Voice of an angel - Cinderella

"Fordi jeg gerne vil gøre det med dig" sagde han og kiggede kort ind i rummet og derefter tilbage i mod hende, han kunne godt forstå at hun syntes han var et monster lige nu, sådan havde Lawrence også følt sig i mang eår og det var først for nyeligt at han var begyndt at acceptere at han måske ikke var så syg i hovedet som han selv antog, mange folk havde jo syge fantasier men at han kunne skræmme hende, overraskede ham alligevel.

"Please tro ikke jeg er syg i hovedet" sagde han og greb fat omkring hendes hånd, ganske roligt bare fordi han ikke var helt sikker på præcist hvor på skalaen af bange hun var: "Det her er derfor jeg ikke har kysset dig noget før... Jeg gør ikke det der romantiske lort, jeg gør det her..." sagde han roligt.

Han ville holde sig væk fra hende for hans egen skyld på grund af den verden hun kom fra, men også for at holde hende væk fra hans verden. De to verdener vi kom fra kunne bare ikke enes, det troede Lawrence ihvertfald ikek at de kunne og der var noget de begge skulle. Opgive... Det var underligt især når de jo ikke engang var andet end to mennesker de rhavde knaldet.

Åh. Hun blinkede overrasket med øjnene, hvordan skulle man forholde sig til den slags? Spurgte han hende? Gav han hende noget valg? Hun anede ikke hvad han forventede at hun skulle sige eller gøre. Hun kastede et blik forbi ham og inde i rummet, usikkert og nervøst. "Jeg bryder mig ikke om smerte.." kommenteret hun som det første. Hun havde oplevet smerte, endda mange gange i sit liv og selvom hun kunne holde til meget så følte hun ikke just for at blive tortureret.

Pludselig greb han om hendes hånd og hun så op mod ham med et stadigt forvirret udtryk. Hun anede ikke hvad hun skulle tro i øjeblikket, men det var svært at tro at han ikke var syg i hovedet. Hun var dog tavs, sukkede dæmpede og løftede sin frie hånd og strøg blidt hans kind. "Rolig, det er bare.. overvældende, underligt... jeg havde ikke just forventede det her.." svarede hun ærligt. Hun var tydeligvis helt forvirret, og anede ikke helt hvordan hun skulle håndter situationen.

Efter nogle øjeblikke hvor hun igen havde set forbi ham og inde i rummet "Er du sadist..?" det måtte han vel være, hvor slem mon han var? Turde hun finde ud af det? Og tænk hvis han skadede hende og hun aldrig kom sig over det? Hun anede ikke helt hvad hun skulle stille op.

Lawrence trak på skuldrende over hendes spørgsmål: "Måske" sagde han let, om han var sadist vidste han ikke helt men han var nok noget derhen af: "Men jeg giver smerte fordi jeg kan lide det, og fordi jeg kan lide og se dig nyde det" sagde han let: "Jeg skriver kontrakter med piger. De leger med mig her" sagde han roligt: "Aldrig forhold" konstaterede han og rystede på hovedet, han var ikke typen der ville have en kæreste og alt det der, det var underligt. Nok fordi at han så Madison som den eneste.

"Lad os gå igen" sagde han og gik ud af rummet og havde stadig fat om hende så hun måtte følge med og han lukkede så døren efter dem så den let smækkede. Lawrence tog så sine bukser af, og sine boksehsorts ligeså og smed dem på fliserne ude foran rummet.

Han satte i kort løb inden han sprang i poolen som et 10 årigt barn der lavede et hovedspring, men han havde brug for at mærke vandet lige nu, bare lige så tankerne opfrisket fordi at hele situationen og lidt til var så forvirrende. Han tog hovedet op af vandet og kiggede så i mod hende: "Du må gerne stikke af hvis du vil" sagde han og hang sig op af poolens kant, indstillet på at hvad han havde vist hende nok skræmte hende.

Hans svar var ikke just betrygende. Måske? Kun måske? Så det var et sats. Hvad skulle hun dog sige til det. Hun sukkede, og bed sig svagt i underlæben mens hun lyttede og overvejede situationen. "Se mig nyde smerte?" hun var forvirret, som om hun ville nyde smerte, tal nærmere om at hade det. At han havde haft andre tøser derinde, og endda skrev kontrakter med dem, det var altså sært! Og så understregede han lige at det aldrig var forhold. Hun så op mod ham "Du spurgte før om hvad jeg ville... hvad hvis jeg vil.. mere?" spurgte hun med rynkede bryn.

