So quiet..(xxx)

Hazelin smilte kærligt til ham og sukkede glad. "Well.. jeg er kun glad for at du var så nem at fange, du kunne bare sende Bach efter mig du ved han skræmmer mig" smilte hun drillende og kyssede hans kind.

Han kyssede hendes hånd hvilket fik hende til at blive en smule genert, som hun altid blev. Hun holdt blidt om hans arm og smilte til ham. Hun var virkelig glad for at han var som han var, overfor hende. "Jeg vil med glæde gå med dig min skat" smilte hun og nussede hans arm. Hun flettede deres fingre inden hun fulgte med ham hen af havestien. Sammen med ham kunne hun ikke finde bedre at lave, hun nød at gå her med ham uden at tænke på andet.

svagt smilte hun og så kort væk fra ham. "Jeg forlader dig aldrig.. jeg kan ikke forestille mig en verden uden dig ved min side min elskede.. Du har helt ret, det er kun dig jeg elsker.. jeg elsker ikke dine penge eller noget andet, men dig.. jovist er det andet fint nok.. Men det betyder ikk noget for mig" hviskede hun blidt og så ham intenst i øjnene. Han kendte hende bedre end nogen anden gjorde, og det var betryggende at vide.

Hver gang han kyssede hende på halsen smilte hun for sig selv og rødmede lidt. Hun grinte stille og strøg hans arm ganske let. Der var noget over ham der skabte en indre glæde og ro i hende, og det føltes fantastisk. De nåede balkonens dør og han bad hende lukke øjnene, hvilket hun gjorde. hun bed sig spændt i læben og fulgte med ham derud.

Lyden af noget der blev åbnet fik hende til kort at virke lidt undrende. Duften der bredte sig gjorde hende helt skør. Sikke en fantastisk duft, aldrig havde hun duftet noget der mindede om dette. Men hvad det var kunne hun ikke finde ud af.

Hans stemme brød stilheden og hun åbnede langsomt øjnene som han sagde at hun måtte.

Den lille flaske var virkelig smuk og hun forstod nu at det hun havde duftet, var en parfume. En han havde lavet til hende. Og det fik hende til at smile. Hun kyssede ham længe og ømt inden hun slap hans læber og så ham i øjnene. Han var nu noget af det mest fantastiske.

"Hvor er du dog fantastisk."

Han havde altid haft en svaghed for når hun bed sig forsigtigt i læben. Det betød altid spænding. Og det kunne være mange former for spænding men altid noget godt. Og tanken om det var på grund af ham var berusende i sig selv. En hver for at gøre hende tilfreds og lykkelig var berusende. Fordi det var hende. Han havde gjort mange glade og mange fyldt af frygt gennem tiden. Intet nåede i nærheden af hende.

Han var nærmest lige så spændt som hende over om hun kunne lide parfumen han havde fået lavet til hende. Den skulle fange essensen af alt hun kunne lide og alt hvad han kunne lide hende. Og hendes reaktion fortalte ham at det lykkedes. 

Han gik om bag hende og holdt hende om livet imens han hurtigt bed hende i øret og hviskede: Jeg er glad for du kan lide den. Navnet på den afslører delvist hvad den hemmelige ingrediens er. Det er fra luften mellem vores læber fra vores mest lidenskabelige kys. Det er derfor den virker lige så kraftfuldt på mig. Intet kan gøre dig mere smuk og berusende end du allerede er, men du skulle alligevel have en helt unik gave. Når du nu har valgt at kalde dig min kone


Han vendte hende imod sig og smilte inden han lukkede sine øjne og kyssede hende ømt og inderligt. Endnu et af de kys han aldrig ville have stoppede. Han hviskede næsten lidt drilsk til hende: Man fristes næsten til at sige den gør mig næsten lige så lidenskabelig som du gør min kære men det er der ingenting der kan. Jeg elsker dig mere end natten elsker månen

Hazelin smilte kærligt til ham og kyssede ham længe og ømt. Det var sådan en dejlig følelse hun fik indeni når han kiggede på hende. Som om der ikke var andre end de to i hele verdenen lige nu. Aldrig havde hun oplevet at nogen kunne få hende til at føle som han kunne. Heldigvis. Ellers havde hun måske aldrig mødt ham. Sikke megen kærlighed hun var gået glip af så.

Det var en fantastisk parfume han havde fået lavet til hende, og hun følte sig helt heldig over at han overhovedet gad at gøre sådan noget for hende, for han behøvede jo ikke. Det var det gode ved ham, han gjorde som han ville.

Som han gik om bag hende og holdt om hende, for derefter at bide hende i øret grinte hun ganske let. "Du forkæler mig sådan Connor.. hvad har jeg dog gjort for at fortjene alt det her? en dejlig mand der gider bruge tid på mig.. En der stoler på mig, jeg føler mig så utroligt heldig. det håber jeg virkelig du ved. Men hvordan har du fanget den duft mellem oz?" spurgte hun tænkende og strøg ham stille over armen, inden hun lod hovedet glide på skrå.

