So quiet..(xxx)

"Jeg kan godt li du kalder mig det.. kære.. det sødt.. Jeg håber ikke at det er skidt.. at jeg er som jeg er. Jeg håber det okay, mener.. hvis jeg ikke måtte komme tæt på, ville du vel stoppe mig?"

Hun kunne tydeligt se at det gjorde ondt på ham at nævne det navn, og hun forstod det fuldt ud. Langsomt strøg hun tåren væk fra hans ene kind. Hazelin smilte forsigtigt til ham, og kyssede hans kind igen. så på ham da han snakkede igen.

"Tilgive dig?.."

Hun så undrende på ham. En let blussen kom frem i hendes kinder, da han kyssede den ene.

"Slet ikk.. det var virkelig rart.."

Hun så kærligt på ham og grinte lidt. lod armene hvile blidt om hans nakke.

Det var nok lige omkring nu at jeg ville rødme hvis ikke jeg var det jeg er. Jeg kalder dig "kære" fordi det er du for mig. Måske vil min eksistens slet ikke være som ensom længere. Bevares jeg har mange i mine haller, men det at du er her fordi du vil og ikke fordi du er i min magt

Khá gik hen til en gammel grammofon-afspiller og fandt en plade frem og satte den på. Det var et stykke violin-musik der nærmest virkede beroligende. Han stod lige kort og kiggede på afspilleren inden han sagde:

Denne her spillede jeg for Matthew i den korte tid jeg nåede at have ham.

Khá sang forsigtigt til musikken: "Sleep little child, my flame keeps you warm. Rest little child, my arm keep you safe. In your dreams we play behind the stars. Sleep little child......"

Han vendte sig om mod hende med en smule gråd i stemmen og rakte hånden ud mod hende og sagde:

Vil du danse med en trist gammel djævel?

"Men på den anden side.. er det ikke meget rart at du ikke kan rødme? så slipper du da for den slags.. det ville jeg gerne kunne.. Jeg er glad for du har det sådan med mig Khá, og du har helt ret, jeg er fordi jeg vil. Jeg glæder mig til at bruge tiden her, sammen med dig"

Hazelin slap ham og fulgte ham tænkende med øjnene, da han gik hen til den gamle grammafon og satte en plade på. Det var et dejligt stykke musik, hun havde altid nydt violin spil, og spillede det også af og til selv.

"Den er smuk..."

Da han begyndte at synge med smilte hun ganske svagt. Det lød ret godt.. og hun forstod godt hvorfor at han havde sunget den for sin søn i sin tid. Det virkede som en god sang til et barn.

De blå øjne hvilede stadig på ham da han vendte sig mod hende. Hun smilte stille og gik langsomt hen og tog hans hånd.

"Der er ikke noget jeg hellere vil."

Khá tog hende i sin favn og de dansede stille og han holdt hende tæt i håb om hun kunne lide det. Han tænkte en del over om det egentlig var rart ikke at kunne rødme. Det havde da sine fordele men det kunne også være rart ikke at ligne et lig. Men lige nu nød han bare at hun ikke tænkte på det.

Da musikken var færdig, tog han hendes hånd og kiggede hende dybt i øjnene. Hun var virkelig fortryllende. Efter lidt tid tog han mod til sig og lagde sin hånd imod hendes kind. Hendes hud var silkeblød

Hazel min kære. Du er så smuk den første blomst der bryder vinterens sidste kulde. En rose skal vide den er smuk for i sandhed at blomstre

Langsomt lagde han sine læber blidt mod hende i håb om hun ikke blev frastødt af det

Hazelin smilte blidt til Khá og nød at han stod så tæt på hende. Langsomt begyndte hun at danse sammen med ham, og smilte for sig selv. det var dejligt.. og hun nød virkelig at han var sådan, at han ikke behøvede en grund til at danse med hende, eller være sød ved hende.

Langsomt stoppede hun op sammen med ham, og mødte hans blik. Hun smilte kærligt, og lod ham lægge sin hånd mod hendes kind. Det var en dejlig følelse. Også at han virkede glad for hende.

"Du er så poetisk.. ingen har nogensinde sagt sådan noget til mig før.. tusind tark Khá, det gør mig glad, at du siger det"

Idet han hvilede sine læber mod hendes, blussede hendes kinder ganske svagt op. Men hun gengælde det dog blidt.

Khá tænkte over hvad det var han lige gjorde og trak sig lidt væk uden at skubbe hende. Han virkede næsten flov over det og kiggede ned i jorden.
Han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre eller tænke lige nu. Hun gjorde så han egentlig ikke tænkte men bare havde lyst til at føle.

