På skolen i lukketid

Hun nikkede og sagde "men som jeg har hørt og læst om talisman skal man finde dne i mørke, forstår du. Hvis jeg bruger ilden nu, ville det være svære at finde den... Men så er det at jeg ikke kan huske en skid hvad der stod i bogen" grinede hun og klørede sig i hoved "men jeg ved man skal finde den i mørke" sagde hun og prøvede sig frem.

Noah nikkede forstående mens hun så sig omrking. HUn gik lidt længere ind i grotten og så ned på de forskellige sten. Store og små hvor den måske kunne ligge nede i mellem. Hun smilede skævt oh bedd sig let i læben da hun ikke selv rigtig kunne huske noget fra bogen af

Hun blev lidt bange og mumlede "vi har ca fire timer tilbage....
Åh nej det her går ikke" Hun vandrede frem og tilbage uden at ane
hvor den røde talisman er..? Hvor skulle sådan en sten dog være henne..

//Frygtelige ked af det.. Glemte at skrive jeg skulle til en skole rejse på fire dage... Sorry jeg ikke har svaret på emnet -.-//

Noah smilede skævt. HUn gik længere ind i grotten. "jeg prøver lige at gå helt ind.." mumlede hun mens hun bevægede sig dybere ind. Hun så til alle sidder med hendes dybe mørkeblå engle øjne. Hun så ned på jordern mens hun tog forsigtige skridt. *Hvad hvis den nu ikke engang er på jordern?* tænkte hun og bed sig let i læben mens hun drejede blikket lidt rundt i grotten

//Det gør ikke noget! //

Hun fylgte efter Noah og lagde sin håndflade på væggen "Hvis mig hvor den talisman er... Bare hjælp mig..." mumlede hun og omkring hendes hånd gløde der mørke grønt lys, som omridsede hendes hånd *Hvorfor skal vi hjælpe dig.. Vi sover jo* Hviskede jorden *Hey bare hjælp os, Jordens kraft, lån mig dog jeres kræft* tænkte hun surt og så på væggen... Der blev lidt stille *Spørger pigen hvor den her......* Ting chan drejede hoved mod Noah og tænkte *Aha, måske hendes særlige evne* tænkte hun og vinkede Noah..

//puu godt ^^ men er tilbage.//

Noah så sig tilbage da hun ikke hørte Ting Chans skridt bag sig og så sig over skulderen. Hun havde ret i at hun var standset og stod og betragtede hende lidt før hun gik hen til hende med et undrende blik. "Hvad er det?" spurgte hun nysgerrigt og fjernede kort pandehåret fra hendes stadig enge dybe blå øjne..

//Undskyld!! Nu har det seriøst været mig der har været væk og det er fordi jeg har haft noge prøver i skolen og alt så noget så det tog mig rimelig land tid inden jeg kunne komme på og svare virkelig undskyld! :(//

Hun så lidt på væggen *Spørger hende....* Sagde væggen *Ja, det kan du skam sige* tænkte hun utaknemmelig og så på Noah "Uhm, kan du mærke en varme..? Hvis ja, så prøv at mærke den" sagde hun venligt og så på hende. Måske hjalp det, måske kunne de finde det...

//gøre ikke noget ^^ bare du er på ;D//

Noah så undrende op i loftet og lukkede forsigtigt øjnene mens hun koncentrerede sig over hvor den varme følelse kom fra. Hun rettede hovedet ned igen og begyndte at gå hurtigere ned i grotten. "Den her vej" mumlede hun mens hun hastede sig videre. Hun stoppede op da de nåede et vis sted hvor vejen delte sig hun så skiftevis på de to veje mens hun ventede på Ting Chan skulle nå op til hende..

Hun betragte den skille vej. Hvorfor gik Naoh ikke...? Hun kunne jo godt finde hende, hvis hun bare gik vidre "Når men, hvor hen så.? Ellers skal vi skilles, og det er ikke sjovt" sagde hun kækt, men smilede da. Måske havde jorden ret. Måske kan Noah finder talisman.

Hendes dybe blå øjne så fra side til side. "Det behøves ikke" sagde hun stille og vente hovedet mod hende med et skævt roligt smil. "Jeg føler noget den vej, men er ikke helt præcis sikker på det er talismanen eller noget andet" tilføjede hun efter og så tilbage på vejen mens hendes ene pegefinger pegede mod den venstre gang

"Lad, os da gå så" sagde hun venligt og gik den vej "men jeg tror også det er den vej... Tehe, fordi du tror på det" sagde hun venligt og drejede sig så hun så på hende.

Hun bed sig let i læben og mærkede en let varmen inde i sig, det var første gang her i det her sted hun havde mødt en som var så venlig mod hende. Hun begyndte at gå og fik sit alvorlige udtryk tilbage mens hun koncentrerede sig dybt om af føle varmen fra talismanen..

hun stoppede og så på den "Hmm Uhm Naoh, hun sagde en rød talisman ikke..?" spurgte hun lidt bekymrene da hun så den. Men den var ikke rød. Den var nemlig går. De var noget til en ende og der var den. Men den var ikke rød, en var sten farvet. Hun bankede lidt i væggen og rokkede talismanen ud, hvorfor var den ikke rød... Hun ville så gerne hjælpe Noah, så hun kunne havde sin kræfter igen. Nej, det kan ikke passe, har de måske gået den forkert vej. *Nej nej nej* tænkte hun trist og faldt på knæ.

