Don't wanna change - Khá

Hun smilede kærligt, og strøg hans kind. "I know" svarede hun ømt. Hun troede ham, og han behøvede ikke engang sige de ord højt. Han elskede hende, hun elskede ham, og det var bare følelser der hang i luften omkring dem. Om det var noget andre ville kunne se hvis de gik forbi, formentlig, men hvad så? Forelskelse og oprigtig kærlighed mellem to væsner var noget af det reneste og smukkeste i verden.

Hun måtte dog slippe ham i sidste ende, og de fik sammen dækket bord og sat maden over. Hun satte sig ned og var mere end klar på at spise. Det så ligeså lækkert ud som det havde gjort sidst, og hun tøvede heller ikke med at tage for sig. Allerede ved første bid, sukkede hun nydende. "So good! We got this!" udbrød hun med et bredt smil om læberne. Det smagte herligt!

Imens de dækkede bord, kunne han ikke lade være med at komme med et lille kærligt drilleri. Så ganske hurtigt nappede han hende bagi hvorefter han kiggede op i loftet og fløjtede for at virke uskyldig.
Maden blev sat på og han fik hentet både kildevand og juice til dem.
Den begejstring hun havde da hun smagte på maden, var et fantastisk syn.
Efter en kort latter, tog han selv en del mad og smagte på det.

Lige som hende sukkede han af hvor godt det smagte og rullede kort med øjnene. "You are perfect in any way..... Even your cooking.....
It tastes wonderful! You are wonderful!"
Så hældte han juice op til dem imens han kiggede intenst på hende

Pludselig nappede han hende bagi, og fordi det var noget nyt så hun forvirret ud, hans ansigtsudtryk og fløjten bød dog på løjer, og hundaskede til ham med hoften. "Behave yourself.." blev hendes respons med en drilsk tone. Snart slog de sig dog ned for at spise.

Kort efter endte de med at spise, og hans reaktion fik hende til at smile underholdt. "Easy now, I didn't make it myself, remember?" uden ham var det jo overhoved ikke blevet til noget. Men godt han kunne lide det, og det kunne hun også! Som han skænkede juice op til dem, tog hun sit glas og drak af det. Hun elskede jo frugtjuice og kunne aldrig få nok.

Han grinede let som hun puffede til ham med hoften hvorefter han sagde: "I promise to try....."
Så hældte han ligeledes en kop te op til sig selv og en til hende hvis hun ville havde det. Det var virkelig skønt at hun ville have maden og var med på at lære det.
"That doesnt change that you're wonderful.... And you did the most of it.... And you did really well..."

Det måtte have været et meget specielt syn også at se dem lave mad sammen. Selv ved madlavning passede de perfekt sammen og arbejde sammen som om de aldrig havde gjort andet. Så smagte han på sin te og smilede saligt til hende. Livet kunne jo ikke blive bedre. Kort rømmede han sig lidt og spurgte:
"Tomorrow night is very special.... It is Matthews birthday.... Want to join me? He would want to know who made his father so happy"

Hun var ikke mindre glad for rosen der kom efterfølgende end den forgående. Langt fra "Then I will keep impressing you with my skills in the matter" svarede hun med et drilsk smil. Som han skænkede the til sig selv, takkede hun også ja til en kop. Hun var stadig mere til juice end the, men hun havde nu lyst til det lige nu.

Hun spiste mere og nød både sin juice og the. Så rømmede han sig, og hendes blik blev naturligvis straks vendt mod ham. Spørgsmål kom virkelig bag på hende, og dog lyste hun op i et smil. "But of course. If you want me there, I would love to meet and greet him" svarede hun kærligt. Alt for ham, og hun vidste det var en vigtig dag for ham, så naturligvis ville hun være der for ham.

Han grinede tilsvarende drilsk tilbage og snuppede en bid mere inden han nussede hendes ben med sin fod under bordet.
"And i will look forward to every single bit of your cooking...."
Selvom det jo nok ikke var hver gang det rent faktisk endte med madlavning. Det lod dog heller ikke til at genere nogen af dem.

Da hun takkede ja, virkede han nærmest lettet. Det var jo absolut ikke nogen lille ting og han var meget reserveret med hvem der kom med. Men når de nu var så nære og sande elskende som de var, så var det kun et naturligt valg at hun skulle med. Og heldigvis at hun ville. Han elskede hende utrolig højt

Hun nød hans nussen og kunne ikke lade være med at smile over sin tekop. De havde tydeligvis svært ved at holde fingrene fra hinanden, og alene der var en ny og underlig følelse. Men bestemt en god en af slagsen.

Naturligvis ville hun være der når han skulle mødes med sin søn. Hun vidste det havde en stor betydning for ham, og alene derfor ville hun gerne være der til at støtte og opmuntre ham. At det var en invitation der ikke tilfaldt alle og enhver, var hun klar over, hvilket blot gjorde det mere specielt.
Kort efter havde hun fået spist nok, hun var i hvert fald ret mæt. "Thank you for a wonderful meal, love" bemærkede hun mens hun lænede sig tilbage.

