Lingering Feelings (Yurie) XXX

Hun var utrolig rystet og havde ønsket at hun var i hendes spøgelses form, så hun kunne gøre noget selv. Dog før hun vidste af det, var hun tilbage i hans arme og knækket, vagten og det hele skete alt for hurtigt til at hun kunne følge med.
Yurie kiggede op på ham med hendes brune øjne og rystede hurtigt på hendes lille hoved.

”Nej, jeg vil gerne forsætte vores date min egen.. Bare lad mig tænke på noget andet.” hviskede hun blidt og lænede sig op for at kysse hans læber. Dog blev hun endnu engang overrasket da en kæmpe blitz dukkede op foran dem.

Hun kiggede og en mand med et stort kamera havde lige taget et billede af dem.

”Årh, hvor er i et smukt par Hr. DeBayle!!” Skreg han og tog endnu flere billeder.

Yurie gemte sig i hans arme og hviskede lavt. ”Du har godt nok mange fans..”

Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre og gemte sig helt forlegen i hans favn.

Dette ville ende med at gøre hende utrolig genert og de kom da ingen vegne denne eftermiddag.

Han nussede kort hendes kind og sagde:
"Så gør vi det min egen... Det skal nok blive en dejlig tur..."
Stille lænede han sig ind og skulle til at kysse hende da de endnu en gang blev afbrudt af en irriterende blitz. Lidt vredt kiggede han på hende og nussede hendes ryg som hun puttede sig ind til ham. "Bare rolig.... Jeg klarer den her...."
Caleb kiggede direkte i fotografens øjne og sagde næsten koldt: "Du er gået forkert..... Du skal først til privat interview.... i næste uge.... Dit kamera er gået i stykker så du giver mig filmen og hukommelseskortet....."


Fotografen stoppede og blev lidt tom i blikket og rakte Caleb film og hukommelseskort inden han sagde: "De har ret hr.... Jeg er gået forkert.... Her er mit kamera også.... Så kan de lave det?....."
Efter Caleb havde fået alle tre ting, vendte fotografen sig om og gik langsomt væk der fra. Caleb ødelagde alle tre ting, og smed dem i en affaldsskakt inden han tog hende i sin favn igen og sagde:

"Jeg beklager skat.... Vi bliver alligevel nødt til at være forsigtige..... Men nu har jeg lovet dig en lækker middag i byen...."
Så gik han hen og åbnede bildøren for hende og bukkede meget dybt. 
"Deres transport er klar Mylady...."

Hun kiggede op på ham og lod mærke til hvad han gjorde, fniste lavt og så hvordan fotografen så ud i ansigtet, det så ret sjovt ud.

Yurie fulgte hurtigt med ham og kiggede genert på ham da han holdte døren for hende.

”Du er alt for sød min egen..” Fniste hun imens hun steg ind i bilen og hev hendes skørter med sig. Hun spændte hurtigt selen og kiggede på ham da han steg ind i bilen igen.

”Hvor vil de fører mig hen, Hr. DeBayle?” Spurgte hun med en fin stemme, som om hun var en britisk kvinde.

Dog holdte hendes maske ikke længe før hun grinte igen og kiggede ud af vinduet, imens hun spekulerede på hvor lang tid de havde inden alt det hun havde på nu forsvandt, samt hendes menneskelighed.

Natten var altid det hun frygtede.

Efter han satte sig ind, startede han bilen og nussede hendes knæ inden han begyndte at køre mod den restaurant han havde tænkt på.
"Vi skal på 'Le Rêve'.... Den fineste nye restaurant byen har.... Jeg håber de kan lide den frk.... Ellers finder vi bare andet min kære...."


Han overdrev selv med den britiske accent for at få hende til at smile. Roligt startede han bilradioen på det musik han havde valgt da han kørte ud til hendes hus. Men nu hvor de var sammen, virkede musikken langt mere romantisk end trist. 
Han kørte ganske vist med et godt tempo så der gik heller ikke lang tid inden de var ved restauranten. Den lå lidt ned til noget vand og der var ikke specielt mange lige nu da restauranten ikke var så gammel endnu. Selve bygningen lignede en smuk fransk ville fra Renaissancen og der kørte dejlig rolig fransk musik i baggrunden. Hurtigt var en Valet henne ved dem og bukkede dybt.
"Hr. DeBayle velkommen tilbage.... Må jeg?"


