Knald eller Fald - Millicent

Andrija begyndte at grine, mens han lod sig falde om på siden, ned på gulvet, hvor han strakte sig mageligt og kiggede op på hende. "Så passer det kvinder bare vil have mænd i jakkesæt og med fast job, så de kan få nogle børn." Han sendte hende et stort grin, imens han trak armene til sig, men blev liggende.
"... og uskyldige Millicent kan ikke lide en badboy?" Igen en latter. "Jeg er altså ikke lige så kompliceret som dig. Jeg kan godt lide penge, magt og sex. Må jeg nu ikke have lov til at fortsætte med det?" Han kiggede op på hende, uden et smil på læberne, men stadig fortsat i øjne.
"Millicent, du må forstå jeg aldrig bliver en familiefar og jeg vil altid søge over i den ene eller anden grøftekant. Aldrig midten. Kan du ikke have det, så er jeg bare ikke den rette til dig." Sådan. Så var det sagt. Så var det op til hende at afgøre.
Med et hurtigt spring var han oppe at stå, sprang hen over stuegulvet og var i fuld firspring henne ved trappen der førte op til soveværelset. "Jeg venter her oppe, hvis du vil." Med de ord forsvandt han ind på soveværelset, hvor man kort efter kunne høre højt musik derfra. Det fik næsten rasten af huset til at hoppe, så højt var det.

" Jeg skal ikke tale for andre kvinder, men det er ikke mit indtryk det har været svært for dig at få fat i dem? Og nu er det anden gang du bringer det mor tema op, jeg bliver ALDRIG mor, kan vi begrave det emne...det er sten dødt" sagde hun næsten såret .
Hun kunne ikke rykke på ham, og hans kropsvægt holdte hende nede, hans dæmoniske natur var et fact.
Hun blinkede et par gange og forbandede hans evne til at få hende til at miste mæglet. Hans spørgsmål freakede hende på en måde ud.
Kunne hun lide det? ...jo...altså....han var spændende og utilregenlig, men hun behøvede en form for balance, hun kunne ikke leve i storm vejr hele tiden...hun ..behøvede...kærlighed.
" Jeg er ikke uskyldig. " forsvarede hun sig, og undlod hans spørgsmål.
Ved siden af Andrija fik Millicent sikkert både selveste Mother Theresa, the Virgin Mary og selveste gud til at blegne, ved siden af ham lyste hun at uskyld.
Hun nåede ikke Andrija til sokkeholderne, selv ikke hvis hun hoppede.
" Andrija ...j-jeg..." ... Hans snak om han var den rettet, var for meget lige nu.
Hvorfor kunne de ikke ....bare få lidt ro?
" well...for seks måneder siden ville jeg have svoret at jeg ville forblive menneske til jeg døde.." Hun standsede...det forblev hun jo teknisk set til hun døde, men mon ik han fangede pointen ?
" Jeg ved godt du er ...anderledes...jeg kan godt lide din kant..men ...hvis du bare kunne lade vær med at slibe den på mig hele tiden? Og nogen gange ..." Hun standsede....så for sit indre hvordan hun havde siddet opløst på gulvet i gråd og ødelagt den smukke, dristige brudekjole som Zoran havde sendt tilbage til hende, efter brudet med Andrija. Hun havde lovet ikke at tale om fortiden mere, og hun snak derfor bare klumpen mindet var, og ikke en lyd kom over hende.
Andrija ...gik.
Hvis hun ville HVAD ? Have sex? Nej...da ikke nu. Ikke om hun ville.
Med pistoler og jeg ved ikke havd rundt omkring, det ville være komplet umuligt...uetisk.
Musikken trak i hende. Hvad lavede han deroppe? Langsomt førte tonerne hende derop...det lød som en privat fest for 200 !
I sin teeshirt , bløde bukser og stribet grislinge sokker, listed hun op af trappen, spændt på hvad hun ville finde deroppe.
En barnlig lyst til at hoppe i den grotesk store seng, sprang frem fra skjul.
Måske en måde af slippe stressen fri på?
Døren puffede hun op, og øjnene søgte Andrija med det samme.

