Knald eller Fald - Millicent

Andrija var klar til at komme videre, efter at have indstillet Millicent i hendes lejlighed, men hun slap han ikke. Det kom en smugle bag på ham. Han tog det ikke som et tegn for at blive, men han ville ikke trække hendes hænder væk, så han blev til hun kom med hvad hun havde i tankerne.
Han trak kort i mundvigen over hendes ord før han bukkede sig ned for at ramme hendes læber med sine egne. Først let, men ville hun have mere ville han efterkomme hendes ønske. "Hvad skal vi så lave?" Spurgte han, mens hans arme gled af hendes krop, for til sidst at ligge sig på hendes bagdel - som han lige gav et lille uskyldigt klem.

Millicent fik en lille smag af tilfredsstillelse, da Andrijas læber lukkede sig om hendes.
Selvfølgelig ville hun ikke nøjes.Hun var nervøs ved at lade ham gå og hun behøvede ham hos sig.
Hendes øjne gled i, da hun måske lidt grådigt lod ham vide hun ikke havde lyst til at stoppe, så hun nappede ham insinuerende i hans underste læbe, da hans hænder flugtede ned af hendes kurver, og pressede sin tunge ind mellem Andrijas læber, da han greb fat omkring hendes baller.
Et lille støn, på vippen til a være uden lyd , stak af fra hendes mund og hun pressede enden mod Andrijas hænder,for at mærke dem endnu tydeligere.
Hendes tanker flakkede, sidste de havde haft sex, var i biografen …få timer inden deres alvorlige blow up.
Sidst de havde elsket, havde ført til de sødeste mest kærlige ord fra hans læber…det var kort før biografen…det føltes alt sammen som i et andet liv, og hun kunne mærke hun havde lyst til at græde, stadig…over alt hun synes at have tabt…alt der var blev ødelagt både mellem dem og inden i hende den dag.
Hun behøvede ham…og hun kunne vælge at slå det hen nu og vente til han selv tiggede, men den dag kom nok aldrig…så hun slugte sig stolthed i én stor mundfuld og hviskede mod hans læber…” ..Elsk med mig ?”

Andrija mente at kunne alt, det galte også at skjule sin overraskelse, men han havde ikke forventet ligefrem at blive beordret at smide bukserne. Med armene omkring Millicent stivnede han, før han trak sig tilbage på Millicent og kiggede på hende som var hun alvorligt syg, hvilke han også mistænkte hende for. "Hvad var det du drak på den café?" Ville han gerne vide.
Han havde aldrig i sit liv troet at han skulle have hende til at sige det. Han vidste ikke engang hvordan han skulle tolke det som, så han stod og overvejede hvad han skulle stille op med sig selv. Der var en hel håndfuld af muligheder, blandt andet at smide tøjet. Men det føltes helt forkert af den ene eller anden grund. Derfor blev han bare stående og gloede til sidst næsten dumt på hende.

At sætte sig selv i en sårbar situation var der hun havde gjort. Hun tiggede ikke normalt om noget fysisk.
At Andrija nærmest stivnede mellem hendes hænder kunne være ganske fint i nogle situationen , denne bar dog ikke en af dem.
Millicent slap ham og trådte en skridt baglæns. " J-eg øh ..det var bare gløgg med lidt spiritus " hendes øjne undersøgte ham , ledte efter svar.
Nu afslog han også sex med hende. Hun var meget forvirret og lidt små rifter i selvtilliden. Han plejede ikke være kræsen.
"Det var også bare en ide ... En fjollet ide - glem det bare " forsøgte hun redde Både sig selv og ham ud af hvad der var ved at udvikle sig til et pinligt øjeblik. I hvert fald for hende.
Åh Gud .. Hun kunne kravle i et musehul. Hvorfor sagde hun ikke de kunne spille ludo i steder ?
Hun drejede omkring for at skjule det næste hun skulle sluge - skuffelsen.
Det var godt hun ikke havde spist , med alt det han sikkert helt ubevidst stoppede ned i hendes hals til tvangsfodring.

