Knald eller Fald - Millicent

Marc gloede olmt på Andrija. Hvor fanden vidste han fra at Marc også var til mænd?
Han havde lagt et tykt fedt røgslør over hans seksuelle eskapader, eller hans rige forældre havde, for det var bare sådan at en upcomming model Star , helst ikke fra starten af skulle være til samme køn. Han skulle kunne lave både de meget maskuline pics og de androgyne, så derfor var det mest kvinder han nu socialiserede med in public.
Men han kunne skam også lide dem, han var til det hele.
" Oh...hun kan slå? Jamen, så bliver det jo en kinky hed nat " sagde han mere lavt truende til Andrija, men på dette tidspunkt havde Millicent revet sig fri, efter Andrijas ord fik Marc til at løsne grebet, og vagterne nu stod klar til at eskorterer Marc ud.
Ham protesterede højt, men kun verbalt da han havde indset kampen for nu var afgjordt.
Millicent så på Andrija, og var egenlig ved at ville takke ham, men en forholdsvis reservation i hans stemme og en hentydning til hun bare kunne finde sig en ny fyr derude, bremsede hende. Hun nikkede og slog blikket væk, og mærkede at Andrija vendte omkring og smuttede.

Millicent sukkede.Nu ville der helt sikkert blive problemer på jobbet.
Marc ville holde på at det var Millicents skyld han blev smidt ud, med mindre hun var så heldig at han glemte det. Hun tænkte på de serier hun havde set.Dem hvor alle vampyrer kunne glamour, altså forblænde og slette folks erindringer.
Tænk hvis hun kunne det! Wow....hun havde kunne få Andrija til helt at glemme han havde aflyst deres bryllup, og få ham til at tro han var vild med Millicent.
Haha...sikke en evne.
Men naturligvis ville det hele være fake, og det ville Millicent selv vide.
Desværre var hun så krævende at det slet ikke var nok. All or nothing, det var spillets navn, hvis man legede den leg med hende.

Slukøret vendte hun næsen mod resten af hendes flok.
Hun så dem tale og grine og alle med halvtommeglas, så hun ændrede lige retning mod baren istedet.Hun ville gerne have noget mere stærkt end champagnen var.
Hun var mere trukket ind i sig selv nu, end da de lige ankom.
Mere reserveret og mere uopmærksom på hvad der skete rundt omkring hende.
Hun indtog barstolen og viftede en tjener hen, og bad og en dobbelt cognac....nej en trippel !!
En stor gylden drik, blev snart sat og hun lod sine tanker dyppe ned i den guldfarvede stærke drink.Varmen kunne med det samme føles i hendes temperatur nedsatte krop, og selv om hun trak på næsen af smagen, kunne hun lide effekten den havde på hende. Hun lukkede sine øjne i, og lagde nakken en smule tilbage.
Hvorfor var hun altid så anspændt?

At Millicent satte sig ved siden af Andrija var han overbevist om var noget hun bevidst gjorde, på en eller anden måde. det undrede ham bare at hun ikke kontaktede ham da hun så endelig sad der, men bare ville have noget at drikke. Han gloede med store øjne på hvad hun bestilte og da hun lukkede sine egne, rakte han ud efter hendes glas, tømte det i én tår og satte det så tilbage.
"Du har ikke godt af at drikke det stads." Blev hans kommentar, før han skubbede sit eget hen til hende. "Det smager bedre." Bartenderen, der ikke helt vidste hvilke ben han skulle stå på, da han nu ikke længere syntes at kunne kræve penge af Millicent, fordi hun ikke havde drukket noget, blev viftet væk af Andrija. Han skulle nok betale sener.
"Kan du ikke få dig lidt bedre smag i mænd, jeg syntes ham den blonde du havde sidste gang var langt bedre, ham der ikke var til begge køn - eller tog stoffer ... og så var han da vildt sexet!" Omtalte han sig selv med en dæmpet stemme, som en god ven, igen ude i at lege skuespiller, denne gang med lidt større forhåbninger til sine egne præstationer.
"Måske du skulle give ham et lille visit, det tror jeg han ville blive glad for."