Dajana havde slået arme og ben omkring Andrija, der bar hende rundt på ryggen, mens han tjekkede sin Facebook væg. En sjov lille fidus skulle han sige det selv, en ting han hurtig havde erfaret at man ikke var foruden, når man befandt sig sammen med unge menneske på 'hans egen alder'.
"Hej Millicent, dejligt at se dig." Hvinede Dajana af fryd, før hun forsøgte at hyppe på Andrija for at få ham hen til den nye gæst. Det var de ikke helt enige om. Andrija ville lige gøre sig færdig, men blev forhindret da søsteren hoppede ned fra ham og trak hende hen til Millicent. Først forsøgte han at gøre modstand, men da hun rigtig lage kræfter i opgav han. Ingen grund til at kæmpe som en gal.
Skærmen blev lukket af og med et snuptag fløj Dajanas lille krop svunget op omkring hans skulder, hvor hun blev hældet på hoved ned i sengen. Derpå gik Andrija hen til Millicent, som han tog fat i og trak ind til sig. "... aha, du kom her op. Hvad skyldes æren?" Han lage hoved på sned, før han hastigt kyssede hende på læberne, dog lang tid nok til at han lige kunne 'smage'.

Hun gloede dumt og lignede en torsk.
Millicent troede ikke Dajana var i huset endnu, var hun ved at flytte ind eller hvad ? Og hvad hun lavede i Andrijas soveværelse og på ryggen af han var et lidt spøjst spørgsmål.
" Øøh Hej " fik Millicent svaret " i lige måde. Jeg vidste ikke du var her , så havde jeg da hilst på " talte hun lidt højt , for at overdøve musikken , der mest af alt lød som et diskotek.
Imponerende anlæg i et sove værelse , Andrija havde bestemt ikke sparer på inventar - eller penge.
Hun kiggede på deres leg og måtte bare til at indse at uanset hvor meget hun forsøgte at kende og forstå ham , så ville Andrija forblive et mysterie for hende.
Hvordan havde hun det så med det ? Hvor godt Behøvede hun at kende ham , for at kunne skabe tryghed i sit forhold ? Kunne det fungere uden alle detaljerne ? Hun skrabede lidt med sin fod på panelet ved døren , Og smilede åndsfraværende til dem da Andrija jonglerede med Dajana og til sidst smed hende ned i sengen.

Millicent tog en dyb vejrtrækning da Andrija nærmede sig og rev hende ud af tankerne - og før hun kunne sige noget klogt havde han trukket hende ind til sig .
" Musikken , den lokkede " smilede hun op til ham. Det var nu kun en halv sandhed , for hun havde svært ved at slippe ham. Det handlede nok mere om det.
Et kort kys , og hendes hånd strøg ned af hans bare ryg. Hun kunne lide hans afslappet look. Generelt bare lide når han ikke var så.. Barsk.
Millicent lænede sig frem og med læberne ved hans øre hviskede hun
" hvorfor har du ikke sagt din søster stadig var her ? Er hun ved at flytte ind eller hvad ? " hun trak sig en smule ud igen og havde sat en håndflade mod hans glatte bryst.

"Jeg vidste heller ikke hun var her." Svarede han og skævede mod sin søster. "Tror måske lige hun er kommet her. Mens vi snakkede nedenunder."
Dajana kom ned fra sengen og gik hen til de to andre. "Jeg håber ikke jeg har afbrudt noget. Hvis det er, kan i bare smide mig ud." Hun sendte en strålende smil til Millicent mens hun placerede sig ved siden af sin bror.
"Vi kan også lave en fælles ting, spille Ludo?" Forslog hun og indkasserede et himmelvendt blik fra lillebrror. "Hellere et spædende spil." Tilføj han han.
"Jamen så matador!" Lød det fra Dajana. "Eller et kortspil, poker."
"Strippoker med jer to!" Andrija lyste tydeligt op, men fik ganske kort efter travlt med at forsvare sig imod sin søster, der angreb med næb og klør. "Vel skal vi ej!" Hylede hun.

