Lingering Feelings (Yurie) XXX

Hun vidste med det samme at han ville findehende hurtigt og hun holdte vejret da han kom ud og fandt hende.

Et lille skrig af nydelse kom fra hende da han greb hende og hun smilte stort og lod ham holde sine hænder over sig. Hun vred sig blidt da hun mærkede hans greb på hendes bagdel og små søde støn kom fra hende da han kyssede ned over hendes krop. Det efterlod små nydelser som sendte igennem hendes krop og hun vred dig mere da hun så hvordan hans ansigt var foran hendes underliv.

Dette var sidste chance hun havde og bed sig I underlæben før hun smuttede ud af hans greb og løb væk. Urie grinte hele veje og kiggede rundt, Hu kendte køkkenet, badeværelset, stuen og soveværelset. Dog var der en dør som hun ikke havde været inde af, så hun løb over, åbnede den og gemte sig bag den, før hun lukkede den og så sig rundt i rummet.

Han kiggede grinende efter hende og bed sig i læben inden han begyndte at gå roligt efter hende. Der var kun et sted tilbage i lejligheden hun kunne være så han gik langsomt den vej på.
Han ventede dog til hun var gået lidt ind i rummet hvorefter han gik ind og lukkede døren bag sig. Imens han lænede sig op af døren, sagde han:

"Så du gemmer dig på mit private kontor Yurie skat?.... Her mangler vi stadig at..... Lege....."


Så tændte han lyset så hun bedre kunne se. Der var ingen vinduer der inde nemlig. I den ene ende var der et stort virkelig flot udskåret skrivebord i det smukkeste kirsebærtræ. Ved det var der en højrygget næsten tronstol i sort læder. Midt på den største væg, hang der det første billede han nogensinde malede af hende. Den ene reol var fyldt af alle mulige spændende antikke ting. Blandt andet en kæde der kunne sættes fast et stod og med to lænker af solidt læder. Så var der en montre med specielle våben, mange utroligt smukke smykker og så et stort klædeskab. Meget langsomt gik han hen imod hende med et utroligt dragende blik.

"Du svarede aldrig.... Hvor slem er du?....."
For at drille hende lidt ekstra, låste han døren bag sig

Yurie kiggede op på ham med store øjne da han kom ind i rummet til hende, hun hørte klikket da han låste døren og fniste lidt da hun kiggede rundt om sig. Hun var utrolig imponeret over det flotte rum med de mange ting.

Hun vente sig om og kiggede lidt rundt, imens hun gik langsomt rundt og bevægede hendes krop utrolig elegant.

Et svagt gisp kom fra hende da hun hørte hvad han sagde, hun smilte mere og gik over til skrivebordet, hvor hun langsomt rørte ved træet og mærkede hvordan det var blevet behandlet godt. Derefter vendte hun sig rundt, lænede sig lidt op af det og kiggede på ham med hendes brune øjne og smilte lidt mere uskyldigt.

”Jeg har da været en sød pige..” Hviskede hun før hun elegant hoppede op på bordet og satte sig med krydsede ben, imens hun lod hendes håndflader ligge fladt på bordet og lænede sig lidt mere tilbage og kiggede på ham med det uskyldige blik.

Hendes hjerte bankede hurtigt og kiggede lidt mere rundt efter et sted at gemme sig, mest fordi hun elskede hvordan han blev mere og mere dominerende for hver gang hun slap fri.

Som hun sad og kiggede så uskyldigt på ham, grinede han meget forsigtigt imens han gik langsomt hen imod hende.
Det blik han sendte, var intenst og trak nærmest i hendes som ham stod lige foran hende og sagde:
"Er du det når du stikker af sådan?...."
Så satte han hænderne ved hendes knæ og spredte dem med en fast bevægelse så hun kunne mærke hvor stærk han var uden hun kom til skade selvfølgelig. Derefter kørte han neglene op af hendes lår så hun kunne mærke hvor skarpe de kunne være.

Med en finger der trykkede stille mod hendes underliv, kiggede han ned på hende og i hendes øjne og sagde:
"Hvis du bliver ved med at gemme dig sådan...."
Lige pludselig stod han henne ved den højryggede stol og havde lænken med læderarmbånd i hånden. Lænken blev spændt fast i en metalring på toppen af stolen, hvorefter han stod henne ved døren og havde låst op.

