So quiet..(xxx)

Det tvivler jeg ikke på Hazelin. Men lad os nu fejre at de er tilbage. Tid har vi masser af. Vi kunne jo nyde lidt musik og en dans? Bach! Musik!

Bach kom ind og begyndt at spille på klaveret der stod i hjørnet. Han startede med at spille noget klassisk i et roligt tempo. Khá tog fat ved Hazelin og begyndte at føre hende rundt i en vals. Khá så hende i øjnene, mest af alt for at læse hende. Hvordan mon hun ville ende ud?

S selv djævle kan nyde selv de mindste glæder hvis blot man lader dem

"Godt du ikke tvivler på det. Musik og en dans lyder som en god måde at fejre det på.. Det vil jeg gerne være med til"

Hazelin så på Bach der kom ind og begyndte at spille på klaveret. Hun smilte lidt for sig selv, og strøg det blonde hår væk fra øjnene og om på ryggen. Da Khá tog fat om hende, smilte hun og fulgte ham blidt med rundt. Hun mødte hans blik, og som alle andre gange sænkende hun det ikke. Hun var ikke bange for ham.

"For min skyld, må du nyde så meget du vil"

Et svagt grin slap fra hendes læber.

Det kan være de vil passe haven for mig? Den sidste gartner kom lidt galt afsted da han forsøgte at stjæle fra haven. Jeg har brug for nogen jeg kan stole på, da det jo er et særligt sted for mig. Det er helt og holdent op til dem selv men når de først har sagt ja, forventer jeg at de bliver ved med deres opgave indtil vi bliver enige om at den skal ophøre

Khá stoppede op og bukkede ærbødigt for hende hvorefter han viste hende hen til en stol igen. Han satte sig igen på sin egen høje stol og kiggede ned mod hende og tændte lysene med en klar blå flamme

De behøver ikke svare med det samme, men jeg vil vente spændt på deres svar

"Mener du virkelig det? Jeg vil med glæde passe haven.. Jeg kunne aldrig finde på at stjæle fra dig.. Slet ikke når det er et sted der betyder noget for dig. Men fortæl mig.. hvad går det ud på? jeg ved jo godt at jeg skal sørge for der er pænt at se på.. Men skal jeg lave nye blomster eller sådan? det bare rart at vide hvad jeg må og hvad jeg helt sikkert ikke må"

Hazelin stoppede op samtidig med ham og smilte lidt forsigtigt. De blå øjne glimtede kort nysgerrigt, inden hun fulgte med ham hen og satte sig på den anden stol. Hun ville gerne passe haven..

"Mit svar er ja.. så du behøver ikke vente spændt for længe"

Det indebærer at passe de planter der allerede er der, men du må gerne tilføje blomster eller deslignende men træet skal kun passes. Det er det eneste der skal holdes som det er nu. Straffen vil blive hård på måder du ikke kan forestille dig. Men der udover må du gerne tilføje planter eller blomster. Apropos. Bach! to glas af Matthew's Tårer

Ikke længe efter kom Bach ind med to små glas med en gylden væske i. Det første glas på sat ved Khá og det næste ved Hazel. Bach bukkede ærbødigt og gik stille ud igen

Dette er en likør lavet på nektaren fra de blomster der allerede vokser der inde. Egentlig bryder jeg mig ikke om det rent men håber det behager dem.

Khá tog en lille flaske frem med en meget mærk rød væske og dryppede 3 dråber ned i sit eget glas inden han smagte på det. Hans øjne blussede kortvarigt op

"Det er fint for mig.. jeg kunne godt tænke mig at finde nogle specielle blomster til den nemlig.. Jeg lover ikke at røre ved træet. Det skal nok forblive som det er nu, det skal jeg nok sørge for. Men sig mig.. må jeg sætte blomster ved træet? det tror jeg ville være pænt"

Hazelin så hen imod Bach da han kom ind til dem. Virkede lidt nsygerrig omkring væsken, og så derefter tilbage på Khá. Hun virkede dog samtidig glad for at han gav hende det ansvar at passe hans have..

"Åh jeg er ikke specielt god til sådan noget er jeg bange for.. men det kan vel ikke skade at smage.

Et svagt smil hvilede på hendes læber, inden hun langsomt smagte på det. Hun virkede tænkende inden hun nikkede lidt.

"Det.. lidt stærkt.."