En bevægelse i luften, kostede en instinktiv reaktion fra Millicent, hvis hånd gled ud og greb fat om et håndled . Hun slog øjnene op og rettede sig op, og så Andrija skubbe et andet glas frem for hende.Ved siden af stod hendes eget ...tømt.
Hun slap hans vrist og tog istedet glasset. En smule mere sødt, men stadig alkoholisk strømmede det gennem hendes læber, imens hun så på ham.
Hvor underligt hun ikke havde lagt mærke til ham da hun satte sig. Måske han havde været bagved hende ?
Glasset satte hun ned, og drejede sig på sædet, så hun sad lige mod Andrija, med benene over kors.
Først troede hun at han talte om Gordon, men så huskede hun at han ikke kendte noget til ham, så da hammeren faldt, kom også et sigende smil frem.
" nå...så HAM kunne du lide. " Millicent gav ham et trodsigt blik, selv om smilet ikke forlod hendes læber.
" Well...det kunne jeg også, men imellem os to , så var det ikke rigtigt gængældt"
Hun lænede sig konspiratorisk frem og hviskede " Vil du tænke dig, han for,od mig praktisk talt ved alteret....men ja....han var ren sex" hun klappede Andrija på armen, fortroligt og morede sig over at få lov at drille ham lidt.
Sandheden var at de kun havde haft sex....hvad to gange? Og så hendes lille stunt i biografen, men det måtte have været helt enormt dårligt, da han afbrød bryllupet få timer efter. Så der gik nok lidt tid, inden hun gik....ned...igen.
" Har du fri nu, siden du hverken serverer champagne eller lytter ved dørene " spurgte hun .
En anden ting der gerne ville besvares, var hvad han havde lavet siden Disney land.
" Ikke meget jeg har hørt fra dig siden vi var i drømmeland?" Hun drejede sig så hun igen facede baren, mest for ikke at virke for anmasende på dæmonen der helt klart havde et nærhedsproblem, og Millicent var sådan en lille trunte der hele tiden søgte netop det, nærhed.

"Det er jeg ked af at høre." Holdte Andrija sin rolle, mens han skubbede det tomme glas hen imod bartænderen der fyldte det op igen.
"Ja, hvis du er færdig med at luske ind på andres kontorer." Lød svaret igen, mens han betragtede hende. I hånden lod han glasset glide rundt imellem fingrene. Køligt og afslappende, imodsætning til deres omgivelser der var varme og hektiske, fyldt med fulde mennesker der havde travlt med at glemme den kedelige hverdag.
"Nej, du virkede til at have travlt." Andrija gad egentlig ikke at tale om det og forsøgte derfor ikke at fortsætte det emne, men nærmere stoppe det. Der var mange andre ting de kunne tale om, hvis det endelig blev nødvendigt. Ellers havde han det fint med bare at sidde og kigge på hende, for hun havde, til alt held, ikke ændret udseende siden deres sidste møde.
"Skal du ikke hen til dine kollegaer?"

" Ja , det er røvhuller som
Ham, der får de gode fyre som dig til at have et dårligt ry, ikke ?" Gav hun igen, men droppede så emnet. Det var en betændt byld hos hende, en der trængte til at blive udtømt og renset op, så den kunne hele. Men Andrija gad ikke hjælpe med at få betændelsen væk. Så hun levede med den.

" ja ja....jeg er færdig, men kunne jeg måske få en nøgle til dit kontor, HVIS det skulle ske jeg fik lyst til mere , en anden god gang " det var da en glimrende ide, mente hun selv. Også selv om det var bare pjat.
" aha...så selv bossen holder fri ind i mellem. Jamen så må jeg måske ligge lidt beslag på din tid ? " hun så på ham og fik et spørgsmål i svar...." Joo jeg kan da sagtens gå over til dem, men med Marc væk tror de sikkert jeg er fordampet med ham. Desuden er der noget andet jeg gerne vil spørge dig om, noget lidt mere alvorligt. Men...,jeg ved ikke om du kan hjælpe mig? Jeg leder efter en...ven" hun mente Salai. Måske Andrija ikke var involveret i det.Det havde hun ikke skænket en tanke at han kunne være- men mere at han måske havde nogle kontakter der kunne skaffe hende de svar FUN ikke ville diske op med, til hendes store irritation.

Andrija nikkede en enkel gang, mens han lyttede til hendes efterfølgende spørgsmål. "Hvilke ven er der tale om?" Ville han gerne vide. skulle han hjælpe måtte han jo vide hvilke farve nålen var, så kunne det være at hun så også fortalte størrelsen og alt andet, men en farve var altid en ting at gå ud fra, når man skulle lede efter en nål i en høstak. Måske blev det slet ikke så svært, men han tvivlede alvorligt på det.
"Men du er meget velkommen til at ligge beslag på min tid, men skal vi så ikke gå udenfor?" Han pegede imod døren, hvis hun nu af en eller anden mærkelig årsag ikke skulle forstå hvad han mente. Hvis Millicent var med på idéen, ville Andrija forlade det lumre rum og gå om bag disken. Tøvede Millicent, ville hun energisk blive vinket med. Ingen grund til at hun holdte sig tilbage, de brugte bare en anden vej ud, da Andrija lige skulle have sin jakke med. Den gang lige indenfor døren ved hans kontor.
Efter at have gjort alt klar til afgang, ledte han dem ud i den kolde nat, hvor han fiskede bilnøglerne frem. "Hvor skal vi tage hen?"