Første indskydelse var at smile lige så stort igen og svare Dajana ' nej da ... Vi skulle bare til at have hed make up sex, men det kan da vente et par timer ' - bare for provokationens skyld. Men det var jo ikke noget de havde aftalt så hun rystede tanke af sig og sagde " Nej , du skal da ikke gå Dajana , der ville være dejligt at lære dig lidt bedre at kende ."
Dajana mente at spil var den nøgle de skulle bruge til at låse op for fællesskabet og Millicent kunne ikke lade vær med at smile af Andrijas himmelvendte øjne.
" hvis i er til klø! Så kan vi da godt " drillede hun men Andrija afslog og snart var talen ved strip poker.
Måske det var en joke , men Millicent vendte sig om og forlod de to søskende , for at besøge køkkenet og selv tage en øl.
At Andrija havde forslået det , at se sin egen søster nøgen på dén måde , var en lidt for overvægtig kamel at sluge , selv om hun efterhånden havde øvet sig i at sluge en del.
Hun kunne høre Dajanas protest hyl, hele vejen ned af trappen , da hun forlod soveværelset.
Men med sin øl i hånden , placerede hun rumpetten på køkkenbordet og bad til alt mellem himmel og jord over Andrija bare led af ekstrem dårlig smag i jokes , og forslaget intet hold havde på sig. For en nøgen interesse i sin søster var nok det der ville være dråben for Millicent.
En anden tanke dukkede op , mon Dajana havde været utilfreds med Andrijas mafia relation, eller var hun mon helt med på den ide ?
Det ville være kanonfedt med en allieret når Andrija skulle lokkes væk derfra. For der var ingen tvivl. Væk skulle han.

De to søskende fortsatte med at lege i flere minutter, før Dajana trak sig tilbage og pustende satte sig op i sengen for at drikke af en vinflaske der var sat frem. "Gå lige ned og sikre dig at pigebarnet ikke har fået hjertestop eller hvad vampyrer nu kan få."
Det gjorde Andrija. Han ledte efter lyden af hende og endte inde i køkkenet hvor han satte sig på den anden side af bordet og kiggede på hende. "Nå, hvad er du så fornærmet over?" Ville han vide, mens han snuppede hendes øl og tog en tår. Hans krop havde fået temperaturen skudt i vejret efter deres leg og hvad var derfor bedre end en kol øl?
Han betragtede hende i tavshed, uden at sige mere men ventede blot på at hun selv skulle åbne munden og fortælle hvad hun havde på hjertet. Sådan en beskrivelse måtte passe godt til hende, for selvom hun egentlig var død, så var hun et frygteligt eksempel på det.

Millicent genkendte lyden af hans trin, og havde allerede blikket rettet mod døren , da Andrija trådte ind.
Havde hun filmet ham med hendes mobil, der lå inde på stuegulvet, havde hun sku nok kunne sælge klippet, så ubarmhjertig lækker så han ud, kun iklædt de hvide sweatpants.
" Er i færdige ?" Sagde hun da han satte sig .
" Hvorfor jeg er fornærmet ? Tjaaaah lad mig se ...lad mig se" hun spidsede de bløde læber og duppede sig på kinden med pegefingerspidsen, og lignede en der virkelig spekulerede over hvad svaret mon kunne være.
Så gled hun ned af bordet og gik mod Andrija.
" Der kan jo være så meget , nu man tænker over det " lød hendes stemme lav og indsmigrende...næsten i et kælent toneleje...som en mis der skal lokke musen ...
" Kan det være noget DU har sagt ?" Hun hun lavede en grimasse som havde hun skulle svare på slut spørgsmålet i Hvem vil være millionær.
Så stillede hun sig mellem hans med, og med et halvt provokerende dask på hans lår, kom hendes bud,.....helt uden brug af livliner, det var på egen regning.
" MON det kan skyldes du forslår at spille strip poker med din SØSTER ? KAN det mon være det? KAN det være jeg finder det usmageligt at du har en lyst til at se din søster afklædt på sommetid som din KÆRESTE og DIG SELV? "
Hun smilede til ham, men mon ikke der var skyggen af et lille lyn i hendes øjne?
Hendes håndflader lagde sig mod hans lår.

Med vaktsomme øjne fulgte Andrija hver af Millicents bevægelser rundt om bordet til hun stod foran ham. Han var afventede tavst hendes 'dom', men med en smugle utålmodighed. Kunne det virkelig passe det skulle tage så evig lang tid? Hun formåede virkelig at trække det ud, ligesom i afgørelsen i diverse konkurrencer der havde det med at køre på alle kanaler klokken otte hele weekenden igennem.
Da tæppet endelig faldt, sad Andrija og gloede lidt op på hende, på nippe til at sige at han da også havde haft sex med hende, selvom det var en løgn. Det kunne bare være sjovt at smide ud i rummet.
"Jamen hun er pæn uden tøj på, men det betyder jo ikke jeg kaster mig over hende. Der er intet sex mellem mig og Dajana." Forklarede han og lage sine hænder på hver side af Millicents ansigt. "Du skal ikke kæmpe imod min søster, det ville være unfair for dig. Hun er ikke så god til det der med ikke at få sin vilje - hun har været i flere trekantsforhold hvor resultatet blev både brutalt og blodigt." Til sidst placerede han et let kys på hendes næsetip. "Du slipper ikke for mig, stol du trygt på det." Let strøg han hende over kinden, før han rejste sig op og tog hende med op på værelset.
"Nå, er man så tøet lidt op igen?" Lød det fra Dajana, der havde hentet tre vinglas og havde dem hældt op og parat til en skål.