Egentlig som tingene så ud så havde han et stykke tid gået og tænkt over om hun skulle med til Matthews fødselsdag. Det var jo ikke bare noget han spurgte hvem som helst med til da der kun var den ene dag om året hvor han kunne være sammen med sin søn.
Men det at de var blevet så tæt forbundne, havde gjort det til et meget let og hurtigt valg.

Han lænede sig selv tilbage i stolen og tog sig selv til maven imens han smilede til hende.
"And i thank you for that wonderful meal..... I havent eaten that well for a very long time...."

Selvfølgelig var det ikke en beslutning han traf over en nat, Charmeine var ikke i tvivl om hvor vigtig en dag det egentlig var for ham. Hun havde ved deres første møde fået et ret godt indtryk af Khá's følelser for sin søn, og hele situationen over at have mistet ham. At være der for ham, og støtte ham var det mindste hun kunne gøre!

Hans ord fik hende til at smile blidt "If that is so, then I will have to cook for you every time" svarede hun med et bestemt nik. Det var jo ikke helt muligt når de ikke boede sammen, men han forstod vel hvad hun mente. At han spiste og holdt sig sund og rask, samt glad, var det vigtigste for hende, og hvis hun på nogen måde bidrage til det, så var det perfekt!

Han grinede let inden han rakte ind over bordet og strøg hende på hånden inden han sagde: "And i will love every single time.... I am the luckiest person in all of existence.... "
Det var stadig noget overvældende at være så utrolig og kærligt forbundet som de var men han nød hvert eneste sekund.
Ganske vist var det gået hurtigt men når noget var så rigtigt som dem, så var tiden ligemeget.

Hun havde været der for ham og hørt når han havde det dårligt. Hun havde krammet ham uden omtanke for hvad han var, rent og skær fordi han skulle have det godt.
Kort løftede han hendes hånd og kyssede den inden han så foreslog:
"You know..... After his birthday tomorrow night.... We can go for a flight.... Visit the lake in the forest and bathe under the moon?"

Hun nød hans kærtegn og greb kort hans hånd som hun holdt blidt. Et smil trak over hendes læber. "I am glad you feel like that" svarede hun blidt. Ganske rigtigt var tid ligegyldigt når følelser var involveret. Man kunne ikke selv styre hastigheden hvormed ens følelser udviklede sig.

Naturligvis havde hun krammet g holdt om ham, naturligvis havde hun forsøg at give ham den omsorg og komfort han ønskede. At lytte til ham var blot et af de ting hun med glæde gjorde for ham. Så foreslog han ellers at de kunne komme ud og flyve for derefter at svømme i søen. "I would love that" svarede hun med et bredt smil. Hun kunne ikke andet end glæde sig til begge dele, at skifte til sin sande skikkelse ville være det skønneste i verden! Hun kunne slet ikke vente med det.

Så nussede han hendes hånd som hun greb den og havde et smil han nærmest ikke kunne tørre af. Det ville han heller ikke for hun var alt hvad han nogensinde havde manglet og så ufatteligt meget mere.
"And maybe we can see who catch the other again.... And just enjoy the wind beneath our wings...."

Det var ligeledes noget helt fantastisk at de havde den ting sammen at kunne flyve. Det havde altid været lidt et problem for ham at bruge tid i sin sande skikkelse men med hende så var det helt vidunderligt og føltes fuldstændig rigtigt. Når man havde vinger, kunne man godt savne at sprede dem

"We both know you will win, but.. I will make it hard for you to catch me" svarede hun med et drillende smil. De vidste jo at hun ikke havde en chance sammenlignet med ham, meeeen... hun skulle nok gøre sit bedste for at han ikke skulle fange hende helt så hurtigt.

Man kunne helt klart savne at bruge dem! Selv havde hun jo ikke kunnet forvandle sig indtil han havde hjulpet hende. Det havde været ubehageligt ikke at kunne finde sin sande skikkelse, men en skøn følelse da det omsider var sket.

Han grinede lidt og strøg ganske kort hendes kind inden han sagde:
"It may be true.... But when we fly more and more, you will grow to be faster... I have afterall alot of weight to carry.... But then again it will be fun... And you are fast.... Then we'll see who gets the prize.... Or perhaps both of us...."

Der var en klar drilsk undertone men det var meget kærligt ment og hans følelser var på ingen måde faldet. Tvært imod. Hvert sekund hun blev sammen med ham voksede hans følelser. Og med sådan et bånd, var der ingen grænser for hvad han ville kunne klare

Hans opmuntrende ord varmede hende, og hun rejste sig fra sin stol for at slå sig ned på skødet af ham i stedet for, dermed endte de trods alt tættere på hinanden. "I will do my best to win! That's for sure.. and, I want my prize..afterwards" svarede hun, og trykkede læberne kort mod hans i et ømt og kærligt kys.

Hun havde slået armene rundt om ham, hendes grønne øjne i hans gyldne, blikket varmt og kærligt. Nu puttede hun sig dog ind mod ham, sit hoved ved hans bryst og bare nød hans varme og beroligende effekt på sig.