Pludselig trak han hende ud derfra, og lukkede døren. Hvad nu? Hun så tilbage mod den nu lukkede dør med endnu mere forvirring. Han var så svær at forstå, og hun havde ingen anelse om hvad der kørte rundt i hovedet på ham. Han trak pludseligt tøjet af og hun stoppede op og så mod ham. Hvad havde han dog gang i?

Pludselig satte han i løb mod poolen, og sprang i. Hun stoppede op og så mod ham, hvor var han dog svær at forstå. Hans humør skiftede hele tiden, hans opførsel var uberegnelig og hun vidste aldrig hvor hun havde ham. Snart dukkede han op over vandets kant igen og svømmede hen til kanten af poolen. Ved hans ord fnøs hun og hævede det ene bryn inden hun strippede sig af bukserne med ene elegant bevægelse og gik hen til ham, hvor hun sprang i en meter fra ham.

"Well så er vi jo nødt til at snakke om det" sagde han rolig tog kiggede i mod hende men rynkede dog en smule bekymret på panden: "Diffiner mere?" sagde han roligt og var ikke præcist sikke rpå hvad hun mente, ville hun have penge? Eller ville hun bare have et morgenkys hver morgen? Han var ikke præcist sikker på hvad mere indebar, men lige nu var han som altid nysgerrig på hendes sjæl og væsen.

Da hun sprang i kunne han ikke lade være med at holde et lille grin tilbage. "Du er ikke nem at skræmme væk... Nu har jeg ellers forsøgt så ihærdigt de sidste par timer" drillede han og trak hende hen i mod sig så han kort kunne lade sine læber ramme hendes imens han let smilede, han følte sig underlig glad lige nu, og det var jo ikke engang fordi hu havde gjort noget specielt.

Han slap hende dog let igen, poolen var ikke dybere end 120m og man kunne derfor fint bunde hvilket passede Lawrence udemærket, poolen udenfor var tilgengæl noget mere dyb. Han vidste ikke hvad de to havde gang i, og han vidste at pressen lurede udenfor og det gjorde Bastian også, men han gjorde et forsøg på at glemme det: "Hvorfor gik du den aften på caféen?" spurgte han roligt.

At definer mere, hun rynkede på næsen for hun anede det ikke. Hun ville bare ikke være en genstand, det havde hun været hele sit liv og hvis hun skulle ud af det lort hun var i ville hun ikke bare gøre det for at lade ham lege lidt med hende og smide hende ud som han åbenbart havde gjort med kvinder før hende. Tøsen hun havde set sammen med ham på restauranten, mon hun havde været en af dem han havde nævnt? Hun skød tanken væk og fokuseret på ham "Mere.. som i .. eh..." hun tøvede, ville han måske skælde ud? Råbe? Slå hende? Hun sank tøvende en klump ".. noget som ... et forhold.." okay hun var skør, det var officielt. Hun troede ikke engang på forhold, kærlighed eller det sluder.

Hun kom op til overfladen og rystede vand ud af øjnene kun for at blive grebet af ham og hans læber kort blev trykkede mod hendes. Hun gengældte kysset lettere fortumlet og smilede svagt. "Well, jeg har ikke just været svøbt i satin og silke hele mit liv .. og du ved jeg ikke er skrøbelig.." det var ikke fordi hun havde sagt ja som sådan, hun var bare ikke skræmt væk.

Snart slap han hende, og hun nød at mærke vandet omkring sig. Blikket blev dog vendt mod ham ved spørgsmålet, og hun trak på skuldrene "Det forvirrede mig, jeg havde det underligt... og... jeg var bange for at det skulle gå galt.. at du skulle komme i problemer.. mere end du i forvejen var.." hun sukkede, og rystede på hovedet. Hun var end ikke sikker selv.

Da hun talte tøvede han let: "Men du kender mig jo nærmest ikke?" sagde han roligt og kiggede så over i mod hende, han kunne jo være psykopat, nu havde hun jo set rummet og alligevel så foreslog hun at de skulle være i et forhold: "Desuden har jeg aldrig levet uden det rum, ikke engang da jeg var gift" sagde han roligt og stilnede en smule, havde han overhovedet fortalt hende at han havde været gift? Han var ikke sikker.