Så kiggede han bestemt på hende så hun nærmest kunne se hvad der skulle ske.
"Nu henter jeg lige lidt lækkert.... Og skal jeg til at finde dig igen?.... Stolen kan bruges til mange ting.... Min egen...." 
Så blinkede han til hende og gik ud efter frugt og noget at drikke

Et svagt støn kom fra hendes da hun mærkede hans finger der nede og hun kiggede hurtigt væk da han forsvandt fra foran hende. Hun vendte sig om og kiggede på ham, derefter på kæderne og stolen. Et svagt kilden fornemmelse var i hendes mave og hun bed sig genert i underlæben og kiggede mere væk igen.

Hun fniste højt og da han gik ud af rummet, fulgte hun langsomt med og stak hurtigt af igennem stuen og sprang op i sofaen og kravlede under en dyne. Yurie krøb helt sammen og man ville slet ikke kunne se hendes lille krop derinde under stoffet og de mange lag af dyner.

Yurie vidste ikke og Caleb havde set hende stikke af ud af rummet, så hun lå derinde under og havde ingen idé om han vidste om han ville komme tilbage til hende eller et tom rum.

Caleb havde godt set hende smutte ud og gemme sig men lod som ingenting. Det var jo også en stor del af legen at han skulle finde hende igen. Så imens han hende en skål med frugt og noget kildevand, sagde han højt ude fra køkkenet:
"Så nu opfører du dig ordentligt ikke?.... Ellers må du have en endefuld...." Han sagde det på en måde så man ikke var sikker på om han sagde det for sjovt eller mente det.

Et splitsekund kiggede han hen på sofaen hvor hun lå men lod som ingenting og gik ind på kontoret igen og satte tingene fra sig. Så sagde han lidt højt så hun ville kunne høre ham: "Skal jeg nu til at finde dig igen?.... Noget siger mig du godt kan lide at være en slem pige?...."


Så begyndte han at gå rundt inde i stuen og nynnede lige så stille og tog sig tid så hun også kunne opbygge noget spænding. Efter lidt tid stillede han sig lydløst ved enden af sofaen og sagde: "Hvor mon du kan være?....."


Så hev han alle dynerne væk i en fast bevægelse og kiggede på hende som hun lå der drilsk og nøgen.
"Der var du..."

Yurie fniste lavt da hun lyttede til ham, gå rundt og snakkede til hende. Det her var virkelig spænende og hun skreg op da dynen forsvandt og hun kiggede op ham imens hun lå der på hendes ryg og kiggede op på ham.

Dog var det som om noget ramte hendes, Yuries øjne blev lidt blanke i et sekund og et flash-back dukkede op i hendes sind.

Hun lå på hendes seng, kiggede op i hendes loft og en mørk skikkelse dukkede op over hende, løftet en knytnæve og hamrede den i hendes mave igen og igen, før en kniv dukkede op foran hende.

Yurie blev utrolig bleg, tårer dukkede op i hendes øjne og hun skreg op før hun hurtigt hamrede tilbage i hjørnet af sofaen, krøb helt sammen med hendes ben foran hendes brystkasse og hendes hænder foran hendes ansigt før hun hulkede og rystede utrolig meget.

Mindet og hendes død var dukket op og hun blev altid hjemsøgt af det igen og igen, som noget hun ikke kunne ligge låg på, lige meget hvor distraheret hun var og optaget af nogle ting, så dukkede det ofte op, når hun mindst ventede det, som for at minde hende om hvad hun endelig var.

Caleb blev meget hurtigt klar over hvad der var sket, så han tog hurtigt den største dyne og satte sig foran hende og lagde den forsigtigt omkring hende hvorefter han nussede hendes skuldre. Direkte kontakt kunne være dumt lige nu, men hun skulle stadig mærke at han var der.
Han gav et ganske forsigtigt klem som et tegn på hun kunne være tryg.

Som hun sad nu, skulle han ikke bare holde hende ind til sig og holde ved, så i stedet for holdt han armene ud og sang en stille sang for hende. Så kunne hun se at hun kunne putte sig ind til ham og være helt tryg.

"Yurie min egen..... Jeg elsker dig..... Nothings gonna harm you.... Not while i'm around..... Nothing's gonna harm you no sir.... Not while i'm around....."