Han kiggede let op uden at gøre sit ansigt synligt.

Jeg... beklager.... jeg fik bare en ustyrlig lyst til at vise min hengivenhed. En rose skal få sin skønhed at vide for virkelig at blomstre. Og du er min rose... Jeg håber ikke jeg har frastødt dig... Jeg har ikke haft det sådan her i 400 år

Hazelin så forbavset på ham, da han trådte hurtigt væk fra hende, men var dog ganske lettet over at han ikke bare skubbede hende væk. Da han virkede flov og så ned, lod hun langsomt hånden løfte hans hoved så deres blikke mødtes.
Hun smilte lidt forsigtigt til ham, og bed sig kort i læben.

Hun strøg stille hans kind, og smilte lidt stadig.

"Du skal ikke beklage noget Khá.. Det er helt iorden, jeg kunne godt li det.. jeg er glad for at du gjorde det. Mener du virkelig det.. at jeg er din rose? Du har på ingen måde frastød mig.. Jeg håber det er en god ting, at du har det som du har det?"

Khá vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige andet end han nød hvad end det var han mærkede. Han så ind i hendes klare øjne og for første gang i hundreder af år, fik han svar uden at skulle tvinge dem frem.

da hun strøg hans kind, holdt han den så den bare lå mod hans kind

[/i]Ja.... Jeg lærte en gang et ordsprog der lød: "Man kan bruge hele sit liv på at lede efter den perfekte blomst og selvom man ikke finder den, vil ens liv ikke være spildt... jeg var holdt op med at lede... Men du har givet lys til de gamle haller... og starter et hjerte jeg aldrig troede ville slå igen...

Khá gik hen og startede en ny plade. Det var Phantom of the Opera. Sangen hed "All i ask of you"

Hazelin min kære? Luk dine øjne og fortæl mig hvad du føler lige nu. Ingen hæmninger. Bare dit hjerte's ord[i]

Når hun havde lukket øjnene gik han hen bag hende og holdt om hende med hans hænder flettet sammen med hendes

Hazelin så forsigtigt ind i hans øjne. Hun ville ikke have at han var trist, ikke pågrund af noget hun havde gjort. Men det virkede det heller ikk rigtigt til. Han virkede bare tænkende omkring det. Men glad.

Da han holdt hendes hånd mod hans kind, smilte hun og lod den hvile der.

"Det lyder virkelig smukt.. jeg er meget stolt over at du har det på den måde, og jeg er glad for.. at jeg kan få dit hjerte til at slå igen.. Det betyder utroligt meget, fordi jeg er virkelig glad for dig.

Hazelin fulgte ham med øjnene da han gik hen og satte en ny plade på. Hun kendte godt sangen, det var en dejlig sang.

"Okay.. så vil jeg prøve det."

Let lukkede hun øjnene og smilte da hun mærkede, at deres hænder blev flettet og at han stod bag hende.

"Jeg føler.. Mig afslappet og tryg. Når du holder om mig bliver jeg varm indeni, og jeg nyder du vil bruge din tid på mig. Du får det bedste frem i mig.. og jeg vil virkelig.. helst ikke undvære dig nogensinde, for det føler jeg ikke jeg kan.. Jeg vil gerne være din rose.."

Khá hviskede blidt i hendes ene øre imens han klemte en lille smule mere om hendes hænder for nærhedens skyld:

Du er min rose. i flere hundreder af år har døden været mit eneste selskab her. Og frygten og hadet været mine gæster. Jeg troede intet kunne blomstre i et sted som det her ud over Matthew's have. Jeg vil heller ikke undvære dig min kære. Min skønhed? lad mig være dit udyr.

Khá vendte hende blidt om og holdte hendes hænder og kiggede hende dybt i øjnene. For første gang siden han blev forbandet kunne han mærke hjertet. Nok var hjertet fysisk dødt men det bankede af spænding over hvad hun nu ville gøre og sige

Hazelin smilte blidt for sig selv, idet hun mærkede ham læne sig hen imod hende. Da hans stemme ramte hendes øre, bed hun sig blidt i læben.

"Hvor er det sødt sagt.. Jeg er dit bevis på at andet end hans have godt kan vokse, og jeg vil fortsætte med at blomstre.. indtil jeg ikke kan blomstre mere. Du må ikke være mit udyr.. for det er du ikke, du er en sød og betænksom mand, og det må du gerne være.. Min søde og betænksomme person.."