Caleb hjalp hende ud af bilen og rakte så Valet'en nøglerne og sagde:
"Mange tak..."
Så kørte valet'en bilen til parkering inden Caleb lod hende tage hans arm og sagde:
"Klar min egen?"

Hun kiggede ud af vinduet imens de kørte og sugede de mange nye indtryk ind imens de susede afsted. Yurie smilte stort da de ankom og blev utrolig overrasket over de nye indtryk da han hev hende ud af bilen.

Hun tog hans arm og lod ham følge hende indenfor, dog stoppede hun ham lidt og kiggede op på ham.

”Caleb? Hvis vi nu møder nogen af dine venner igen, hvad vil du så sige? Hvis nu nogle af dine nære venner var derinde? Hvem er jeg?” Spurgte hun lavt til ham og holdte hans hænder i sine imens hun stod helt tæt op af ham, så hendes parfume, hun havde på nemt ville kunne lugtes af ham.

Hendes hjerte bankede og hun var bange, mest fordi hun ikke vidste om hun klædte ham, eller om hun bare var en kæde om benet på ham. Hun kom jo fra middelklassen, endda længere nede og var slet ikke van til denne overklasse kultur.

Lidt undrende stoppede han da hun tilsyneladende ville spørge ham om noget. Så vendte han så han kunne se hende i øjnene imens han lyttede til hvad hun sagde. Hendes tanker var egentlig forståelige nok men det tog ham ikke lang tid at svare hende på det. 
"Hvad jeg vil sige? Sandheden selvfølgelig. Folk der her i byen vil kalde mig for venner, ser ikke som sådan nyheder og den slags, så der er en rigtig god mulighed for de slet ikke kender til det. Så jeg vil sige du er min kære Yurie, en fantastisk talentfuld kunstner jeg er faldet for. Og skulle de stille spørgsmål, så kan jeg være ganske overtalende. Kom skat.... Lad os have en hyggelig middag..."


Så gik han ind i selve restauranten med hende hvor en overtjener kom hen mod dem. Caleb gjorde et tegn med hånden og de blev vist hen til et bord for to så man kunne kigge ud over vandet hvis det var det man ville. Da de så kom hen til bordet, tog Caleb hendes frakke og kyssede hende blidt inden han hjalp hende og sidde. Så tog han sin egen frakke af og satte sig overfor hende.
Menukort lå allerede klar.
Det var tydeligt på hans ansigt og alt han gjorde at han var lykkelig og stolt over hun var ved hans side.

"Du skal nok klare det helt fint skat"

Hun smilte over hans svar og nikkede til ham, før hun fulgte med ham indenfor. Det var virkelig underligt for hende, denne kultur.

En tjener som fulgte dem over til et smukt bord, med en lige så smuk udsigt. Hun fniste blidt da han kyssede hende og tog hendes frakke.

Yurie satte sig ned, lagde hendes lille tasken på kanten af bordet og kiggede på menu kortet.

”Jeg er sikker på det gør, når du hjælper mig så meget, min skat.” Smilte hun blidt og greb hans hånd hen over bordet.

Hun mærkede mange øjne på dem, dog gjorde hun sit bedste for at ignorere det og kiggede på menu kortet.

”Ohhh, det der pasta cabonara lyder godt. Smager det også godt? Orh, for resten.. Caleb kan du overhovedet spise så meget mad?” spurgte hun bekymret. Han kunne spise lidt af slikket, dog vidste hun ikke hvor meget mad han kunne indtage.

Han sad og smilede stort for sig selv over hvor flot hun rent faktisk klarede det. Det krævede meget at kunne ignorere folks blikke og bare nyde det. Så da hun rakte over bordet og tog hans hånd, nussede han den og kiggede på hende med et helt saligt blik.

Så kiggede han på menukortet sammen med hende og lyttede til hende da hun spurgte. Hvis ikke nogen havde fortalt hende om det, kunne hun heller ikke vide det.
"Pasta Carbonara er også rigtig lækkert min egen. Ja det kan jeg skam... Nogle vampyrer er så heldige at de kan spise normal mad og endda smage det. Jeg kan sagtens spise normal mad og være vågen i dagtimerne, så længe jeg sørger for at få blod. Men får jeg det ikke rimelig regelmæssigt kan jeg nærmest ikke spise og er tvunget til at hvile om dagen"


Kort kom en tjener hen og Caleb bestilte til dem og en meget frugtagtig vin til maden. Dybt i hans indre, tænkte han over hvorfor han overhovedet tog hjem den gang. Han vidste jo godt hvor hans sande plads var henne

Hun smilte og nikkede lidt da han svarede hende og hun kiggede op da tjeneren kom og tog imod Calebs bestilling af deres mad.