Hvilken ven var der tale om , ville. Andrija vide. Allerede her blev det svært for hun var rimeligt sikker på at det var ganske lukket land for Andrija , at Millicent havde været i mester lære hos Anonymous. Det var i den forbindelse hun ' var stødt ' på Salais navn og var blevet en lille beundre af hans ' værk', de var begge dygtige hackere , selv om Dalai var mere selvlærte og broget i kanterne.
Det var SÅ ærgeligt at det netop var ham der havde gaflet penge fra FUN , men hun håbede alt var endt godt og derfor var det ekstremt pisse irriterende at fun mørklage det videre forløb. Millicent havde brug for at vide han var ok. Det sjove ved dette var at Salai sikkert aldrig ønskede at se Millicent igen? Mon han følte sig forrådt? Hun håbede det ved Gud ikke.
"En fyr ved navn Salai. " hun sad et øjeblik fast i Andrijas stålgrå øjne , men blinkede og tvang sig videre.
" Jeg har brug for at vide hvor han er og Om han er ok ?" Pippede hun og nikkede til Andrija at hun ville følge med.
Det var svært for hende , svært at være op og ned af ham når de ikke var et par. Svært fordi deres relation var som en rutchebane - op og ned , rundt i ring , på hovedet og med et Shake til siden. Det var ikke uden grund ar hun var rundtosset nogle gange efter Andrijas selvskab.
Hun savnede hans ... Nærvær.
Det forblev dog usagt, verbalt anyway Imens de passerede bar og gang. Krudtet blev istedet brugt på at forklare - meget sparsomt at Salai vist nok var set med dem som Andrija kaldte FUN .
Så lød det ikke som hun vidste alt for meget.

" kan du lide heste ? Der ligger en ranche et stykke uden for byen. Moonlight ranche. Ellers er der paintball klubben ? " forslog Millicent , da det dæmrede at den figurkrammende røde kjole nok ikke lige var bedste valg til en ridetur på hesteryg. Men hun ville følge med ham , uanset hvad han valgte eller selv forslog.

Aldrig før havde Andrija været så glad for at være mesteren i at lyve, eller blandt de bedste, som da Millicent nævnte Salai. Selv havde han ikke kendskab til manden, endnu, men han havde hørt om ham og ikke mindst hvilke viden han var i besiddelse af. Derfor arbejdede mafiaen også på at få ham ud, men det var ikke et projekt der kom op at stå fra dag til dag, netop på grund af FUN.
Med ansigtet i tænksomme folder, lod han som om han gennemgik sin hjerne, før han så rystede på hoved. "Nej, der er ingen klokke der ringer." Løg han ubesværet, mens han startede bilen og begyndte at køre ud fra parkeringspladsen.
De forslag der kom, fik Andrija til at glo på Millicent som var hun dumpet ned fra månen. "undskyld men har du det helt godt? Paintball?" Han rynkede på næsen, måske i afsky. "Jeg kan godt ride, tror jeg, det er mange år siden jeg har gjort det, men skal vi ikke finde på noget andet knap så firser agtigt som parintball. Jeg har brugt alt for mange timer ved de latterlige maskiner. Man skulle jo ligesom følge med i tiden." Beklagede han sig højlydt mens han navigerede bilen rundt i byens gader. "Hvad med bare en gå tur?"

Millicent rettede lidt på en af de lange plastik hårnåle med en gale diamant på toppen, spidsen kradsede i hendes hårbund, hvilke lidt af en irritation.
" Jeg regnede heller ikke med du sådan lige vidste hvad fun rendte rundt og lavede, men måske du kunne prøve at undersøge det for mig? Kan jeg lokke dig til det? Du kender vel gud og hver mand" smigrende hun ,men hun var sikker på hun ramte bulls eye. Andrija kendte et hav af folk.

" Hvad ? Kan du ikke lide mine forslag? De er da action præget og du vil altid hårdne mig op, så jeg tænkte du ville sætte pris på det" Millicent havde fumlet med de skide hårnåle, så halvdelen af det lange tunge hår væltede ned uden varsel.
Nu så frisuren for alvor dum ud, og hun kunne lige så godt løsne det hele.
Med et håbløst lille suk, trak hun de sidste nåle ud, og stak dem i sin taske.
" Firserne ...havde du så bobbet hår og lyserødt jakkesæt på?" Drillede hun og forsøgte forstille sig Andrija spille sej, i det outfit haha .
" En gå tur en fint....det skal heller ikke blive for sent for så overpisser Senka bare det hele" sagde hun lidt træt.Det var faktisk noget af et arbejde at være alene om en lille hund. Især i en lejlighed.Havde hun dog bare haft et hus, så kunne hun ind imellem nøjes med at lukke den en tur i haven, måske?

