Mentor og Elev, Træningen Starter (Dream=privat)

"Er man fin i den??" spurgte hun drillede. Hun rejste sig hurtigt op og smilede let til ham, før hun let nøs. "Aatiuv" lød det da hun nøs. HUn var da også hele tiden forkølet.. Typisk... HUn mumled enoget utydeligt til sig selv, før hun let gik hen til ham igen.. "Sanser, hvordan vil du træne dem?" Spurgte hun let, og smilede til ham. Man kunne let se to små smile huller. det var så fint, når man havde smile huller. Hun bed sig let i underlæben, og bukkede sig hurigt ned, da hun kunne se at der var en lille frø som det nær, var nød, hvis han havde svuget sværet lægere nede. Hun smilede let.

Barishan rystede på hovedet og sukkede. '' fokuser Dream. Du skal ikke tænke på skovens dyr, de skal nok holde sig væk når vi træner. Du skal fokusere på din træning ikke på alt andet ''. Barishan trak noget stof op og bandt det omkring Dreams øjne så hun ikke kunne se. '' Sådan her træner vi dine sanser, brug din hørelse og lugtesans. Jeg svinger mit træsværd efter dig, brug dine sanser til at blokke mine slag ''. Barishan begyndte at gå rundt om Dream og slå efter hende med sit træsværd. Barishan slog hårdt så det ville gøre ondt hvis hun ikke fik blokket sværdet.

Dream mærked ehvordan hun kun kunne se sort, da han bandt det om hende. Hun kunne høre sving lyden, fra sværet. Og kastede sig let til siden så han ikke ville ramme hende. Hunprøvede let at lytte da det næste slag kom mod hende, hun fik blokket slaget, med hendes fod, da hun let sparkede op efter det. Hun prøvede let at holde hendes ene hånd, lidt til siden så den ikke ville blive ramt efter hun slog Akumu, havde hun måske brækket, den, eller i hvert fald, et brud i den. Hun smilede let, og blokkede det et par gange, men blev så en gang ramt, eller nærmere snittet.

Barishan sigtede efter den sårede arm. * hun er jo et rent naturtalent til det her. Det havde jeg ikke regnet med. dog ved jeg godt hvorfor. Det var det samme som da hun aktiverede sine evner. Hendes instinkter. Når hun følger dem bliver hun en del stærkere. Det giver også mening eftersom hendes indre dyr er en ulv *. Barishan prøvede bevist at ramme hendes svage punkter for at se hvordan hun klarede sig under smerte.

Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben, og hørte da hna svigede efter hendes hånd. Hun sparkede let ud efter hans træsvær, og ramte det så, og gjorde sådan at han ikke ramte hendes hånd. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun smilede kort varmt, og hoppede en enkel gang over træ sværdet, da han igen svigede det efter hende.
Hun lanede let nede ved jorden, og rørte let ved det græs som der nu var, før hun fik rejst sig igen. Hun smilede let til ham. Hendes bevægelser var yndefulde som vinden.
Når hun bevægede sig for ikke at blive ramt, lignede hun en let vind som der susede rundt.

Barishan løftede et øjenbryn. * er det muligt. Har hun også vind evner. Hvis hun har og allerede er i stand til at bruge dem så vil jeg kunne lære hende en del. Men nu til at se hvordan hun klare sig med smerte *. Barishan fjernede luften omkring sit træsværd så det ingen lyd gav da han svingede det efter Dreams hånd. Han blev nød til at se hvordan hun reagerede når hun blev udsat for smerte. Han ønskede ikke at gøre hende ondt men det var en del af træningen.

Da hun fik træ sværet over hånden, gispede hun let af smerte. Men holdte det dog ud, selvom hun kunne mærke hendes knogler bevæge sig.. *Shit!*tænkte hun let og bed sig hårdt i underlæben. Hun kunne ikke høre hans sving den gang hanramte hendes hånd, men smerten måtte vente til senere. "Det er din skyld, hvis jeg får en spasser hånd" mumlede hun let, og så i retnigen af ham. Hun smilede let, igen og mærkede let vindens hænder mod hehndes ansigt. Hun kunne nu igen høre svigene, og udvigede dem, let igen, nu var hun jo blevet ramt en gang.

Barishan grinede og rystede på hovedet. '' du glemmer at alle Asparaer har de bedste healings evner i verden. Hvis ikke du bruger dem til at heale din hånd så bliver jeg ved med at ramme den ''. Barishan syntes selv han var en hånd træner. Men hun skulle aktivere sine healings evner før træningen for i dag kunne ende. Han vidste hun havde det i sig.

"Healing afhvad? Det har jeg da aldrig hørt om før.. Og nej det får du ikke lov til" mumlede hun let, og bed sig kort i underlæben. Hun så let og uskyldig ud, "Skal vi snart prøve noget nyt??" spurgte hun let og smilede kært før hun let strøg sig gennem håret, selvom hun stadig bevægede sig med vinden. "Er du forresten sikker på at det gælder alle aspara´er??" spurgte hun let, hun ville vide om det var alle, for hun var jo ikke helt normal.
Nej hun var helt sig selv. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben igen.

