Don't wanna change - Khá

Hans svar og kærtegn faldt, og hun smilede ved berøringen. Hans humør var helt tydelig for hende, tydeligere i denne form end hendes menneskelige, og det gjorde hende simpelthen glad at mærke ham give slip på denne måde. En måde hun vidst ikke havde oplevet før trods deres evige omfavnelser og de mange smil hun havde set på hans læber. "I would never deny you anything, Khá" blev hendes svar, inden han lod hende få et forspring igen, og hun forsøgte da at udnytte dette forspring efter bedste evne. Hans dragende blik mærkede hun dog på sig, og et blik blev kastet over skulderen, smilet om hendes læber blev større, og hun tvang vingerne til at arbejde kraftigere og hurtigere.

Han rakte ud efter hende, hvad hun ikke lige bemærkede, hun havde atter fokuseret sit blik forud, og de fløj nu hen over en skov med tætte træer. Himlen var dækkede af hvide skyer der drev forbi, og lidt længere fremme, tittede solen frem. Hun fløj mod lige netop det område, som om det hele tiden havde været deres mål.

Hendes ord var som sød musik og for første gang i rigtig lang tid, havde han følelsen af at høre til. For første gang i lang tid kunne han oprigtigt sige at han havde det godt.
"And i would never deny you anything Charmeine.... Look into my eyes and know the truth in my heart...."
Så fløj han stille og roligt efter hende, nærmest hypnotiseret af hendes krops bevægelser i luften. Det var på alle tænkelige måder et virkelig smukt syn.

Som solen kiggede frem mellem de snehvide skyer, grinede han kort for sig selv og lavede et kraftfuldt smæld med sine vinger så der kom en kort trykbølge og han var henne ved hende og lagde armene om hende og holdt hende tæt ind til sig.
Som de hang der i luften, kiggede han meget intenst i hendes øjne og smilede. Hvilket syn det måtte være at se de to engle i luften badet i morgensolen.

"Got you......"

Hans svar varmede hende dybt inde i hjertet, og hun kærtegnede kort hans kind "I am feeling your words, dearest. Looking you in the eyes isn't even necessary" faldt svaret blidt.

De fløj mod solen, hendes fokus var målet, og dog mærkede hun trykbølgen bag sig der var et klart tegn på at han ville være over hende øjeblikket efter. Netop derfor snurrede hun omkring i luften, trykbølgen sendte hende yderligere nogle meter bagud og direkte ind i solens varme stråler, inden hans armen lukkede sig om hende og hun brød ud i latter. En varm og sprudlende latter. Hendes arme lagde sig rundt om hans skuldre, og hun havde den frækhed at folde sine store vinger sammen, og lade ham bære sin vægt med hans gigantiske vinger. "You won.." konkluderede hun blot med et smil.

Hendes varme og drilske latter smittede nærmest og fik hurtigt ham til at grine varmt og frit. Da deres øjne mødtes og hun holdt så dejligt om ham, lagde han sine hænder meget lavt på hendes ryg og nød fornemmelsen af hendes varme krop mod hans. En varme og samhørighed som mellem dem, var noget langt de fleste ville gå igennem et helt liv uden at komme i nærheden af.
"Yes i did it seems......."

Det generede ham ikke et eneste sekund at hun lod ham bære hende. Det gjorde jo bare de føltes endnu mere tætte så egentlig var han glad for hun valgte at gøre sådan.
Så løftede han op ved hendes bagdel så nu nærmest sad på hans arm imens han strøg lidt hår bag hendes øre med den ledige hånd.
"And my prize..... Show this Seraphim your heart with a kiss....."

For mange ville det de to engle havde sammen, været komplet uforståeligt, og de fleste ville nok tro dem skøre. Heldigt at Charmeine ofte var ligeglad med de flestes meninger. Eller, ikke ligeglad, men hun lod det ikke have en negativ effekt på hende.

Han lod ikke til at have noget imod at bære hende, tværtimod! Og selvom han holdt om hende med kun den ene arm, og i flere meters højde over jorden, følte hun sig tryg.
Et strøg faldt mod hendes kind, og han udbad sig et kys på denne måde, som sin pris for sin sejr. Kom det faktisk bag på hende, ikke at det kunne ses udadtil. I stedet trak smilet frem over hendes fyldige læber, og hun snoede armene en anelse tættere om ham. Blikket fejede ned til hans læber "As you wish" hviskede hun blidt. Han ville mærke hendes hjerte via et kys? Det skulle ikke blive et problem, og da slet ikke med ham. Derpå gled hun hovedet en anelse på sned, og med blikket i hans, lænede hun sig frem mod ham. Fløjlsblødt lod hun læberne strejfe hans egne en enkelt gang, inden hun trykkede læberne mod hans til et blidt, ømt, og kærligt kys, det bedste hun havde lært, men ikke mindst, men et væld af hendes varme følelser i kysset. Følelser han uden tvivl ville kunne mærke.