Imens han sang, sad han med åbne arme og smilede kærligt til hende. Intet skulle true hende hos ham. Han ville være hendes lyspunkt selv i et evigt mørke

Hun hørte hans stemme og den blide hånd på hendes skulder da mørket fra hendes sind langsomt trak sig væk, dog vidste hun at det altid lå lige i nærheden, klar til at angribe og ødelægge hendes gode tidspunkter. Så dette var hendes liv nu? Ville hun blive lykkelig? Nogensinde?

Yurie kiggede langsomt op på ham, så hans blide ansigt og hans blide stemme. Hendes underlæbe rystede lidt og hun kravlede hurtigt op på hans skød og krøb ind til ham imens hun hulkede lavt og klamrede sig til ham.

”Må-.. Måske skal v-vi vente m-med se-sex.. Jeg er v-vist ikk-ikke helt kl-klar..” Snøftede hun og krøb længere ind til ham.

Hun håbede inderligt at han ikke bare var ude på et knald med hende og ville derefter efterlade hende. Men at han rent faktisk ville vente på hende, til hun var klar igen. Hendes sind lige nu, ville hvert fald ikke lade hende være lige nu.

Som hun sad der og klamrede sig ind til hende, smilede han stille og nussede hende blidt på arm og ryg inden han løftede hendes hage og kyssede hende ganske ganske blidt. Så fortabte han sig i hendes smukke øjne og tørrede så hendes øjne blidt med hjørnet af dynen.

"Selvfølgelig min egen.... Alting til sin tid.... Jeg kunne aldrig nogensinde finde på det hvis ikke du var klar.... Vi skulle jo også have en hyggedag sammen her på sofaen ikke sandt? Og inden natten kommer, kan vi gå ud og spise? Bygningerne her er så høje at det burde være muligt at finde noget gemt for solen.... Jeg har jo faktisk stadig en kjole til dig du aldrig nåede at få?....."

Hun snøftede lidt og kiggede glad op på ham imens hun nikkede og kunne slet ikke huske hvordan kjolen så ud. Dog smilte hun blidt og puttede sig ind til ham. Det var tydeligt at hun ikke havde tænkt sig at hoppe ud af hans arme lige foreløbigt.

”Hvilken film skal vi se nu? Jeg valgte den sidste.” Smilte hun mens hun krammede hans ene arm ind til sig og hvilede hendes hoved imod hans skulder.

Yurie ønskede at det aldrig blev nat, hun ville ikke have at hun ikke kunne røre ved ham, det knuste hende helt, bare at tænke på det!

Dog trak hun sig selv lidt sammen og kiggede på ham med hendes store brune øjne og ønskede aldrig at dette øjeblik skulle stoppe.

Der var bare noget som nagede hende.. Caleb spurgte slet ikke ind til hvad der var sket med hende? Var han ligeglad med at der faktisk var en som havde slået hende ihjel?

Han grinede kærligt og kiggede kort hen mod fjernsynet og sagde:
"Hmmm godt spørgsmål. Jeg skal nok finde en. Og senere kan du se kjolen? Jeg nåede slet ikke at vise dig den selvom den er syet til dig"


Så kiggede han underligt trist ned kortvarigt og så tilbage på hende. Selvfølgelig var han ikke ligeglad med hvad der var sket med hende, han skulle bare tænke det igennem først.
Man kunne høre på hans stemme han var nervøs over at spørge:
"Skat?.... Der er noget jeg bliver nødt til at spørge om... Jeg har ikke spurgt endnu fordi jeg ganske enkelt ikke har vidst hvordan... Jeg vil altid være der for dig ligemeget hvordan du har det... Du skal selvfølgelig ikke svare hvis ikke du vil... Men hvad skete der da du blev slået ihjel?... Jeg vil altid gerne trøste dig når du bliver ked... Men jeg bliver lidt nødt til at vide noget om det for at jeg kan forstå hvad der sker med dig nogen gange...."


Han nussede hende stadig stille men kiggede forsigtigt på hende. Bare hun nu ikke blev så sur eller ked af det at hun ville gå... Han blev bare nødt til at forstå hvad der skete.... Han ville aldrig nogensinde se anderledes på hende, men det ville hjælpe at vide noget om det

Hun sank en klump imens hun lyttede til ham og kiggede lidt ned, det var tydeligt at hun ikke var glad for at snakke om det.

