Nye ! Minder nyt liv, HER KOMMER JEG!(Zane=Privat)

kajika mærkede hans læber igen og rødmede i mens hun stille lukkede øjnene og trak sig hurtigt væk igen og sagde rigtig uskyldigt og flovt"det kan jeg ikke Zane... heh det jo dig og du ... du så mandig og fræk.... og jeg blot lille mig, jeg burde virkelig ikke..... jeg ..... jeg virkelig ked af det men det går for hurtigt frem er jeg bange for??" hun kiggede på ham med de uskyldige store dådyr blå øjne og rømmede sig let

Han så opgivende på hende.
"Det er okay Kajika." sagde han og rejste sig op. Så gik han hen og samlede sin skjorte op.
Han tog den på.
*Pis...* tænkte han muggende.
Han forsøgte dog at skjule sin skuffelse for Kajika med et smil.

kajika så på ham og satte sig som en kat i det hun stille roede i sit hår og kløede sig let bagved ørene og betragtede Zane i det hun stille slappede af i kroppen og strakte halsen let og strakte så hele sin krop langt frem over med røven strittende op som en kat for at strække ryggen let og sagde"er du okay zane??" hun var lidt bekymret over sin beslutning men smilede lumsk til ham som var det en udfordring til ham det hun havde sagt...

Han var lige ved at knappe den første knap i skjorten da hun sagde det.
Så slap han skjorten og lod den hænge åben.
Han gik over til hende og satte sig på hug.
"Du har glemt noget..." sagde han og førte kærtegnene sin ene hånd ind på hendes bare mave. Hun havde ikke knappet sin skjorte.
Han så hende udfordrende i øjnene.

kajika stivnede i hele kroppen selv den smukke hale blev helt stiv i det som ørene strittede direkte op i luften og munden var åben i det hun mærkede hans hånd blive ført op igennem hendes skjorte og mærkede hånden mod maven og lidt længere og så ham ikke opgivende i øjnene men blot stærkt og hviskede stille"Hvad har jeg så glemt HR.... D´TARION" hun smilte lettere lumsk i det hun drilsk lod et grin slippe fra læberne og smilte

Du har glemt... at knappe skjorten helt op." sagde han og førte sin hånd op over hendes mave. Så knappede han de to sidste knapper op.
Han smilede udfordrende og kyssede hende på munden.
*Mon jeg alligevel har undervurderet hende?* tænkte han.

kajika rødmede utrolig meget i det hun mærkede læberne igen og hev sig hurtigt tilbage og viftede med fingeren foran hans ansigt og sagde"Ah... ah aaaaaah?? Zane så let skal du vel ikke ha det skam dig slemme slemme dreng" hun grinte og rejste sig langsomt i det hun skulle til at knappe sin skjorte igen og betragtede ham i sin åbne dejlige skjorte og smilte let, mens hun lod halen have sin egen vilje og bevæge sig som den ville og mærke luften mod dens følsomme pels... mens hun stille sagde"uuh" hun grinte og tænkte*Jeg burde virkelig ikke være så forførende nogen gange og det Zane! er jeg sindsyg!... dog gav han mig halskæden og er så .... så romantisk*

*Okay... pis.* tænkte han og rejste sig op. Han sendte hende et sigende blik og knappede sn skjorte.
"Fint nok Kajika. Det er helt i orden. Du skal nok lære at følge instinktet en dag." sagde han.
*Jeg har lyst til at skubbe hende op ad et træ og kysse hende og tage tøjet af hende... men hvis jeg gør det, så mister jeg...*
"...min chance..."

kajika så mod ham og sagde"Hva?? hva sagde du Zane?? hihi" hun smilte kært i det hun stille strakte sig let så skjorten klæbte sig ind til hendes krop og lod blidt håret flagre som det nu ville, i det halen blidt lod sig gå fra side til side og nogen gange stryge sig forførende op af hendes ben mens hun betragtede Zane??.....*hvad for skumle planer har han i tanke*

"Jeg tænkte nogt, og afsluttede tankerne med en sætning. Det er såmen bare at..."
Han forsvandt og dukkede op lige foran hende og lagde armene om hende.
"...hvis jeg følger mit instinkt lige nu, så mister jeg min chance hos dig." sagde han ærligt og med et ulæseligt smil.
*Hmm... what to do...* tænkte han.

Kajika rødmede i det hun gik varsomt bagud og kunne virkelig ikke gemme flovheden i det hun sagde"nej virkelig øhm?? øøøøhhh jamen så burde ingen af os nok miste denne ja denne kontrold og lade blot instinktet tage over det ville være en dum ide ikke også kom Zane så tager vi tilbage til byen igen" hun tog hurtigt fat i hans skjorte blidt og begyndte hurtigt at gå mod de mange grene

Han stoppde hende med en hånd på skulderen.
"Frygter du mig?" spurgte han undrende.
*Jeg ville jo ikke gør det... det ville ødelægge min chance hos hende.* tænkt han.
"Jeg kan sagtens styre mig..." sagde han så.

kajika vendte sig mod ham og rødmede let i det hun grinte lidt hysterisk og sagde"HAHAH!! MIG BANGE FOR DIG!!! HAHA" det lød lidt hånligt i det hun sagde hurtigt bagefter"øhm jeg mener mig? bange nej ikke rigtig hvorfor da... og det da altid noget hva Zane" hun grinte let i det hun begyndte at gå mens hendes hale blidt rørte ham men hvor kunne hun ikke se hun mærkede blot den strøg over hans krop et eller andet sted