Lawrence kiggede i mod hende og nikkede så let: "I know, du fortjener bedre" sagde han blot, hun fortjente da at leve et liv hvor at tingene gik nemmere for hende, hvor at folk var søde ved hende og hvor at... hun ikke havde brug for at leve i lort for at tjene penge. "Well Bastian er stadig derude" bekræftede Dean, dog var han ikke så nervøs efter han havde sat ekstra vagter på, bare de ikke forlod hans ryg.

"Men.. Du ved hvordan jeg har det med stoffer, jeg skal nok sørge for et sted i morgen" sagde han og kiggede i mod uret der hang i rummet. Klokken var snart syv, teknisk set var det morgen, men Lawrence havde ikke sovet overhovedet og kunne godt mærke det, især efter at have brugt alt den energi de sidste par timer.

"Og du kender ikke mig, og alligevel foreslår du kinky sex.." svarede hun uden filter mellem mund og hjerne. Hun rødmede svagt men skubbede det hurtigt væk. Jo, han havde fortalt hende om sin afdøde hustru, og hun havde haft det skidt med det, at vide at dette ikke var nyt sagde vel det hele. "Lawrence, jeg foreslår ikke et forhold.. jeg siger man kan arbejde sig hen imod det.. jeg.. vil bare ikke leges med og kasseres når du begynder at kede dig" det sidste blev sagt let dæmpede.

Hun trak på skuldrene "Ikke nødvendigvis, men jeg har haft mit lort og.." hun sukkede, gad end ikke tale om det, det kunne være ligegyldigt, han skulle bare vide hun ikke var svag eller skrøbelig og at hun kunne tage vare på sig selv. At han nævnte Bastian fik hende til at gyse. "I know, og han vil gøre sit yderste for at skade dig.." svarede hun med en advarende tone. Igen, igen.

Hun nikkede, det vidste hun godt.. selvom han havde skaffede hende stoffer. Sært. Det var næsten tolv timer siden hun havde fået lidt, og inden længe ville hendes krop brokke sig. "Det bliver ikke kønt.." mumlede hun dæmpede. Altså at sende hende på afvænning, hun ville have det af helvedes til!

Lawrence smilede let til hende og kunne godt forstå det var underligt: "Well jeg er typen der foreslår kinky sex først, også fortæller min livshistorie senere" sagde han let, sex var hverken pinligt eller mærkeligt for ham, det var privat men det var mere i forhold til presse og medarbejdere, han ønskede ikke folk snakkede i krogene. Men hans følelser og virkelige indre, det kom ikke bare sådan frem, selv Madison havde haft svært ved at se det til tider.

Lawrence lyttede til hendes ord og nikkede så: "Kan vi ikke bare se tiden an?" spurgte han roligt: "Jeg har brug for at se du kan gå clean" sagde han, det var det eneste han ønskede for hende, at hun var clean og ikke havde brug for sit arbejde, sin bagmænd og frem for alt de stoffer: "Jeg forstår ikke hvorfor de er så fantastiske..." sagde han og hentydede til stofferne, men nu havde Lawrence jo heller aldrig selv prøvet det, og det skulle han heller ikke.

"Jeg har jo foreslået dig du bare kan blive her" konstaterede han og valgte at ignorere hendes ord om Bastian, Lawrence ville ikke gå og tænke på det hele døgnet, han ville blot få det en smule dårligt ved tanken. Han rykkede sig dog let tættere på hende og kyssede roligt hendes læber som de begge stod ved vandkanten: "Jeg tror jeg får brug for noget søvn snart" konstaterede han og lod alligevel sine hænder glide ned af hendes krop, bare fordi han ikke kunne lade være med at røre ved hende. "Din krop driver mig til vanvid" hviskede han stille i et suk.

Hun kunne ikke andet end smile ved hans svar, denne samtale var så underlig som noget kunne være. "Javel.. jeg begynder at godt kunne lide din type" gav hun blot drillende igen, inderst inde var hun dog naturligvis stadig bekymrede, hun forsøgte bare ikke at lade sig hyle helt ude af den. At han var privat havde hun opdagede, men det var ikke just noget let når man havde pressen stående ved ens dør døgnet rundt. Hvordan kunne han overhoved holde det ud?

