På skolen i lukketid

Noah så til sidst op på det næste billede og mærkede tårende presse på. *Det nok... det nok* tænkte hun mens hun stadig rystede. "Ting Chan jeg kan ikke.." lød hendes stemme helt i chok. hun havde glemt den mest forfærdelige ting hun nogen sinde havde gjort. Hvordan kunne hun det? Pigen på biledet var i grød og hun sad på en trappesten i regnvejer, mens hendes tåre gled ned af kinderne og hendes hænder dækkede for ansigtet.. "Jeg kan ikke" mumlede hun igen og den første tåre gled ned af hendes kind..

Hun lagde en hånd på Noah "Jeg tror der er et til billede og det er den sidste.." opmuntrede hun og fik helt ondt af hende. Hun havde måske en god grund hvorfor hun var sådan. Endnu et billede kom, og det var mere blodigt men meget utydligt "Uhnm" hun tie stille, hun ville helst ikke forskrække Noah

Noah rystede på hovedet og hendes prupiler trak sig helt tilbage da hun så det sidste billede. Hendes mund stod åben og hun var helt tavs. Billedet var blodigt meget blodigt og en næsten hel familie lå på jorden. Manden som havde været på nogen af billederne kunne man knap se ansigtet på og udover ham var der endnu en dreng som så lidt yngre ud en dame og en til man ikke helt kunne se. Noah stod midt i det med hendes store øjne som endnu engang så ud til at være i chok. Hun var endnu tavs og hendes øjne flakkede mens hun studerede billedet med hendes øjne som var i frygt. på billedet havde hun en kniv.. Noah kunne ikke tage øjnene fra billedet og pludselig bevægede billedet sig for hendes øjne. *Dø dø dø dø dø dø dø* mumlede Noah'en inde i billedet og så direkte hen på hende. Noah'en inde i billedet tog kniven op til halsen og skar.. *blod blod blod* Det var det sidste billedet da Noah var 16 år.. det var hendes død.. Noahs øjne blev fjerne og hun var stadig tavs hendes ansigt var blegt og hun stirrede blot ud i luften.. Hun vidste ikke om Ting Chan havde set det samme som hende men hun kunne nu huske.. hun huskede..

Hun så lidt på billede og vidste ikek rigtig hvad hun skulle sige. Hun så ulykkelig på Noah, over at hun havde set det. Hele hendes liv. Pludselig stod de på bakken igen. Ting chan holde omkring Noah og krammede hende "Je jeg er ked af at du fik set det du havde glemt.. Skrækkelig fortid" Trøstede hun og så på Nochan "Hør, du må havde en grund. Din far virkede heller ikke sådan en rar farmand" sagde hun i en tæntksom tone. Men hun blev så ulykkelig over at Noah var blivet chokket af det.

Noah holde stramt fast i Ting Chan. "Undskyld.. Undskyld" mumlede hun og så ned i græsset da de stod på bakken igen. Hun vendte sig om og brækkede sig ned på græsset. *Nej.. nej.. blood.. blood.. nej* det kørte rundt i hendes hovedet og hun lyttede på hvad Ting Chan sagde mens hendes hår dækkede for hendes ansigt. "Han mishandlede mig.." hviskede hun lavt. "Jeg kan huske.." fortsatte hun og kastede en gang til op.

Hun så ned. Stakkels Nochan, var hun blivet mishandlet. Måske var det en dårlig ide at hun fik set hendes fortid, sikke dog en frygtelig fortid hun havde. Det gjorede nærmest ondt at huske de billeder de så. Meget ondt. "Nochan, så så. Jeg forstår dine føleleser. Måske skulle vi ikke havde set det. Ihvert fald ikke dig. Det rammer dybt i dig, det der er sket" sagde hun bekymet og sukkede lidt. Hvad kunne hun hjælpe, hun kunne jo kun sige noget, men ikke hjælpe Noah.

Hun lyttede på Ting Chan men stod stadig med overkroppen lænet hen over græsset mens hun brækkede sig lidt mere. Nu var skaden sket. Hun ville aldrig glemme det igen og det skulle hun heller ikke. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare. Nu var det jo sket. Hun spyttede lidt væk og rettede sig op. Hun tørrede sig rundt om munden og vendte blikket tilbage på Ting Chan. Hendes øjne flakkede stadig som om hun så på et af de slemme billeder.. hun var helt skræmt og var i chok. *Jeg havde glemt... Glemt det værste og frygtligste jeg nogen sinde har gjort! hvordan?* tænkte hun og åbnede munden uden at sige noget og tog sig til hovedet for at dræbe hendes tanker en smule og også for at hindre hendes hovedpine..

