Lingering Feelings (Yurie) XXX

Hun hørte knap nok dækkene og opdagede først at han var kommet ind til hende, da hun hørte hans stemme.

"Caleb.. Han fandt mig.. Han tog mig et sted hen.. Han Sagde nogle ting.. Han vil gøre dig fortræd.." hviskede hun.

Yuries stemme rystede og det var tydeligt hvor skrømt hun var. Hun kiggede op på ham og hendes øjne var mørke oghelt blanke.

"Han kunne røre ved mig.. selvom jeg er sådan her.."der brød hun ud i tårer og kravlede hen imod ham, imens hun prøvede at røre ved ham, men hendes hænder røg lige igennem ham.

Caleb sørgede nu for at han kunne se hende i øjnene og lagde hans hånd som om han rørte hende.
"Yurie min egen..... Lyt rigtig godt efter hvad jeg siger.... Vi har ikke noget at være bange for... Jeg er godt klar over at han er farlig.... Så jeg har sikret mig.... Bare rolig..... Alle har en svaghed... Også ham..... Jeg lover dig af hele mit hjerte... Vi skal være sammen for evigt....Vi passer bare på......"

Da hun nævnte at han kunne røre hende, blev han enig med sig selv om at hun skulle vide hvad han havde fundet ud af.
"Yurie.... Jeg har noget der måske kan hjælpe os..... Kom med tilbage til lejligheden så skal jeg vise dig det.... Kan du gøre det for mig?"
Caleb kiggede på hende med et helt roligt blik som om hun kunne se at alting nok skulle gå

Hun snøftede lidt og nikkede il sidst. Yurie rejste sig forsigtig op og det var ydeligt vor skræmt hun var, forhus gik lige bagved ham, hele vejen ud til bilen og hoppede hurtigt ind i den, bare gennem døren uden at få ham til at åbne.

Da hun havde sat sig godt tilrette og han også var kommet ind, kiggede hun fortvivlet op på ham.

"Han bor uden i skoven tror jeg.. men han udseende er forandret, han er i en anden krop og han så den tegning jeghavde lavet af dig... Caleb?! Alle mine ting er stadig i parken.." hendes stemme rystede og hun var igen ved at gå i panik.

Da han selv var kommet ind i bilen og begyndte at køre, kiggede han beroligende på hende og sagde stille:
"Bare rolig Yurie... Selvom han har en anden krop så kan jeg genkende ham langt væk ved hans duft. Selv følelser kan jeg dufte.... Det skal nok gå alt sammen.... Jeg ved godt at det virker rigtig slemt lige nu..... Men vi er ikke alene med alt det her.... Det skal jeg nok vise dig....."

Da han så hørte hendes ting var nede i parken, kørte han der hen imod imens han endnu en gang beroligede hende med både sit blik og sin stemme. "Bare rolig jeg skynder mig bare at finde dine ting.... Der sker dig ikke noget....."

Det tog heller ikke længe inden de var nede ved parken. Så vendte han blikket imod hende g sagde: "Jeg skynder mig at finde dine ting.... Jeg er tilbage på et øjeblik skat.... Stol på mig....."
Så kyssede han i luften hvor hendes kind ville være hvorefter han steg ud af bilen g lod sin følsomme næse guide sig. Med en hastighed øjet ikke kunne opfange, vendte han meget snart tilbage med en taske og hendes tegneting og blik. Stille satte han sig ind ved bilen igen og lagde tingene foran hendes sæde.
"Klar til at komme hjem?...."

Hun sad stille det meste af turen og lyttede blot til ham, da han kyssede hende på hendes kind og steg ud, blev hun hurtigt urolig. Hun var så bange for at Zuresh ville finde Caleb og tage ham med.

Dog da han kom tilbage med hendes ting, så hun så lettet ud og hun smilte varmt til ham.

"Lad os komme hjem.." hviskede hun blidt og kiggede over på ham med blide øjne.