Det at hun satte sig over på hans skød og holdt om ham, gjorde absolut ingenting, tvært imod.
Det gjorde bare at de kunne nyde endnu mere af hinandens nærhed, og det kærlige kys der kom bagefter gjorde absolut heller ikke noget.
Så placerede han sin hånd på hendes lår og smilede nærmest drilsk til hende.
"Well..... What prize would you like to have then?... Anything in the whole world....."

Den anden arm blev lagt om livet på hende og hvilede på hendes hofte imens han bare nød øjeblikket til fulde

Så endte de igen tæt på hinanden, og det var jo lige sådan de begge kunne lide det. Ved hans spørgsmål, smilede hun hemmelighedsfuldt "I wouldn't tell you until tomorrow.." svarede hun og endte med at smile bredt. Så stor en hemmelighed var det jo ikke, hendes pris ville aldrig ændre sig.. ham. Hvad skulle hun ellers ønske sig i pris? Hun havde alt hvad hun kunne ønske sig trods alt.

Han grinede lidt inden han så strøg hende lidt på låret og gav hende et lidenskabeligt kys.
"I didnt think you would tell me now anyway..... But i guess there is no harm in trying.... Maybe i got lucky and you decided to give a hint....."
Ganske rigtigt så vidste de begge to egentlig godt hvad præmien ville være i deres kærlige leg. Men der var også den kærlige nærhed i at drille hinanden som de gjorde nu

Hun nød som sædvanligt hans latter og det lidenskabelige kys der snart faldt hendes læber, og som hun naturligvis gengældte. "Never.." svarede hun derpå hviskende og drilsk mod hans læber. Det var naturligvis al sammen spøg og drilleri, men det vidste de jo godt begge to. Blidt og kærligt strøg hun næseryggen langs hans kæbe i et blidt kærtegn, mens den ene hånd lukkede sig om hans hår.

Han grinede let og gengældte hendes kys mod hans læber og lukkede nydende øjnene som hun kørte næseryggen mod hans kæbe.
"Not even if i ask really.... Really.... Nicely..."
Imens hun så havde fat i hans hår, lænede han sig ind og kørte kort næsen hen over hendes kraveben inden han gav hende en serie af små og meget blide kys op af halsen.
Der var nu noget særligt over at kunne drille hinanden så kærligt

Åh så brugte han beskidte - men dejlige - tricks for at få ud af hende hvad hun ville have som præmie. "Mhm... you are trying hard.. I can .. feel that" svarede hun og nussede ham i nakken. Det føltes virkelig rart, det kunne hun ikke løbe fra, men hun ville heller ikke bare give sig uden kamp trods alt.. en sødmefuld og lækker kamp.
Det var skønt at mærke hinanden på denne måde, og hun sad ret godt der i hans favn.

Han smilede og lænede hovedet tilbage da hun nussede ham i nakken og sad helt salig.
"I am not that bad am i?... I am just curious...."
Så nussede han hende på benet inden han ganske kort nappede hende i øret og hviskede:
"Very curious....." Der var ingen tvivl om at ingen af dem ville give op uden kamp men det var jo også en kærlig og lidenskabelig leg. Ikke noget han havde forestillet sig selv at han ville gøre men hun havde gjort så utrolig meget for ham

De havde det vidst med at bløde hinanden op, forhåbentlig på passende tidspunkter. At bløde hinanden op var ganske fint, det var at gøre hinanden svage der var problematisk i det lange løb, især for to engle.
For nu nød hun dog hans reaktion, men nej.. han gav ikke op lige med det samme. "It is not bad.. just a little bit cruel... you know I can't resist you.." svarede hun og gled nydende øjnene i og blottede halsen for ham. Hold da helt fest, de to kunne blive ved, og kunne vidst ikke få nok af hinanden hellere.

Han grinede let og kyssede hende lidt mere op af halsen som hun blottede den hvorefter han stille hviskede i hendes øre så tæt at hans læber strejfede hendes øre.
"Well i guess we are equal then..... I cannot resist you either.... And it suits me just fine...."
Stille trak han hovedet lidt tilbage så han kunne kigge hende i øjnene hvorefter han gav hende et blidt kys.

Måske ville det kunne betragtes som en svaghed i det lange løb at de betød så uendeligt meget for hinanden. Men selvom han ikke tænkte eller sagde det, så ville en hver der gjorde hende ondt blive ramt af hans vrede

Hun lo dæmpede og kærligt ved hans svar, de grønne øjne udstrålende den varme og kærlighed hun følte for og omkring ham. Hans kys var stadig nydt, og hans læbers strejf fik hende til at sitre af nydelse. "Is that so.." endte hun med at svare blidt inden deres læber atter mødtes i et kærligt og blidt kys. Blot et kys for at vise ham sine følelser og sin beundring.
Hun ville gerne gøre ham blødere, hun ville gerne lade ham omfavne sine følelser, men hun ønskede langt fra at se ham svag. Det var faktisk det sidste hun ville. At han så ville beskytte hende mod alt ondt, var hun slet ikke i tvivl om. Slet ikke!