"Jo.." medgav hun, det kunne de vel godt. Hun havde heller ikke forventede et svar med det samme, det ville da også være alt for underligt, men han udelukkede det i alt fald ikke og det var hvad hun gerne ville høre. Som han gav udtryk for sin manglende forståelse for hendes begejstring for stofferne sukkede hun dæmpede "Det er simpelt, man glemmer problemerne, eller skyder dem væk og gøre dem ubetydelige.. man føler sig let og glad.. og problemløs.. en flugt fra virkeligheden.." svarede hun. Måske det var uforståeligt for ham, men for en der havde brugt hele livet på at flygte fra realiteten og sandheden, var det ikke så sært.

Hun smilede svagt "Jeg har skam intet imod at se på dit kønne ansigt døgnet rundt Lawrence, men det kan jeg ikke. For det første er det for underligt, for det andet kender vi ikke hinanden, for det tredje vil jeg ikke være afhængig af dig på den måde. Jeg må lære at klare mig selv.." svarede hun, for en gangs skyld lød hun moden, og voksen. Hun ville virkelig gerne blive clean, måske mere for hans skyld.. hun vidste ikke helt hvorfor.
Han trykkede sig snart ind mod hende og kyssede hende blidt. Hun gengældte kysset, trykkede sig ind mod ham og slog armene rundt om hans hals. "Det lyder som en smart ide" svarede hun blot dæmpede mod hans læber og trykkede atter sine mod hans i et blidt kys. Hans hænder gled ned over hendes krop og hun nød hans berøring. Hans komplement fik hende til at smile "Din er heller ikke værst" gav hun drillende igen.

Lawrence kunne ikke lade være med at grine let over hendes kommentar, det var da altid noget at hun kunne lide ham på den måde, for det var ofte ikke folks reaktion. Hans soveværelse var privat område og han havde aldrig haft andre end Madison og rengørings damen derinde, men rummet tilgengæl. Det var ikke engang halvt så privat for ham som soveværelset, han havde underlige prioteter og han vidste det ganske udemærket godt.

"Men jeg vil gerne hjælpe dig med dine problemer" sagde han med et roligt smil, han ville gerne hjælpe hende også selvom det måske var svært at forstå noget man ikke selv havde prøvet eller været i. Det var meget besværligt det hele og i det hele taget var det meget indviklet især i nærheden af hende. "Det er fint, det også bare et tilbud" sagde han med et smil, men han ville skam stadig gerne komme og besøge hende.

Han smilede, han havde ikke lyst til at slippe hendes krop: "Vi må hellere komme op inden det ender galt" sagde han og slap hende roligt, han havde ingen kondomer i nærheden og desuden så var han utroligt træt, han hoppede op på poolens kant og satte sig så hans fødder stadig var i vandet og han smilede så roligt i mod hende, de to var virkeligt ikke rigtigt kloge.

Hun havde fået ham til at le, og det lød ganske rart at høre den lyd forlade hans bryst og strube. At hendes reaktion måske var underlig, well, hun havde fået et chok og den del med hans torturkammer var hun stadig ikke komme sig over. Hun ville ikke tæskes, piskes eller bindes ... og hun havde allerede sagt det til ham hvad han i sidste ende ikke havde kommenteret på. Hvordan det skulle ende anede hun ikke. De havde dog lige haft almindeligt sex, så det var ikke fordi han ikke kunne lide det, eller kunne klare det.. men hun var ikke helt sikker på hvad hun burde sige eller gøre.

Hun smilede skævt "Det ved jeg at du vil Lawrence, men det er lettere sagt end gjort.." svarede hun. Denne meget flotte og kloge mand burde vide at det var lettere sagt end gjort. besøge hende? Besøge hvilke huld?! Oh well, hvis hun flyttede ind hos Romain ville det næppe blive et problem, tre værelseslejlighed i den bedste del af byen så det ville passe hende ganske fint at have ham hos sig faktisk.

