Mentor og Elev, Træningen Starter (Dream=privat)

"jeg vil med til kampen mod Zane" mumlede hun søvningt, og nussede sig ind til ham.
Det var hun fast besluttet på at hun ville og der var ingen der skulle stoppe hende.
Hun nussede sig let ind til ham. "Mhmm.." mulede hun let igen da han nussede hende i håret..
Hun var tæt på at falde i søvn igen, så det ville hun nok snart gøre. Hun smilede let til ham, men uden at han kunne se det.

Barishan smilede. * hun er godt nok modig men hun er ikke klar til at kæmpe imod Zane. Hun vil dø jeg kan ikke tage hende med *. Barishan sukkede let. ’’ desværre Dream. Du er langt fra stærk nok til at kæmpe imod Zane, lov mig du ikke tager med. Hvis du tager med tænker jeg på dig og det vil gøre mig svagere og dig svagere, de vil bruge dig imod mig og vi vil begge dø. Den eneste måde er at jeg tager af sted. Lov mig du ikke tager af sted ’’.

"Jeg kan ikke love noget, for hvad nu hvis mine evner bliver fine nok? og du skal ikke tænke på mig, jeg skal nok klare mig, tror jeg" mumlede hun let og gabte så let igen..
"Og de vil ikke bruge mig imod, dig, fordi du kommer ikke til at bekymre dig om mig" mumlede hun let, og så på ham, med hendes babyblå øjne, som der så lettere trætte ud.
Hun lagde forsigtigt hende shoved ned igen og nussede sig let ind til ham.
"Jeg ved du ikke dør" hviskede hun let.

Barishan sukkede. ’’ selv om dine evner bliver klar mangler du stadigvæk kamp erfaring, taktik viden, visdom, teknik, et koldt hoved, form og viden om Zane. Jeg har en lille chance for at vinde over ham. Hvis jeg ved at du er i sikkerhed så giver det mig styrke og den lille chance vokser. Skulle jeg dø bliver du jo nød til at tage over hvor jeg slap. Du skal love mig du holder dig i sikkerhed Dream. Jeg ber dig ’’.

Dream sukkede let, og pustede let til en hår tot, "Er du bekymret for om der sker mig noget??" spurgte hun let siden at han insistrede på at hun skulle blive i sikkerhed.
Hun bed sig kort i underlæben, og så på ham.. "Du må aldrig nogen sinde dø fra mig.. Jeg tror jeg ville begå slevmord, hvis du ikke var i verdenen" mumlede hun utydeligt og nussede hendes hoved ind til ham. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, mens hun bare ælet lå tæt op af ham.

Barishan nikkede let. ’’ ja jeg er bange for du dør. Jeg døde næsten i min sidste kamp imod Zane. Han er den stærkeste modstander jeg nogensinde har mødt. Du ville ikke stå en chance imod ham. Jeg dør ikke så længe du tror på mig Dream. Jeg skal gøre hvad jeg kan for at overleve det lover jeg Dream ’’. Barishan nussede hendes hår imens han sagde det.

Hun nussede sig let ind til ham, mes hendes øjne blev fyldte med tåre, hvorfor anede hun ikke. Men hun gemte hendes hoved,ind mod ham, og lukkede let hhendes øjne i.. "Okayy" mumlede hun let, og en smule hæst.
Hun sank en klump, men det var meget utydeligt. Hun bed sig hårdt i læben så tårene ikkke ville vælte frem og hen over hendes kinder. Hun puttede sig let ind til ham.

Barishan smilede og sagde med en varm stemme. ’’ bare rolig, jeg skal nok kæmpe med alt mit væsen Dream. Selv om jeg skulle dø så vil jeg våge over dig fra himlen. Jeg klare mig, tro mig. Når jeg kæmper for alvor så er der ikke mange der har en chance imod mig. Mine evner er stærke og mit hoved er endnu stærkede. Zane døde næsten imod mig, denne gang vil jeg ende hvad vi startede ’’. Barishan lød meget overbevisende.

Dram gemte sig let ind til ham..
Hun lukkede hendes øjne hårdt, i og prøvede at tænke klart.. "Jeg løber en tur," mumlede hun let og rejste sig fra ham. Hun gik let ud af døren selvom regnen plaskede ned. Hun sprang frem i hendes ulve form og løb let afstede hen mod den store skov. Hun havdee altid brug for at løbe når, hun havde for mange tanker inde i hovedet.
Hun lod hendes tunge hænge ude som en hunds. Hun løb bare let fream og tilbage ii den store skov.