Yurie kiggede nysgerrigt med og holdte øje med hvad han gjorde, så hun ville kunne huske det til en anden gang.

Efter lidt tid vendte hun blikket ud af vinduet og kiggede ud over vandet. Hendes fingre flettede sig blidt ind i hans og hun nussede blidt hans tommelfinger med hendes imens hun blev helt fordybet i hendes tanker.

Hvis hun nu var blevet ved med at være levende? Så ville hun måske blive forvandlet til en vampyr i stedet for.. Det havde de snakket om før, dog vidste hun at det var for sent hun. Hun var dømt til ikke at røre hendes elskede i næsten 12 timer hver dag.

Yurie skubbede hendes tanker væk og kiggede op på Caleb med et blidt smil.

”Så.. Hvad indebærer mit nye job?” Fniste hun blidt og kiggede på ham med nysgerrige øjne.

Han sagde ikke noget om det, men han tænkte og tænkte over hvad muligheder der var for at de kunne være sammen mere end om dagen. Altid at kunne mærke hinanden eller vågne op ved siden af hinanden, velvidende at man altid tilhørte nogen af kærlighed.

Stille kiggede han lidt med udenfor da hun virkede helt væk i hendes tanker. Ind imellem skulle man have lov til det, selvom han havde en idé om hvad hun tænkte på. Han ville ikke selv sige sine dybeste tanker før at han havde fundet ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre. Der var ingen grund til at indgyde et håb før det håb kunne blive en realitet. 

Han blev lidt revet tilbage til virkeligheden da hun smilede til ham om spurgte om arbejdet. Han kunne nemt blive helt væk i at blive nusset af hende.
Roligt gengældte han hendes smil og forklarede:
"Ja der er lidt af hvert. Hjælpe med at holde styr på aftaler... Men det jeg tænkte mest på var at du kunne hjælpe mig med at enten male eller også rådgive mig med hvilke billeder jeg skal udstille på galleriet eller for den sags skyld hvilke jeg skal købe"
Så blinkede han til hende inden han så eftertænksom ud igen og spurgte:
"Hmm... Skal du så have en sekretær uniform? Eller hvad kunne du tænke dig?"

Hun grinte over hans spørgsmål og forestillede sig selv med en høj knold, en stram nederdel, en fin skjorte og en blazer, samt strømpe bukser og fine sko. Hmm, det kunne faktisk være lidt sjovt.

”Nu vil jeg jo helst gerne være i mit normale tøj.. Dog må du gerne klæde mig lidt ud engang imellem. Kan jo tydeligt se du har stil.” Smilte hun imens hun hentydet til det hun havde på nu.

Der gik ikke lang tid, før tjeneren kom tilbage med deres vin og skænkede op i deres glas. Yurie kiggede nysgerrigt med igen og smilte da han gik.

Hun tog glasset, tog en lille tår og lavede store øjne.

”Hmm.. Det smager virkelig godt!” Grinte hun højt og kiggede på Caleb imens hun holdte sig lidt for munden og slikkede hendes læber imens hun fniste lidt over sig selv og blev helt genert.

Han grinede lidt over hendes ord men nikkede så til dem inden han gav hendes hånd et klem. 
"Det skal du også være velkommen til. Jeg ved ikke om jeg har stil, jeg ved bare hvad jeg godt kan lide og så håbede jeg på du også kunne lide det. Og du valgt jo at tage kjolen på. Det er jo ikke alt du har på, jeg har valgt....
Hvem ved det, kan være du selv kommer med nogle spændende ideer? Så kan du også klæde mig ud hvis det er?"