Først da Millicent vente ryggen til ham, vågnede Andrija en smugle op. Han drejede rundt og ville gå hen imod døren for at gå, men kom så i tanke om at han havde lovet at blive, så han drejede rundt og med blikket i gulvet gik han ind i stuen og placerede sig midt i det hele. Først efter endnu et par sekunder kiggede han op og fik sig selv fejet væk.
"Jeg kunne nu godt lide den ... men advar mig lige som sådan noget." Lød det endeligt, mens han forsigtigt næsten listede hen til hende. "... og jeg tror ikke jeg tager skade hvis du springer over det at spørge næste gang. Vi har jo hele natten." Han forsøgte sig med et smil, bare for at fjerne lidt af alt pinligheden.
"... men gå ud og tag noget at drikke, jeg gider ikke have sex med risiko for at blive tømt for alle mine væsker."

" ja din begejstring var til at føle på " var alt hun svarede.
Han skulle nok ikke regne med at høre den bøn fra hende den næste lange evighed.
Selv om der måske var er forsøg på at glatte ud , virkede der mere som at blive stående og jokke i spinaten.
Millicent ønskede at droppe emnet og bare glemme samtalen havde fundet sted.
Så hun ignorerede det med sex og hele natten , men mad delen havde han en pointe i. Hun BURDE drikke , så blev hun måske lidt mere skarp i tankerne.
" tror jeg så lige jeg vil gøre med det samme " meddelte hun og forduftede til køkkenet for at tage en flaske blod. Hun gad ikke forkæle sig selv med at Lune den , hun drak den kold selv om smagen blev metallisk og smagte af tilsætningssstoffer .
Men den nærede hende stadig lige så godt.
Bagefter var humøret et hak bedre. Der var bare sex, no biggie. Desuden var det klogt at vente. De var først lige blevet kærester. Igen.

Andrija kiggede tavst efter Millicent, før han satte sig ned i sofaen og flettede fingrene sammen under hagen. Sådan sad han i lang tid og bare stirrede ud i luften, før han så lukkede øjne. Først efter adskillige minutter flyttede han sig. Greb ud efter sin telefon og tjekkede for nye beskeder og opkald.
"Vil du med ned på Salles?" Spurgte han efter lidt tid og rejste sig op. Han havde et møde, eller der stod et par gutter og ville snakke med ham lige nu og her, så han blev under alle omstændigheder nød til at forsvinde kort. Om Millicent så ville med, var op til hende at afgøre.

Ikke videre vellykket anden aften på kæreste turen. Den var både blevet aflyst og hun var blevet afvist og nu ville han arbejde.
Første indskydelse var at sige han bare kunne gå. Det var ikke fordi hun var en der lignede at nyde tiden med hende , efter lige at have fundet hinanden igen.
Men hun holdte ordene inde og så ned af sig selv. Ikke just festelig klædt på.

" Hvad om du bare tager på arbejde , så dukker jeg op senere?"
Så kunne hun lufte Senka. Var ikke afhængig af en tid. Faktisk kunne hun troppe op med Gud under den ene arm og Det lille Maria barn i den anden , hvis det passede hende.
Hun havde jo ikke lovet at tilbringer tiden på Salles med ham. Ja ja ... Det gode humør havde stadig et par ridser i den nyforelsket lakering.
Hvis han tog afsted , ville hun først gå en lang tur med Senka. Hun håbede vreden på han ville forsvinde , men for at være ærlig , så var intet helt gået som der skulle i mere end to timer ad gangen.
Hjemme tog hun bad , lavede en høj hestehale og noget krøl der vimsede omkring i den.
En sort buksedragt med bar ryg og , lange ærmer og en bælte med sorte sten i den lille talje , var meget stilrene og festligt. Hun havde ikke lyst til kjole denne aften. Et par diskrete sorte sko med tilføjede 8 cm cm til højden , ikke mere. Diskret men elegant og bare for at være på tværs , tog hun armbåndet på som Cliff og Maude havde foræret hende.
Det lignede et helt lille fyrværkeri omkring hendes hånd.
Godt tre timer senere , trådte Millicent ind på Salles.
Hun stod lidt og betragtede ... Alle ... Inden hun begyndte cirkulerer op mod baren.