Barishan rejse sig op og begyndte at lave mad. Han lavede noget salat og suppe. Det var alle friske råvarer fra naturen. Barishan stod og lavede mad, han var god til at lave mad og havde gjort det tit. Barishan gjorde klar så de kunne spise. Barishan satte sig ned og ventede på at Dream kom tilbage. Han fandt også en håndklæde frem da han vidste hun ville være gennemblødt når hun kom tilbage.

Dream kom til syne i hendes menneskeskikkelse, hendes læber var blålige og hendes hud, blegere end månen. Det var kulden. Man kunne let se at hendes læber, var lyseblå, og næsten glitrede. Hun gik let op mod huset. Hun frøs, mere end sådan lige. Hun rystede helt. Og hendes fingre, kunne ikke lukke sig helt sammen.
Hun åbnede forsigtigt døren. Hun bed sig let i den blå underlæbe og kigede uskyldigt rundt.
Varmen brændte, selvom der ikke var specielt varmt, men bare det med at de rvar lunt.

Barishan så hende. Han tændte op i pejsen og tog et varmt tæppe frem. Han løftede Dream op og bar hende over til pejsen. Han satte hende ned og satte sig bag hende og tog tæppet om dem. Så brugte han sine vind evner til at hente en skål suppe. Jeg stak en ske ned og førte den over imod hendes mund. ’’ du skal passe på du ikke fryser ihjel Dream. Hvis der sker dig noget tilgiver jeg aldrig mig selv. Du er mit ansvar nu ’’.

Hun mærkede hvorddan hu blev løftet op fra jorden og blev sat ned igen... Hun lænte sig let op af ham... "J-J-J-e-g-g e-e-r i-i-k-k-e s-s-s-u-l-t-e-n-n e-l-l-e-r-r-s t-tak" stammede hun let, og lukkede hendes øjne let.. "Je-g fr-ys-er ik-k-e-e i hj-e-l-l" hviskede hun let. Men maan kunne godt høre at hun frøs, men hun troede ikke selv på at hun kunne fryse ihjel. Hun lagde hovedet tæt ved ham.. Hun mærkede varmen, som der prøvede at op varme, hendes kolde, hud.

Barishan sukkede let. ’’ hvorfor bevæger du dig også udenfor i det her vejr. Du skal virkelig tænke dig mere om Dream. Jeg kan beskytte dig imod en masse ting dog han jeg ikke beskytte dig imod dig selv. Du skal virkelig passe på dig selv min ven ’’. Barishan trak tæppet over dem og prøvede at varme hende så godt han kunne.

Hun lagde sig let ind til ham.. "j-j-amen j-e-eg vi-l-l-e jo ba-r-e-e l-øbe-e en t-t-t-ur " mumlede hun let, og lukkede øjnene. Og mærkede hvordan han varme, begyndt eat stikke mod hendes hud, som nåle. Hun sukkede svagt. Og rystede så " der e-e-r kold´-t-t udenf-f-or" mumlede hun let og åbnede så blidt øjnene, og kiggede ud af vinduet, hvor man kunne høre regnen plaske ind mod ruden. Hun bed sig kort i underlæben.
Den havde stadig et blåt skær hen over sig. Hun gabte let, og mærkede luften komme ind i hendes mund.

Barishan grinede sagte. ’’ ja når der er koldt udenfor bliver man indenfor. Din krop er slet ikke klar til element træning. Du er stadigvæk for ung. Din krop er ikke færdigudviklet og det er dine evner heller ikke i nu. Hvad nu hvis en dæmon havde fundet dig der ude. Så havde du været forsvarsløs ’’.

" Er dæmoner nu også farlige?? Men heldigvis skete der ikke noget, " mumlede hun lidt, mere normalt.. "men hvis der nu var kommet nogle, var jeg jo bar eløbet min vej" mumlede hun let. Hun lagde let hovedet ind til ham. nej, hun var ikke færdig udviklet hun voksede endd stadig. Hun var også kun seksten, men det vidste han vidst ikke, men hun var også mere moden på nogle punkter, men det med at passe på sig selv var hun i hvert fald ikke moden.