Forsigtigt mødte hun hans blik da han vendte hende imod sig, og gengælde hans kys længe og ømt. Når han kyssede hende på den måde, havde hun slet ikke lyst til at det skulle stoppe igen. "Jeg elsker virkelig også dig min egen. Mere end jeg troede muligt. Jeg er så glad for du vil have mig ved din side for altid" mumlede hun smilende og lidt genert.

Han gik hen og startede pladen med Phantom of the Opera igen inden han vendte sig mod hende igen. Han kiggede lidenskabeligt på hende og gjorde gestus til hende om at komme til ham imens han blinkede til hende. Da hun kom til hans favn, bukkede han hende bagover imens han holdt hende så hun ikke faldt helt ned. Han lod sin fingerspids glide langs hendes kind og ned af halsen og ned af hendes bryst. Han kyssede hende blidt lige under hendes kraveben og trak vejret dybt for at mærke hendes duft.

Han hjalp hende op igen og holdt sine hænder på hendes kinder imens han nød tanken om at en så berusende skabning var hans. Og at han for evigt havde svoret at være hendes. Hvilket han nød overraskende meget. Han satte sig ned på en stol og klappede på sit lår så hun satte sig der. Han lagde sin hånd om hendes talje og kildede hende lidt. Han kyssede hende inderligt og sagde kærligt:

Jeg forkæler dig fordi jeg har lyst min elskede. Hvis held er en faktor, er det hos mig den ligger for mit liv er velsignet med dig. Men lad mig forklare hvordan jeg fangede den duft. Med den Arkane Flamme kan jeg også fremvise minder som jeg har gjort før. Og så valgte jeg et minde der for evigt var et magisk øjeblik. Og ja jeg vil altid have dig ved min side. Andet er ganske enkelt ikke en mulighed jeg vil acceptere.


Han kyssede hende igen og nød øjeblikket

Hazelin så smilende efter ham da han startede pladen igen og smilte stille for sig selv. Da han rakte hånden mod hende grinte hun ganske let, og gik hen til ham. Lod sig bukke bagover og rødmede ganske svagt. Hun kunne mærke hans fingre glide ned af sin hud og så ham blidt i øjnene, han var nu dejlig.. Og hun kunne virkelig godt li at han var så romantisk overfor hende, det var en dejlig følelse. Da han kyssede hende under kravebenet smilte hun lidt, og bed sig blidt i læben, inden hun lod fingrene nusse ham i nakken.

Det var en vidunderlig tanke at de skulle være sammen for altid. At hun altid ville føle sig lykkelig i hans arme. Som han satte sig gik hun langsomt hen til ham og satte sig på hans skød. Hun strøg ham let over armen og smilte lidt for sig selv. Grinte ganske kort da han kildede hende. Ømt gengælde hun hans kys og nussede hans arm ganske stille.

Hun lyttede tænkende til det han sagde, da han begyndte at forklare hende omkring det han havde gjort, for at fange duften. Hun nikkede langsomt og hvilede hovedet på hans skulder. "På den måde.. Det vidste jeg ikke du kunne" smilte hun stille og strøg ham let over kinden inden hun kyssede ham blidt igen.

Han kyssede blidt hendes hår og sad bare og nød fornemmelsen af at have hende så tæt på. Igen her måtte tiden gerne stå stille. Bare hende og ham. Verden fadede nærmest ud bag dem, for han havde kun øjne for de to sammen og tanken om at sådan ville det altid være. Han vidste godt at tiden altid ville være der og at han ville leve evigt. Han skulle nok sørge for at hun gjorde det samme.

Han satte sig til rette så han blidt kyssede hendes ene bryst inden han hvilede sit hoved der og holdt om hende. Han havde udviklet en svaghed for når hun for eksempel nussede ham i hans lange sorte hår. Det var endnu en af de ting ved hende der bragte en ny ro til det ellers så gamle sind. Det var nok ikke forkert at sige at hun havde givet ham en ny appetit på verden. Nok var han stadig en djævel. Men med hende, kunne han bare være Connor.

Som han sad der smilte han til hende og sagde blidt: Det er lidt sværere ved de andre sanser men det kan sagtens lade sig gøre. Se for eksempel her min elskede


Hans øjne blussede igen lidt op og en blå flamme voksede på gulvet indtil den var på størrelse med to individer. De stod og holdt hinanden tæt. Hun kunne mærke hans smil lige der inden han sagde: Det her er allerførste gang du holdt om mig 

Hazelin smilte kærligt til ham, og lukkede kort øjnene. Det var dejligt bare at sidde her sammen med ham, nyde stilheden. Nyde hinanden, det var fantastisk at have fornemmelsen af at tiden bare stod stille hos dem. Langsomt så hun ham i øjnene. Selvom at han havde været forfærdelig overfor andre folk, var hun glad for at han kastede sin kærlighed på hende.