Efter mødet var Andrija gået i gang med regenskaberne for den forgående uge. De skulle lige være godkendt og gennemregnet før han kunne sende dem ind i mappen af papir over den sidste lange tid, hvor han havde været chef i stolen. Som altid holdte han omhyggeligt styr på hvad der skete, også når det kom til mafiaen.
Efter begge hans to 'virksomheder' havde fået en eftertjekning, han havde fået ringet til nogle folk, var han nedenunder, lige i tide til at se Millicent komme ind af døren. Først mødte han hende med et lille smil i mundvigen, men efter at have taget elevatorblikket ned af hende til håndledet blev smilet straks mere vanskeligt at have på.
"Tag det armbånd af." Snerrede han lavt ind i hendes ører, da hun kom hen til ham. Derpå vente han sig imod baren og lavede en festlig drink til hende, som han placerede foran hende, efter at have placeret hende i en stol. Bagved stilte han sig selv og ventede så utålmodigt på at hun fjernede armbåndet - og skete det ikke hurtigt nok ville han selv fjerne det.

Hun gav sig god til til at bugte sig gennem det store kulørt oplyste rum.
Langsomt , glidende og med en overnaturlig luftighed i måde hun bevægede sig på, nærmede hun sig Andrija, som hendes blik meget hurtigt havde tunet sig ind på.
Aarh han fangede allerede armbåndet, hun kunne se det i hans blik. Selv holdte hun den fest malede maske der sad mageligt i hendes lille ansigt. Hun himmlede med øjnene, men ikke over armbåndet - over hans manglende hilsen var det .
" God aften Andrija " svarede hun ham og et lille smil dukkede op. Han havde stadig ikke lært dét , at hilse ordenligt på hende efter cafeen.Nu kom regningen!
Hun førte venstre pegefinger ind mellem armbånd og sit højre håndled, og lod ham se det sad fast, da hun trak i kæden .
" Det pynter...jeg er glad for det" smilede hun sødt og takkede for sin drink.
Hun følte hun havde nogenlunde styr på det, på ham...de stod midt i et overcrowded rum, så han ville ingen scene lave....håbede hun.
Hun rankede ryggen da han gik omkring hende, og stillede sig bagved baren .
Manden havde talenter og vidste hvad hun kunne lide " Bare lad dem komme" små grinede hun og hentydede til de lækre drikke.
" Andrija....er hun her i dag, Lydia ?" Lænede hun sig en smule frem over disken og spurgte, mere alvorlig nu, mens hun sad og rodede rundt med sugerøret og prikkede til en lime skive.
Hun ville ikke snakke med hende. Bare se hvordan hun så ud, denne dame der troede hun skulle gøre byen til et dårligere sted. Så kunne hun altid tale med Libra og FUN bagefter, hvis Millicent altsår bestemte sig for at tage sagen på sig. Det vidste hun ikke om hun ville...med Libra i ryggen....måske hun skulle prøve solo?

"Nej." Lød det kort fra Andrija, der stirrede olmt på armbåndet. Præcist som Millicent havde forventet, havde han ikke tænkt sig at lave en scene over armbåndet, men af med det ville han. Det måtte dog vente lidt. Nu skulle han først have hældt noget i Millicent.
Efter Millicent havde drukket sin første drink færdig, var Andrija ikke langsom til at sejle om på den anden side af bardisken og lave en ny drink til hende, denne gang med lidt mere promille. Sådan ville han fortsætte til hun havde fået en solid gyngende bund.

" æv..jeg havde ellers tænkt mig at fortælle hende hvordan skabet skal stå" sagde hun , tydeligvis mere modig og vovet, nu hun vidste pigen ikke var i nærheden.Så var det lettere at være stor i slaget, ik ?