Så smilede han stille til hende og kørte hjem mod hvad han så som deres hjem.
Efter lidt tid, rømmede han sig og sagde:
"Jeg håber du bliver glad for det jeg har fundet til dig......"

Der gik heller ikke længe inden de holdt ved bygningen hvor han af vane var ovre og åbne døren for hende. Da hun så var steget ud, rakte han ind og tog hendes ting for hende. Ganske vist måtte Yurie gøre sig usynlig til d var nået op i lejligheden.
Inde i receptionen kiggede vagten på Caleb og sagde: "Ah Mr. DeBayle.... Hun er desværre ikke dukket op endnu...."
Caleb nikkede roligt og sagde lidt trist:
"Det er helt i orden.... Bare send hende op hvis hun kommer...."

Inde i elevatoren satte Caleb tingene fra sig og kiggede smilende rundt efter hende

Da han åbnede døren for hende, smilede hun blidt til ham og hoppede ud. Dog da hun ramte jorden var hun ude af syne igennem.

Hun fulgte hurtigt efter ham, kiggede op da han snakkede med manden og den triste tone i Caleb's stemme gjorde utrolig ondt i hendes stille hjerte.

Da de kom ind i elevatoren og dørene lukkede, dukkede hun op igen, ved siden af ham.

"Undskyld at jeg blev væk.." hviskede hun lavt og kiggede ned i gulvet imens hun svagt pillede ved hendes kolde fingre. Hun var så trist over det og denne episode havde virkelig påvirket hende meget..

Som hun dukkede op igen, smilede han og sagde ganske roligt:
"Det skal du ikke tænke på skat.... Det var ikke noget du var herre over på nogen måde... Jeg er bare glad for du er her nu....."
Da elevatoren gik op, smilede han endnu mere og tog hendes ting inden han lukkede op ind til lejligheden. Så satte han tingene på spisebordet og vendte sig mod hende:
"Kom så skal du se....."

Så tog han hende med ind til skrivebordet i soveværelset hvor han viste hende en skriftrulle med et våbenskjold på. Roligt lænede han sig mod skrivebordet og tog næsten tilløb til det han ville sige:
"Ved du hvad det er Yurie?...... Jeg har gjort alt hvad jeg kunne og kigget rundt, researchet på alle mulige ting for at finde det...... Det er våbenskjoldet fra en meget magtfuld person..... Og jeg har snakket med ham..... Han vil gerne mødes med dig......"
Lidt pludselig blev Calebs blik både lykkeligt og nervøst på en gang.

"Yurie?...... Han blev en gang kaldt De Dødes Konge..... Han kan bringe dig tilbage til livet igen......"

Yurie gik med ham ind og det var tydeligt på hende, hvor nysgerrig og på en måde meget nervøs.

Hun kiggede på skriftrullen og så meget mere forvirret ud da han tog den op og fortalte hende hvad det var.

Dog så hun ikke meget begejstret ud.

"Caleb?.. er det sandt? Hvad har du måtte betale for det?!" Yurie vidste godt at det ikke måtte have været gratis. Hun tog et skridt tilbage og knyttede hendes hænder. I følge hendes tro var det utrolig farligt at bringe en person tilbage til live. Det var alt andet end gratis! Det var IKKE noget man legede med.

Han nikkede stille og lod et par fingre glide hen over skriftrullen inden han sagde stille med et sænket blik:
"Ja det er sandt... Han har været et væsen man burde frygte nogensinde at komme i nærheden af.... Jeg malede et billede til ham af hans afdøde søn så han havde et tydeligt minde om drengen.... Den gang kunne han kontrollere udøde og så noget i mit indre.... Han lærte ting om mig jeg ikke selv vidste.... Han er ikke det væsen længere men hans magt er på ingen måde blevet mindre....."

