt rundt på bakken og stoppede brat. "Var det her ud vågnede..?" spurgte hun på det sted hvor hun var, var der bare græs. Men tørt græs. Mærkeligt nok, var alt grønt, undtaget på det sted Ting chan var.

Noah landede forsigtigt på græset og så sig alvorligt omkring. Hendes blege ansigt så hen mod Ting Chan og gik hen mod hende. HUn så ned på den tøre græs og derefter op og lidt rundt. "Det må have være her.." svarede hun og så ned mod en ældre dame der sad og fodrede duer. "Jeg kan huske jeg kunne se hende, damen far stedet da jeg satte mig op" tilføjede hun og så tænkende ned mod græsset.. *huuusk.. huuusk* tænkte hun provokeret og stirrede nærmest indtrængende ned i græsset..

Ting chans hjerne kørerede for fuld skrue, skulle hun bruge dødens og sort magi på en engel.. Det var jo en prøve "Hør Noah. Jeg vil prøve at lave noget uhm Sort magi, som jeg gøre. Jeg tænkte jeg kunne åbne din sjæls sind, om den kan huske noget hvordan du blev født som engel" forklarede hun og så lidt bekymret ud "Men det er en prøve ok" sagde hun alvorligt imens hun så sig om på bakken

Noah så alvorligt på hende og kløede sig let i nakken mens hun lyttede. "Det lyder som en god idé.. jeg ved ikke helt hvordan jeg ellers kunne finde ud af det på.." sagde hun men var lidt urolig. Hun vidste jo ikke hvad der kunne ske hvis noget gik galt. "Okay, lad os bare prøve.." sagde hun bestemt efterfulgt af et sspørgende blik. "Hvad vil du have jeg skal gøre?" spurgte hun med et roligt udtryk og lagde armene over kors mens de store vinger foldede sig ind igen og hun så på ting chan mens hun ventede på svar..

Hendes mund var en stramt streg "Læg dig ned, så så skal du holde ved min hånd hele tiden, så du selv kan se hvad der sker ved dit liv. Jeg lagder som om du er død og tager din sjæl og åbner dit sjæls sind. Jeg håber selvførgelig på at det går, og ikke går galt" mumlede hun og trak sin le frem og så på Noah "Er du sikker på om du vil eller ikke har lyst" spurgte hun

Noah lagde sig forsigtigt ned mens hun lyttede videre på hendes forklaring. Hun tog fat i hendes hånd og nikkede, langsomt på hovedet da hun var færdig. Hendes ansigt vidste ingen følelser eller frygt, det var helt glat og så op på Ting Chan med de grønne øjne. "Det er vær at prøve.." sagde hun kort og træk lidt i mundvigen så et lille smil kom frem. *Jeg stoler på dig* tænkte hun og bed sig kort i læben...

Hun smilede et skævt smil "Ok, vi begynder" saggde hun med et opmuntre smil *Åh Nochan. Du skal nok klare det* tænkte hun og hun løftede den lysende le og lavede på en måde en kors uden at røre Noah. Den lilla aura smittede af fra leen mod Noah's bryst. Og åbnede en lysende hvid støv artig . Ting chan lavede en hurtigt håndtegn og rakte en hånd mod den lysende hvide støv. Det var Noah's sjæl, og nu skal de begge to ind i sjælens sind. Alt var hvidt, skarp lys kom mod dem. Ting chan holdte stram på noget. Det var Noah, hun åndede lettet ud "Så Noah, nu skal vi se hvem du er" sagde hun muntre og så et billede vise frem. Et lille barn lå på en seng. Imens en hånd strøg på barnets hoved.