Millicent ignorerede hans utilfredse blik hvad angik armbåndet. Lige nu kunne hun stråle ..,eller hendes håndled kunne....og hun elskede at drille Andrija lidt. Eller var det dét fact, at noget hun gjorde kunne lokke en reaktion ud af ham, hun elskede.

" uhm...du laver de bedste drinks " smilede hun og sugede så hun blev helt hulkindet. Millicent begyndte at blive i bedre humør. Med sit doner blod som fundament, og de liflige promiller som pynt, varmede hun langsomt op....og efter lidt tid var hun en smule tipsy. Bare lidt.
Hun kunne da mærke det snurrede en lille smule i kroppen, på en behagelig måde.
" Det var da en glimrende ide at tage mig med herned " kvidrede hun , selv om han var kommet for at arbejde og ikke just havde taget hende ud på en date.
" Sig mig....Mr. Luzar...har du nogle ønsker til jul ?" Slog hun over i og lod kort øjnene dvæle ved hans ....læber. De læber.

Andrija grinede, halv kunstigt. "Jeg ønsker mig en blondine, jeg har lige været på hotel med en. Hun står øverst på min liste." Svarede han og lænede sig op af bardisken, mens han skubbede endnu en drink hen til hende. Ganske diskret.
"Hvad ønsker du dig, noget bestemt?" Kastede han bolden hen til hende, mens han selv lavede sig en drink, bare for at holde hende lidt med selvskab. Han drak dog meget langsomt, så han ikke fulgte Millicents fuldskab. "... og hvad skal du så have at spise om aftenen, kalkun med Andrija blod?" Han lage hoved på sned og betragtede indgående hendes ansigt. Drak hun ikke hurtigt nok, ville han skåle og på den måde give hende mere.
Syntes hun at være mæt af drikkelse, ville han tage hende med ud på dansegulvet, for at tage en svingom med hende. Så kunne hun blive tørstig og få noget mere at drikke. Sådan ville han fortsætte til Millicent næsten ikke kunne gå. Diskret hele vejen.

Han fik hende til at le. " Se....dét var et godt ønske , men Andrija du har hende jo allerede, så du må finde på noget bedre...eller noget andet " smilede hun stort til ham.
Millicent tog imod den nye drik, og burde mæske have anet uråd, men da hun ikke kunne finde en eneste grund til han skulle ønske at drikke hende fuld, så var hun slet ikke ramt af mistro, men morede sig bare.
Millicent havde en ting hun higede efter, men ville ikke sige det. Det ville også være forkert, så det nyttede alligevel ikke.
Så hun måtte finde på noget andet. Men hvad...
" Jeg ved det faktisk ikke, en ny smart pung jo!!! " det ville hun gerne have.
En der fik hende at tænke på ham, hver gang hun hev den op af tasken.
" hvad jeg skal spise? Betyder det vi holder jul sammen ?" Ville hun langt hellere vide lidt om.Hun kunne aldrig vide med ham, han var ikke en traditionsrig bunden herre.,,,ikke efter de almindelige i hvert fald.

Hmmm.... Hun fulgte ham med ud på dansegulvet.
Millicent lagde sit hoved ind mod hans skulder, og nød at bevæge sig rundt med ham, til en stille sang. Hans krop var så hård og stærk at læne sig ind til...Mmm ...hun begyndte at nynne stille med ...
[ center ]I would change the world
If I had a chance
Oh won't you let me
Treat me like a child
Throw your arms around me
Oh please protect me

Bruised and battered by your words
Dazed and shattered now it hurts
Haven't I always loved you[/center]

Millicent fik fornøjelsen af dansegulvet et par gange mere, og flere drinks...indtil hun faktisk følte sig ....fuld.
" Andrija....jeg tror ikke jeg skal ha fler af de der" mumled hun og lagde en hånd på sin pande. Hvor meget havde hun lige fået?