Han sagde ikke et ord og lod hende give sit kys fuldt ud som hun ville. Idet hun lagde sine sande følelser i et kys til ham, valgte han at gøre det samme for hende. Så han holdt hende fast på en måde så hun virkelig kunne mærke han nød hvert sekund og ligeledes gav sig helt hen i kysset.
Men han lagde ikke kun de meget varme følelser for hende i hans kys. Samtidig ville hun kunne mærke at han lod sig selv være fri af alle tidligere bånd fra sin fortid. Ved hendes kys ville hun kunne mærke at han nu var helt fri til at vælge selv. Intet holdt ham tilbage mere.

Så ganske kort efter deres kys, nussede han hende blidt på ryggen og slap ikke hendes blik et eneste sekund. Ganske kort nussede han hende meget lavt på lænden inden han nussede hende på ryggen med langsomme og kærlige bevægelser.
"And now...... In a sense you caught me as well..... So you can choose a prize as well..... Anything you want..... Anything..... I am eager to see what you choose my dear...."

Hendes kys - som var hans præmie - blev gengældt så sødt og varmt. Følelserne han lagde i det kys varmede hende, men det vigtigste var den følelse af frihed hun fornemmede i ham, en følelse der måtte gøre fremtiden så meget lysere for ham. Hun var kun glad for at kunne være der, og til at dele hans lykke over den følelse.

Deres kys blev dog brudt i sidste ende, og nok engang faldt hans kærtegn så blidt og rart ned over hendes ryg. Hans ord kom vitterligt bag på hende, som hans forgående ønske om et kys. Han havde vundet, men.. hans ord gjorde det klart det de havde pludselig var mere end bare et venskab. Hvad hun ville have? Det var et svært spørgsmål, og.. på den anden side ikke. Hendes blik hvilede i hans, og hun endte med at smile. "I have everything I want here,
in my arms" svarede hun blidt, og dæmpede. Derpå endte hun med at trykke et kys mod hans kind.

Måske var det deres tid sammen. Måske var det fordi han havde hjulpet hende med at finde sin sande skikkelse igen. Måske var det bare meningen at følelser ville forandres. Men det var en kraftig fornemmelse pludselig at kunne mærke hvordan man var mere end venner.
Hans blik var meget intenst og varmt som han ikke så på folk. Hverken før, nu eller senere. Kun på hende.
"I find myself in your arms..... So since you have claimed me as your prize.... I am yours....."

Med et lod han dem falde ned mod jorden uden at slippe hende så hun ville begynde at mærke et sus i maven. Kort efter rettede han op så han nærmest svævede på ryggen med hende ovenpå sig. Det var ikke det her han havde forestillet sig da han begyndte at bygge skur den dag. Men hvor var han glad for det

Betydningen af de ord der forlod hans læber, ville først gå rigtigt op for hende senere. Ikke fordi hun ikke forstod ordene, men fordi hun aldrig havde oplevede det han tilbød hende. "And i must be the worlds luckiest angel" svarede hun blidt.
Pludselig faldt de, susset i maven fik hende til at le, grebet om ham tæt. Det her havde klart heller ikke været det hun havde forestillet sig da hun var gået de mange kilometer for at komme ud til hans slot. "That was fun"

Han grinede selv og holdt tæt om hende, en hånd lavt på hendes lænd og den anden mellem hendes vinger.
"My heart beats faster when you say that..... I hope you enjoy and will be happy about your prize..... My dear......"
Så fløj han lidt højere med hende og holdt hænderne ved hendes bagdel så hun ikke faldt nogen steder.

Snart efter fløj han hen over slottet igen men gjorde ikke tegn til at lande før hun ville. Så kyssede han hende kort lige under øret inden han hviskede:
"I think i am the luckiest Angel......"

"I can't be anything but happy" svarede hun blidt. Ærlig talt, hvad kunne gå galt? Foruden at hun altså befandt sig i den menneskelig verden og dermed ikke havde styr på traditioner og regler, var skytsengel for en morderisk vampyr, arbejdet for et menneske som personlig assistent og ja.. mon ikke der nok skulle dukke mere op? Formentlig.