Da tjeneren kom med deres vin, nikkede Caleb med et smil som tjeneren hældte op og lod så flasken stå. Så løftede han glasset og skålede til Yurie. Så smagte han roligt på vinen og nikkede.
Da hun så grinede højt efter at have smagt på vinen, grinede han selv højt og sagde:
"Ja den smager faktisk godt! Den vil passe rigtig godt til maden tror jeg" Så lænede han sig ind over bordet og kyssede hende inden han satte sig tilbage og smagte på vinen endnu en gang. Det var tydeligt at han ikke tænkte over hvad andre sagde, han var lykkelig og stolt over at være der sammen med hende

Hun fniste genert over at han havde lænet sig ind over bordet og kysset hende.

Yurie slikkede hendes læber lidt igen og satte glasset ned før hun kiggede over på ham igen.

”Jeg så billedet i dit kontor.. Den af mig i mit hus, uden ret meget tøj..” Fniste hun genert og kiggede op på ham.

”Du har virkelig gemt det i al den tid?” spurgte hun blidt og vidste hun selv havde billedet af ham i hendes eget arbejdsværelse. Den stod fint på et staffeli i hjørnet, på sin helt egen plads.

Yurie mærkede hvordan hun blev blød i tankerne om dengang, specielt da Caleb havde taget hendes møgdom og hvordan de havde overgivet sig til deres lyster.

Hun kiggede op på ham igen med øjne som tydeligt lyste om hvordan hun havde det med ham.

Han kiggede intenst på hende imens han lyttede til hendes ord. Det lød skønt når hun fniste sådan og han tænkte selv tilbage på da han malede det. 
Da han besøgte hendes hus, så han også godt at billedet af ham stod på et staffeli, hvilket stadig fik ham til at smile bare ved tanken. 

"Selvfølgelig har jeg gemt det.... Jeg sagde jo det skulle i min private samling.... Det er stadig og vil altid være mit yndlingsbillede. Med mindre vi selvfølgelig maler hinanden igen på et tidspunkt? Så er det jo ikke til at sige hvad resultatet bliver...."


Det havde altid været en intens oplevelse mellem dem at male hinanden. Noget han virkelig nød. Kort vandrede minderne endnu en gang mod deres tidligere tid sammen. Hvordan de gav sig hen til deres lyster og følelser for hinanden, hvordan de legede tag-fat gennem hans lejlighed. Eller da hun selv valgte hvad hun ville have på til det billede han malede. Det var nogle af de ting han altid ville have i sit indre. 
Kort var det som om han fik røde kinder ved at tænke på det.

Det blik de begge to havde lige nu var fyldt af en glød de fleste aldrig oplevede men tit drømte om.
Stille nussede han hendes hånd og hviskede nærmest drilsk: 
"Det kan være du vil males igen en gang? Det er jo altid dejligt..... Sikke mange minder...."
Ganske hurtigt kom tjeneren med deres mad og nikkede en gang inden han gik igen

Hun fniste om hans tilbud om at male hende igen.

”Jamen elskede du havde da lige malet mig? I går aftes, kan du ikke huske det?” smilte hun blidt og var bekymret over om han ikke kunne huske hans nyeste maleri af hende i hendes nye form.

Da maden kom så hun utrolig overrasket ud og sulten blev voldsom i hendes lille mave.

”Årh, det ser lækkert ud!” Fniste hun blidt da hun greb hendes bestik og tog en lille bid af maden.

Den velsmagende pasta smagte fantastisk og hun stønnede næsten hel over den lækre smag som foldede sig ud på hendes tunge.

”Årh, det er godt.” Gispede hun og fniste lidt mere over hendes reaktion.

Efter en lille tår vin mere, grinede han let hvorefter han satte glasset og lænede sig lidt tættere på hende og hviskede lokkende:
"Jo det er jeg skam godt klar over... Men jeg vil altid gerne male dig... For eksempel når du selv vælger hvad du vil have på eller bare en pludselig idé... En ting er at male.... Men det kommer til helt nye højder når jeg maler dig....."
Hun fik et kærligt og stærkt lokkende blik inden han nussede hendes hånd og lænede sig tilbage på sin stol.

Stille grinede han igen over hendes reaktion og smagte så selv på det. "Jeg er rigtig glad for du kan lide det.... Og ja det smager fantastisk!...."
Igen tog han en god mundfuld og nød smagen imens han så på hende gøre det samme. Det var faktisk en skøn oplevelse hvordan de kunne opleve nye indtryk sammen. det var også første gang Caleb smagte Pasta Carbonara.

