Mentor og Elev, Træningen Starter (Dream=privat)

Omgivelser:Træer, stor hytte, sten, buske
Sted: Skoven
Tid: Aftens tid
Vejr:Solen er ved at gå ned. og der er en let brise.



Barishan stod og ventede på sin nye elev Dream. Han lænede sig op af hyttens væg. Han havde sin beige jakke på og hans sværd hang på ryggen som normalt. Vinden ramte hans hår og fik det let til at bevæge sig. Den nedgående sols stråler ramte hans ansigt på en perfekt måde så han næsten skinnede. Barishan’s krystal blå øjne udstrålede at han var parat til en hård dag med træning. Han havde dog et lille smil på læberne. Barishan vidste at den træning Dream skulle gennemgå ville være hård og smertefuld, men han var nød til at lære hende på den hårde måde. Han ville ikke have Dreams nød på hans skuldere hvis han ikke trænede hende godt nok. Han blev nød til at være hård for at være den bedste træner.

Dream kiggede let rundt, da hun forsigtigt listede ud i skoven igen. Hendes hår sad oppe i en lidt sjusket knold, og hun var i klædt sorte Coverse, starmme jeans, og en hvis strop trøje, med en blå ternet skovmandsskjorte ud over. Det var det tøj hun sådan normalt gik i. Men sådan var det vel også bare med nogle. Hun listede let forbi nogle træer.. ”Hvorfor skal skoven også være så skide stor” mumlede hun let, og ledte efter hans hytte. Men uden held.. Hun kunne simpel he ikke finde, den skide hytte, hor de skulle mødes. Og det gjorde bare ikke noget bedre for hendes humør. Nej det gjorde nok, det ti tusinde gange værre. Men det var også kun fordi hun ikke gad at rende rundt og lede efter hytten hele dagen, men hun skulle nok finde den.. På et tidspunkt.

Barishan sukkede let da Dream ikke var kommet til tiden. Han rystede på hovedet. Det var klart at hun ikke ville klare træningen hvis hun ikke engang kunne komme til tiden. Barishan satte hænderne sammen og formede vind rundt om sin mund. Han sagde. '' følg vinden''. Som man ved så føre vinden lyd så Barishan sendte vinden med hans ord rundt i skoven for at finde Dream så vinden kunne lede hende til hytten. Barishan stod og koncentrerede sig da dette var en krævende vind teknik.

Dream blev næsten hævet med ind gennem skoven, da vinden tog fat i hende. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun kiggede let på rundt, og fik øje på hytten. Hun satte let i løb og p nul koma fem.. "Undskyld! Jeg kunne ikke finde, vej..Undskyld" sagde hun og bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun prøvede let at smile, men det blev vidst mere til et skævt smil.. "Øm.. Kan du tilgive mig??" spurgte hun let, og lagde hovedet ælet på skrå. Hun havde ikke en speciel god stedssans, nu hvor man lige tænkte over det.
Hun kiggede let rundt, og smilede let.. Det var nu et rart sted, efter hendes mening. Ja, nu hvor man så det sdan.

Barishan sukkede let og rystede skuffet på hovedet. '' hvis du ikke kan huske vejen hvordan skal du så kunne huske de sværd stands jeg viser dig. Du er tilgivet men som straf træner vi til midnat ''. Barishan kastede et træsværd over mod Dream og trak selv et træsværd. Han stillede sig ved siden af Dream og begyndte at lave nogle sving og stillinger med sværdet. '' Gør som mig ''. Barishan svingede med en ynde og styrke så det kunne høres når sværdet svang gennem luften.

"Jeg gik også forkert, og min hukomelse er fin som den er!" sagde hun let, og bed sig i underlæben, da hun let greb det `træsvær´ hen til hende. Hun gjorde det samme sm han havde bedt hende om, men stadig kunne man godt se at der ikke var lige så meget `kraft´ på som der var hos ham. Men stadig, var hun ikke slap, faktisk temlig stræk. Men det kunne man ikke rigtigt se på hende. Men sådan var dt jo ved nogle.
Hun kiggede let ned på det svær som hun nu holdte i hendes hænder, som der vaar isende kolde. Men det var de nu tit.

Barishan rystede på hovedet og gik over bagved Dream og dog let fat i hendes arme. '' Du skal slå med følelse, ikke styrke. Det er ikke hvor stærk du er der afgøre om du slår hårdt. Det er din teknik og din vilje. Tænk på det sådan her. Hvis du ikke slår med alt dit væsen er du ikke i stand til at forsvare andre, så vil folk dø. Du har ikke råd til ikke at yde dit bedste ''. Barishan førte hendes arme ned i et sving, han holdt sine hænder over hendes for at vise hende hvordan hun skulle holde på sværdet og hvordan hun skulle svinge det.