Caleb så op på hende med et roligt og beslutsomt blik imens han sagde:
"Han ville ikke have noget fra mig.... Han så noget i mit indre og sagde det var grunden.... Og at jeg måtte aldrig nogensinde tage et liv med mindre jeg var tvunget til det..... Men han vil nok spørge dig.... Om hvorfor du vil tilbage til livet.... Han kommer snart hjem fra rejse hvis du vil møde ham..... Jeg er godt klar over det ikke er noget man bar lige gør.... Men jeg håber du i hvertfald vil overveje det..... Jeg gjorde det fordi jeg elsker dig.....""

Hun nikkede lidt og kiggede op på ham imens hun vred hendes fingre rundt foran hende.

"Jeg.. vil overveje det meget min skat, jeg ved godt at det er derfor du gjorde det." Hviskede hun blidt og kiggede op på ham.

"Hvad har du lyst til at lave?" Spurgte hun og vendte sig lidt rundt. Det var tydeligt at hun var meget træt og hun gik ind i stuen, hvor hun satte sig ned i sofaen og kiggede op efter ham. Der var sket så meget denne dag.. alt for meget til hende smag..

Caleb smilede til hende og lagde sin hånd som om han nussede hendes hvorefter han pakkede skriftrullen væk igen.
"Jeg er rigtig glad for at du vil tænke over det skat.... Hvis du beslutter dig for det, så giver jeg ham besked med det samme.... Han er hjemme om få dage.... Men han lader tilbuddet stå..."

Da hun spurgte hvad de skulle lave, besluttede han sig for at se om han kunne få hende til at smile og være glad igen. Så han gik med hende ind i stuen og satte sig vedd siden af hende og sagde lidt drilsk:
"Vi kan jo ikke..... Rigtig lege lige nu....."
Så blev hans blik langt mere roligt og kærlig inden han kiggede op på uret og sgdE:
"Hvad med.... At du hviler dig så du kan komme til hægterne oven på en alt for hård dag?..... Så sidder jeg og slapper af lige ved dig så jeg er der når du vågner?"

Hun kiggede op på ham og nikkede lidt. Hun puttede sig ned på chaiselong sofaen og lagde hendes hoved på en pude,  hun ville ikke ind i sengen, hun magten ikke at bevæge sig mere rundt nu og kunne fint sove der.

Yurie kiggede op på ham med blide øjne, hvorefter hun smilede.

"Jeg elsker dig skat.." hviskede hun og hendes øjne faldt hurtigt i og hun faldt i søvn. Selvom et spøgelse ikke havde behov for søvn, så var hun så mentalt træt og havde virkelig behov for det for at få de mange ting til at falde til ro i hendes hoved.

Han satte sig lige op af chaiselonen så han var tæt på hende når hun vågnede igen. Så kiggede han roligt og kærligt på hende imens han hviskede tilbage:
"Jeg elsker også dig skat.... Sov godt...."

Da hun så faldt i søvn, rakte han hen og tog fjernbetjeningen og tændte for en fil. Der var masser af film at tage af alligevel. Så snuppede han skålen med frugt på bordet og spiste lidt en gang imellem. Hvilken film var egentlig ikke vigtigt da han ikke var så fastlåst på en genre han kunne lide.
Indimellem vendte han sig dog for at se på hende sove.

Da filmen var færdig, rakte han hen på bordet og læste den bog der lå der. En smuk kærlighedsroman. Her sad han også stadig når hun vågnede igen. Det var vigtigt for ham at være der, specielt når han havde lovet hende det

Yurie sov længe igen, indtil klokken var 9, da solen stod op igen, lå hun helt nøgen på chaiselongen og et sæt at blå mærker var på hendes mave efter et slag hun havde fået derpå.

Hun vendte sig op på ryggen med hendes ene arm over hendes hoved og den anden lå, så hendes mund var dækket lidt af den. Hendes lange ben strakte sig lidt ud imens hun svagt sukkede.

Da hun endelig begyndte at vågne, vred hun sig lidt og sukkede fordi hun var ret kold.