”Da du var væk, brugte jeg utrolig meget tid ude i skoven. En aften kom der denne fyr som jeg snakkede med og blev utrolig gode venner med ham, hans navn er Zuresh. Vi brugte meget tid sammen og jeg troede jeg måske blev lidt forelsket i ham, dog var mit hjerte stadig ved dig.. Men jeg savnede kontakt med en anden person og jeg blev utrolig glad for ham.. Dog skete der noget og han skubbede mig væk. Jeg blev knust og meget ensom, så jeg blev utrolig syg. Jeg har aldrig været så syg før… Så han dukkede pludselig op igen, passede på mig og plejede mig.. Men..” hun stoppede lidt og tårer dukkede op i hendes øjne. Hun var så knust over at hun havde ladet den anden person komme så tæt på hende. Hun ville ikke såre Caleb.. Men hun havde været så ensom.

”Han lagde mig i seng en aften, dog ændrede han sig meget.. Han blev mørk, ond og.. Han slog mig.. Meget i min mave, nød det.. Dog fandt han en kniv frem.. Stak mig.. Jeg kæmpede imod.. Fik endelig ramt ham lidt med min egen kniv, som bedste havde givet mig.. Dog.. Overmandede han mig og stak mig ihjel..” Hendes stemme blev lav og det var som om hun forandrede sig lidt.

Hendes øjne blev mørke og en vrede som aldrig før dukkede op i hendes øjne, hun rystede svagt og hendes hænder lå helt knyttet i hendes håndflader, hendes negle borede sig ind i dem og det begyndte at bløde.

Selvom han prøvede at gemme det, så var det tydeligt at han ikke kunne lide at høre hun måske havde været forelsket i en anden. Men ud fra hendes forklaring kunne han jo godt forstå hende. Og han blev også glad for at høre hendes hjerte stadig var hos Caleb.
"Jeg er trods alt glad for at nogen kunne pleje dig når jeg nu ikke var der.... Min allerstørste fejltagelse..... Aldrig nogensinde igen kommer det til at ske....."


Da hun så forklarede mere om hvad der skete med at hun blev slået ihjel, kunne han godt forstå hendes vrede. At føle sig forrådt på den måde var frygteligt.
Da vreden så begyndte at boble op i hende, lagde Caleb sine hænder på hendes kinder og kiggede dybt i hendes øjne. Hans øjne blev nærmest klarere og hun ville kunne mærke hvordan hans ord nærmest var stærkere:

"Yurie min elskede.... Kig på mig og lyt til mig..... Jeg vil for evigt fortryde at jeg tog afsted den nat..... Jeg vil for evigt fortryde at jeg kom tilbage for sent.... Men jeg lover dig.... At ingen vil nogensinde gøre sådan igen... Jeg vil altid være der for dig... Jeg vil aldrig nogensinde forlade dig igen... Vi skal være sammen for evigt og jeg skal nok finde en måde så natten også er vores..."


Det var til dels på grund af hans nyeste evne men det stod klart han var stålfast på de ord han sagde til hende. Ingen pris var for høj til at han kunne være sammen med hende og det ville han have hun skulle vide

Da han kiggede hende ind øjnene, mærkede hun hvordan hun ikke kunne kigge væk fra dem, de var så utrolig smukke. Dog mærkede hun også hvordan vreden forsvandt fra hende igen og hun sukkede lavt og nikkede lidt.

”Det ved jeg.. Dog troede jeg at du aldrig ville komme tilbage.. Jeg var så bange for at være alene derude i mit hus, resten af mit døde liv..” Hviskede hun lavt før hun krammede ham blidt ind sig og smilte lidt.

Hendes bekymring var forsvundet som dug for solen og hun var helt sikker på at Caleb altid ville være der for hende igen, intet troede hun mere på.

”Hvilken film skal vi så se?” spurgte hun blidt og kiggede op på ham imens hun hang omkring hans hals.