Dream kiggede let på ham, da han begyndte at snakke, men så gik han bag hende, og tog fat rundt, om hendes hænder. Hvad havde han gang i`?? Hun var vidst blevet lidt skræmt af folk der gik om bag hende, efter Akumu havde gjort det og havde holdt hende så godt fast at hun ikke kunne vride sig løs fra hans greb. ”Barishan, hvad gøre man hvis en fjende, tager fat rundt om en bag fra?? Jeg har nemlig prøvet det men kunne så ikke komme fri igen??” Spurgte hun let, og kiggede hen på ham. Hun bed sig let og usyldigt i underlæben, før hun let, bare fulgte de bevægelser, med armene som han gjorde med hendes arme.

Barishan grinede let og kiggede på Dream. '' du sparker bagud og rammer dem i, du ved. Nå men når du har styr på disse teknikker går vi videre til din Aspara evne træning. Vi skal have fundet ud af hvad og hvordan du bruger dine evner ''. Barisha gik over og smed sin jakke, han stod nu i sin T-shirt og det var let at se han havde en veltrænet krop nu. Han stod lidt og ventede på Dram blev færdig. Evne træning var ikke let. Det var svært for ham at hjælpe Dream med at finde hendes indre evner. Men når hun havde fundet dem ville træningen for alvor starte.

Dream smilede let til ham, "Men det ville ikke hjælpe han var vampyr, så ømm.. hvis jeg sparkede ham ville jeg nok brække mit ben" sagde hun og smilede skævt, mens hun hørte hans klukken. Det lød rart når han grinte meget endda. HUn smilede let til ham og betragtede ham så i lidt tid, mens hun staig gjorde det som han bad hende om. Hun lukkede let hendes, øjne i da vinden ramte hendes kinder, som isende, hænder, der kærtegnede hendes kind. Hun smilede let af vinden, før hun så let slog øjnene, op igen. De flammede næsten selvom de helt blå, men sådan var hendes øjne bare.

Barishan nikkede fast og satte sig ned på jorden. Hans gule hår bevægede sig i takt med vinden. '' Dream, du skal sætte sig ned og lukke alle tanker ude. Gå ind i dig selv og mod ulven. Forstå den, bliv et med den. Det er din Aspara ånd. Når du forstår den vil dine evner så småt åbne sig for dig. Dem vil du kunne bruge hvis en Vampyr holder dig fast ''. barishan lod et let brise ramme Dream mens han sad og kiggede på hende.

Dream så undrende på ham, før hun fik sat sig ned. Hun lukkede let hendes øjne, som han bad hende om. Hun lukkede hendes tanker ude, og forsøgte ikke at tænke på noget, men det var jo lidt svært da tankerne, ville være med til alt. Hun bed sig le tog uskyldigt i underlæben, før hun væltede bag over, da hun havde sat sig på en skråning. Det var hun sådan set ligeglad med. Hun gik ind i sig selv og prøvede at koncentrer sig.

Barishan rystede på hovedet da hun væltede, dog kunne han ikke lade være med at smile over det. '' find dit indre væsen. Det er vigtigt du ikke er bange. Forstå dig selv og dine evner vil komme til dig. Når du har gjort det kan Evne træningen starte ''. Barishan sad og tænkte lidt. * hun er ikke et natur talent ligesom min anden elev Riku. Men hun skal nok blive god, det er ofre dem der er lidt længere om det der har nogle stærke evner *.

”Smiler du??” spurgte hun næsten hviskede, underligt at spørge om, mens hans smil gjorde hende tryg. Bare hun vidste at han smilte fik hun sådan en tryg føelse. Hun koncentrede sig igen. Hun hadede når der var noget hun ikke kunne finde ud, af. Men det måtte jo komme med tiden ikk?? Jo, det måtte det vel. Hvordan skulle hun kunne finde hendes evner, sådan bare lige pludselig. Hun bed sig let og uskyldigt i uunderlæben, før hun prøvede at lade værre med at tænke, men det var hun jo så dårlig til enormt dårlig.

Barishan sad og så på Dream lidt. * hun ser ikke ud til at kunne koncentrere sig. Så er der kun en anden måde at få hendes evner til at vise sig på. Hun kommer til at hade mig for det her, men det er for hendes bedste. Hvis hun er i stor fare vil hendes evner måske vise sig. Bare hun forstår hvorfor jeg gør det her bagefter *. Barishan rejste sig med et op og trak sit sværd Zalzura. Han svingede det imod Dream. Han sigtede ikke for at dræbe, men hvis hun blev ramt ville hun blive såret.

Hun åbnede let øjnene, og af ren forskrækkelse, kastede hun sig bagud. Hun blev til en stor Mørkebrun ulv, som der let blottede tænderne. Hun anede ikke slev hvad der lige skete, men det skete altså.
Ulven var ikke i normal størelse nej det var enormt stor. Og elegant. Hun bakkede, let bagud, og mærkede vinden, ruske hende i pelsen.
Hun knurrede let af ham, som om hun sgade `Hvad fanden havde du gang i din idiot!´ Hun dirrede næsten af vrede, hvorfor hun blev vred anede hun ikke.