Tiden var gået virkelig hurtigt for ham med at læse den bog, så det virkede som om solen stod op nærmest med det samme. Da hun begyndte at ligge uroligt, strøg han hende ganske stille på armen inden han strakte over på sofaen og snuppede et tæppe. Så satte han sig op på kanten af chaiselonen og lagde ganske blidt tæppet om hende. Bagefter lagde han sig på kanten af chaiselonen så godt han kunne uden at skubbe hende af så hun kunne mærke hvor tæt på han var.

Da hun så stille begyndte at slå øjnene op igen, smilede han roligt og kærligt.
"Godmorgen smukke......"
Med vilje havde han lagt tæppet så hun nemt kunne hive ham ind til sig hvis hun ville have det

Hun mærkede han kontakt og kravlede hurtigt over og puttede sig imod ham. Hun sukkede blidt og greb fat i hans trøje med hendes hænder imens hun langsomt vågnede op. Dog var hun stadig meget træt. Men hun kiggede op på ham med et smil, gennem hende halvåbne øjne.

"Godmorgen.." hviskede hun blidt og nussede hendes ansigt imod hans skulder imens hun blidt sukkede og kravlede helt under tæppet.

"Kunne godt bruge et bad.. Når jeg er vågnet lidt.." hviskede hun lavt med et ret træt stemme.

Han kom med en lav latter og lagde armene om hende imens hun langsomt vågnede.
Så kiggede han kærligt i hendes øjne imens hun blev nusset stille på ryggen og han sagde:
"Håber du har sovet godt skat?...."

Så kravlede han helt tæt på hende under tæppet indn han sagde:
"Vi kunne få lidt at spise? Jeg kan lave noget? Så kan jeg gøre et dejligt bad klr til dig bagefter og selvfølgelig gå med hvis du vil have det.... Så kunne vi have en helt stille og rolig dag.... Hvad synes du? skat?"

Han var ffast besluttet på hun skulle have en afslappende dag. Og hun så skulle gå rundt i hans skjorte og hjemmesko som det eneste

Hun nikkede lidt, dog ville hun også gerne ud og shoppe med ham.

"Det lyder dejligt, men jeg vil også gerne ud og shoppe med dig senere.. som vi snakkede om." Hviskede hun blidt og kiggede op på ham imens hun mærkede Hvordan han lagde sig mere ind til hende, hvilket var utrolig dejligt! Det var så rart at mærke ham tæt på, hvilket altid fik hene til at føle dig tryg, lige her i hans favn.

Han blinkede til hende som hun nævnte at de skulle ud og shoppe hvorefter han kyssede hendes pande ganske blidt. Så puttede han sig endnu tættere på hende så hun rigtig kunne vikle sig omkring ham.
"Ahhh...... Også det specielle...... Shopping?...... Vi kan jo altid se hvad lysten siger når vi kommer så langt..... Vi kan også bare nøjes med at shoppe normalt tøj.... Hvad synes du skat?...."

Han var faktisk lidt spændt på hvad hun ville sige, for hun havde jo udtrykt hvordan hun gerne kunne tænke sig at prøve den slags. Og han var egentlig også selv meget nysgerrig om det. Og hvis det gjorde hende glad, så blev man jo kun mere motiveret

Hun kiggede lidt ned og overvejede meget om hvad hun ville. Hun ønskede jo at forsætte det som de havde i går, da det var super sjovt, dog var hun også udkørt.
Men hun vidste at hun var nød til at tænke på noget andet, ellers ville denne kolde og bange følelse i hendes mave æde hende op indefra.

Yurie kiggede op på ham og nussede sig helt ind i hans favn. Hun bed i hendes underlæbe og var nu sikker på hendes svar.

”Jeg.. Vil gerne det specielle shopping og normal shopping.. Jeg vil gerne have at du finder noget tøj til mig, som du synes er smukt.. For jeg har jo ikke andet end mine kimonoer.. Og kjolen fra i går selvfølgelig.” Smilte hun og kyssede hans kind imens hun lagde hendes hoved ned på hans arm og hvilede den der.

”Men vil du måske hjælpe mig ud i bad først? Tror.. Ikke jeg kan bevæge mig selv lige nu.. Jeg er stadig meget rystet efter i går og tænker mest til at få vasket det af..” Hviskede hun og kiggede ned. Det var tydeligt på Yurie at det som var sket, havde givet hende en mindre trauma.