Han lagde armene godt omkring hende som hun krammede ham, hvorefter han blidt kyssede hendes pande.
"Du skal aldrig mere være alene kære..... Det ville ikke være særlig gentleman-agtigt af mig, ville det? Og jeg lovede jo også at være din helt egen gentleman"


Da hun så spurgte om hvilken film de skulle se, lagde han hånden ved hendes bagdel og løftede hende op i sine armeimens han rejste sig og gik over til afspilleren og sagde:
"Den her var jeg faktisk i Paris og se allerførste gang den blev afspillet på en scene. Jeg tænkte vi skulle se Phantom of the Opera"


Efter den var blevet sat på, satte han hende blidt ned i chaiselonen og rejste sig op imens han kiggede på hende. "Er der noget vi mangler til hygge? Noget bestemt guf eller noget?"
Han glemte helt at han stadig var nøgen

Hun gispede højt da han løftede hende, men smilte dog blidt imens hun krammede ham ind til sig. Hun elskede at blive løftet af ham, det ville hun gerne, på alle tidspunkter af døgnet.

Da han satte filmen på og hun blev sat ned i sofaen, kiggede hun op på ham, rødmede og bed sig selv lidt i underlæben.

”Hmm.. Nej, jeg har det nu fint her, bare jeg får min skål igen, er jeg glad.” Smilte hun og kiggede efter den lille skål med slik imens hun kravlede under dynen.

”Jeg kom endelig til at tænke på.. Jeg kan jo ikke være sammen med dig hele tiden.. Du skal jo på arbejde, skal du ikke?” spurgte hun lavt og kiggede på ham med hendes store bekymrede øjne. Hun ville slet ikke gå med til at han spildte hans tid på hende hele tiden, han skulle jo også holde styr på så mange andre ting og sove!

Roligt gik han hen og tog skålen med slik til hende og sørgede lige for at fylde den lidt op igen inden han satte sig ved hende og moslede sig ind under dynen til hende. Ganske kort tænkte han lidt efter og fik så en idé.
"Hmm.... Altså jeg har jo den arbejdstid jeg selv har lyst til jo. Men når det er nat... En gang imellem skal jeg jo ned på galleriet, tror du så at du kan komme med? Du kan jo sørge for du ikke bliver set. Så kan du jo hjælpe mig med råd og den slags. Du har jo rigtig godt styr på kunst og den slags. Og så kan vi gøre med dagen som vi har lyst til jo? Så kan du være min hemmelig sekretær?"


Smilende blinkede han til hende og nussede hende på låret imens hun fik lov til at tænke over hans forslag

Hun kiggede op på ham, lyttede og et blidt smil dukkede op på hendes læber.

”Det ville glæde mig rigtig meget.. At være min kære Caleb’s sekratær, er en stor ære.” Hviskede hun før hun kravlede op på hans lår igen, på hendes plads, greb skålen og satte sig tilrette med hendes skulder imod hans brystkasse, hendes ben hen over det andet lår og skålen på hendes skød over dynen.

”Hmm, lad os se filmen..” smilte hun blidt og lagde et stykke slik i hans mund inden hun fniste blidt og kiggede over på fjernsynet. Dog havde hun det meget som om at hun ikke vidste helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun vidste stadig ikke hvorfor hun var kommet tilbage, hvor lang tid hun ville være her og hvad Zuresh lavede lige nu.

Han grinede kærligt til hende og satte sig så hun kunne sidde rigtig dejligt op af ham. 
"En stor ære ligefrem? Det er jeg rigtig glad for at høre frk. Yurie..... De er ansat med det samme"
Dette var også en af de mange måder hvor de legede, men det var dejligt og kærligt. Og lige nu ville han bare nyde tiden sammen med hende. Som hun satte sig til rette, lagde han blidt hånden om på hendes mave i det filmen startede.

Ganske kort da hun lagde et stykke slik i hans mund, blinkede han til hende og snappede drilsk ud efter hendes finger så han kort fik fat i den med læberne. "Lad os det.... Så kan det være du kommer i tanke om andet du vil i dag imens"
Indimellem tog han sig selv i at tænke over hvor længe hun ville være her. Men han håbede det ville være mere end rigtig længe og at hun ville være hos ham. Han var jo ikke kommet tilbage hurtigt nok, så hvis hun ikke ville være hos ham, måtte det være sådan. Men hvor han dog håbede hun altid ville blive. Og han stolede jo på det når hun sagde det. 
Caleb var godt klar over at han var klar til at betale den højeste pris for at de kunne være sammen.
Uden at tænke det mindste over dete, begyndte han lavt at synge med på Music of the Night

Yurie gled langsomt ned imellem hans ben igen og lænede sig tilbage imod hans brystkasse imens hun så hvordan filmen udfoldede sig. Den var utrolig god og hun nynnede lidt med på musikken imens hendes tær vrikkede til rytmen.