Hvis de mener det kunne være pænt så gør de blot det. Hvem ved måske ender jeg med at kunne lide det. De kan rolig smage, der sker ingenting. Det bliver lavet rimelig stærkt for dem der har besøgt mig og skulle smage det, kræver varme i kroppen.

Khá tog selv en lille flaske frem med en mørk rød væske i og hældte lidt i sit eget glas. Væsken føltes ubehagelig. Den lugtede ikke eller noget som helst men noget føltes forkert ved den, men man kunne ikke undgå at blive draget lidt af væsken

Håber det smager godt

"Jeg vil gøre mit bedste for at du kan li det.. det er jo dit hjem, så jeg er nød til at gøre så du kan li det. åh på den måde, det forklare hvorfor det er så stærkt.. er det kun.. ja folk der er døde der komme her? og er det alle nogle du styre?"

Hun så nysgerrigt på ham og smilte lidt forsigtigt til ham. Hun kunne godt li at han fortalte hende sådan nogle ting. Hun tog en tår og smilte lidt for sig selv. Det var ret stærkt.. men det gjorde ikke noget.

"Det smager fint ja.."

Hazelin så tænkende på ham som han snakkede. Hun kunne da godt forstå at folk ville finde det skræmmende, men af en eller anden grund fascinerede det hende bare, at han kunne alle de ting. Ting hun ikke helt forstod til fulde endnu.

"Jeg forstår.. men du behøver ikk frygte jeg ikke kommer igen.. som du kan se er jeg meget nysgerrig af natur, så medmindre du direkte skader mig fysisk eller psykisk, burde jeg ikke have en grund til at blive væk."

Hun smilte lidt til ham.

Et smil formede sig mere og mere hos den gamle troldmand. Hendes dedikation til ham var fantastisk. Det var ikke længere fordi han havde noget hun ville have eller hun frygtede ham. Det var rent og skært fordi hun respekterede ham og han fascinerede hende. Det var nok også en af de ting der gjorde at han var så fascineret af hende

Gang på gang fascinerer de og overrasker mig. De tilsidesætter deres frygt for mig, og vil hjælpe mig med at bevare mit minde om et liv jeg en gang havde.

Khá gik hen og holdte hendes hånd let.

Første krav som din mester vil være at du skal beslutte dig for en ting jeg kan gøre for at betale dig tilbage for den helt unikke gave du har givet mig

Hazelin så blidt på ham da han smilte. Hun havde kun set ham smile ganske få gange, men han havde jo også sagt at han ikke havde smilet rigtigt længe. Det gjorde hende faktisk smigret at hun kunne få ham til at smile. Det var ikke en hemmelighed at hun var fascineret af ham, og det ville hun gerne have at han vidste.

"Fascinere jeg dig? det kan jeg ikke tro.. Jeg er bare glad for at du lader mig komme her.. og lære mig så meget.. viser mig ting.. Jeg er ikke bange for dig.. men jeg respektere dig"

Da han tog hendes hånd, smilte hun blidt og holdt om hans.

"En ting?.. åh neij.. jeg bryder mig ikke om at bede om ting.. Men.. jeg ville gerne.. Bruge det værelse du har givet mig.. Fast.. alsa blive her.. hvis jeg må"

Hun tav lidt.

Ja selvfølgelig fascinerer du mig. Det er ikke mange der vælger at bruge tid sammen med den udøde djævel eller takker ja til hjælp fra en. En borg fyldt af udøde byder jo ikke ligefrem til gæster. Og hvis jeg kan hjælpe dig med kontrol af dine evner eller dig selv, så beviser jeg ligesåvel at jeg er andet end ondskab

Khá lagde den anden hånd på hendes og klappede lidt imens han smilte endnu mere og grinte endda en lille smule. Man kunne høre på latteren at det var glæde. Han kiggede dybt i hendes øjne. Hans ansigt var så tæt på hendes at man kunne se det røde skær fra hvad der var hans øjne på hende

Værelset er du allerede blevet lovet så det kan det ikke være. Det skal være noget ganske særligt. Kig dybt ind i dig selv. Et sted der inde er der noget ganske særligt jeg kan hjælpe dig mig. Noget du ikke normalt set snakker om. Jeg vil give igen for den særlige gave du har givet mig og fortsat giver