" Du Andrija ?" ..hun så nysgerrigt på ham... Hun kunne ligeså godt få det ud, få det overstået.Sålænge det sprang rundt som en anden slinky , frem og tilbage...op og ned....i forskellige farver...men hele tiden dér, så kunne hun ikke koncentrerer samle sig helt om andet. " Leger du stadig afholdsmand ...i forhold til one nighters eller...længere relationer til...pigerne!"
Hun fumlede lidt med sine ord, vidste at han ville kunne læse hende som var hun sorte blokbokstaver på hvidt papir.

Andrija trak let på skulderen, mens han fandt en parkeringsplads i skoven. "Hvis jeg høre om nogle med navnet, så skal jeg nok lige sende dig en besked." Lød svaret fra ham. Bilen blev placeret lidt væk fra vejen, men alligevel uden at de skulle ud og gå i alt muligt skovsnask. Det gad han alligevel ikke, selvom han ikke havde imod lidt sten op under skoene.
"Hvad kommer det dig ved?" Ville han vide. De var jo ikke sammen, så egentlig burde han ikke svare på spørgsmålet, men valgte alligevel at gøre det. "Ja, jeg har ikke rigtig tid til det." Det vidste de helt sikkert begge ikke var sandt, for selvom Andrija havde mere travlt nu end før, så havde han aldrig for travlt til et hurtigt knald på et eller andet toilet et sted som ingen alligevel vidste hvor var.
"Skal jeg spørge dig om det samme?" Lød det lidt efter, mens han afslappet stak hænderne i bukselommerne og fortsatte med at traske ned af en grussti der var oplyst af en måne der næsten var fuld.
"Men nu er der jo gået lidt tid, det kan være at der er kommet nogle nye piger i byen som skal ud og afprøves."

Hun smilede varmt til ham. " Tak Andrija, det vil jeg være meget glad for, jeg har brug for at høre han er okay " indrømmede hun og steg ud af bilen. Hun kom til at smække med døren lidt for hårdt og skyldte sig at pile afsted for ikke at få skæld ud.
"Auch...en over næsen? Jeg ..interesserer mig bare " lød det for hurtigt og hun så væk fra ham."
Ikke tid? ...okay" sagde hun stille...men valgte ikke at sige mere.Hun havde bare slet ikke brug for at bore i emnet, men det gav hende en indre ro at vide at han ikke havde pillet ved andre kvinder. Det var det sidste håb hun havde , så snart han valgte andre fysiske græsmarker, så vidste hun at døren var definitivt lukket mellem dem.
" Mig? " Sagde hun overrasket..." Behøver du spørge...jeg har et par venner jeg ser, men jeg hopper ikke bare i seng med folk Andrija, jeg kræver langt mere en en orgasme af folk...jeg er den besværlige, husker du nok"
Hun plaprede i en glad strøm og fulgte skovens snoede sti.
Faktisk var det en smuk tur...der duftede frisk af vinter og på himlen var nu klar stjerner.
Selvfølgelig varede det smukke ikke ved, og Millicent stoppede op.
" ud og afprøves? Ved du hvad....tror du ikke bare du skal tage mig hjem nu? Jeg vider sku ikke stå her og høre dig tale som om kvinder var en genstand...og fandme slet ikke en DU skal lege med. TAG MIG HJEM! " kommanderede hun, uden at forstå sin ret ophidsede reaktion. Men ....hun var lige blevet glad inden i over hans svar, og så langede han et så ufølsomt eftermægle ud.
Hun lagde armene overkors.
" Ved du hvad? Du er SÅ for meget...du ser jo ingenting! Du fandt endelig den rigtige læbestift, Andrija...en der havde en god farve, en tilpas duft og en god smag. Den var langtidsholdbar...og kun din....og hvad gør du? Du skruer på den så den ryger helt ud, maser og tværer den ud i dens etui og ødelægger hele lortet...du er jo komplet håbløs. " hun var ved at blive godt genstridig lige nu.