Snart fløj han videre med hende, og selvom hun elskede friheden ved at være i sin egen skikkelse, og have sine vinger til rådighed, kunne hun godt lide den tryghed hun følte i hans arme.
Lidt efter var de atter over slottet, men han landede ikke. Hans læber ramte et følsomt punkt under hendes øre, og hun smilede og trykkede sig blidt ind mod ham. "I doubt that, because that title is mine" drillede hun. Hvordan kunne hun være andet end det?! Nok et kys trykkede hun mod hans kind, inden hun blidt trak sig ud af hans favn og lod sig falde mod jorden. Hun bredte dog vingerne ud, og landede blødt på græsset. Håret pjusket af vinden, vingerne rystede hun kort.

Han strøg hende blidt over kinden og smilede med en kærlig varme og låste nærmest sine gyldne øjne i hendes.
"I would not want to steal your title.... As long as i get to keep my title of yours....."
Så fulgte han hende med øjnene efter endnu et kys og hun landede elegant og meget yndefuldt nede på jorden.

Så dykkede han selv som en majestætisk jagtfalk og susede kort forbi hende for at hvirvle rundt i luften, se ned på hende og så lande roligt et par meter foran hende. Igen fik vinden fra hans vinger hendes hår til at hvirvle lidt. Med roligt skridt gik han hen til hende og betragtede hende. Hans bare brystkasse var ligeledes blottet af deres flyvetur.

"You truly are..... Perfect....."

Smilet fandt atter vej over hendes læber, denne gang tilskyndet af hans ord. Deres blikke der låste sig fast i hinandens, sendte en bølge af varme gennem hendes krop. "I guess we have an agreement then" blev hendes svar blide svar.

Det var ikke meget mere end et øjeblik efter at hun var landet, før han fulgte trop. Hans landing langt mere elegant end hendes, men med en kraft der satte hendes lange hår i bevægelser og blottede hendes krop for ham igen. Deres blikke hvilede på hinanden mens han kom nærmere, og snart lagde hun hovedet tilbage for at kunne se op mod ham. "No one is perfect, dearest. But I will be what ever you want me to" svarede hun blidt. Han skulle ikke have alt for høje tanker om hende, men for hans skyld, ville hun gøre sit bedste for at være så perfekt som muligt. "So, tell me .. what should we do now?" om de burde forvandle sig tilbage til deres menneskelige skikkelser? Måske, men der var ingen andre i nærheden lige nu, så det var vel ikke så stort et problem.

Han begyndte langsomt at forvandle sig til sit jordiske jeg som han kom hen til hende imens hun ville kunne høre ham tale:
"Maybe not perfect to the world..... But nevertheless you are perfect to me.... That will not change no matter what happens.... "
Han var blevet til sit jordiske jeg som han stod lige foran hende og smilede. Indtil hun selv var skiftet tilbage, måtte han kigge lidt op men hvordan han havde det med hende eller den kærlige varme han så på hende med, forblev den samme.

Han kiggede kort rundt og smilede med lidt farve i kinderne inden han tænkte sig om og foreslog:
"Well...... I had been building the shed for most of the day when you came.... Would you care to join your prize for a nice warm soak in the tub?"

"I hope not" svarede hun blidt.
Han forvandlede sig langsomt tilbage til sin menneskelige form, og hun indså desværre hun måtte tilbage til den form. Det tog hende lige noget længere tid at finde tilbage til den form, og en del fokus, men det lykkedes. Øjeblikket efter lagde lyset sig atter kortvarigt om hende, og da det svandt bort, stod hun tilbage i den menneskelig krop Gud havde skænkede hende, dog stadig uden en trævl på kroppen. Ulempen ved lyset under forvandlingen, det ødelagde tøjet. Noget hun nok skulle huske på til en anden gang så hun kunne være forberedt.

Havde han farve i kinderne? Måske bare en smule, men det gik hende nu engang til at smile. "I wouldn't mind it at all" svarede hun uden tøven og rakte ud efter hans hånd.

Da hun stod tilbage i sin menneskelige skikkelse og rakte ud efter hans hånd, trak han hende lige pludselig ind til sig og gav hende endnu et blidt kys inden han lod sit blik hvile i hendes:
"I simply couldnt help myself.... And..... You are still every bit as stunningly beautiful......."