"Ender galt? Jeg kan godt lide når det ender galt" svarede hun kækt og drillende, hun tænkte ikke lide på at han mente et barn fordi han manglede et kondom, regnede med at han mente det ville ende galt som ovenpå. Og vent, hvorfor havde han haft en kondom på sig? Det var ikke just den slags man normalt lallede rundt med, jo hvis man var hende, men det krævede hendes job. Tanken om Bastian gjorde hende urolig og hun skød det væk. I stedet for trak hun sig op ad vandet og dumpede ned ved siden af ham, men dog kun for et øjeblik inden hun endte med at sætte sig over ham og trykke sine læber krævende og intenst mod hans. Pludseligt og spontant, men hun havde haft lyst til det.

Lawrence smilede kort og kiggede så i mod hende imens hans øjne lyste med begejstring, over hvad vidste han ikke. Måske bare over at han havde kysset hende og haft hende tæt på sig, som han havde tænkt på ret så længe: "Har du mod på engang at prøve at være i rummet?" spurgte han nysgerrigt, hun ville gerne mere - han ville gerne have hende ind i sit rum. Det var vel et fair byt, ikke at Lawrence havde sagt ja til mere, men de måtte vel bare se tiden an.

Lawrence smilede kort da hun satte sig over ham og han kyssede hende roligt igen, åh Gud hun tryllebandt ham jo og han vidste bare at det ikke var en god ting: "Babe jeg gider ikke gå ind og hente et nyt" sagde han i et lille smil,han var tydeligt træt. Hun havde jo trods alt sovet i ti timer og det havde han ikke. Han havde brug for afslapning og muligvis også brug for tid til at tænke.

Han kyssede hende dog igen og lod sine fingre glide ned af hendes ryg, hendes nøgne hud var så følsom og sensitiv at han næsten ikke kunne forstå det, smuk kvinde.

Hans spørgsmål omkring torturkammeret fik hende til at slå blikket væk. Hun ville gerne glæde ham, det var slet ikke det, men hun var bare nervøs for hvad der kunne ske hende derinde. Hvad hvis hun ikke brød sig om det? Hvordan skulle hun komme ud derfra hvis han bare gav sig til at tæske løs på hende. Hun gøs ved tanken, han virkede slet ikke som typen. "Hvis jeg ikke bryder mig om hvad du gør, hvordan får jeg dig til at stoppe?" spurgte hun, ethvert andet væsen ville vel sige stop, hun vidste bare ikke om det ville virke.

Hun smilede ved hans reaktion, og ordene. "Jeg ved det, og du er træt.. men du har lyst til mig..." svarede hun kæk, drillende og strøg hånden bevidst ned over hans bryst og mave. Hun trykkede sig ind mod ham, sit underliv mod hans og kyssede ham igen, denne gang blidt på mundvigen. "Jeg elsker at mærke din krop mod min, så rar og kærkommen en følelse" hviskede hun ømt.

Snart fangede han hendes læber i et nyt kys, hun gengældte det ømt og kærligt og sukkede mod hans perfekte læber. Hans hænder gled ned over hende, og hun trykkede sig yderligere ind mod ham, pressede sit bryst mod hans, og nød fornemmelsen af hans hud mod sin.

Lawrence kiggede i mod hende, hendes spørgsmål var lidt et chok for ham og han kiggede blot på hende uden helt at vide hvad han skulle sige: "Jeg.... Det kan jeg ikke" sagde han og rystede på sit hoved, han havde aldrig nogensinde levet uden det rum, aldrig. Han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige, det betød jo at de to ikke kunne fungere: "Har du prøvet det før?" spurgte han let, hun måtte da prøve, Lawrence selv syntes jo det var fantastisk og han elskede det rum.

Lawrence nød at have hende siddende over skrævs og selvom han var træt så responderede hans krop på hende, det gjorde den altid i nærheden af en smuk kvinde som hende og især når han følelser også var en smule i spil, det duede ikke for ham og han havde det svært ved at finde ud af hvad han faktisk ville eller skulle eller... Orkede.

Men alligevel så lod han sine hænder glide ned af hendes ryg og måtte sukke nydende som hun gned sit underlig i mod hans, sød og ond totur og han gengældte roligt hendes kys da hun kyssede han, naturligvis havde han lyst til hende. Det var svært ikke at have det, islr når hun nu engang var så smuk, sød og fantastisk. Men mest af alt var hun jo også en total modsætning af ham.

Hun kunne se chokket malet i hans ansigt, og hun slog blikket ned et øjeblik. Han gav hende trods alt klar besked om at han ikke kunne stoppe, men hvorfor ikke? Han havde da ikke prøvede at stoppe... hvis han nu. Hun vendte blikket mod ham som hans ord afbrød hendes tankespind. "Nej, men jeg har prøvede hård sex.." svarede hun og skar en grimasse ved minderne.