Efter lidt kiggede han tænkende på hende og sagde:
"Måske skulle næste hyggeaften være at jeg laver mad til dig? Jeg er blevet ok til det"

Hun rødmede meget genert da han hviskede til hende. Hun sank maden før hun var ved at kløjs i det. Et lille smil dukkede op på hendes læber og hun grinte til ham.

”Det vil jeg glæde mig til!” Sagde hun med et blik som tydeligt viste at det var sandt.

Yurie kiggede derefter ned på hendes mad og spiste så meget hun nu kunne, dog var det ikke særligt meget. Hun fik dog et lille chok da noget lys i midten af restauranten dukkede op og noget musik begyndte. En masse folk trak ud på gulvet og dansede tæt sammen imens musikken spredte sig som blide bølger i rummet.

”Ahh, man kan også danse.” smilte hun blidt, dog lidt trist. Hun havde aldrig lært den form for dans som de gik meget op i herovre i østen.

"Det vil jeg også. Jeg er spændt på om du overhovedet kan lide min madlavning.... Det vil tiden jo vise.... Og hvem ved... Måske ser du mere til en særlig side af mig...."
Stille blinkede han til hende og tænkte kort. Han ville gerne vise hende på et tidspunkt hvor dominerende han kunne være og de ingen hæmninger havde. Selvfølgelig først når hun var klar.

Da lyset på dansegulvet tændte og musikken startede, rejste han sig op og kiggede ned på hende med et stærkt dragende smil, nærmest som om han kaldte hende op til sig imens han rakte en hånd ned til hende.

"Kom..... Jeg skal nok føre dig.... Bare følg mine bevægelser.... Stol på mig, jeg har været adelsmand i ca 300 år så danse er en af de ting jeg kan... Kom"
Så ventede han stille på hende med et blik der ikke veg fra hende et eneste øjeblik

Hun smilte til ham endnu mere, og hendes smil helt op til hendes brune øjne.
Dog blev hun meget usikker da hun så hvordan han rejste sig og hun bed sig i underlæben, dog lod hun trække hende ud på gulvet.

Yurie kiggede rundt om dem og næsten alle øjne var på dem, det smukke par som hele huset havde snakket om.

Hun kiggede ned og rødmede endnu mere, dog gik hun helt tæt på ham, lagde hendes slanke hånd på hans skulder og lod hendes anden hvile i hans greb.

”Så før mig.. Lær mig det..” Hviskede hun med et blik, som ikke kun var om dansen, de ord havde en hel anden betydning også.

Så tog han blidt hendes hånd og gik blidt ud på dansegulvet sammen med hende. Alle gjorde plads til dem imens han tog hendes ene hånd og lagde hånden på hendes talje som om han gjorde klar til dansen. Men inden han gik i gang, lænede han sig lidt tættere på hende og hviskede forførende i hendes øre:
"Gerne.... Men noget af det må vente.... Jeg vil lære dig hvordan kunst også kan være...."


Så begyndte dansen ellers. Bortset fra nogle enkelt gange hvor han drejede hende rundt, så han intenst i hendes øjne og holdt hende på en måde som for at fortælle at det kun var hende, han ville have. Med kyndig hånd førte han hende rundt i dansen på en måde så det ville føles som om hun svævede. Ind imellem føltes det som hun fløj ganske blidt men hele tiden i hans arme. Som de dansede, var der en ganske særlig glød i hans øjne som kun var for hende. Nærmest som et løfte om han var hendes.

Da dansen sluttede, holdt han hende stadig tæt og kyssede hende stille hvorefter han sagde:
"Tak for dansen.... Mon Cheríe....."

Hun gispede svagt og mærkede hvordan han ledte hende rundt.

Det var en fantastisk følelse som bølgede igennem hendes krop, på en måde som ingen anden ville kunne give hende. Hun lukkede hendes øjne engang imellem og mærkede hvordan han næsten kunne flyve rundt med hende.

Ikke på nogen tidspunkter, følte hun sig akavet eller pinlig berørt over at han trak hende sådan rundt, det var en rar følelse, siden han var utrolig nem at danse med!
Da dansen var færdig, kiggede hun op på ham med julelys i hendes øjne, hun fniste og kyssede ham blidt igen.

”Tak, min dejlige Herre..” hviskede hun blidt og krammede ham indtil sig, hvorefter hun hørte en masse klammen og jubelen, siden næsten hele restauranten havde kigget på deres dans og nydt den.