Så lagde han armen om hende og gik afsted med hende op til det badeværelse oppe ved hans egne gemakker. Det var ligeledes i lys marmor og med gyldne elementer rundt omkring, nærmest som om det var lavet til at ligne Himlen.
Så gik han hen til karret og åbnede for vandet der langsomt fyldte, hvorefter han kiggede på hende. "The button there lets you adjust the temperature..... "
Kort tog han sig selv i at beundre hendes skønhed imens han begyndte at klæde sig af. Det var ikke noget han tænkte over men den øvre del af ham, matchede den nedre ret godt. Det var tydeligt at han tog sig af hvordan hans krop havde det

Han trak hende brat ind til sig, og hans læber fandt hendes. Kysset var kommet brat, men var ikke mindre behageligt og sødmefuldt af den grund. I stedet for gengældte hun det blidt.
Da han brød det, trak hun kortvarigt underlæben ind mellem tænderne uden at tænke over hvor fristende det måske kunne komme til at se ud. Hans ord glædede hende, men fik hende også til at rødme. "I am glad you like what you me" svarede hun så uskyldigt som det nok kunne siges.

Med hans arm om sig, gik de indenfor. Hvor de helt præcist var på vej hen, fandt hu ret hurtigt ud af. Det store fine badeværelse var lyst med gyldne dekorationer og tilføjelser, og der var smukt. Hun så sig omkring og gik nærmere mens han fik åbnet for vandet, og snart strømmede det ned i karret. Hans korte forklaring var velkommen "Impressive" kommenteret hun. Hans blik mod sig generet hende ikke, primært fordi hun ikke ejede samme form for blufærdighed som de fleste omkring sig. Hun kunne skam godt skelne mellem noget hun syntes var pænt og noget hun ikke fandt så tiltalende, men som regel, var hun et accepterende væsen.
Han begyndte at klæde sig af, og hun vendte sig rundt og så mod ham med hovedet en anelse på skrå. Hun lænede sig op ad karret, og fulgte ham med blikket. Han var et smukt syn, også i sin menneskelig skikkelse. "Do you exercise?" spurgte hun nysgerrigt, eller var han bare bygget sådan der?

Efter han var helt afklædt, stod han først lidt betragtede hende som hun betragtede ham. Der var noget over hendes blik han virkelig nød, nok fordi han kunne mærke hvordan hun også nød situationen.
"I was in the Kings Guard before i was cursed so you had to be fit... And when i was reborn, i knew every now and then i had to engage in combat.
So in a sense i exercise, but much of it comes from the manual labor i do around the castle...... I hope you enjoy the view?"

Så hældte han lidt sæbe i karret da det var fyldt og stod så helt tæt på hende. "I do.... With every fibre of my being....."
Derefter satte han sig langsomt ned i det varme vand og nussede hende op af armen. "Coming my Angel?"
Hvordan hun ville sidde i karret, var naturligvis op til hende. En lille del håbede dog på at i løbet af deres bad, ville hun sætte sig op af ham

Ja de stod og så hinanden an, lærte hinanden at kende på en ny måde, og der varabsolut intet at klage over fra hendes synsvinkel. En forklaring faldt dog alligevel, og hun lyttede opmærksomt som sædvanligt. Det gav vældig god mening, og var ikke så dårligt. "Oh I do. I will never get tired of looking at you" svarede hun ærligt og lige ud. "One day, you will have to teach me how to fight. You know, just for the fun of it" fortsatte hun, det sidste drillende. Hun ville aldrig udøve vold eller bruge næverne, men samtidigt kunne hun godt se det sjove i at de to øvede sig sammen.

Han stod snart tæt på hende, og mens han hældte sæbe i vandet, kiggede hun kort på det for derefter at stå og betragte måden hans muskler bevægede sig på da han satte sig op i karet. Så simpel en bevægelse, så megen muskelarbejde. Det var kun så tydeligt fordi han var så veltrænede. Hans ord havde naturligvis glædede hende, og som han bød hende op i karet, så hun kort hen over det, inden hun forsigtigt greb om kanten, og svang det ene ben prøvende i. Det virkede sikkert nok, og det andet ben fulgte trop. Der var plads nok til dem begge to. Pludselig kom hun i tanke om sit hår, og samlede det for at skabe en hurtig og tyk fletning ud af det. Forhåbentlig ville hun undgå at det blev helt vådt. Derpå så hun mod ham. "How do you want me?" spurgte hun ligeud. Ønskede han at hun satte sig på en bestemt måde, måtte han jo sige det, hun havde ikke prøvede det her før og anede ikke helt om der var noget bestemt man skulle.

"I would love to teach you how to fight..... It may never be needed....
But it is a useful skill to have... And praticing with you sounds great...."
Det tog ham lige lidt tid at svare på hendes spørgsmål da han var helt betaget af alt ved hende. Hvordan hun bevægede sin utrolig smukke og velformede krop, hvordan hun så på ham imens. Selv hvordan hun ordnede sit hår kunne han lide. Hun fik hans hjerte til at springe et slag over en gang imellem. Det føltes i hvertfald sådan og det var en dejlig følelse.