Barishan smilede og angreb igen. *hun kan altså lave et forbedret transformation. Den der jo meget stærkede en min egen transformation *. Barishan svang igen. For en der ikke var trænet ville det se ud som om han prøvede at dræbe hende. Men havde man forstand på hvor han svang sit sværd ville man vide at hvis hun blev ramt ville det højest skade hende. '' Du er i ulveform, brug dine evner ellers dræber jeg dig ''. Barishan lød seriøs selvom han ikke var det.

Hun sprang hen mod ham og bed fat rundt om hans svær. Hun fik hknækket det og kylet det væk, før hun let baskede til ham med poten så han væltede, og så state hun begge poter oven på ham, og prustede til ham. *HA!* tænkte hun let, og kiggede ham så direkte i øjnene, hans svær lå knækket sammen henne ved en buke blade lidt derfra. Hun kiggede ham stadig i øjnene, med et blik, som der så tænkene ud.

Barishan grinede. Zalzura kunne ikke knække, ikke engang Zane's sværd kunne knække det. Barishan lå og grinede. Han brugte sine vind evner til at prøve at kaste Dream op i luften. Så fløj Zalzura op i hans hånd igen. Han greb Dream da hun faldt ned igen hvis han havde ramt hende. '' Se du er meget stærkere, hurtigere og vildere i din transformation. Jeg vil kalde det spirit transformation. Det er en af dine evner Dream ''. Barishan smilede let.

Hun kom let i hendes menneskeskikkelse, igen. Men der lå hun næsten over ham, da hun ikke havde fire ben der. Hun lå let over ham. "Undskyld" sagde hun let til det med at hun l over ham. Hun fik hurtigt fjernet sig.. "Skræmmende" mumlede hun let, og fik sat sig op igen. Hun sad lige ved siden af ham.. Hun betragtede ham let. Hun kiggede kort henpå ham før hun ldo sig falde bag over i det kølige græs, det var bde fugtigt men også en smule køligt. Hun smilede skævt til ham.

Barishan grinede let. '' jeg skulle jo på dine evner frem. Jeg har aldrig set en transformations evne som din. Du er helt sikkert en stort talent indenfor det. Tap ind i den energi så kan ingen Vampyr holde dig. Barishan børstede noget støv af og stod og kiggede på Dream. Sværd træning og kamp træning i din ulve form. Måske kan du lære et magisk brøl i din ulveform eller sådan noget. Mulighederne er store ''. Barishan så på Dream med et stolt udtryk i hans øjne.

”Rarh” sagde hun og efterlignede et brøl, med et grin. ”Brøl, tror jeg ikke, men der er mange andre muligheder” sagde hun og smilede let til ham, mens hun let lagde hendes hænder på maven. Hun smilede let til ham, og vente hovedet hen mod ham. ”Kan jeg Evt. Sove her i nat??” spurgte hun og smilede let til ham.. Hun håbede på at hun kunne det, or hun havde ikke lige nu flere steder at tage hen. Hun smilede let igen, mens hun vendte hovedet hen mod ham..” Tak, fordi du fandt min evne” sagde hun stille og kiggede let på ham med de baby blå øjne, som der skinnede let.

Barishan nikkede mod Dream. '' du er i træning hos mig nu. Flyt ind på anden sal ved værelset overfor Riku ''. Barishan kløede sig i nakken og grinede og sagde så. '' det er min opgave at hjælpe dig med dine evner. Hvad for en mentor ville jeg være hvis jeg ikke kunne hjælpe dig med at finde dine evner ''. Barishan var overrasket over at Dream var så hurtig til at bruge sine evner. Han kunne ikke lade være med at føle sig stolt.

//skal smutte, svarer når jeg kan //.

Dream kiggede hn på ham.. ”Må jeg virkelig? Fantastisk” sagde hun lert og rullede hen til ham, og gav ham et kram. ”Tusinde tak” sagde hun og smilede let til ham. Hun begyndte først at slippe hendes kram lidt efter hun havde sagt tak. Hun rullede så hen på hendes plads igen. Hun smilede let til ham. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben og kiggede op på himlen, før hun let sukkede. ”Mørket kommer snart” hviskede hun let til sig selv. Hun elskede mørket, men stadig var det bare anderledes her.

Barishan kiggede mod himlen. Mørket ville snart komme, det var kun godt nok. At træne hendes senser var en god ting. Barishan kiggede imod Dream. '' vi træner hele natten. Nogle gange er dine sanser det der kan redde dit liv i en kamp, derfor er det meget vigtigt at træne dem. Du skal kunne bruge dine sanser selvom du ikke kan se. Derfor er nattetræning meget nyttigt. Du vil finde ud af at der ikke er mange pauser i vores træning unge dame. Ser du min opgave er at træne dig så godt at du kan klare enhver modstander ''. Barishan rejste sig op og stillede sig klar med træsværdet igen. Han nikkede over imod Dream og begyndte sværd træningen igen.