Hazel smilte og vendte sig ganske langsomt mod ham da han drejede hende. Hun mødte hans blik kærligt og smilte lidt. Var så glad for at hun havde mødt ham, og at de kunne være sammen.

Du aner ikke hvor lykkelig det gør mig min kære. Hvis jeg på hvad enten måde kan få dig til at blomstre, så er det jeg gør. Ikke kun fordi du vil passe Matthew's have men også fordi du får mig til at huske følelser jeg for længst troede døde.. Intet vil nogensinde true dig igen. Og skulle det ske, vil det ikke ske ustraffet. Jeg vil beskytte dig med alt hvad jeg er såvel som du har reddet mig

Khá gjorde tegn til hende om at følge med ham. Han tog blidt hendes hånd og ledte hende til et rum der tilsyneladende var et stort galleri. Khá gjorde en håndbevægelse og flere lanterner på væggende blussede op med den arkane flamme, men grundet glasset fik lyset en nærmest solagtig glød.
Han ledte hende ned til endevæggen hvor der hang et rødt klæde foran et stort maleri.

Det her har ingen andre end jeg og mine tjenere set. Du er den første i 400 år. Tilgiv mine tårer min kære.

Khá lagde den ene arm om hendes liv og fjernede klædet og afslørede et maleri med en ung mand der holdt et lille barn. Den unge mand bar kåben Khá stod i nu. Og denne gang kom der ikke tårer men en svåg blå flamme blussede op i hans øjenhuler. De virkede ikke vrede, men derimod triste.
Hvis man så på Khá's ansigt ville man uden skyggen af tvivl se sorgen

Khá lagde den ene arm om hendes liv og fjernede klædet og afslørede et maleri med en ung mand der holdt et lille barn. Den unge mand bar kåben Khá stod i nu. Og denne gang kom der ikke tårer men en svåg blå flamme blussede op i hans øjenhuler. De virkede ikke vrede, men derimod triste.
Hvis man så på Khá's ansigt ville man uden skyggen af tvivl se sorgen

"Jeg er glad for at det gør dig lykkelig.. du er virkelig virkelig sød, og jeg stoler på dig.. Jeg har aldrig været så tryg før, sammen med nogen. Jeg er ikke i tvivl om, at du vil beskytte mig, og at du kan beskytte mig. Jeg kan li at se du føler, det gør mig glad.. og det gør også dig glad, kan jeg se."

Hazelin så ham i øjnene, da han gjorde tegn til hende. Blidt tog hun hans hånd, og fulgte med ham hen til et stort rum, hun ville tro var en form for galleri. Blikket gled tænkende rundt, og hun blev ikke bange for at lanterne tændte.
Hun vidste jo at det var ham der gjorde det, og det var en form for tryghed for hende. Tøvende så hun på endevæggen med det røde klæde, og så spørgende på ham.

"Åh.. jeg er beæret over at du vil vise mig sådan noget Khá.. Det hele betyder virkelig meget for mig, det håber jeg du ved.. og der er intet at tilgive.. jeg forstår dig.."

Hun lod ham lægge armen om livet på hende, og så på maleriet som nu dukkede op bag det røde klæde. Hun vidste godt at det var ham, det kunne hun se på kåben. Og barnet var uden tvivl hans søn. Stille vendte hun sig mod ham og strøg hans kind forsigtigt.

"Jeg ville ønske jeg kunne lindre din smerte.. Jeg kan mange ting.. Men dette er desværre ikke en af dem. Du havde en smuk søn."

Stille kyssede hun hans kind.

Da hun kyssede ham på kinden, forsvandt den blå flamme i hans øjne igen. Det var nærmest som om han faldt til ro. Hans ansigt lyste nærmest af at noget i ham faldt på plads. Måske var det tanken om at nogen kunne holde af ham. Bare fordi han var Khá. Eller?

Jeg er mere end bare taknemmelig for at du vil hjælpe mig med at forstå hvad der sker med mig. Jeg ved kun at jeg ikke vil være komplet uden dig ved min side. Bare ønsket om at lindre min smerte vil være det første skridt på vejen. Du lindrer allerede

Khá lod sine hænder blidt kærtegne hendes kinder imens han hviskede til hende om at lukke sine øjne. Da hun lukkede dem, Kyssede Khá hende inderligt og fast. Hun vil kunne mærke at de begge blev svøbt i den Arkane Flamme. Da kysset endte og flammen forsvandt og hun åbnede sine øjne , kiggede hun ind i Khá's øjne. Men hvor der var røde gløder før, var der nu et par flotte smaragd-grønne øjne

Hazelin kunne mærke at han slappede mere af efter at hun havde kysset ham på kinden. Det var virkelig dejligt at stå sammen med en, som virkelig holdt af hende og gerne ville hjælpe hende. En der faktisk ikke ville gøre hende ondt. Det gjorde hende tryg ved ham,.