"Connor? Jeg har jo snart fødselsdag, så jeg tænkte.. om du havde lyst til at vi spiste ude sammen den dag?" spurgte hun smilende og så ham intenst i øjnene. Hun kyssede ham ømt inden hun hvilede hovedet mod hans hoved. Flettede deres fingre. For første gang følte hun sig lykkelig. Hun var altid lykkelig sammen med ham. Han var sammen med hende fordi han elskede hende, ikke fordi han ville opnå noget. Eller have hendes blod.

"Hvor er det fantastisk.. du lære mig så mange nye ting" mumlede hun blidt og så ham ømt i øjnene.

Hendes øjne hvilede kort på det flammen lavede foran dem. Hun rødmede ganske let og så langsomt hen imod ham igen. Hun nikkede ganske svagt. "Det kan jeg godt se.. Heldigvis var du ikke vred over mig dengang.. Ellers ville jeg aldrig have haft dig nu" sagde hun stille.

Da hun flettede sine fingre i hans, blev han varm indeni. Hun havde gjort det før men det var stadig som første gang hun gjorde det. Magisk så det sitrede igennem hele kroppen. Hendes silkebløde kys løb igennem ham som en bølge af dejlig varme. Og hendes blik. Det var som om hun så helt ind i hans dybeste væsen. Hun så Connor som han var og det føltes fantastisk. Det var stadig en ufattelig tanke at hun var hans men han havde for længst holdt op med at tænke over det og bare begyndt at nyde det

Flammen forsvandt igen og han kiggede lige så dybt i hendes øjne. Et blik det tryllebandt ham på en fantastisk og varmende måde. Med en rolig lykke i stemmen sagde han: Med dig ud og spise? Der er intet jeg hellere vil min elskede. Men så må jeg jo hellere finde en fødselsdagsgave til dig. Og jeg vil ikke høre at det behøver jeg ikke


Det sidste blev sagt med et drilsk smil hvor efter han kyssede hende gentagne gange på halsen så det kildede. Smilende fortsatte han: Jeg er glad for du er så opsat på at lære også. Men det jeg er mest glad for er at vores hjerter banker for hinanden. Det skal du slet ikke tænke på elskede for du har mig nu

Hazelin strøg ham blidt igennem håret, inden hun kyssede ham længe og ømt. Hun elskede ham virkelig.. Elskede at være hans.. Ville ikke bytte det for noget som helst i verdenen. Hver gang han så hende i øjnene, eller strøg hans bløde fingre over hendes hud, gav det hende en skøn varme i kroppen. Det var som om at det stadig var første gang han rørte hende, også selvom de havde været så tætte på hinanden som man kunne det.

Det virkede som om hun lyste helt op ved tanken om at han gerne ville med hende ud og spise. Blidt kyssede hun ham og så ham intenst i øjnene. "Virkelig? det vil jeg glæde mig til så.. Men.. Du skal ikk bruge for mange penge på gave vel? jeg vil ikk have du bruger alle dine penge på mig" mumlede hun en kende genert. Det var stadig så nyt for hende at han nød at bruge penge på hende.

Svagt grinte hun da han kyssede hende på halsen. Hun smilte stille for sig selv. "Du ved jeg vil lære.. Alt det du overhovedet vil fortælle mig og vise mig. Men jeg er også mest glad for at vores hjerter banker for hinanden. " sagde hun kærligt og så blidt på ham.

Han kyssede hende ømt og inderligt om lagde sine arme godt omkring hende og trak hende endnu tættere på ham så hun næsten kunne mærke hans hjerte banke mod hendes bryst. Han lod sine fingre glide op af hendes nakke og nussede hende i håret.  Blidt hev han hendes hoved tilbage så det var nemmere at kysse hendes hals. Imens sagde han: Jeg bruger.... så mange.... penge på dig.... som jeg har... lyst til.... jeg har nok.... elskede... Men du kan være.... ganske rolig.... Gaven koster ikke en... gang.... penge....


Han rettede hende op og så dybt i hendes vidunderlige øjne. Når han gjorde det kunne han mærke hans hjerte hoppe et slag over af ren lykke. Hendes skønhed alene kunne få det til at ske. Men den skønhed hun bød ham fra hendes indre overskyggede alt andet. Hun var lyset i mørket. Varmen i vinterstormen. Hans Hazelin. 

Han holdt hendes arm ud imens han kyssede hele vejen op af den inden han holdt sine læber lige foran hendes, kun så de næsten rørte hendes. Mest af alt for at drille. Imens han stod så tæt på hende hviskede han: Men vi tager bare ud og spiser når du ønsker det. Jeg vil vise dig alle verdens hemmeligheder. Selvfølgelig kommer der nogle frygtelige ting. Men det er en anden måde så du forstår hvorfor du er den eneste i verden for mig.


Han løftede hende op i luften ved hendes talje og smilede op til hende inden han løftede hende ned og kyssede hende. Igen lod han sig fordybe i samtlige sanseindtryk fra hende og sagde: Men du kommer til at elske din gave