Andrija nikkede en enkel gang og med en arm omkring Millicent førte han hende ud og fik dem i sikkerhed hjem til hendes lejlighed. "Jeg skal nok blive her i aften hvis du vil have det." Tilbød han og gik ind på hendes soveværelse. Der ville han begynde at tage tøjet af og ligge sig klar til når hun kom. Når hun kom ind, ville han tage imod hende. trække hende ind til sig og falde om i sengen. "Hvis du vil holde jul med mig, vil jeg gerne gøre det sammen med dig."
Han strakte sig frem imod hendes læber og kyssede hende og smagte den alkoholske lugt. "Har du ikke et mere spændene ønske end en pung?" Ville han vide. Han trillede rundt og skubbede hende ned under dynen. "Men vi kan også tage ud og spise, men det ved jeg ikke hvor meget du vil få ud af." Fortsatte han.
Efter endnu et kys slap han hende og trak dynen op omkring sig. "Skal vi sove nu?"

I en let tåget tilstand , lod hun Andrija eskorterer sig hjem.
Det kom bag på hende at alkoholen ramte så hårdt, at hun var en smule svimmel.
Måske var hun unormal, at sådan blive fuld.
" Det må du meget gerne " svarede hun på hans tilbud, og da Senka sprang ham imøde, fik Millicent buksedragten og sine sko smidt i en krog, lidt sløset.
Hestehalen blev sluppet fri og hun friskede sig op på toilettet.
Hun trak en en teeshirt over undertøjet, og var klar til natten.
Hun smilede og lagde sine arme omkrig Andrijas hals og brugte ham som støtte for de knæ hun havde der gav efter som små Bambi ben, når hun lige slog et lille sving, selv om ideen var at gå lige ud. Hun lænede sig ind mod ham, og han tog dem ned...omkuld...i sengen.
" mmmmmm Luzar...jeg vil med glæde holde jul med dig" sukkede hun ud mod hans læber. Hun havde stadig fat i ham og gav ham sit svar..." Et dagligt godnat kys måske" hun smilede mod hans læber og kyssede ham igen, inden han stoppede en dyne omkring hende.
" Hhhhhmmmmmm..er du ude på at fikserer mig så jeg ikke kan bevæge mig? Naughty boy" små fjollede hun godt beskyttet af dynen.
" Ud at spise...jo...først og så kaffe og cognac hjemme- ...øh...hos en af os" fik hun lige tilføjet og så på ham. " jeg spiser da lidt af hvert, jeg kan stadig nyde smagen af ting....der er bare ikke meget der topper smagen af blod. Måske jeg skulle bestille dig på et sølvfad med et æble i munden. ?" Forslog hun og slikkede sine læber.
" ja...jeg er helt kvæstet...hvad har du dog hældt i mig " mumlede hun og kløede sit håndled hvor armbåndet stadig pyntede.

Et lille ægte grin kom fra Andrija. "Jeg skal se om jeg kan finde et sølvfad der er stort nok." Lød hans svar, før han kyssede hende på kinden. "Jeg elsker dig." mumlede han så til sidst ind i hendes ører, mens hans hånd tog om hendes håndled hvor armbåndet var på og trak den ned under dynen mens han selv lukkede øjne.

Da mørket igen var ved at falde på, vågnede Andrija. Han lå og stirrede lidt op i loftet, før han forlod sengen for at tage tøj på, pjaske vand i hoved og lufte Senka imens der var et par stråler på himlen. Det ville dyret sikkert nyde. Måske var der også nogle lege kammerater i parken.
Efter en times tid, hvor dyret blev luftet og han havde været en tur i byen, vente han tilbage til lejligheden, hvor han satte sig i sofaen og tjekkede sin telefon. Først da Millicent kom ind, forlod han sin plads og gik hen til hende. "Godmorgen blomst, sovet godt?" Han lage hoved på sned og betragtede hende lidt, før han rakte ud og rodede op i hendes hår, så hun fik endnu mere morgenhår.