Noah nikkede og lod sig støtte til Ting Chan. Det havde ikke gjort ondt på hende da det skete. Men en vis smerte følte hun nu stadig ved det. Hun havde øjnene åbne og så på billede mens hun havde munden åben. *Det må være mig?* tænkte hun og stirrede på billedet, da billet begyndte at Zoome lidt ud og man så en lille pige hende ved dør kammen helt uskyldig og så på en mand der agede barnet over hovedet. Den lille pige i dørkammen var Noah hun var ikke et sekund i tvivl om det, da hun så hende.. *men hvorfor stod hun det og gik ikke ind?* tænkte hun og så spørgende hen på sig selv i dørkammen. Hun havde kort hår lidt over skuldrene og det var helt hvidt. Hendes grønne øjne var en smule mørkkere og hendes ansigt vidste en slags frygt men samtidig også en tristhed..

Ting chan prikkede lidt til Nochan "Uhm hvad laver du der..?" spurgte hun og så lidt dumt ud. Hvorfor gik hun ikke hen til dem og var med. Mærkelig nok, så Noah sååå nuttet ud, det gøre jo alle børn men noah, så også lidt bange ud, så man fik medliden hed. Billede skiftede og nu stod der en masse børn *Hvor er hun nu henne..?* tænkte hun og prøvede at finde den lille Noah. Men hun kunne ikke finde hende, gad vide om Noah var 5 år der..??

Noah så indtrængende på billedet og trak på skulderen. "Det aner jeg ikke.." sagde hun med et lav stemme. og fik et mindre chok da billedet ændrede sig. Hun havde ikke lige været forberedt på det. Hun så på de mange børn og rystede på hovedet.. "Jeg er der ikke.." svarede hun med et skævt smil og rækkede hovedet lidt tættere på. Hun studerede alle de små børnehavebørn med et skævt smil og fik nu øje på en skikkelse bag børneflokken.. Faktisk to skikkelser. Den ene var en utydelig lille pige og den anden var en højere voksen mand. som havde hårdt fat i den lille pige.. men det var utydelig så hun kunne ikke se om det var hende. Hun så på Ting Chan.. "Kan det være mig der?" spurgte hun med lidt besværg da hun havde en klump i halsen

Hun betragte faktisk kun manden da Noah spurgte "Jeg tror det er ham fra før.." mumlede hun og så manden. Han så ikke særlig stolt ud. Billede forsvand igen. Og denne gang så man en 10 årig pige.. Men hvad lavede hun..? Det var lidt slørret billede, men billede blev mere og mere tydligere.

Noah smilede skævt da Ting Chan sagde det var manden fra før. Det kunne hun ikke selv se. *Så kan det være jeg var blevet hentet?* tænkte hun undrende. Hun så nu på det nye billede og hendes øjne blev store og hun blev bleg. Meget bleg. Hun tog den ene hånd til hovedet som hun ikke brugte til at støtte sig på da en forfærdelig hovedpine sneg sig ind på hende. *Nej.. Nej* tænkte hun og bed så hårdt i hendes læbe så det forsigtigt begyndte at bøde. "Jeg kan huske det der.." mumlede hun lavt og så på billedet med en stor frygt i øjnene og man kunne se hendes øjne flakkede.. Hun havde aldrig set så bange ud før. Billedet blev tydeligere. Det forstillede den 10 årige Noah der sad nede på gulvet og hendes øjne var store og nærmest ikke til stede, hun var i chok. Hun havde et mystisk smørret smil hen over læberne og nede på gulvet foran hende holde hun stramt fast om den 5 årig lille pige som man havde set tidligere. Hendes hænder var strammet og bundet fast til den lille piges hals.. da billedet skiftede.. Noah begyndte at ryste hun havde det dårligt hendes øjne flakkede stadig og hun så ned.. hun turder nærmest ikke at kigge op på det nye billede..

Ting chan tavs, da hun så billede. Var Noah så skrækkelig..? Hun gad ikke at spørge, det var som om hun tænkte. Var Noah ond eller bare sådan. Det kunne da ikke passe hun lige havde kvælet en pige, når hun var sød mod Ting. Endnu et billede kom hvor man så en 13 pige græde. Mærkelig nok, en 13 årig tude, det sker ellers ikke tit.