Han stoppede op og mærkde vrden begynde at spire i ham.
*Så respektløs...* tænkte han og kneb øjnene lidt sammen.
"GÅ hjem selv Kajika. Jeg bliver i skoven lidt." sagd han så.
Så vendte han sig om og gik tilbage mod lejren.
*Måske var det her en fejl.* tænkte han.

kajika vendte sig om i det hun så på ham undrende og sagde"nej hvad? Zane.... hvad har jeg nu gjordt vis det er det før så undskyld det var slet ikke mening det skulle lyde sådan okay undskyld" hun så på ham bedende i det hun stille begav sig til at pive stille som en lille kiling ville gøre

Han ignorerede koldt hendes piven.
Han fortsatte bare med at gå indtil han nåede lysningen igen. Så satte han sig op ad et træ og nød varmen.
Han tog skjorten af for at føle solen mod sin hud.
*Det her var dumt... tænk at jeg er faldet så lavt!* tænkte han vredt, men alligevel...

kajika så på Zane i det hun brød ud i gråd og råbte vredt"JEG SAGDE UNDSKYLD! OKAY!!! MEN! FINT!!! PAS DIG! SELV!!! JEG DA! LIGEGLAD!!!" hun vendte sig om i det hun begyndte at løbe med tårene randende ned og tænkte*Dumme ham! dumme .... dumme skov! JEG hader denne skov! jeg hader ZANE!!!..... hvor er han uviden om at det ikke var ment sådan!!!*

Han følte nogt over hendes gråd... men hvad det var, kunne han ikke afgøre.
Det føltes som en knude om hans hjerte, og det var ubehageligt.
Han følte den første salte tåre løbe ned ad sin kind, og forstod nu hvad det var han følte.
Han log armene falde ned i græsset og lod tårerne få frit løb. Det her havde han aldrig oplevet før, og nu kunne han ikke kontrollere det.
Han græd.

Kajika løb igennem byen og op på sit værelse, op af trapperne dog før inden hun nået det, hun faldt i det hun slog hul på knæet men vaklende fik sig slæbt op og tænkte*hvor er du dum af misforstå mig!..... Zane!! så dum jeg mente det ikke som det lød.....* hun tog sig til det blødende knæ og kom op på værelset og hamrede døren i, i det hun låste den og lagde sig ked i sin seng mens håret blidt flagrede som det ville og katte delene havde trukket sig ind.... hun så på knæet og piv stille klagende og med smerte i undertonen

Han rejste sig op og fornemmede på mystisk vis hvor hun var.
*Hvad er dette? Jeg kan fornemme hende...* tænkte han.
Han tørrede tårerne væk, og forsvandt i den blå luft.

Så dukkede han op i Kajikas værelse.
Han så på hende, med øjne der afslørede at han havde grædt... men det vidste han jo ikke.
"Kajika jeg... hvad.. jeg..." sagde han, men opgav med et suk.

Kajika vendte sig stille om og så på ham i det hun svang bene ud over kanten og blodet stille flød ned af hendes lår og hun kiggede stille på ham og sagde"Hvad..... hva... hvad vil du ... Zane" hun tørte tårene stille væk og så ham ikke i øjnene hun turde ikke hun ville ikke lave fejl nu gik alt jo lige så godt??.

Han rystede på hovedet og gik over til hende. Han knælede foran hende, tog fat om hnds hage og løftede hendes hoved lidt så de fik øjenkontakt.
"Kajika det var min fejl... og det er sjældent jeg indrømmer en fejl... grunden er meget simpel." sagde han og så hende dybt i øjnene.
"Jeg elsker dig." sagde han så.

kajika så forskrækket på ham i det hun for tilbage og slog sig knæ ved blot at strække det og sagde"auv... hva?? auuuuuv..... mit knæ?? og hvad mener du!??" hun virkede som en der var gået i chok eller skulle til at hyperventilere i det hun rødmede og var helt ude af den og stille så flovt ned og sagde"øøøøhm er det ikke megtet svært at bedømme blot efter hvad? 2-3 dage ca???" hun så stille mod Zane i det et eller andet trykkede i hendes hoved som et nej.... dog vidste hun ikke hvorfor...

"Sandheden er at jeg har kendt dig i længere tid end det." sagde han og rejste sig op.
"Du havde det meget skidt for nogle få dage siden, og du tiggede mig om at hjælpe dig.
Jeg forbarmede mig over dig, på grund af mine følelser... og jeg gav dig et helt nyt liv. EN ny chance... jeg slettede alle dårlige minder fra dit sind for at hjælpe dig." sagde han.
"Så jeg kan med rette sige at jeg elsker dig. TÆnk ikke videre over det med minderne, for jeg gjorde noget godt for en gangs skyld..." sagde han og så alvorligt på hende.

kajika tog sig til hovedet og grinte i det hun krammede ham let og hviskede i hans øre eller nærmest sagde dog med svag stemme"Nåårh hvor er du dog sød Zane at finde på sådan en nuttee løgn blot for at vise du elsker mig virkelig??..... men jeg .... jeg kan ikke bare skride så hurtigt frem søde men bare rolig vi stadig venner og du skal lære at styre dit tempraman" hun grinte sødt og sagde"og det var ment sødt"