"Neij.. jeg er vel bare lidt mærkelig på det punkt.. Jeg ved ikk.. Alt ved dig fascinere mig.. og jeg har aldrig oplevet den form for imødekommenhed du viste mig, ingen har nogensinde været så hurtig til at ville hjælpe mig. I mine øjne, er du ikke ond.. jeg er ikke i tvivl om at du kan blive det, men lige nu er du det ikk"

Hazelin smilte blidt til ham og lod ham klappe hendes hånd lidt. Da han så grinte kunne hun heller ikk lade være med at grine lidt. Han virkede så glad.. og den side af ham gjorde hende glad. Hun mødte hans blik, da hun så op og smilte en anelse. Der var noget specielt over ham.. noget der gjorde at hun var tryg.

"Åh Khá.. Du har jo allerede gjort så meget for mig.. Du hjalp mig til at slappe mere af omkring ild.. Kan du.. fjerne ar? Jeg har ikk haft den bedste fortid.. og hvis du kunne det.. kan jeg måske komme videre og blive bedre til at forsvare mig selv.."

En mester der ikke kan se udover at hans elev ikke forstår, er selv ignorant. Det er en opgave vi begge vokser med. Jeg viser dig kontrol så du mestrer dig selv og kan hvile dig selv og du viser mig en lige så særlig, hvis ikke mere. En rose skal passes før den virkelig kan blomstre

Khá holdt sin hånd ud og dannede igen en blå flamme. Den formede sig til at være en rose der sprang ud i fuld flor. Imens rosen drejede rundt i hans hånd, åbnede han hendes ene hånd og satte rosen ned i hendes. Han regnede stærkt med hun forstod symbolikken i den handling.

Denne rose er dig. Og jeg er meget glad for du har valgt mig til at få dig til virkelig at blomstre Hazelin. Jeg er beæret

Khá bukkede for hende og lod hende holde rosen lidt endnu

Hazelin så ham blidt i øjnene og smilte lidt for sig selv. Han behandlede hende så pænt.. det var rart at han var sådan, for det gjorde at hun ikke var bange for ham.. bange for hvad han kunne gøre ved hende.

"Du smigre mig.. "

Denne gang blev hun ikke bange for den blå flamme, hun trak sig ikke en gang en smule tilbage, men betragtede den bare. Hun smilte lidt ved synet af rosen og lod ham åbne sin hånd. Hun betragtede rosen som den nu stod i hendes håndflade. Den var ganske smuk faktisk.

"Det var sødt sagt.. selvom den nu er meget smukkere end jeg.. Men jeg er glad for du vil hjælpe mig.. jeg kunne ikke have valgt bedre"

Hun lænede sig hen og kyssede ham kort på kinden.

Det er skam ikke smiger kære Hazel. Det er sandheden som jeg ser den. Det er bare et spørgsmål om at du skal vænne dig til komplimenter der er oprigtige. Ligesåvel som jeg skal vænne mig til tanken om at et væsen som dig overhovedet overvejer tid sammen med en djævel som jeg

Khá var selv smigret over hendes ord. Ingen havde før været så hengivne siden Matthew's mor. Da hun kyssede ham på kinden røg koncentrationen og rosen forsvandt lige så stille.
Det var en meget uvant fornemmelse for Khá

Du er smukkere end rosen i mine øjne

"Jeg ved det godt.. jeg er bare ikke god til at tage sådan nogle ting.. Når de er så søde.. Jeg er bange for at blive sårbar.. Men hvis du kan vænne dig til at have mig her omkring.. og at jeg kan li at bruge tid med dig, så kan jeg vel også vænne mig til at du siger søde ting om mig.."

Hazelin grinte lidt forsigtigt og bed sig en anelse i læben. Hun holdt meget af Khá.. kunne godt li at han var som han var overfor hende.. og hun nød at tilbringe tiden med ham. Da rosen forsvandt så hun op på ham.

"Gjorde jeg noget galt?"

Hun virkede usikker. Men smilte så da han komplimenterede hende.

"Tusind tark.."

Nej ingenlunde. Men ingen har kysset mig siden jeg blev det væsen jeg er nu. Mit fokus forsvandt bare da du kyssede mig. Jeg nyder skam dit selskab. Det bringer lidt liv til de gamle haller

Ved den kommentar kunne Khá ikke selv lade være med at grine

Jeg giver dig skam de komplimenter jeg synes du skal have. Du er hvert et ord værdig. Jeg siger aldrig noget uden at mene det.