Han skubbede hende ikke væk, selvom han måske burde. Han havde selv sagt at han ikke havde en kondom på sig, og hun tvivlede på at han ville have børn så det var nok bedst hvis han stoppede hende. Men det gjorde han ikke, hun nød selv at mærke hans hænder på sig og efter yderligere nogle øjeblikke brød hun kyssede og lod i stedet sine læber kærtegn hans kind og glide ned over hans hals i blide kærlige kys. "Jeg tror du skal i seng.." hviskede hun blidt mod hans hud. Han skulle i seng, og det var for at sove!

Lawrence kiggede roligt på hende og kunne ikke lade være med at komme med et smil da hun sagde han burde sove: "Din møgunge" sagde han i et grin, så sad hun der og tændte ham imens hun så bad ham gå i seng, det var meget meget ondt i følge ham og han førte derfor en hånd ned imellem hendes ben selvom der ikke var meget plads når hun sad der på ham og han pressede så let sine fingre i mod hende: "Ond!" konstaterede han at hun var.

Han havde ikke så meget at sige om rummet, han vidste ikke hvda han skulle sige. Han håbede da at hun måske ville prøve det, han havde love t hende at han ville se på mere og måske han så skulle få hende til at se på rummet.

Lawrence selv elskede jo rummet og selv Madison havde jo ikke haft erfaringer med rummet og han vidste at han for det meste kunne få folk til at elske det eller bare tåle det, men på den anden side så vidste han også at hans lyster blev mere og mere... Syge med årene. Som havde han brug for mere, især at Madison var død og han vidste snart ikke hvordan han skulle håndtere sig selv.

Hun smilede underholdt ved hans svar, møgunge? Det var da meget pænt sagt. "Ja hvad skal man sige, du må vist lære mig maner" svarede hun drillende og nappede ham blidt i øreflippen. Hun kunne godt lide det her, denne afslappet atmosfære og den måde de drillede hinanden på. hans hænder gled da også ned til hendes lår og den ene sneg sig længere op og rørte hende et ømt punkt hvor han fik hviskede det ene ord om hende. Hun gispede svagt mod ham som reaktion og gned underlivet nærmere hans fingre.

Hvad angik rummet svarede han ikke, og hun vidste ikke helt hvad det ville betyde. Problemet var nok også at hun ikke kendte ham så godt, at hun ikke vidste hvor langt han kunne eller ville gå. Hun ville ikke frivilligt gå med til tortur, om end rummet tydeligvis var netop anlagt til den slags. Tanken gjorde hende blot mere urolig. Hvad mon havde bragt ham så langt til at anlægge sådan et rum til at starte med? Hun anede det ikke, og tvivlede på at han ville svare skulle hun driste sig til at spørge.

Hun puttede sig ind til ham og nussede ham blidt på halsen, han var dejlig lun og virkelig behagelig at ligge ind til. "Seng.." hviskede hun igen mod hans hud, han havde trods alt ikke fået sovet! Hun kyssede ham blidt på halsen inden hun modvilligt rejste sig og spankulerede hen til striben af tøj han havde efterladt og samlede hans skjorte op som hun dristigt tog på. Han ville formentlig ikke have hun lallede rundt og fristede personalet, ikke med hans vagter og gud ved hvem i huset.

Lawrence kunne ikke lade være med at smile let da hun beordrede ham i seng og han rullede let med øjnene: "Her i huset er det altså mig der kommandere med folk" sagde han i et drillende grin, ikke fordi han nødvendigvis skulle men han var vant til at han var manden som sagde til kvinder hvad de skulle gøre og ikke gøre, dette var meget nyt og uvant for ham og alligevel så blev han ikke irriteret, han blev nærmest bare mere og mere nysgerrig.

Lawrence rejste sig dog modvilligt op ligesom hende og begyndte så roligt at tage sit tøj på: "Du kan bare chille rundt i huset" sagde han roligt: "Lad være med at forlade det!" sagde han meget bestemt og gik så roligt op fra kælderen og tog hende med sig, det var vigtigt for ham at pressen ikke fik en større historie end de havde lige nu: "Og har du brug for noget så sig det til Andrea" forklarede han.