Andrija måtte kæmpe for ikke at smile over Millicents udbrud. Han kiggede tavst på hende, til hun syntes at være færdig, før han trak hænderne ud af lommerne og rakte ud efter Millicent. Tog hun hans hånd, ville han trække hende ind til sig i et solidt greb der holdte hende helt ind til hans krop.
"Undskyld, måske kan jeg finde en ny en? En der måske endda er bedre?" Han betragtede hendes øjne lidt i tavshed, før han så trak i mundvigen. "Vi skifter emne." et hastigt tryk blev det til, fra hans arm omkring hendes talje, før han så slap hende og lod hende gå sine egne veje.
"Der er en sø et sted, vi kan tage ud at bade i den, hvis du vil." Forslog han, mens han fortsatte ned af stien. Accepterede Millicent Andrijas tilbud om en lille dukkert, ville han efter nogle hundrede meter føre dem ned af en lille nedtrampet sti til en blikstille sø. Det ferske vand gav mulighed, hvis man ellers kunne se noget, for at se næsten en meter ned i vandet, før lyset forsvandt.
Uden at tage hensyn til hvor Millicents blik lå og var, trak Andrija tøjet af og forsvandt ned i vandet, hvor han tog et par svømmetag, mens han undertrykte tranget til at løbe skrigende bort. Han ville aldrig blive nogle vandhund, men han havde i det mindste lært at svømme - og kunne da befinde sig i vand uden at gå helt i baglås. Sådan havde det bestemt aldrig været.
Som lille havde Andrija kunne alt, lige fra at slås til at ridde, men han kunne ikke bade. Det var først flere hundrede år efter han fik lært det.

Hun burde slå ... En solid højre hånd lige midt i hans ansigt , for han var som beskrevet- ganske håbløs.
Alligevel trak hun luft ind af næsen og lagde sine hænder i hans.
Hun pustede ud da han holdte hende tæt ind mod sig. Millicent lod sig kort læne op af ham , som sugede hun af hans styrke og kraft , bare ved af stå plantet helt op af ham. Hans duft var ikke til at tage fejl af. Hun ville genkende ham alle steder , alene grundet den.
Om det var et MEGET og her taler vi VIRKELIG meget mislykket forsøg på at løfte stemningen ? Men Millicent lukkede sine øjne i , rystede på hovedet Opgivende og mumlede med læberne mod Andrijas hårde varme bryst " skaffe en ny - og bedre ? Åh du er håbløs Luzar"

Millicent forventede halvt om halvt at være hjemme , da hun kiggede op.
En smule fizz over at være ham så nær , var hun nu blevet en lille smule mere medgørlig.
" En sø? Ja.. Hvorfor ikke " de fandt den hurtigt og det var da kun en blind nonne der ville kunne holde sit blik væk fra en strippende Andrija. Millicent kunne ihvertfald ikke , og selv om det var rimeligt plat kunne hun ikke dy sig " Her en en virkelig smuk udsigt " kvækkede hun og lirkede lynlåsen ned , hvorefter kjolen næsten gled af helt på egen initiativ. Kun ved hoften måtte Millicent lige vrikke lidt for at lade den passere.
Hun trak også de selvsiddende strømper af , lige efter skoene var røget og efter at overveje kort , hoppede hun i vandet , i hendes jule røde blonde undertøj , selv om hun var tæt på ligeså godt at kunne være afklædt , efter hendes mening. Det var pikant lingeri og ikke beregnet til badetøj.
Millicent dykkede under vandet og svømmende lidt tid , før hun dukkede op ved Andrijas side.
" Woow.... Det er lækkert ... Det føles ... Dejligt på huden " kvidrede Millicent og sjaskede lidt vand på Andrija.
Det kølige vand var perfekt for Millicent , det var en sanselig oplevelse at bade på denne årstid og især når det var mørkt. Alle indtryk synes at blive forstærket. Hun lagde nakken tilbage og lod sig flyde på ryggen. Men blikket rettet drømmende mod den klare måne, lå hun stille i det vand der lignede nogen havde drysset sølv ud over det.
" Hey ... Er du okay ?' Millicent svømmende hen til Andrija og strøg med håndfladen fra hans skulder og ned over overarmen da hun forhørte sig.
" du lyn dæmon... Vand er ikke lige dig " sagde hun og svømmende helt hend til ham.

De første svømmetag var ikke videre elegante. Han kom aldrig til at flyde som en prop, men det blev mere elegant sener. Han lignede ikke en sten der forsøgte at svømme, men nærmere noget der kunne minde om noget drivtømmer der gjorde et ihærdigt forsøg på at få alt til at virke på samme tid.
Han kom lidt frem og lidt tilbage, før han dykkede ned under overfladen, tog et par lange svømmetag og dukkede så igen op længere væk. Der plantede han fødderne på bunden og betragtede Millicent, som havde det lettere ved både at lege drivtømmer og prop.
"Godt gættet, hvordan kunne du vide det?" Lød det ironisk fra Andrija, der dog formåede ikke at snerre for meget. Faktisk slet ikke noget. Han så heller ikke glad ud, det var vand og det var iskoldt, men han skulle i det mindste ikke frygte at blive taget med bukserne nede som førhen i tiden. "Men så længe du nyder det, så er der jo ingen grund til at beklage sig."
Nu skulle Millicent altså ikke begynde på at snakke om at han ikke tog hensyn til hende, for gjorde han ikke det, ville han ikke vade rundt i en eller anden sø midt om natten nær december. Han ville sikkert ende med at ligge med en rød næse dagen efter, så efter Millicent var færdig med at snakke, vadede Andrija op igen, hvor han så trak i tøjet - det ville sige bukser, da det andet bare ville gøre det hele mere koldt end hvad godt var.