Da hun krammede ham helt ind til sig, holdt han hende ligeledes tæt imens han lukkede øjnene og hviskede:
"Min dejlige Herre? ....... Det kan jeg sagtens vænne mig til at blive kaldt.... Jeg håber du nød dansen lige så meget som jeg...."
Så åbnede han langsomt øjnene og fangede hendes blik med en styrket intensitet som om han trak i hende.
Med et roligt smil, holdt han armen lavt på hendes ryg og gik med hende hen til deres bord igen imens folk roligt fandt tilbage til deres borde.

Der var allerede anrettet en lækker frugtdessert klar til dem med en meget sød dessertvin til. Selvfølgelig hjalp han hende ned at sidde inden han kyssede hendes hånd og satte sig på sin egen plads. "Du danser jo fantastisk..... Jeg følte helt jeg fløj...."
Stille sad han og tænkte over hvordan han kunne være så heldig. Det var jo ikke sikkert at fremtiden ville blive som han regnede med men ikke desto mindre ville han gøre alt for at den gjorde. 
Og hvad det så ville koste ham var ikke vigtigt, for hun var

Yurie rødmede da han trak hende med tilbage til bordet, hun følte sig så heldig når han var sådan en gentlemen.

Da hun sad ned igen og kiggede på desserten, smilte hun stort og kiggede op på ham med øjne som glødet af glæde.

”Det var da kun fordi min elskede Herre, som sidder foran mig, kan finde ud af at lede mig rundt så godt.” Smilte hun blidt inden hun tog en lille gaffel, tog et jordbær på den og tog den ind i hendes mund, hvor hendes læber blidt lukket sig om den på en meget sensuel måde. Hvorefter hun langsomt trak den ud og holdte hans blik låst imens.

”Mmhh..” Stønnede hun glad og holdte en mund op foran hendes læber og fniste svagt. Det var virkelig sjovt at drille ham lidt, det kunne hun aldrig blive træt af!

Det var tydeligt for hende hvor meget det egentlig virkede på Caleb når hun drillede han på den måde, og på intet tidspunkt fjernede han sit blik fra hende. 
Han nød virkelig mår hun drillede ham på den måde, og som tidligere skulle han selvfølgelig nok drillede hende igen.
Så da hun stønnede lavt efter at have smagt på jordbærret, blinkede han til hende og tog selv et kirsebær. 

Ganske langsomt spiste han det uden at flytte sit blik og stønnede meget meget lavt. "Det smager fantastisk hva?...... Mmmm....."
Imens hun kiggede på ham, kørte han meget sensuelt en negl over hans læber dog uden der gik hul. 
Diskret rejste han sig og gik om bag ved hende så det for andre så ud som om han hjalp hende med halskæden. Endnu en måde at drille hende på. Med hænderne på hendes skuldre, lænede han sig ned og kyssede hendes hals et par gange. Så hviskede han med sine læber mod hendes øre:
"Hvis du prøver at forføre mig..... Så virker det elskede.... Vent og se...."


Meget langsomt kørte han tungen langs kanten af hendes øre imens hans negl nærmest kærtegnede hendes hals. Stille stønnede han i hendes øre inden han satte sig tilbage på sin plads og skålede til hende med en sensuel glød i øjet

Hun kiggede op på ham med store øjne da han tog det stakkels kirsebær ind i munden og spiste det. Et lille gisp kom fra hende da han nydende stønnede over smagen fra hende og hun var næsten klar på at flygte fra stedet, fordi hun ikke kunne holde til at se mere.

Yurie klemte hendes ben let sammen og gispede let da hun så at han rejste sig. Hun lænede hendes hoved lidt til siden da han kyssede ned af hendes hals og følelsen af hans negle imod hendes hud, hans ord var nær ved at få hende til at falde om.

Hun fniste svagt og kiggede tilbage på ham da han satte sig ned. Nu kom hævnen.

Hver frugt hun samlede op med den lille gaffel, fik samme tur, som jordbærret. Selv når lidt saft endte på hendes læber, slikkede hun det sensuelt af. Hun ville drive ham ud i ekstase, så langt som hun overhovedet kunne få ham. Selv hvis han reagerede med at løfte hende op, bære hende ud på toilettet og tage hende der. Hun var ligeglad, hun ville få denne mand foran hende til at gyse af nydelse.