Så lod han blikket vandre over karret inden han så på hende igen inden han sagde:
"Sometimes people lean up against one another, sometimes they sit at each end looking at each other, teasing each other..... It depends on how close you want to be and you are comfortable....."

Pausen der faldt inden han rent faktisk svarede, var i sig selv et komplement til hende, og hans følelser fremstod hende ret tydelige. Hun kommenteret dog intet af det, og ventede tålmodigt på at han ville svare, eller måske lade helt være. Et svar faldt dog i sidste ende, og hun smilede. "Well, now you have more to teach me" svarede hun med et bredt smil.

Hans svar gav hende en forklaring på hvad muligheder der var, men han fortalte hende ikke hvad han selv ville foretrække. "Being with you always make me comfortable. I want to know what you want" svarede hun. Hun havde sænkede sig ned i vandet, og fletningen hun havde lavede overlevede ikke. Hendes hår var forlangt trods alt. Hun ignorerede det, sad blod på knæ foran ham, hovedet en anelse på skrå, og de klare grønne øjne hvilende i hans.

Han grinede ganske kort som hun satte sig ned i vandet på knæene hvorefter han strøg hende blidt over kinden.
"I like a lot of ways.... But i love being close to you.... Not only seeing your beauty... But also feeling your beauty.... Hmmm.... Why dont you sit up against me almost like we lie in bed together.... And if you feel like it you can hug my arm while leaning in?"

Det var ikke fordi han ville diktere hvordan hun skulle sidde eller noget. Men han ville elske at sidde sådan sammen med hende og så kunne han jo håbe på det var gengældt.
Og så handlede det for ham om at nyde tiden sammen med hende. At han var hendes præmie var en sjov måde at sige det på, men han var hendes

Hun nød lyden af hans latter, og som han rent faktisk fortalte hende hvad han ville foretrække, var der jo ikke mere at diskuter. "Very well, let's try that" svarede hun. Mere skulle der ikke til, inden hun trykkede på sig, og satte sig til rette tæt op ad ham som han havde beskrevet. "Will this do?" måtte hun dog spørge. Det føltes anderledes, men rart og hun kunne også godt selv lide at sidde så tæt og mærke ham mod og nærmest omkring sig. Helt tryg i hans arme. Det var en følelse hun aldrig ville blive træt af, det var hun overbevist om.

Han kiggede stille på hende og sukkede saligt som hun satte sig op af ham. At mærke deres nøgne kroppe så tæt, gav en helt utrolig dejlig og nær varme indeni. Da hun havde sat sig til rette, lagde han den ene arm over hendes skulder så den hvilede ned af hende imens han sagde:
"It feels really nice..... Charmeine.... Do me a favor..... See inside yourself..... Feel your own heart..... Dont think about how i would like it.... Feel how you would like to sit here..... I know you want me to feel the best.... I do that when i am with you..... See inside yourself and then sit how you would like to.... Do what you would like to.... Just when you kiss me......."

Det virkede måske som en mærkelig ting at bede hende om men han håbede hun forstod hvorfor. Det var ganske vist rigtig dejligt at hun ville gøre ham glad, men hun ville også kunne mærke at han ville blive mest glas hvis hun gjorde som hun følte for. Som hun havde lyst til

Det blev hurtigt klart for hende hvad han ville med sine ord, han ønskede at hun skulle tænke på hvad hun selv ville i dette, og ikke kun hvad han selv havde lyst til. Problemet var lidt, at de to ting i hendes verden var forbundet. Hun ville gerne gøre ham glad, og at han var glad og tilfreds, betød at hun var glad og tilfreds. Det var hendes tilgang til verden, med alt og alle. At glæde, og tilfredsstille andre. Med ham var det dog anderledes, det var mere end bare det sædvanlige, men helt præcist hvad var så nyt at hun ikke var sikker på det. Det var som om... han var omdrejningspunktet for hendes tilværelse. Alt andet, og alle andre, kunne vente når han kaldte. Underligt nok.

"I like it here.. in your arms. I feel safe, and relaxed. It feels like.. being home" det var svært at forklare, men hun prøvede, og håbede da at det ikke var helt henne i hampen med det svar. Hun lagde hovedet bagover, og så op mod ham, smilet trak over hendes læber. Hendes hånd viklede sig over den af han der hvilede ned over hende, gled ned over armen, til hun nåede hans fingre og flettede sine egne i hans. "I am right where I belong" tilføjede hun blidt.