Millicent studsede lidt over hans svar. han havde svar noget lignende før, der ville han dårligt dyppe fødderne i vandet. Og nu var han helt ude og svømme.
" Du overrasker mig meget .... Nu har jeg både en hvalp og en vandhund " smilede hun og og lod sig dykke ned under vandet igen. Det var pragtfuldt ikke at skulle bekymrer sig om at have ilt, så hun kunne jo forblive under vandets overflade , en evighed.
Men ....hun ville ikke lade Andrija lide, for ærligt talt lignede han ikke en mand der nød svømmeturen, på nogen måde. Og han var da også meget hurtigt oppe, og efterlod Millicent og hendes vand dril, med store øjne.
Hun fulgte efter ham, og måtte erkende at der både var fordele men også ulemper, ved at have kronet sit undertøj til badetøj.Nu måtte hun løsne og trække sig ud af både overdel og underdel, og vride vandet ud af de sarte blonder.
Så vrikkede hun sig ellers tilbage i den røde kjole, og de sorte halve strømper.
" Det var dejligt....forfriskende, tak " smilede hun og var i færd med at tømme sit hår for en ladning vand.Helt utroligt så meget det kunne rumme.
" Nå...hvordan har Zoran det? Noget nyt med ham ?" Chit chattende hun om et sikkert emne.
Hendes pigesind sukkede efter den reserverer dæmon, som engang var hendes omdrejningspunkt i efterlivet.
Hvad mon han ville sige til hende, hvis hun spurgte om at prøve igen?
Millicent fik travlt med at lave ingen ting, for tankerne var desideret farlige for hende.
Hun KUNNE ikke være hos en der ikke elskede hende. Mangt og meget kunne hun finde sig i, hvis det viste sig virkelig at være nødvendigt...men at være elsket tilbage, måtte være et absolut minimumskrav.
Det slukkede ligesom for den ide.
" Skal vi tage hjem...til DIG....i huset?" Hun betonede DIG , for at pointerer mellem linierne at det der nu var Andrijas hjem, ellers havde været tiltænkt dem begge.
Faktisk var det Millicent der var faldet pladask for huset....way back when...

"Ingen anelse, jeg ved det ikke." Svarede Andrija fraværende, mens han prøvede at få fødderne ned i sine bukser. Det gik ikke godt, for de klæbede sig til hans ben.
Han havde ikke været sammen med sin bror siden de havde været sammen, hvilke der havde været en helt bestem grund til. Selvom han var både større og stærker end hans bror, virkede Zorans evner stadig på ham og var der noget Andrija ikke ville have, så var det hans private ... ting, lagt frem foran sin bror.
"Eh ... dårlig idé, min søster invaderede mit hjem for et par dage siden, jeg fik hende overbevist om at hun uden frygt for liv og andre damer kunne flytte derud imens hun er i byen." Han kløede sig lidt i håret mens blikket kiggede nysgerrigt på på en sten Han var ikke vild stolt af det, men han havde retfærdiggjort det med at han ikke kunne lade sin søster stå uden tag over hoved.
"Men vi kan tage op i min lejlighed." At Dajana var hjemme tvivlede Andrija på. Hun fløj rundt som en gris der var stukket i røven, men af en eller anden grund rejste hun ikke så meget.

Æv. Hun mærkede forventningerne sive langsomt væk.
Han havde hverken talt med Zoran...og nu...nu havde han sin søster rendende rundt i ' hendes hus' .
Millicent gjorde hvad hun kunne for at synke skuffelsen. Der var ved gud ikke nogle planer om ...noget...og hun skulle derfor ikke hilse på hans søster. Nuvel.
Sådan måtte det så være.
" Fint...så tager vi en godnat drink i din lejlighed, så kan søs boltre sig i huset" hun lød nu ikke sur og det var Millicent heller ikke.
Hun havde bare fået en...trang...til at gense huset, måske et desperat forsøg på at holde fast i noget der engang var...eller skulle have kommet...men måske var det held i uheld at Dajana var kommet?
" er jeg andre damer? Det mener jeg ikke....vi er ikke senge kammerater, jeg må vel kvalificerer som en...ven nu" kom det en smule tørt, fordi hun selv ikke var helt forliget med den udgave.
" Hvad laver hun pludselig i byen her?" Converserede Millicent høfligt videre og startede med at tilbagelægge turen ad stien, til den parkerede bil, for at suse mod Andrijas lejlighed.
Bilturen blev brugt med at gætte på hvordan Dajana så ud, og hvordan hun var ? Men alle gæt forblev i Millicents krøllede hjerne.