" Pæn uden tøj på ?" Sagde hun stille..og tænkte resten af hans sætning i hovedet.
Det lød nu mere som han talte om en smuk lækker kvinde der havde budt sig til, end hans egen søster.
* hun er pæn uden tøj! med det betyder jo ikke jeg kaster mig over hende. Der er ingen sex mellem os *
Hun mærkede hans hænder betryggende omkring hendes ansigt der virkede lille, mellem mandehænderne.
Hun lukkede øjnene. Hun brød sig ikke om måden hans ord faldt på.Det virkede som han forsikrede hende om at selv om Dajana osede af sex, så trak de grænsen der. Han burde slet ikke tænke på hende sådan.
" trekantsforhold?" Mumlede hun og turde dårligt spørge ind til mere, da han betegnede dem som blodige.
Missen rejste dog børster..." unfair at kæmpe mod din søster? Skulle jeg kæmpe om dig med hende? ...ved du hvad ...så ville jeg rive dig i småstykker og stoppe dem så langt ned i hendes lille sexede hals, at hun ville blive kvalt i sit eget bræk" sagde Millicent og afsluttede med et kort ' sødt' smil.
Han brød hendes vredes udbrud, med et let kys og et kærtegn på kinden, og Millicent besluttede at hun ligeså godt kunne face hans søster som at krybe i et musehul.
Så hun fulge ham ovenpå, selv om hun ikke helt følte sig ' som sig selv'.

Oven på tog Millicent et glas og fugtede sine læber inden hendes blik klingede sammen med Dajanas.
" Jeg er det tætteste du kommer på at være lavet af is.....ca 85 procent af tiden, så du skal nok ikke forvente at se mig i en...pøl...ved dine fødder " smilede hun og hævede glasset til en skål.
Hun var ikke ude på at skabe en fjende ud af Andrijas søster, himmel det havde hun intet behov for. Men hvis hun mindede mere om Andrija end om Zoran , og DET tydede alt på hun gjorde, så var det ret afgørende at kridte banen op og få vist at nok var Millicent mere ild end is, men hun styrede selv slagets gang.....og det ville Dajana aldrig komme til .
Efter den kradse bemærkning, drak Millicent en kæmpe tår af vinen og besluttede at løsne lidt op, hvis altså ikke Dajana havde tirret hende.

Dajana var lige ved at tabe underkæben da Millicent kom med hendes kommentar. Hun skulede imod sin bror, kort, før hun så vente sig imod hans kæreste igen. "Er det en udfordring?" Dajana ville elske at tage den op. Hun elskede at vinde og det var hun sikker på ville være tilfælde med denne nye uerfaren vampyr, der knap nok kunne holde sig selv oppe.
Jo mere hun tænkte over det, jo mindre syntes hun at Millicent var værdrig til hendes bror. Han var hendes guld. Det hun aldrig ville give fra sig, uanset hvad. Det var fint han fik en partner, så længe det var en ordenlig ikke og det syntes Millicent efterhånden ikke helt at være.
"Måske du bare skulle gå nu Dajana." Lød det fra Andrija, der sad omvendt på kontorstolen med sit vinglas i hånden. "I kan vel kæmpe sener hvis det er nødvendigt." Han betragtede de to kvinder over vinglassets kant, mens han drak i stilhed. Stilhed før stormen.

Millicent kunne mærke at noget i luften ændrede sig.
Hun kunne også mærke nogle mere dyriske sider , der helt sikkert måtte være boostet af transformationen til vampyr, kravlede op af barometeret.
" Hvis du føler dig truet af mine ord , så....ja? Jeg konstaterede egenlig bare det åbenlyse" sagde hun.
Andrija tog det hele meget afslappet. Måske han ikke kunne se hvilke ændringer der skete i Dajanas øjne, lige foran deres blik. Men det kunne Millicent, og hun vidste at hun ved ikke at trække sig tilbage lige netop Nu , og ved at undlade at glatte ud eller undskylde , havde hun antændt en lunte i Dajana. Pis.