Barishan tog stoffet der var foran Dreams øjne væk og kiggede på hende. '' Ja alle Aspara'er kan heale. Mine evner til at heale er dog meget dårligere en normale Aspara'er. Alle Aspara'er burde kunne eller burde kunne lære at transformere og heale, det er evner det ligger til vores race ''. Barishan bed sig i fingeren og viste Dream hvordan hans sår langsomt lukkede sig i. '' vores race er den bedste til at heale sig selv det er derfor en Aspara er så svær at slå ihjæl. Kan du så heale din hånd unge dame. Lige nu ''.

Hun lod sig let dumpe ned i græset.. "Og hvordan har du tænkt dig jeg skulle heale min hånd?" spugte hun ler, og bed sig let i underlæben, og llukkede let øjnene, "Mhm..." mumlede hun let da græsstrående, killede hendes kind. Hun smilede let og bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun smilede let til vinden, som der igen kærtegenede hendes kinder, og fik græsset til at kilde hende. "Mhmm.." mumled ehun let igen, og smilede et smil, der frem hæved ehendes smilehuller igen.

Barishan tappede sig på hagen med sin finger. '' dine andre evner ser ud til at blive aktiveret på grund af dine instinkter. Du kan føle vind og bevæge dig sammen med vinden. Det er Aspara evner du kan udvikle. Du laver dig til en ulv når du bliver angrebet. Så det er meget simpelt. Dine instinkter burde få dig til at heale når du virkelig har brug for din hånd. Fald ned og giv mig 50 armbøjninger, nu unge dame. Hvis de gør det på en god tid så holder vi fri for i dag ellers forsætter du og tager 50 mere ''. Barishan havde det lidt dårlig med at være så hård. Hun var en god elev, men det var den måde der virkede og den så ud til at virke godt.

"Okay" mumlede Dream let og rullede om på maven, og stildte begge hænder mpod jorden. Hun bed tænderne hårdt sammen smerten i hendes hånd var ikke til at holde ud, men det blev hun jo nød til. Hun løftede sig op, men en høj knæk lyd lød. Og hun faldt mod jorden igen.. "AUV!" snerrede hun og tog sig til hånden. Hun lukede let øjnene, og bankede hovedet, ned i jorden. "Av,av,av!" mumlede hun højlydt, mes hun bare tog sig til hånden. Det gjorde så ondt, at hunn bare ikke kunne holde det ud.
Hun bed sig hårdt i underlæben.. "Det gør jeg ikke igen" mumléde hun og holdte tårene tilbage, det gjorde bare for ondt.

Barishan lukkede øjnene da hun slog sin hånd mere. Han satte sig ned og tog Dreams hånd så kiggede han hende i øjnene mens han hold hendes hånd. Hans krystal blå øjne udstrålede varme og rolighed. '' Dream. Jeg ved du kan gøre det, prøv igen. Jeg har tillid til dig ''. Barishan smilede og var forundret over at han faktisk mente det helt oprigtigt, det var ikke en pep tale. Han havde faktisk tiltro til hun kunne gøre det. Men hvis hun ikke kunne var der altid den ting der gjorde ham bedre til at heale. Dog var det farligt at gøre hvis man ikke kendte konsekvenserne.

Hun hørte han snakke til hende. Hun bed sig let og skyldigt i underlæben. "Har du??" spurgte hun stille, det var første gang, der var nogle der havde sagt det til hende. Hun kiggede let rndt, og så at der ikke var andre end dem. Mørket var ved at falde på hun mærkede hvordan det gjorde hende glad at han havde tillid til hende. Hun smlede let, og mærked ehvordan hendes hånd, blev mindre og mindre, skadet. Hun kiggede let på ham, "jeg tror jeg gjorde det" mumlede hun let, og kiggede på hendes hånd. "Slipper jeg så for armbøjningerne??" spurgte hun let, og så op på ham. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben.

Barishan smilede og krammede Dream og holdt hende ind til sig. '' godt gået. Jeg vidste du kunne gøre det. Jeg er virkelig stolt af dig. Du har virkelig vokset en del og mange af dine evner har vist sig idag. Du er virkelig et naturtalent ''. Barishan rejste sig op og begyndte at gå ind mod hytten imens han smilede. '' jeg du skal stadigvæk tage 50 armbøjninger. Fysisk form er vigtig. Men når du er færdig venter der dig et glas varmt kakao indenfor. Barishan grinede let og gik ind for at lave kakao.

Dream blev trykket helt ind mod ham, hvilket der fik hende til at rødme let i kinderne. Hun smilede let til ham.."Det er også kun fordi du hjælper mig hviskede hhun let, og smilede så igen.. "Øv" mumlede hun let og drillede, og så ham forsvinde ind i huset. Hun vendte sig på mven igen, og begyndte aå med armbøjningerne. Lidt tid efter var hun færdi med dem. hun var træt n. Hun væltede ned på jorden og lukkede let hendes øjne. Hun kunne rent faktisk godt sove lige nu. Men hun tvag sig selv op og gik op mod hans lille hytte. Hun åbnede let døren. Og trådte forsigtigt ind. Hun fik hednes sko, af. og hendes jakke, ting. så nu havde hun kun hendes stroptrøje og jeans på, og selvfølgelig hendes sorte strømper- Hun smilede let, før hun trådte helt ind i hans hytte.