Andrija overvejede ganske kort at svare på spørgsmålet om hvilke rolle Millicent havde, men kom til sidst frem til at det nok var mest fornuftigt ikke at gøre det. Derfor gik han direkte videre til det næste spørgsmål, da det kom på banen. "Jeg ved det ikke rigtig. Hun dukkede op og ville være her i et par uger. Hun snakkede om at tage hjem inden jul, så havde hun andre ting og lave - og kunne ikke holde øje med sin lillebror længere." Svarede han derfor vældig uddybende, syntes han selv.
Tilbage i bilen blev kursen sat hjem, hvor der blev serveret noget at drikke, af en hvilken som helst ønsket art. "Men du behøver ikke at blive så muggen over det, du kan jo bare besøge huset når du vil. Der ligger et par nøgler under en af urtepotterne. Den med de røde blomster. Min søster ved det ikke, så du skal ikke være bange for at de pludselig forsvinder, bare sig hvis du tager dem." Med sit glas dumpede Andrija ned i sin sofa og smed bene op på sofabordet, mens han gabte højlydt. "Nå, men hvad har du så lavet de sidste par dage? Arbejdet?" Han skævede hen imod Millicent, mens han i et par hastige mundfulde fik tømt sit glas og skubbede det med foden hen på bordet.

Millicent ville gerne være en lille flue på hans væg. Det ville ikke kunne måle sig i guld, at de ham med søsteren...ucensureret. Det ville uden tvivl være oplysende.
" Nå..men så håber jeg i får en dejlig tid " sagde Millicent og lod sig glide ned i en lænestol. Taskens rem gled ned over hendes skulder og hun lod den dumpe ned på gulvet.
" Jeg er ikke muggen.....o-og jeg vil ikke have nøgle til dit hus, Andrija...det er sådan noget man gør...når man er et..par.
Hun tog imod vodkaen, da hun virkelig trængte til noget stærkt.
Og efter en tur retur til køkkenet, var den spædet op med juice, for smagens skyld.
Hun kunne, desværre, mærke at hendes bisser begyndte at værke, og tørsten ....den alt overskyggede tørst efter blod masede sig på.
Hun ignorerede den...havde ikke lyst til at skulle forlade ham . Det var jo ikke hver dag lejligheden præsenterede sig, så hun kunne få lov at se ham.

Millicent trak benene lidt op i stolen og rynkede på næsen. Der var en minimal chance for Andrija ville blive vred, men på den anden siden var han ret ligeglad med hvad hun fortog sig, så hvorfor lyve?
" Arbejdet...som altid...ja, og så har jeg mødt en fyr. En jeg kendte kort fra da jeg var 16 år....han er flyttet hertil, fordi han døde og blev engel. Gordon hedder han"
Hun smilede afvæbende i tilfælde af krise, og tog en stor tår af vodkaen. Den røde læbestift lavede aftryk på glassets kant, og Millicent prøvede at gnide det væk med pegefingeren.

Ved den nye information vågnede Andrija op. Ikke synligt, for han sad stadig lige så henslægt i sofaen som før, men indeni kom hjernen op at køre. en potentiel trussel? Han tvivlede på det, ikke når det var en engel, men det kunne altid være at der skete noget der gjorde noget, så det blev til noget, i den ene eller anden art.
"Okay." Lød det ligegyldigt fra Andrija, mens han overvejede hvordan en engel skulle kunne vinde Millicents hjerte. De ville helt sikkert have en fordel imodsætning til ham selv og hende, for englen havde ikke kastet ringe efter Millicent. Det kunne selv Andrija se var en fordel at man ikke gjorde, hvis man skulle have et forhold.
"Jamen så er du vel også optaget. Både Marc og Gordan." Lød det igen vældig henslængt, selvom det hele havde en idé bag sig. Han skulle på lidt skattejagt og det kunne kun gå for langsomt. Først skulle han dog først lige vide om der overhoved var nogle grund, for det kunne jo være at alt endte lykkeligt ud uden Andrija behøvede at springe ind på scenen.