Millicent kiggede over på Andrija, og da han forslog Dajana skulle gå, var hun ved at klappe i hænderne. Men istedet tømte hun sit glas, holdte det frem og komplimenterede " dejlig årgang Dajana....synd det allerede er....tomt"
Men da Andrija tilføjede at de kunne kæmpe senere, fik han lige hældt benzin på de flammer der allerede slikkede sig og kælede sig op af hendes temperament.
Hendes ellers så klare øjne blev mørkere..." hvis du ønsker mig i en fysisk kamp med din søster, så kan vi gøre det NU " sagde hun i en lav , meget truende tone, hvis man kendte Millicent.
Hun var gal.
" For at glæde dig kan vi enda gøre det nøgne " hvæsede hun, og følte sig trængt op i en krog af de to søskende, selv om det måske ikke var Andrijas hensigt.

Panikken i hendes lille krop, fik hende til at træde til siden hvor Andrijas kommode stod, på den plads der i starten havde været tiltænkt et slags lille sminke bord , med spejl til Millicent. Her slog hun sit glas ned mod den skarpe kant med et højt KNALD.
Krystallen splintredes omkring hendes håndled, og hun stod tilbage med glassets stilk, skarpt som en i helvede.
Dajana ville ikke være den første kvinde hun havde dræbt, iforbindelse med Andrija.
Et smil lagde sig på hendes læber, selv om hun inden i rystede og skælvede af frygt og havde lyst til at græde.....kunne intet....intet ses uden på.

Dajana havde rejst sig op fra sengen og grinte hånligt, noget der mindede om Andrijas latter. "Ah, et glas, hvor sødt. Kan du ikke finde på andet?" Hun nærmede sig Millicent og skulle lige til at sige noget, da hun blev ramt af Andrijas knytnæve. Det gav en sprød lyd af knækket næseryg.
"Let din røv og forsvind." Knurrede Andrija og skubbede søsteren hen til vinduet.
"Vil du smide mig ud af vinduet?" Lød søsteren med falsk overraskelse.
"Ja, for du dør jo ikke af det. Det er jo sådan du fortrækker at forlade scenen."
Hun sukkede dramatisk, før hun gik hen til vinduet, hvor hun kort kastede et blik på sit spejlbilled. Hendes næse var som et flods udspring, bare med blod frem for vand. Hun rynkede med næsen, hvilke fik det hele til at gøre ondt. Hun brokkede sig lavt, mens hun åbnede vinduet og sprang ud af det, for let at lande på græsset og forsvinde ud i den blå luft.
Da hun var væk, vente Andrija sig om for at åg ud af rummet. "Ryd det der op."
Han forsvandt ud i køkkenet hvor han fandt et glas, fyldte det med vand og hældte isterninger i, fra det smarte køleskab. Med et iskoldt glas vand gik han ud og satte sig på teressen med sin telefon for at tjekke om der var noget nyt på færde.

Millicent slap ikke Dajana ud af sit blik.
Hun vidste at Dajana var den med alle fordelene.Alene at hun havde levet siden oldtiden og simkert kæmpet ved siden af Hector eller noget, gav hende ligesom en indlysende fordel. Millicent var som altid the underdog.

" Det ...simple...kan være lige så effektivt som...det mere ...vulgære" pressede hun ud og musklerne strammedes i hendes krop var alle i alarm beredskab.
Det hele gik så stærkt, og da lyden af en brækket næse og Andrija der stod med knyttet nævn, gispede Millicent og trådte tilbage.
Hun hørte Andrijas befaling, og kunne høre på hans tonefald at uanset om Dajana ville gå...eller overhøre ham og kaste sig mod Millicent, så ville Andrija gå imellem og ikke tillade hun skulle slås mod hans søster. Ikke nu idet mindste.
Millicent slog blikket ned, men hendes hånd strammede stadig omkring glassets stilk.Hun kiggede ikke op, før Dajana havde taget turen ud af vinduet.
Hun vidste at hans søster ville føle sig ydmyget, hun havde været så stensikker på Andrija ville være på hendes side...eller neutral.
Som Millicent, havde Dajana nok ikke forventet han ville træde ind på Millicents vegne.
Han lød stadig vred da han beordrede hende til at Ryde op.
Hun nikkede tavst, og fulgte ham med blanke øjne da han forlod soveværelset.