Da de var kommet op af trappen kyssede han kort hendes læber og gik så hen i mod sit soveværelse, han havde en nøgle i den ene bukselommen som han låste døren med: "Godnat" sagde han og gik ind af den, lukkede den efter sig og låste så døren igen. Han smed sig på sengen med det samme og der gik ikke mange sekunder før han var faldet i søvn, med tøj på og det hele. Han vågnede først cirka fem timer senere da hans krop var bare en smule mere frisk. Klokken var omkring et om eftermiddagen.

Hans svar fik hende til at smile underholdt, og da hun rettede sig op for at se på ham, var det med søde uskyldige beklagende øjne "I am so sorry sir." svarede hun så uskyldigt som noget kunne være, hun kunne ligefrem havde spredt vingerne og sat en glorie på hovedet så kært og uskyldigt som det dog så ud.

Da han kom på benene var han straks sit gamle jeg, kommanderende, beordrende og dominerende. Hun rullede svagt med øjnene. "Javel sir.!" svarede hun som var hun en meni i militæret der netop havde modtaget en ordre. Han bad jo selv om det. Hun fulgte efter ham op ad trappen mod stueetagen, hun havde dog samlede sine fængselsbukser op. Tanken om det her tøj var sært, hun skulle smutte hjem før eller siden trods alt så hvorfor han lige ønskede hun skulle blive vidste hun ikke.

Hun blev kysset og så efter ham med rynkede bryn som han fandt en nøgle frem. Han låste sig inde? Wow, okay.. selv spankulerede hun ind i køkkenet hvor hans hushjælp var i færd med at lave morgenmad. Hun satte sig roligt og fik serveret mad, snakkede høfligt med kvinden og nød sin morgenmad. En af vagterne hun havde set tidligere dukkede op, nikkede høfligt mod hende og skyndte sig videre uden at se nærmere på hende. Nok en god ide når hun faktisk kun havde Lawrence's skjorte på! Efterfølgende sad hun ellers bare og dassede, så skodtv og tog sig et laaangt karbad. Det var dejligt, men ærlig talt kedede hun sig. Hun måtte komme hjem snart, og snakke med Romain omkring den lejlighed, dette mindede hende om, hun kunne vel ringe til ham. Hendes telefon fandt hun på natbordet i det værelse hun havde sovet i, og hun smuttede ud i stuen for at snakke med ham. "Hej... jeg har det fint omstændighederne at dømme. I know, sorry.. jeg forklarer det når vi mødes. Du ved, angående din lejlighed... står tilbuddet stadig ved magt? Nice, ja hvis det ikke er til besvær... godt, hvornår kan jeg komme forbi? Okay godt, så ses vi der. I lige måde" hun lagde på med et smil om læberne og en høj puls. Pokkers tage den evne! Alene det at tale i telefon med ham påvirkede hende, og hun havde også rødmede svagt uden at ane det. Hun skulede ved tanken.

Lawrence vågnede da klokken var ti minutter over et, Åh hvor var søvn dog en skøn ting. Han gik ud på toilettet ved siden hans eget værelse og tog sig så et langt bad. Han lugtede af alverdens spændende ting efter alt dette drama og en smule sex og derfor havde han lige nu bare brug for at stå og vågne under det varme vand. Han tog så en sort t-shirt på og et par cowboy bukser, ikke tøj han gik i særligt ofte men eftersom han ikke skulle ud for en dør før den kommende dag, så kunne han jo lige så godt slappe en smule af.

Da Lawrence kom ud af værelset låste han døren efter sig og han kunne snart høre en stemme snakke, han gik efter lyden og som han kom ind i stuen så han Cindy lægge røret på imens hun stod og rødmede som en teenage pige: "Hvad så?" spurgte han nysgerrigt efter hvem hun havde snakket med, han var stadig forvirret over præcist hvem hun var eller hvordan de to så hinanden.

Han vidste bare at han godt kunne lide hende, han vidste også at de burde snakke om tingene men Lawrence var ikke særlig god til at snakke, han va rlangt bedre til bare at handle og leve livet.

Lawrence dukkede pludselig op, hun havde end ikke bemærkede det derfor for hun sammen da hans stemme lød og vendte sig mod ham, mere rødmende end før. Hvorfor, var hun ikke helt sikker på. "Eh.. sovet godt?" svarede hun i stedte undvigende. Hun anede da heller ikke hvad han spurgte om helt præcist.