"Jeg er så glad for dig Khá.. så glad for at have mødt dig. Det betyder alt for mig at vi har det på samme måde, at du føler noget for mig. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at lindre din smerte helt.. måske lykkes det ikke.. men jeg kan prøve"

Da han lod sine hænder hvile mod hendes kinder, smilte hun blidt. Hun lukkede øjnene, da han hviskede det i hendes øre. Mærkede hans læber mod sine, og gengælde kysset længe og blidt. Hun kunne mærke flammen om dem, men det generede hende ikke mere, hun kunne faktisk godt li det. Da hun åbnede øjnene og mødte hans blik, lod hun hovedet glide undrende på skrå.

"Khá.. dine øjne?".. hviskede hun spørgende.

Før jeg blev det til her væsen hed jeg Connor. Connor McAndrews. Hvad end navn du finder passende at kalde mig. Mine øjne så sådan her ud før min forbandelse. Jeg... Håber du kan lide dem.... Du er den eneste der har set mig sådan her. Det er nok fordi jeg nærer de følelser for dig min kære

Khá tog hende i sin favn og holdt hende tæt. Ikke hårdt men ikke desto mindre kunne man tydeligt mærkelig at han ikke ville give slip på hende. Hun var hans engel. Hun reddede ham fra sig selv.

Er kys som dit er silkeblødt og din favn varm som forårets første solstråler. Håber du vil blive hos mig

"Connor? det er et pænt navn.. Misforstå mig ikke, Khá er ganske pænt også.. Men Conner.. vil jeg gerne bruge hvis jeg må? Dine øjne er virkelig pæne.. Jeg kan godt li farven, de virker så.. beroligende. Det betyder meget at du viser mig så meget af dig selv for mig. "

Da han tog hende ind til sig smilte hun. Hazelin lod sig villigt gemme ind imod ham og nød at mærke hans arme omkring sig. Det var en dejlig fornemmelse, og hun kunne li at mærke hvor meget han egentlig følte for hende. Hun ville ikke undvære ham

"Du er så poetisk.. det virkelig sødt.. og faktisk, en smule romantisk. Jeg vil med glæde blive her hos dig"

Jeg bliver kun poetisk fordi at du giver mig grunden min kære. Jeg nyder at sige min sandhed om dig til dig. Hver eneste søde ord fra dig er som en velsignelse for mig. Du må hellere end gerne kalde mig Connor min kære. Det er fordi du står mig så kær at mine øjne er som de er. Jeg er glad for du kan lide dem

Khá blev helt varm indeni da hun klemte sig mere ind til ham. Han kyssede hende blidt i håret og kørte sine fingre blidt igennem hendes hår

Jeg er for evigt din. Vil du.... vil du have noget imod bare at stå her sammen med mig lidt? Det her lyder måske fjollet, men måske vil du også synge for mig?

"Det er sødt af dig.. Jeg kan godt li dig når du er sådan her, det er virkelig dejligt. Det hele føles bare.. rigtigt.. undskyld jeg siger det. Men det er sådan jeg føler."

Hun mærkede at han kyssede hende i håret, og lukkede kort øjnene da han strøg hånden gennem hendes hår. "Det dejligt.." hviskede hun let.

"Jeg vil med glæde stå her lidt.. og jeg vil også gerne synge for dig" hun smilte lidt.

Langsomt begyndte hun at synge den sang han havde spillet tidligere 'All i ask of you'. Hazelins stemme var meget klar og smuk, og hun havde altid elsket den sang, så det virkede logisk at synge lige netop den.

Khá stod bare og hørte hende synge for ham. Han vuggede lige så stille og var helt betaget af hendes stemme. Eller nok mere præcist betaget af hende. Han kunne godt mærke hans øjne blev våde ved lyden af hendes sang. Hun lignede en engel og hun sang som en

[/i]Jeg vil hellere end gerne høre hvad du både føler og tænker. Du skal overhovedet ikke undskylde for at udtrykke dig min kære. Det eneste krav jeg har er at du svarer direkte fra hjertet uden at pakke det ind. .....Men du har ret.... Det føles rigtigt... vidunderligt.... Ville det være skrækkelig uhøfligt at spørge om jeg må kalde dig min?[i]

Khá's hænder hvilede let på hendes kinder og man kunne se i hans øjne at der var nervøsitet og spænding om hvad hun ville svare

Da sangen var færdig, åbnede hun stille øjnene og så på ham. Hun havde virkelig aldrig sunget for nogen før, men hun havde ikke været nervøs over at synge for ham. Let smilte hun til ham, og kyssede ham forsigtigt på kinden. Strøg hånden henover hans arm og bed sig i læben.