Hun var en fantastisk skabning. Unik, smuk og helt uskyldig. Og så det faktum at Khá ikke forstod hende. Hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Og hvorfor hun ikke var bange. Khá kunne ikke lade være med at rømme sig da han sagde:

Hvad.... hvad fik dig til at kysse mig? Jeg er jo et monster

"Åh det må du undskylde.. Jeg elsker at være her, det virkelig dejligt at du ser sådan på tingene.. Jeg nyder at se stedet og opleve ting her.. lære nye ting.. og bringe liv til dine gamle haller"

Hun så smilende på ham.

"Virkelig? jeg er aldrig blevet komplimenteret på den måde før.. Uden at man ville have noget for det.. tusind tark.."

Hazelin så ham længe i øjnene og bed sig en anelse i læben. Hun holdt utroligt meget af ham. Og egentlig ville hun helst tilbringe sin tid her, sammen med ham. Let strøg hun hånden gennem sit hår og lyttede til ham.

"Du ikk et monster i mine øjne.. jeg er rigtigt glad for dig Khá.. og jeg ser dig som jeg gør.. selvom du siger du er sådan.. så du ikke et monster.."

Hun var i sandhed unik. Men hvorfor havde hun den effekt? Khá blev nærmest frustreret over at hun kunne det Men det var også rart. For hun så ham virkelig ikke som et monster, men bare som en der er speciel.

Jeg vil give dig hvad du vil have og jeg vil vise dig det du vil have og du er velkommen så længe du overhovedet ønsker det min kære. Du har genoplivet mit håb om at blive accepteret. Så du lærer mig lige så meget

Khá strøg hånden let hen over hendes lyse hår og kiggede hende dybt i øjnene og så sand hengivenhed og for første gang i flere hundrede år kunne han mærke sit hjerte

Hazelin så ham blidt i øjnene, og lod hovedet glide på skrå. Mange så ham måske som et monster, og mange var sikkert også bange for ham. Men ikk hende.. hun holdt bare af ham. så personen bag det skræmmende ydre.

"Det jeg glad for.. jeg vil virkelig gerne blive her sammen med dig.. Og jeg er meget glad for at jeg også hjælper dig.. selvom jeg ikke helt forstår at jeg kan hjælpe dig med noget overhovedet."

Et svagt smil spillede på hendes læber da han strøg hånden gennem hendes hår. Hun kunne faktisk godt li det. De havblå øjne mødte blidt hans røde.

I flere hundrede år har jeg stået alene. Min position måtte jeg kæmpe mig til. En konstant tilværelse som jaget vildt. Den ene inkvisitør efter den anden ville brænde mig for mine forbrydelser. Men du har lært mig at mine følelser ikke var væk men bare glemt. Du fik mig til at huske, den del af mig der stadig var menneske

Det var magi på en helt ny måde. Hvor var hun smuk når hun smilte til ham og lagde hovedet på skrå.

Han kærtegnede hende let på kinden imens han sagde:

[/i]Du er som en rose. Jeg er bange for at min berøring for dig til at visne[i]

"Jeg er glad for at kunne hjælpe.. når alt kommer til alt.. betyder det meget for mig hvad du sys og jeg holder utroligt meget af dig.. Hvis jeg kunne blive her altid sammen med dig ville det betyde alt. Du har lært mig at forstå så meget.. og jeg respektere alt ved dig"

Hun kunne godt li at han rørte ved hende, det var en dejlig følelse. Og den gjorde hende varm indeni.

Langsomt stilte hun sig tættere på ham.

"Det skal du ikke være bange for.. Jeg visner ikke.. og jeg kan li din berøring.."

Hazelin min kære? Du vil altid være velkommen i disse haller. Mine arme vil for altid være åbne for dig. Du er den første der nogensinde er kommet så tæt på mig siden.... Matthew....

Man kunne se at bare det at nævne Matthew's navn gjorde ondt på ham. Skylden over hvad han havde gjort tyngede ham stadig voldsomt. Det burde ikke være muligt men langsomt faldte en tåre ved Khá's ene øje.

Nu gør jeg noget som jeg aldrig har gjort før og jeg håber du kan tilgive mig for det.

Khá lagde begge sine arme om hendes skuldre og kyssede blidt hendes ene kind

Igen jeg beklager hvis det har forvoldt dig gene