Hun var halvvejs på vej mod et drømmeløst land , da hun hørte hans ord hvisker i hendes øre.
Millicents søvnige lykkelige smil ville gøre et verbalt svar overflødigt. Man kunne med lethed se at Andrijas udmelding betød alt for hende.

Stadig med søvnens dovne greb omkring sig , blev de lyse ben ført ud af sengen og langsomt rejste hun sig op. Millicent der lignede en fuglerede til en stork, gik gabende ind i stuen og da synet af Andrija mødte hende , vendte smilet tilbage og øjnene genfandt deres naturlige glans.

Millicent fulgte ham på samme måde , som man kan betragte en vildkat i zoo. Altid en smule fascineret , så hans godmorgen hilsen var virkelig prikken over i .
" Godmorgen .... Sover som en sten. Tror jeg skal have en aspirin mod hovedpine dog. " Millicent lænede sig frem og kyssede Andrija på kinden.
" Mon det normalt med tømmermænd ? ... For en vampyr altså ?" Spurgte hun og gik ud i køkkenet . Hun satte sig på hug og gav Senka en ordenlig omgang kilde mave leg , før hun fik både pille og vand inden bords.
Hun satte også kaffe over og vendte så ind til Andrija , hvis ikke han var i køkkenet by now.
" Mmm det der jul... Skal det være hos dig eller mig ? " ville hun gerne vide hvad han havde lyst til.
".... Og er din søster her stadig ?" Tænkte hun højt .

Andrija trak på skuldrene. "Det tror jeg ikke. Jeres krop burde ikke blive påvirket af det." Svarede han og og gemte sin telefon ned i bukselommen igen. Den ville han have tæt ind til kroppen. Han skulle ikke nyde noget af ikke at opdage en sms eller et opkald. Det kunne være vigtigt - og folk var som ofte meget dygtige til kun at kontakte ham når det var nødvendigt. Det havde også krævet lidt 'træning', men det havde givet pote i sidste ende.
"Ved dig. Jeg vil ikke have min lejlighed fyldt op med nisser." Lød svaret, mens han kiggede ud af vinduet. "Jeg ved det ikke rigtig. Huset er fuldstændig gjort rent, men man ved aldrig hvor man har hende."
Ved kaffelugten fra køkkenet, rynkede han let på næsen. "Hvorfor laver du kaffe? Jeg troede ikke du gad sådan nogle ting." Eller han havde nærmere sagt ikke forventet det. Aldrig havde han set en vampyr drikke kaffe, ud over Millicent en enkel gang før. Det var ikke noget de gjorde sig i. Lige så lidt som med dæmoner og djævle. Hvad angik andre racer var han ikke sikker på.

Så det burde ikke være normalt for vampyrer at tugtes med hangovers?
" Great...endnu en defekt " sagde hun tørt som hø , og rynkede på næsen.
" Måske er jeg en ny vampyr race ? Måske har de udviklet sig ?" Forsøgte hun må med de vidste begge at en fejl produktion nok nærmere var svaret.

Omkring julen forundrede Andrija hende med hans valg at fejre den.
Andrija havde det ...bedste...hus , Millicent nogensinde havde set.
Men en masse luksus alle vegne , og hans valg bestod af hans halvtomme lejlighed, eller Millicents lille, besynderligt at huset var udelukket.

" Din lejlighed...eller min? Hvad skete der med dit hus ? "
spurgte hun og håbede at hun mestrede et neutralt udtryk da spørgsmålet blev stillet.
Hun havde været i huset TO gange.
Første gang hun så det, hvor de blev enige om at det skulle være deres fælles hjem, hvilke hun betragtede som en særdeles lykkelig dag.
Anden gang var da hun havde fulgt efter ham , og var blevet ydmyget endnu engang efter turen på Salles. Hele den aften havde været ligeså grusom som aftenen han brød med hende.
Det var de to gange hun havde været der. Himmel og helvede.

" Vi kan godt være her..jeg har bare enkelte nisser og engle ...lidt sterinlys der skal op...måske jeg se at få det gjort, inden december er slut" konkluderede hun og trak lidt ned i kanten på Tshirten.