Barishan sukkede. ’’ alle kan være fjender. Men især mange dæmoner da Zane har evner til at styre dæmoner. Derfor er de meget farlige. Jeg var helt bange for du var kommet noget til, du må ikke gøre mig så bange unge dame ’’. Barishan grinede og krammede hende, en smule hårdt. Han grinede igen og uglede hendes hår med sin hånd.

"Æhmm.. Okay, jeg lover at jeg ikke løber ud i regnvejr, alene" sagde hun og smilede let til ham. Hun grinede kært og vendte sig halvt om og lagde let armene om ham i et kram og trykkede sig helt ind til ham. Hun lagde let hovedet på hans skulder. Hun nussede ham let på ryggen, før hun elt slap ham og laggde sig s igen ind til ham. "Men hvad sker der for dæmonerne hvorfor lige dem??" mumlede hun let.
Hun havde aaldrig hørt ta Zane nærmest kunne styre dem. På en eller anden underlig måde.

Barishan kiggede mod loftet. ’’ Ser du jeg er en dæmon jæger Dream. Den amulet du ligger op af jeg har rundt om halsen er et symbol på at jeg er dæmon jæger. Jeg kom oprindelig her til Di Morga for at få Zane til at bruge sin evne til at styre Dæmoner til at samle dem alle på jeg kunne dræbe dem. Men jeg fandt nogle dæmoner her der ændrede min holdning. Nu kæmper jeg for at befri Di Morga mod Zane og redde verden imod hans ondskab. Vi har alle vores mørke sider. Jeg vandt over min. Over mit had til dæmoner. Ai der bor hos os er en Dæmon ’’. Barishan smilede let.

Dream så let på ham..."ja, sådan er det veæ bare med onde sider. " mumlede hun let og lod let hendes elegante finger, røre hans halskæde.
Et svagt smil brød frem hen over hendes læbder, da hun kunne føle, dens betydning. Hun fjernede let hendes finger, og kiggede let på ham, "æhmm... Tak, fordi du passer på mig" hvisked ehun let, og lagde sig kort ind til ham. Det fltes som hundrede år siden hun havde sidet sådan her, og følt sig helt beruset, af varme, og tryghed. Dog havde hendes læber, stadig det svage blå skær hen over sig. Hun smilede let, og bed sig kort i hendes underlæbe. Hun kiggede let op på ham.. "Du må undskylde, at jeg går dig på nerverne, med mine iideér og handliger" mumled ehun let.

Barishan grinede. ’’ Dream. Du går mig ikke på nerverne, du er en god elev. Det er derfor jeg er så hård imod dig. Jeg vil ikke have du kommer til skade. Du er en del af min Familie nu. En familie af glæde og fryd. Jeg vil altid være der for dig som en beskytter og en stjerne der viser dig den rette vej. Tro mig det glæder virkelig mit hjerte at du er her ’’.

"Årh.. Hvor var det sødt sagt" sagde hun smielde og vendte sig om før hun let krammede sig ind til ham. Hun mærkede hvordan varmen fra hans brystkasse, og op til hendes kinder, som der svgt blev til en rødmen. Hun smilede let til ham. "Jeg elsker dig som en bror" hviskede hu let og lagde hendes hoved ind til hans brystkasse, igen. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og grinede let, hun puffede let til ham, så de kom ned og ligge, hu lå let og kiggede på ham, før hun let plantede et kys hen over hans kind..

Barishan smilede ’’ jeg ser også dig som en lillesøster jeg vil beskytte med mit liv hvis det kommer der til Dream. Min familie er en gammel adel slægt der gennem tiden er blevet tyndere og tyndere. Der er kun mig og min lillebror Lindir tilbage. Hvad siger du til jeg adoptere dig ind i familien som min lillesøster? ’’. Barishan smilede og afventede hendes svar med spænding.

"Ømm.. Det vil jeg lige tænke over, da jeg bliver nød til at finde ud af om hele min familie er væk, jeg husker, jo ikke noget siden ulykken," mumlede hun let og s på ham, med et kort smil. Hun lagde let hendes hoved ned på hans brystkasse igen.
Hun så lyttede let til regnen, der plaskede på vinduet. "Mhmm." mumlede hun let, og nussede sig let ind til ham. Han var igen dejlig blød, meget endda. Hun bed sig forsigtigt i underlæben.