Hun satte sig ned og vuggede stille ind til sig, ved at kramme hendes knæ. Hun kunne entet hjælpe.. Kun se på, og det sårede hende. Nogle af bilederne de så, mindede lidt om dengang hun var en ninja i Vietnam.. Hvor hun ikke slog andre ihjel, men slåsede bare forsjovt. Gad vide hvad grunden var for Nochan..? Alting kørte rundt i hende, hun sukkede stille og vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige til Nochan..

Hun så undskyldende på Ting Chan. "Undskyld" mumlede hun stille. hendes øjne var fraværende og man kunne ikke helt se hvad hun følte kun at hun var i chok og skræmt. Hun bed sig selv i læben. "Undskyld Ting Chan" sagde hun lidt højere. "Jeg er ked af hvis det også blev lidt for meget i dine øjne.." mumlede hun videre og så alvorligt på hende. "Men nu ved du hvem jeg er..." fortsatte hun og så dybt alvorligt på hendes stadig virkede det ikke helt som om hun var der. "Hv..is? Hvis du vil løbe væk og glemme vi nogensinde har mødtes s..å.." en trist stemme kom ind over hende. Hun havde fået en god veninde og så skulle det ødelægges ved hendes gamle minder. "Du må gerne løbe.. Løbe væk.. væk fra mig" lød en stille trist hvisken. Hendes følelser brød igennem. Hun stød med knyttede næver for at virke stærkere men alligevel brød tårende igennem. de faldt ned på græsset som regndråber. Men hendes ansigt var stadig alvorligt så det så underlig ud at tårene bare faldt ud..

Hun smilede og klapped hende blidt i håret "Hør Nochan. Tænkt lige på mig. Jeg har da selv gjort forfærdigeligt ting, med at tage sjæle af andre, som ikke skulle dø. Jeg begår fejl, men har måske en grund. Jeg vil aldrig løbe væk Nochan, du havde måske en grund til at slå din familie ihjel" sagde hun venligt og krammede hende "Men det gøre mig ondt at se du bliver såå trist" hviskede hun blidt og strøg hende i håret. Det gjorede ondt at se et andet væsnet bliver så chokket

Noah rystede og hun dækkede for sine øjne så man ikke kunne se de tåre der gled ned af hendes kinder. Hendes hvidehud fik kuldegysninger og hun fyldte en hvis varme i hendes krop. *Ting Chan ville ikke løbe væk* tænkte hun og tænkte på dengang hun var lille og altid var alene. Det hele var kommet tilbage til hende, men hun skulle nok have lidt tid før hun kunne forklare Ting Chan, hvad der rigtig var sket..

Hun nussede lidt i Nochan's hår imens hun nynnede en vemodigt melodi "Hør, alle har en grund til de ting. Og jeg ved at du må havde en grund, jeg vil blive og her, ikke løbe væk. Aldrig i livet Nochan, ligenu mangler du støtte" sagde hun mildt og smilede opmuntre imens hun nynnede

Noah tog hænderne op til ansigtet og begyndte at græde. Hun havde ikke grædt i lang tid så det var underlig for hende. Hun vendte sig mod Ting Chan og støttede sig af hende mens hun græd og lyttede til hendes ord og nynnen. *Hun ville ikke løbe væk* Tænkte hun taknemmeligt. Hun tænkte over at Ting Chan havde sagt at der havde været en grund. Selvfølgelig var der det og Noah huskede den også, men det var ikke noget hun ville begynde på nu..

Hun strøg hendes blidt i håret, frem og tilbage. På en rolig måde. Hun nynnede vidre og svajede lidt, for at få Nochan til at slappe af. Imens så hun op til himlen, hvor stjernerne var. Hun smilede lidt, hun ville hjælpe Noah, så meget hun kan. HJælpe hende, op og stå, det med fortiden skal da ikke ødelægge hendes Nutid og fremtid.

Noah rystede stadig men begyndte efterhånden at slappe mere af. *Ting Chan jeg forstår sig ikke.. men tak* tænkte hun taknemmelig og begravede hendes hovede ind til hende og lukkede øjene mens hun lod sig falde til ro.

//sorry den lange ventetid og at jeg ikke har svaret så hurtigt, har haft ret så travlt irl -.-'//

Hun vuggede stille til side. Hun vidste faktisk hvor svært hun havde det. Hun vidste bare ike hvordan hun skulle hjælpe. Måske var det en god hjælp bare at være hos Nochan "Hør.. Skal vi gå indefor, i skolen og gå hen til cafeterie" spurgte hun mundte og så på hende. Hun smilede lidt "Skal nok ligge nogle små guldklumper på disken, så de ikke bliver snydt" lo hun hjerteligt.

//Jeg undskylder også. Havde slet ikke set emnet. Men håber du nu at du kommer på igen ^^//