Barishan smilede let og satte en kop med kakao foran Dream. Barishan grinede lidt da han så hun var træt. Han satte sig ved siden af hende. '' Ja træning er ikke let. Jeg gennemgår selv et hårdt trænings program. Tro mig det er vigtigt at holde sig i form og blive ved med at udvikle sine evner. Selv efter 800 år udvikler mine evner sig stadigvæk. Men du flytter bare ind på anden sal i værelset overfor Riku. Jeg har sat en seng der ind, en stol, et bord og et skab til dit tøj. Dig og Riku kommer til at træne en del sammen nu hvor i begge to er mine elever ''. Barishan smilede varmt til Dream.

Hun nikkede let, "Det lyder godt" smilede hun let, før hun let lagde hovedet op af hans skulder, og satte sig let op af ham.. "Så dejlig varm" mumlede hun let, og smilede. Hun var selv enormt kold, men sådan var det jo bare. Hun smilede let,, og varmt.. "Jeg håber det er okay, jeg sidder sådan her" mumlede huun blidt. Og lukkede let hendes øjne, og nød hans varme. Hun smilede let, og nussede let hendes hoved ind til ham.
Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben, og smilede let. Hun orkede ikke at åbne øjnene, men hun sov ikke.

Barishan smilede. '' det er helt i orden, du har haft en hård dag. Dog venter der mange af sådan nogle dage ''. Barishan grinede lidt og tog en slurk kakao. '' vil du høre hvad mit indre dyr er. Eller det er faktisk et insekt. Det er altid det dyr en Aspara først lære at transformere sig til. De andre børn grinede da de så hvad mit dyr var. Men de blev hurtigt klogere da jeg hurtigt lærte alle deres herligheder at kende fordi de ikke vidste når jeg var der ''. Barishan grinede igen.

"Uhhh.... Hvad er dit dyr??" spurgte hun og smiled elet og nuttet til ham. Hun strøg let en finger hen over han kind.. Hun rødmede svagt i kinderne, og smilede så let til ham. Men nr hun rødmede, rødmede hun altid let og svagt i kinderne.
Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben. Hun så let på ham, efter som hun havde åbnet hendes øjne. Hun havde dor stadig hendes hoved op af hans skulder. Hun smilede let og grinede nuttet, "Er det så sjovt??" purgte hun lettere drillede.

Barishan smilede og tog en slurk kakao mere. '' mit dyr eller insekt er en flue ''. Barishan grinede let men virkede ikke flov, faktisk virkede han mere stolt. Det var nemt at se han havde en stor viden og Aspara'er og deres evner. Han havde brugt meget tid sammen med andre Aspara'er i middelalderen hvordan ejede en borg og havde en del Aspara riddere under sig. Barishan virkede som en leder type dog virkede det ikke som om han ønskede at lede noget mere. Barishan kiggede på Dream og afventede hendes reaktion.

"Det er da sejt, en flue, så kan man jo skjule sig og spionere" sagde hun og smilede let til ham. Hendes hoved gled ned af han skulder. Og hun lagde let hendes hoved i hans skød, så hendes hoved vendte op mod ham.. "Jeg har aldrig rigtigt kunne finde rundt, i det med ens indre dyr" sagde hun og smilede let til ham.
"Men, det kan jeg jo nu" sagde hun og smilede let til ham. Hun kiggede kort rundt, med hendes uskyldige babyblå øjne.

Barishan nikkede. '' det var også det jeg brugte min form til da jeg var mindre. Jeg fløj rundt og udspionerende de andre Aspara børn. Ja du har et kontakt med dit indre dyr der er meget bedre en den jeg har med mit. Jeg glæder mig dog til at se hvordan dine vind evner udvikler sig. Ser du, der er normalt to former for Aspara'er, Vind Aspara og Vand Aspara. Dog har nogle udviklet deres evner. Som Lindir min lillebror. Han er en Vind Aspara som mig. Men han styre ikke vinden. Han samler kold og varm luft og laver elektricitet. Det er det samme som Riku gør ''. Barishan smilede og kiggede ned på Dream med sine krystal blå varme øjne.

Dream smilede let til ham, før hun let mødte hans blik, hans varme blå øjne. Og de mindede meget om hianden. altså deres øjne. Hun smilede let til ham..
"Dine øjne er smuke" hviskede hun let og rødmede svagt i kinderne. Hun smilede varmt til am, fr hun let strøg ham over kinden. "Helt speciele og smukke" hviskede hun kort tid efter. Men rødmede igen let og svagt i kinderne.
Men der var også et smil hen over hendes læber et som der fremhævede hendes to smile huller.