" Jeg drikker da tons af kaffe....jeg holder af mine menneskevaner og de....gør det let for mig at færdes blandt almindelige uden at vække opsigt, når man både spiser og drikker. ...jeg tror at hvis jeg nu ...lige da jeg vågnede ...transformeret , var sat lidt at drikke af mennesker...og kun levende mennesker, dag efter dag....så kunne det være min lyst til mad og almindelige ting var fordampet og tråde i baggrunden, men sådan var det jo ikke for mig. Kan du overhovede gøre dig begreb om HVOR BANGE jeg var, da jeg opdagede jeg havde lyst til...BLOD...og hvor syg i min sjæl jeg var da jeg drak første gang?"
Hun så på ham...og gik så ud og hente sin kaffe.
Balance....hun skulle have balance i sit liv. Millicent den lille linedanser.

Med et krus i sin hånd med blandet indhold af blod og mokka, satte Millicent sig i sofaen, for at få lidt indenbords inden hun ville gøre sig istand.
Hun pustede på den dampende røg..." Hmmm.....du gav mig aldrig nogle rigtige ønsker? Og du er hånden på hjertet ikke skide let at købe en gave til Andrija...er der ikke noget du kunne tænke dig ?"
Hun kendte svaret....alt han ønskede sig ville koste en million, og ellers var der intet. Så hun skulle godt nok være særdeles kreativ, men ....det var jo tanken der talte.
Hun havde allerede een ide. Hun elskede den selv, men Andrija ville hade den.
Hun håbede dog at han med tiden ville ' se det på hendes måde ' og blive glad for gaven, det VAR jo trods alt hensigten med en gave...at gøre modtageren glad.

Et eller andet sted forstod Andrija hende godt. Det måtte have været farligt at ens liv var vendt hundredefirs græder, men på den anden side havde han også svært ved det. Han havde aldrig selv prøvet det. Han havde altid været en dæmon og han havde selv valgt sin vej. Ikke noget han fortrød. Bestemt ikke. Han fik jo alt hvad han kunne ønske sig - næsten.
"En ferie, for mig selv et eller andet sted langt væk." Svarede han derfor til spørgsmålet om hans eget ønske. "Et sted hvor der ikke er andet end mig." Han lod sig falde tilbage i sofaen og stirrede op i loftet. "... kun mig, i min egen lille verden." Han sukkede tungt, før han så var tavs i flere sekunder. Det var ligefør han heller ikke trak vejret.
"Men det bliver der nok ikke noget af det næste stykke tid." Lød det så pludseligt fra ham, mens han rettede sig og greb ud efter Millicents hånd. Fik han lov til det, ville han fjerne armbåndet.
"Men når du selv siger du er så menneskelig, så må du have flere ønsker end en pung. Kom med noget mere spændende. Noget der er sjovt at give dig." Pressede han på, ivrig for at ligge sit eget ønske bag sig. Millicent ville alligevel ikke forstå det, men nok derimod misforstå det. Det kunne han ikke bebrejde hende, man at forklare hende hvorfor ville hun sikkert endnu mindre forstå.

Ja...det forstod hun ikke helt, nej.
Men det forklarede jo ret meget om hvorfor han ikke engang gad to overnatninger med hende, hvis det var en solo tur han ønskede sig.
Hun forfulgte ikke diskutionen, men vidste allerede nu at det ville den gave i verden hun ville nyde mindst at købe, give og se blive brugt.
Hun rømmede sig . Men nu var det jo også Andrija gaven skulle gøre glad.
Hun var tæt på at grine .Det var næsten løgn .
Nu efterlyste HAN noget der var mere sjovt at give Millicent , end en pung.
Hun havde enda sagt at hun så ville tænke på ham hver gang hun fiskede den frem, men det var ikke godt nok! Men hans drøm om bare at være i fred, den var....sjov?
Nu havde hun ærligtalt mistet lysten til at snakke om gaver og jul.
Og huset gad han heller ikke tale om, åbenbart.
Hun lod ham pille armbåndet af. For nu- hun kunne altid tage det på når det behagede hende igen.
" en pung! Det er hvad jeg ønsker mig " sagde hun ret fast , da det ikke var til diskution...og da SLET ikke nu!
Hun tømte sin kop , satte den fra sig og rejste sig, for at gå tilbage til klædeskabet i soveværelset, og grave noget tøj frem. Hun trak et lille satinsæt undertøj, en lyseblå skjorte der flugtede kroppen, og havde en hær af hægter foran samt en marineblå stramtsiddende nederdel, der havde en længde der gik over hendes knæ. Hun rullede et på silkestrømper op til midt på hendes lår, og lavede en lang fletning.
" Det virker til du har så travlt med det arbejde, hvad sker der ?" Råbte hun ind i stuen.