Hun så ned på hende med et halv trist udtryk. Det kan ikke være det! der må være noget andet! hun så sig lidt omkring med nogle hurtige bevægelser men efter lidt blev hendes øjne grønne igen. Hun så ned på den grå talisman med et skævt smil, men kunne ingen varme mærke nu. Hun lagde nu mærke til øjnene var skiftet tilbage. *Hva' nu?* tænkte hun halvt irriteret og drejede sig rundt for at finde et hint. "Kan det være en formular eller noget i den stil man skal sige over den?" spurgte hun og bed sig let i læben mens hun så ned på Ting Chan

Hun sukkede "Hvorfor glemte vi bogen....." sagde hun opgivet men fik en ide "Her, tag den lige, og hold den.... måske virker det når du holder den" sagde hun venilgt og gav dne til Noah *Please, jeg beder dig, for himlens skyld,det skal virke* tæntke hun og lukkede øjnene,s om om hun bad til gud. Hun ville virkelig hjælpe Noah

Hun så på hende da hun fik den stak i hånden og alt blev sort om hende. *Hvor er jeg?!* tænkte hun irerterret. Hendes øjne var blevet røde og jomfruens stemme kom frem. "Åben dine øjne mit barn" lyd hendes stemme kærligt

Hun smilede og satte sig ned og betragte hende *Kom nu, Du kan godt Naoh, du får dine kræfter igen* tæntke hun blidt og betragte atl hvad der ville ske nu.

Noahs krop stod rettet op med talismanen i sin venstre hånd. "Tak fordi du fandt talismanen men nu min kære dæmon" sagde jomfruen stadig med den lige så kærlige stemme. "Du skal nu gå tilbage hen til den anden grotte.. der vil du finde en stav du skal kombinere din stav med din le og komme tilbage hertil.." fortsatte jomfruen med et lidt mere alvorlig tone. Noah så stadig sort, der må ske noget udfra men hvorfor kan jeg ikke se noget! hun blev lidt irretieret på sig selv men håbede at Ting Chan kunne klare hvad end der skete der ude..

Hun så lidt mærkverdigt ud, men hun gjorede hvad hun sagde og sprang afsted. Hun løb og løb, de var så tæt på. Hun drejde hurtigt ind i venstre gang. Men hvordan skulle hun kombinere hendes le og staven. Hun så staven for sig. Den var næsten svært at se. Den var brunt, imens hun så på den. Hun rokkede den lidt så den blev lyst. "Ok, nu til min le...." tænkte hun og så på leen. Hun nussede den først og løb tilbage. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hendes le var jo af mørks magi, men staven måtte være lyst magi, fordi det var en engel der havde den. Hun løb tilbage og stønnede lidt da hun så Noah "Uhm, ok. men hvad mener du med at kombinere med min le..?" spurgte hun og pudstede og stønnede

Jomfruen så tilfreds på Ting Chan med det røde øjne. "Kom med staven.." beordrede hun med en rolig stemme. hun rakte ud efter staven med den anden hånd som var fri mens hun havde et følelsesløst ansigt udtryk.

Hun skulle til at give hende den men stoppede lidt og så forpint til hende "Lover du, at du... du er væk fra Naoh's krop, og hun får sine kræfter igen" spurgte hun forpint. Hun ville se Noah glad igen, med sine nye kræfter. HUn skulle ikke være bange for sine hellige kræfte, hun burde være glad. Og det skal hun være og Ting chan vil hjælpe hende, alt hvad hun kan.

Jomfruen tog hånden til sig og så undrende på Ting Chan. "Hendes kræfter vil vende tilbage men.. jeg ved ikke hvordan det vil ramme hende psykologisk" sagde jomfruen mens hun skævede kort. "Hun dør ikke, det lover jeg" fortsatte hun. "Men spørgsmålet er om hun forandre sig personligt, hun har klaret det fint indtil videre men jeg har ikke prøvet at forlade hendes krop rigtig før, jeg har været i hende siden hun døde og kom her til.." fortalte jomfruen og så alvorligt på hende igen da hun rakte hånden frem mod staven igen. "Tør du give mig staven?" spurgte hun med en kærlig rolig stemme..

Nu blev hun dum i hoved. Havde været inde i hende hele tiden.. Men, hvad nu hvis Noah bliver anderledes, ville hun mon huske hende... Ville hun huske at hun havde hjulpet hende. Ville Noah nogen side huske hende. Hun sukkede og gav hende staven og mumlede "Gør hvad du ville. Jeg vil bare havde at NOah bliver glad igen" hvisked ehun

Jomfruen nikkede. "Godt valg" mumlede hun og tog i mod staven. Noah løftede staven og lavede en slag bevægelse med det. talismanen lyste nu rødt og fløj op i toppen af staven og satte sig fast. Jomfruen kom ud af Noah's krop og så gennemsigtig foran Ting Chan. "Tak min søde ven, du har redet mit folk og jeg" sagde jomfruen med en kærlig stemme og døsede hen med vinden. Noah faldt sammen ned på jorden og tog sig let til hovedet mens hun stødte sig halv siddende med den anden hånd i jordern