Heldigvis blev han ikke vred. Det var godt, fordi det var ved at udvikle sig til en rigtig dårlig vane at Andrija trak sig ud som sejrherrernes af deres diskutioner.Noget hun nok skulle få vendt på hovedet, hun skulle bare lige regne ud hvordan.
Millicent slappede mere af i kroppen og den næste mundfuld fra glasset, nød hun ligefrem.Varmen overtog hendes krop og det føltes så dejligt...lunt og nonstress agtigt.
" Marc er min kollega , der er intet mellem ham og jeg... Gordon derimod...han var den første fyr der fik en luns af mit hjerte.
Vil du tænke dig...16 år og jeg faldt pladask for ham.Han var ældre end jeg...flot og opmærksom, men....ja....så så vi jo aldrig hinanden igen, ikke før jeg løb på ham for lidt tid siden. Vi røg vandpibe!" Grinede hun og så varmt på Andrija.
" Han er en sød fyr...og han får mig til at grine" Millicent så efter små tegn i Andrijas ansigt, om hendes ord vækkede noget i ham. Hun kunne havde sagt meget mere, for Gordon var allerede noget særligt for hende, men hun bar stadig rundt på Andrija i hendes hjerte, og sålænge han var der, ville det blive svært at lukke andre ind. Og det ville også være tæt på urimeligt for fyren.
" Jeg har ikke været i seng med ham, hvis det ellers betyder noget" sagde hun meget stille og sugede underlæben lidt ind, før hun slap den igen og fokuserede på sit glas, for at undgå at se hvis han smilede hånligt eller noget.

Andrija skulle afgjort ud med haglbøssen og finde denne Gordan. først lige et par fif og så få ham af pinden på en eller anden måde. Bare ud af Millicents interesse, for Andrija ville ikke dele. Hans ansigt røbede ikke meget, men nok til at vide at ordne blev tygget på, godt og grundigt.
"Okay, men skal jeg så forvente at det sker i fremtiden?" Han kiggede imod Millicent, mens han meget omhyggeligt havde allerede sine parader oppe for at de ikke skulle afsløre noget hvis hun kom med det 'forkerte' svar.
Millicent lød positiv, alt for positiv. Gordan lød som en person der sikkert kunne få Millicent til at falde pladask, hvilke hun også sagde. Det fandt han ikke specielt beroligende eller godt på nogle måder.

Hun så lidt grislinge agtigt på Andrija.
" Om du skal..forvente det!" Millicent rettede sine øjne mod ham.
En lidt ubestemmelig farve havde de vel og blev både beskrevet som blå grå og grågrønne, det sidste var deres rigtige farve.
" J-jeg...plejer ikke sådan lige at trække mænd med hjem i seng, det ved du"
Millicent tøvede....hvormeget meget fiskede Andrija efter. og hvor meget skulle hun sige? Gordon var så absolut en hun kunne finde på at vælte ind i favnen på, hvis ikke hun stadig var .....Andrijas.
For det var hun stadig, også selv om han ikke ville vide af hende og havde skyllet deres drømme fremtid ud i toilettet,den famøse nat.
Hun havde endnu ikke fået vasket sit forkullet hjerte rent af ham.
" Jeg er slet ikke sikker på jeg nogen sinde skal i et forhold igen...mit sidste endte ikke....godt" sagde hun, og kunne mærke at det var ved at blive for nært for hende.
Alle sårene Andrija havde påført hende og nægtede at forbinde, eller dulme smerten fra.
Alle de følelser hun havde for ham ,der bare ikke ville slippe deres tag, men blev ved at ruske den unge vampyr rundt....og hendes tiltrækning af Gordon der synes at kunne , ikke mane smalten væk men holde den for døren det meste af tiden hun tilbragte med ham.
Men....årh hvad hun ikke ville give for at skrue tiden tilbage ....men det kunne man bare ikke. You cannot undo whats already done...eller noget i den dur.

Måske skulle han ud med kanonerne frem for haglbøssen, for Gordan skulle helt væk. Havde Andrija kunne blive grøn, kunne han gå i et med en græsplæne. Det kunne han til alt held ikke, det ville han selv slet ikke kunne holde ud. Han sad i lang tid og tøvede, før han så besluttede sig for at gå lige til biddet.
"Hvad hvis jeg kan tilbyde dig et nyt forhold." Han gik ud fra at Millicent selv kunne gætte sig til hvem det var med, ellers ville han da gerne forklare hende det, selvom han helst ville undgå det. Det ville fjerne lidt af alt pynten.
Mens han ventede svar fra Millicent, forsøgte han at tage vodkaflasken og hælde op så afslappet som han kunne, før han begyndte at drikke utålmodigt. Godt nok ikke med nerver udenpå tøjet, men det sad lige indenunder.

Han strålede ikke af lykke, men udover dette var det ikke til at se hvilke tanker han lagde hus til.
Millicent kunne nok ikke være blevet mere overrasket, da han endelig talte..
" Du tilbyder mig et nyt forhold? Efter du gjorde dig SÅ meget umage med at slette det første ?" Hun stirrede på ham.
En flodbølge af tanker skylledes over hende, og med dem et voldsomt brus af følelser.
" Andrija..hvad handler det her om?" Hviskede hun...
" Er du i problemer?" Hun gned sin pande i en frustreret handling.
Han måtte ikke lege med det her..,alt kunne hun tage, men ikke dét, ikke at han lavede fis med om de skulle være sammen.
" Sig hvad du tænker på" bad hun stille.