Hans hår var fugtigt, tydelig tegn på at han havde været i bad, og han så godt ud... det gjorde han altid uanset hvad tid på døgnet det var og hvad han havde på.. hun foretrak nu at han var nøgen men hun tvivlede på at han ville lalle rundt uden tøj på, og da slet ikke med andre i huset og journalister og paparazzi udenfor.

Lawrence rynkede på panden: "Hvad foregår der?" spurgte han en smule mistroisk, nok på grund af hendes store emneskift, Lawrence var ikke dum og frem for alt så var han ekstrem mistroisk, det kunne Madison da ihvertfald skrive under på fra da hun levede, mistroisk og jealous var nok hans mellemnavne og selovm det var blevet mindre med årene og selvom det blev mindre i takt med at han stolede på folk, så forsvandt det nok aldrig helt.

"Jeg har sovet fantastisk" bekendtgjorde han i et lille grin, hvem sov ikke godt efter sex? Ja det kunne ikke være mange folk, Lawrence sov ihvertfald fantastisk men nok også fordi han havde trængt til det, ikke bare til sex men til hende i det hele taget, lige siden han havde hørt hende synge, lige siden de kyssede på caféen, ja der havde han haft brug for at have netop hende tæt på sig.

"Har du tænkt over rummet?" spurgte han og hoppede flabet op på spisebordet og satte sig, hans hus, hans regler. Når han var alene hjemme og ingen kiggede så kunne han sagtens være lidt af en drengerøv, emen så snart det blev hverdag og han fik jakkesæt på, så så man kun den moderigtige Lawrence Watson igen.

Hun så forvirret mod ham ved hans udtryk og tone. "Eh... ikke noget? Jeg snakkede bare med en ven.." svarede hun med rynkede bryn. Siden hvornår skulle hun fortælle ham detaljer om sit liv? Hun skulle ikke fortælle ham noget, han var hverken hendes far, kæreste eller ejer. At han både var mistroisk og jaloux, well.. hun mente ikke at hun havde gjort noget forkert.

Snart gav han udtryk for at han havde sovet godt og hun smilede skævt. "Det var da godt.. gad vide hvorfor?" svarede hun drillende og med et glimt i øjnene. Hun var ikke i tvivl om at lidt sex kunne gøre underværker for søvnen, og han havde vidst trængt til det. Men det var også kun små fem timer havde sovet.

Hun pillede let ved sin telefon mens han spurgte indtil hendes tanker omkring rummet. Det havde hun faktisk. "Jeg ved det ikke Lawrence, vi kan prøve.. men jeg vil ikke have du skærer i mig" sagde hun dæmpede og nervøst. Han gjorde hende nervøs når han snakkede om det torturkammer han holdt sig. Blikket vendte hun op mod ham igen og trådte hen til ham hvor telefonen blev lagt i skjortelommen ved brystet mens hun lagde hænderne på hans knæ.

Lawrence nikkede blot, hun ønskede mere og hvis hun ønskede mere så skulle hun fortælle ham ting, Lawrence gik meget op i have have kontrol, over sig selv og over andre. Det var nok også en af de udfordringer han fornemmede de to ville have, fordi at hun ikke mindede om en der kunne lide at folk kontrollerede hende, hvilket han måske godt kunne forstå med hendes fortid så for nu ignorerede han det faktum at hun snakkede med en anden fyr i telefon og sad og rødmede i hele skærmen.

Lawrence grinned let over hendes kommentar med hvorfor han havde sovet godt: "Fordi min seng er dejlig blød" sagde han i et drillende toneleje og blinkede flabet og dog charmerende til hende, de blå/grå øjne kunne smelte ethvert hjerte og selv mente han at hans øjne var et af de stæreske karaktertræk han havde.

"Jeg har ikke tænkt mig at skære i dig eller nogen anden" sagde han i et lille grin, det var ikke ligefrem sådan nogen ting han havde lavet, han lavede mange ting, men lige præcist blod - der var han dog ikke kommet til. Han havde dog druknet og kvalt folk - ikke så de var døde, men nok til at det havde været godt: "Men lad os vente lidt med det.." sagde han blot stille, han ville ikke have hende derned endnu.