Millicent lænede sig frem , støttede sig med hænderne på kommoden et stykke tid.
Hun kæmpede med at få dyrets kamp instinkt i dvale og hendes menneske side helt frem, men det var svært for det var det samme som at skulle inviterer smerten ind til kaffe. Hun havde været klar til at dræbe.
Klar til at flå hovede af eller stikke øjnene ud....eller enda at skamferer den perfekte stolte sexede krop, Dajana besad. Og hun ville have nydt det ....det ville have givet hende en tilfredsstillelse på højde med dem hun kunne få af at drikke blod....
Det hele ville vare ....fem sekunder....så ville hendes hjerte briste, og hun ville græde og hade sig selv. Hun ville dømme sig til et liv med samvittigheds pisk og aldrig tilgive at hun ikke havde vendt den anden kind til...men istedet havde taget livet af Andrijas søster.
- men mindre altså Dajana havde gjort det af med Millicent først, hvilke nok var en langt større mulighed.

Hun søgte efter en støvsuger, og da hun havde opsporet den , gik hun igang med at slette alle tegn på en potientielle kamp.
Bagefter skiftede hun pose i støvsugeren, lagde den i en af sort plastik, bandt en knude på og bag den ud til skrald.
Millicent hentede to glas hvidvin og kom så endelig ud på teressen.
Det ene glas blev stillet foran Andrija og det andet beholdte hun mellem hendes hænder, da hun satte sig ned .
" Jeg... Jeg ved ikke hvad der skete ...undskyld "
Havde det været alle andre end Dajana , ville Andrija sikkert nærmest beame af stolthed over hans kæreste,der pludselig havde udvist en voldelig adfærd.
Hun tvivlede dog stærkt på det var sagen når intermezzoet var med hans...søster.

Andrija havde siddet fordybet i sine egne tanker og bemærkede derfor først Millicent da hun åbnede munden. Han kiggede hen imod hende og derefter på glassene, før han så rettede sit blik tilbage hvor det kom fra. "Du ved udemærket hvad der skete." Gav han hende igen og rakte ud efter sit glas, for at tage en tår af den endnu kølige væske.
Måske var Millicent ikke altid det kvikkeste væsen på jord, men hun var absolut klar over at hvis man provokerede nogle, ville man muligvis få igen. Det var han ikke i tvivl om at hun vidste, ligesom hun vidste så meget andet. "Men lad nu være med at gøre mere i aften, jeg bliver helt rundtosset af alt det der sker omkring dig. Tænk du overhoved selv kan holde det ud." Han lænede sig tilbage, lod hoved falde tilbage og lukkede øjne, han indså dog hurtigt at stillingen ikke var behageligt og satte sig hurtigt op igen.

Hun trak på skuldrene.
Ja ... Jo vidste det godt, hun havde bidt igen da dæmonernes snappede.
Det var sådan hun så det. Hun var ingens nikke dukke.
" Er du seriøs ? Det her cirkus havde da Luzar's som direktører ! Jeg gad bare ikke lege jeres dresseret tigermis " sagde hun med et lille smil.
På en måde var det komisk at han mente der var hende der satte tingene i sing. Det eneste hun svingede med var spørgsmålstegn , når hun anfægtede hans kompromisløse og ofte grænseoverskridende handlinger.
Men ... Andrija var en helt særlig mand. Og hun elskede hans kanter og de få gange hun kunne trænge igennem hans panser og opleve ægte følelser i hans øjne.
Selv under deres diskussioner hvor han kunne røre ved hende , særlige steder , uden at det var for at udtrykke andet end begær eller demonstrer hans magt over hende, reagerede både krop, sind og sjæl på ham. Han havde hende i et solidt psykisk tag. Og hun ville gerne være den der tændte lyset i hans hjerte.
" hvordan har din hånd det , skal jeg hente is ?" Tilbød hun og så på hans let rødesprækket knoer.
" Tak .. For hjælpen " hun regnede med hans opfattelse var det var Millicents liv han skånede og ikke søsterens.
Millicent så ned af sig selv og blikket landede på grislinge sokkerne. Ikke så underligt folk ikke fandt hende særlig frygt indbydende. Måske i en catwomansuit ?
Hun overvejede kort om hun var stærk nok til at lege i husets forskellige rum, for helt ærligt ... At være gæst i hvad der skulle have været et fælles hjem var en udfordring for hende.
Hvor tæt var de egenlig på daggry? Hun var træt , som hun altid blev når natten gik på hæld , men der kunne sagtens være adskillige timer til og hun bare udmattet af al dramaet.