Andrija sukkede, men valgte ikke at grave yderligt i tingende. Så kunne hu få en pung og et eller andet mere. Han vidste bare ikke hvad det endnu skal være - og som forventet virkede hun ikke vildt begejstret for hans gave idé. Det var synd og skam, men hun ville nok med tiden forstå hans behov for at være alene.
Da det gik op for ham hvad Millicent ville, fulgte han efter hende. "I dag vil jeg vælge dit tøj." Lød det højtideligt fra hende, før han stak hoved ind i hendes klædeskab for at lede alt hendes tøj igennem. Omhyggeligt gik han alt hvad klædeskabet havde igennem, lige fra sokker til hatte.
Da han var færdig havde han fundet en stor hvid t-shirt frem, med et eller andet mærkeligt print, samt et par bløde bukser. "Her." Han kastede det i favnen på hende, sammen med et par lodne sokker stribet som grisling fra peter plys.
Derpå gik han hen i sengen og smed sig, bare for at se hende skifte tøj. Ville hun gå ud af rummet ville han beklage sig højlydt, til hun vente tilbage og ellers true hende med at han ville bruge hele dagen på Salles.

Hun skulede til ham... " jeg er ikke en dukke " kom det så, men der var tilsat en knivspids smil , da det på en måde var lidt kært - og sjovt.
Det vil sige, indtil hun stod med noget tøj der lignede noget fra 70 'renes børne time.
" Andrija..undskyld...med hvad sker der? " hun fik først over til sengen og kravlede så op i den.Hun smed det valgte tøj i hans hoved.
" Jeg havde da tænkt mig at skulle på gaden i dag, hvorfor skal jeg så...se så...underlig Ud " ville hun vide og satte sig på knæ ved ham.
Hun pillede lidt ved tøjet. Grimt kunne man da godt kalde det, uden at gå helt galt i byen. Hjemme hygge grimt...det var okay...men da ikke til offentlig brug.
" J- jeg kan da ikke vise mig i det?"
Hun så alvorligt på ham. Enten var han syg ellers var der altså noget andet galt.
Millicent ville forsøge snuppe hans hånd og rette hans fingre ud, så hun kunne kysse hans varme håndflade og bore næsen ned i den..." Hvad sker der, skat ?" Lød det stille.Hun beholdte hans hånd mellem begge hendes.

Skuffelsen stod bøjet i neon i Andrijas ansigt. Han havde ellers selv syntes det var vældig godt. Han sukkede til sidst, før han så kiggede ned på tøjet. "Hvad nu hvis jeg så vælger en fancy bh?" forsøgte han sig med, men Millicent brokkede sig fortsat.
"På gaden? Hvad skal du der?" Ville han vide, denne gang med et mistænktsomt blik. "Besøge din ven ... hvad hed han nu ... ehmmm ... ham din modelven?" Irriteret over at Millicent åbenbart intet forstod den aften, skubbede han hende væk og rejste sig op.
"Godt, jamen så tager jeg ned på Salles." Med lange målrettet skridt gik han ud for at tage sko og overtøj på, for så at marchere ud af døren, som blev smækket i så hele lejligheden næsten rystede.