Dog kunne hun ikke lade vær med at tænke over hvilken kjole han havde til hende? Om de ville møde nogle af hans venner? Hun kunne godt tænke sig at møde nogle af dem. På en måde kunne hun ikke lade vær med at tænke på den dejlige fornemmelse hun fik i maven, ved tanken om at han skulle vise hende frem, det fik hende helt til at fnise lidt.

Da filmen var færdig, klynkede hun lidt utilfreds.

”Det var synd for den søde mand!!” Gryntede hun surt og foldede hendes arme hen over hendes brystkasse. Hun havde virkelig fået ondt af ham Phantom, han var jo virkelig sød?!

Det var en skøn fornemmelse at se hvordan hun virkelig nød filmen og selv nynnede med på musikken. Og så kunne han slet ikke stå for at hun vrikkede med tæerne i takt til musikken, det var virkelig kært.
Hendes reaktion på filmen efter den sluttede, undrede ham egentlig ikke. Og han var sådan set enig med hende.

Så da hun krydsede armene, lagde han hænderne på hendes skuldre og gav et kærligt klem imens han sagde:
"Ja det var rigtig synd for ham. Hun var den eneste der behandlede ham godt og alligevel gør hun sådan... Men de glemmer aldrig hinanden dog... Jeg er bare uendelig glad for at jeg er heldig.... Du behandler mig så godt... Ikke på grund af hvordan jeg ser ud eller mine penge... Fordi du elsker mig?....."


Han kendte egentlig godt svaret da han jo kunne dufte hendes følelser. Stille nussede han hendes skuldre og kiggede eftertænksomt på hende.
"Hmmm.... Hvad kunne du så tænke dig? En film mere eller?..."

Hun fniste og nikkede op til ham imens hun lænede hendes hoved tilbage og kiggede ham dybt ind i hans øjne.

”Ja, jeg elsker dig Caleb, det er helt sikkert.” Smilte hun imens hun krøb ned af chaiselongen og kiggede på hans film. Det var efter middag, de ville nemt kunne nå en film mere inden de skulle gøre sig klar til at tage ud og spise, inden hun forvandlede sig igen.

”Vi kan lige nå en mere.” Fniste hun og gik hen, før hun satte sig på huk foran hans hylde.

”Oh, jeg har hørt så meget om den her film! Har aldrig set den.” Fniste hun før hun satte en ny på. Titanic, var den hun havde fundet.

Yurie krøb hurtigt tilbage under dynen og dukkede op imellem hans ben igen. Hun lænede sig op, kyssede ham blidt inden hun satte sig tilrette igen.

Han kyssede blidt igen og nussede kort hendes kind inden han sagde:
"Jeg elsker også dig Yurie... Det kan ingen ændre på..."


Han satte sig rigtig godt til rette og kiggede så efter hende som hun kravlede ned og fandt en ny film. Så bed han lige i læben og sagde for at drille hende lidt:
"Det var da en rigtig dejlig udsigt.... Til en kvinde så smuk... Det kan jeg sagtens vænne mig til...."
De havde jo altid haft en kærligt drilleri på den ene eller anden måde.

"Den er lidt trist men egentlig rigtig sød. Godt valg..."
Da hun så kom kravlende op til ham igen, kiggede han kort ned på hende med et stort smil og satte sig så dejligt sammen med hende imens filmen startede.

"Det er rigtig hyggeligt det her..."

Hun fniste og nikkede blidt til ham imens hun satte sig tilrette.

Da filmen foldede sig ud og kom godt i gang sad hun nærmest forover bøjet hele tiden og kiggede på dem. Hun mærkede hvordan hendes hjerte bankede meget og hun elskede fordi de to personer i filmen blev forelsket og var meget sammen.

”Orh hvor sødt..” Fniste hun og spiste noget mere slik imens hun greb Caleb’s hånd og lagde den imod hendes hjerte.

”Prøv at mærk hvordan mit hjerte banker, det er virkelig en romantisk film.” smilte hun op til ham og kunne slet ikke forstå hvordan den kunne være sørgeligt.

”Intet kan dræbe sådan en form for kærlighed..” Hviskede hun blidt og lagde sig tilbage imod Caleb imens hun lod hans hånd hvile på hendes brystkasse, hvor hendes hjerte bankede utrolig hurtigt derinde.