Millicent tømte sit glas.
" Andrija ... Må jeg låne dit bade kar? Jeg ville elske at slappe lidt af i det " spurgte hun pænt.

Andrija skævede ned til sin hånd, før han så rystede på hoved. "Det er ikke nødvendigt. Ja, bare tag karet, men lad være med at drukne dig selv eller et eller andet mærkeligt." Han lænede hoved mod hånden og stirrede så ud i luften. Han gav ikke nogle tegn til at ville rejse sig op og gøre noget yderligt.
Efter en del tid, rejste han sig op. Tømte sit glas for at sætte det tilbage. Hvis ikke Millicent skulle bruge ham til enten det ene eller det andet, ville han gå op i sengen og gå i seng. Før han gjorde det, overvejede han om han skulle trække mørklægningsgardinerne ned. Det gjorde han efter lidt tid og gik derefter omkuld i sengen - efter at have slukket lyset.
Han gad ikke råbe efter Millicent og sige godnat. Hun fandt sikkert ud af det før eller siden, hvad end hun så lavede.

" I will try " glimtrede hendes øjne humoristisk. Så stor en ulykkes fugl var hun vel heller ikke, at det var umuligt at overleve et karbad?
På vej forbi Andrija , gav hun sig lige tid til at purre op i hans hår og læne sig ned og plante et blødt kys på hans kind , der efterhånden kunne mærkes skægstubbe på.
Det føltes dejligt.
" Tak" hviskede hun igen. Denne gang i en anden klang,for det var ikke badet med dét at han satte Dajana på plads, og havde grebet ind. Ellers ville han nu have været foruden en søster- eller en kæreste....i bedste fald ville de begge være her, men en af den som multihandicappet. Og ærligtalt ....Millicent VAR død , hun behøvede ikke flere handicaps end det !

Oppe på badeværelset blev badet klargjort og tøjet smidt i en bunke på gulvet.
Hun lod sig omslutte af sæbevandet, det straks gav en oplevelse af at være ren magi, for hendes krop og sjæl .
Hun døsede hen. Millicent havde den fordel som vampyr, at hun kunne nyde ekstra lange karbade, da det ikke påvirkede nævneværdigt når vandet klingede af i temperatur. Så hvor lang tid der var gået, havde hun ikke fornemmelse for, da hun med et håndklæde svøbt omkring en håndklædetør krop, fandt Andrija i sin seng- i sovende tilstand.
Hun havde ikke skiftetøj med, og tog derfor en sort skjorte ud af hans klædeskab.
De hvide sweatpants trak hun ligeledes på, og smilede skævt da hun måtte holde dem oppe med hænderne , for ellers hang de syd for hendes hofter.
På bare tær, listede hun hen....bukkede sig ned over ham, påpasselig ikke at dryppe det lange våde hår over hans sovende krop.
Hun kyssede hans læber og hviskede sit godnat.
Millicent kunne ikke lide at blive.
Hun var ikke inviteret og at sove her var...lige close enough to home. Hvorfor plante et blød fingerspids på en torn og trykke til , når man ved det vil smerte og bløde sidenhen?

Så på køkkenbordet blev efterladt en note, underskrevet med et hjerte og hendes navn.
Godmorgen.
Tog hjem lige før daggry, skulle nå at lufte Senka.
Vil jeg se dig i dag eller.....jul og nytår er lige om hjørnet.
Jeg elsker dig.

Hun havde overvejet om det sidste skulle med, men det var også anstrengende at spille magtspil med Andrija hele tiden. nogle gange måtte hun give slip, og bare være sig selv.
Således kunne man gennem byens mennesketomme gader fornemme brisen og bevægelsen der fulgte i kølvandet af Millicent , da hun løb om kap med vinden på sin vej hjem, efter endnu en aften og nat- i selvskab med Andrija Luzar.

// out :)

:)

// collecting history //