Efter hun blidt kyssede hans kind, nussede han hende på ryggen og gengældte kysset inden han smilede kærligt og sagde: 
"Jeg vil i hvertfald godt hjælpe dig med at vælge min egen.... Vi tager bare tidligt afsted og tager os god tid til at vælge... Så skal vi nok kunne finde til normal tøj og det lidt mere.... Specielle..:"


Da hun spurgte, rejste han sig ganske langsomt inden han nussede hende endnu en gang og tog hende op i sine arme. "Selvfølgelig vil jeg det skat...."
Ude på badeværelset, satte han hende meget blidt ned i karret hvorefter han sørgede for vandet havde den temperatur hun ville hvorefter det langsomt fyldtes op. Så fandt han et par gode sæber hun var glad for og satte sig på kanten af karret ved hende.

"Andet jeg kan gøre skat?... Massere dig eller komme ned til dig?"

Hun fniste lidt og lagde hendes arme omkring hans hals da han løftede hende op og bar hende ud på badeværelset.

”Du.. Må gerne komme med ned til mig..” Hviskede hun blidt og genert da hun kiggede op på ham og det varme vand omfavnede hendes udkørte krop. De blå mærker var dog stadig på hendes mave og gjorde ondt, så det bragte hende i ret trist humør og hun ønskede bare at være tæt på Caleb lige nu.

Han var virkelig hendes trygheds område, i hans favn følte hun sig sikker og følte at intet ville kunne bringe hende ud af balance.

Da han kom ned i karret, kravlede hun hurtigt op på hans skød og puttede sig helt ind til ham, med hendes slanke arme omkring hans hals og hendes brystkasse i mod hans, så hun kunne ligge helt tæt på ham og slappe af.

Så smilede han blidt til hende inden han smed det han havde tilbage og lod sig langsomt sænke ned i vandet til hende. "Så kommer jeg ned til dig..."
Nede i vandet sørgede han for at sætte sig så hun nemt kunne komme hen til ham som hun nu ønskede. Han havde alligevel en stor svaghed for når hun sad på ham, generelt set at være tæt på hende.

Efter at have siddet der lidt, kunne han godt mærke at hun var trist over de blå mærker på hendes mave, så han ville selvfølgelig hjælpe hende.
"Hvis du vil skat.... Så har jeg noget salve der kan hjælpe på dine mærker? Eller.... Hvis du drikker lidt af mit blod, får du kort nogle af vampyrens helbredende evner... Synes ikke du skal være trist så vil gerne hjælpe dig.... Jeg elsker dig"

Hun kiggede op på ham, bevægede sig rundt så hun sad med ryggen til ham og han nemmere kunne se mærkerne. Det var tydeligt at Zuresh havde slået hende i maven, siden hendes følsomme hud havde taget sådan skade af det.

”Salven lyder dejligt.. Plus, du får ikke meget blod selv disse dage, så jeg vil ikke tage noget fra dig. Har du endelig brug for at spise, så sig til.” Smilte hun og trak hendes lange år ned over den ene skulder, så den side af hendes hals, som han normalt bed i, blev helt fri for ham.

Hun lænede sig tilbage imod hans brystkasse, hvilede hendes hoved imod hans skulder, så hendes bagdel var imod hans manddom, dog uden hun havde lagt mærke til det.

Yurie lod hendes ene ben bevægede sig op igennem vandet og kiggede på den fejlfrie hud imens hun tænkte lidt på, hvor længe siden det endelig var at hun havde plejet sig selv ordentlig med creme og god sæbe. Det var faktisk lang tid siden. Hendes hud så hvert fald ret tør ud.

Hun rakte op og kørte en hånd, hen over huden på hendes lår, imens hun blev meget bevist om, hvor lidt hun endelig havde plejet hendes udseende og hvor grim hun pludselig følte sig, foran Caleb.