"Det er jeg glad for du vil Connor.. Jeg har bare aldrig været så god til at sige hvad jeg virkelig føler.. det har altid endt med at jeg fik bank af en eller anden.. Men jeg ved at du ikke er sådan.. Det føles virkelig rart ja.. Om du må? ja self må du det.. det vil gøre mig mere end stolt.."

Hun smilte og lænede sig hen mod ham. Kyssede ham blidt i mundvigen og så ham kærligt i øjnene.

Hvis Khá kunne rødme ville han være meget rød lige nu. Han nød hver eneste tone der passerede hendes læber, Og han kunne mærke det var for ham. En gave fra hende til ham. Khá var ikke længere i tvivl om hvor vidt han havde følelser. De var der og de brændte i ham som en klar flamme

Jeg lover dig at du vil altid være sikker hos mig. Selvfølgelig vil jeg aldrig gøre sådan ved dig. En rose skal ikke holdes nede, den skal kærtegnes. Lige som dig min kære. Du er perfekt i mine øjne. Alt fra din fortryllende stemme, til din hud som nyspunden silke. Til dine kærtegn eller dine vidunderligt søde ord.

Khá væmmedes ved tanken om at der nogensinde skulle ske hende noget. Hun var lyset i hans livs mørke. Hun var hans hjerteblod. Efter hun kyssede hans mundvig, rørte han forsigtigt hvor hun kyssede og smilede stille og roligt mere og mere.

Du er mit nyfundne hjerteslag

Hazelin smilte kærligt til ham og lod stille armene hvile oppe om hans nakke. Han så måske sig selv som et monster.. men det havde han aldrig været i hendes øjne, og ville heller aldrig blive det. Hun holdt af ham.. mere end hun nogensinde havde troet at hun kunne holde af nogen. Stille strøg hun hans kind.

"Jeg er ikke i tvivl om at du kan passe på mig.. Du får mig til at føle mig.. smuk, fordi jeg kan høre at alle de ting du siger om mig, alle de ting du fortæller.. de sande.. Det er så rart.. Jeg ville ønske jeg kunne gengælde det hele Connor, jeg føler jeg skylder dig så meget.. Men jeg kan kun give min kærlighed er jeg bange for"

Hazelin smilte blidt, og så på ham da han lod hånden hvile mod det sted hun havde kysset ham.

"Og du er mit.. Jeg har ikke følt mig så levende siden jeg stak af fra min landsby og min familie.. "

Hun hvilede hovedet ind mod hans brystkasse og sukkede blidt.

Khá holdt om hende og strøg let hendes hår da hun hvilte sit hoved mod hans brystkasse. Lige nu havde han egentlig mest af alt lyst til at tiden stod stille. Stille så det eneste han behøvede var at være med hende. Lige nu var han fuldstændig ligeglad med hvordan han så ud, for hun så ham med kærlige øjne.

Jeg er ikke klar over hvad der er sket i din fortid men jeg ved den har været frygtelig. Jeg for fortalt din fortid når du mener jeg skal høre den. Og ligemeget hvor frygteligt det end har været, så sværger jeg ved Matthew's... grav... at du aldrig nogensinde skal lide sådan en skæbne igen.

Khá kunne ikke lade være med at smile og nyde tanken om hende i hans liv.

Din kærlighed er mere værd end nogen anden gave. Din kærlighed er alt jeg ønsker min engel

Hazelin nød hans arme om sig, det var en dejligt varm følelse, og det var rart at han ikke virkede til at ville slippe hende lige med det samme. Han virkede som om at han havde det ligesom hende, at tiden bare skulle stå stille. Hun ville bare gemme sig ind til ham, og glemme alting.

"Fortid er fortid.. jeg vil ikke inddrage dig i noget, som jeg hader.. det fortjener du ikke, Du betyder for meget for mig. En dag måske.. når jeg føler mig klar til det.. men den skal ikke ødelægge det her lige nu.. Det sødt af dig at du siger det.. jeg tror på det når det kommer fra dig.

Hun så langsomt op på ham. Det ville være dejligt at blive her hos ham..

"Mener du det? Så er jeg glad for at jeg har massere af kærlighed at give dig." hviskede hun blidt.