Mentor og Elev, Træningen Starter (Dream=privat)

Barishan lå lidt og sagde ikke noget. Han nød regnen der piskede imod ruden og pejsen der buldrede. Der var en meget hyggelig stemning i hytten der kun var oplyst af ilden fra pejsen. Barishan smilede og sagde efter noget tid. ’’ hvad tænker du på Dream? ’’. Barishan grinede lidt og uglede hendes hår igen.

"je tæker på en der hedder Hudson, en af mine venner" mumlede hun let, og lukkede kort hendes øjne. "Det føltes som tusinde år siden jeg sidst har set ham" mumlede hun let, og så på ham, med hendes glitrede babyblå øjne. "Hvorfor da??" spurgte hun let og bed sig fodigtigt i underlæbem. Hun bed sig kort i underlæben. For hun let lagde hendes hoved ned igen. Hun smilede kort for sig selv, og trykkede sig helt tæt ind på ham.

Barishan grinede sagte. ’’ jamen Dream, tænker du på drenge var. Pas nu på, jeg vil møde dem før du begynder at løbe rundt med dem. Jeg skal jo passe på dig på alle måder. ’’. Barishan grinede igen men han mente det. Han følte det hans ansvar og han havde lyst til at beskytte hende mod alle slags fare. Barishan kiggede imod ilden i pejsen.

"Hihi! Må man nu ikke være venner med drenge? " sagde hun drilled eog prikkede ham let på næsetippen.. "Mhmm.. Jeg har tænkt færdig over dit tilbud, jeg vil gerne v´ære din lille søster" hviskede hun let og strøg ham over håret. "Nu har du mere grund til at holde øje med dregene" sagde hun drillede og nussede sig let ind til ham.

Barishan grinede og nikkede. ’’ det glæder mig lille søster. Her er den ring vores familie bærer. Den bære vores familie segl og symbolisere vores ære ’’. Barishan brugte sin vind evne til at åbne en skuffe og få en ring til at flyve ned i hans hånd. Ringen var af sølv og lignede den barishan selv havde på sin højre hånd. Barishan smilede stolt da han gav den til Dream.

"Årrh... Taak" sagde hun let og krammee ham ind til aig.. "Tror du det er okay med din lbror??" Spurgte hun let og ´betratede let den lille ring, som der l i hendes håndflade.
Hun bed sig forsigtigt i underlæben. Hun kiggede ppå den lille ring, "Hvem ved måske er vi rigtigt i familie, husker jo ikke min familie alligevel" mumlede hun let, og tog let ringe på. hun betragtede den let side på hendes elegante perfeckte ringefinger.

Barishan grinede og sagde sagte. ’’ jeg ville ønske det kunne være muligt men det er det ikke, jeg har hele min famile’s stamtræ. Så det er desværre umuligt Dream. Men der er også lige meget, for du er min søster nu. Om det ikke er samme blod det er lige meget. Vi er søskene i sjælen. Jeg er sikker på at det er okay med Lindir ’’.

Hun grinede let, "Ja, sådan er det vel, men er du sikker på du ikke skal spørge ham først?? spurgte hun let, og støg ham over kinden. Hun bed sig forsigtigt i underlæben.. "Æhm.. barishan, vil du ikke med ud og træne??" Spurgte hun let og smilede drillede til ham, før hun let prikkede ham på næsetippen, "Nej,, øv det kan vi ikke der er mørkt og der regner" sukkede hun let. Hun bed sig forsigtigt i underlæben. Hun tænkte kort igen på Hudson..

Barishan grinede. ’’ jeg ved det er okay med ham. Desuden er jeg familiens overhoved og det er mig der tager sådan nogle beslutninger. Bare rolig lille søster du er velkommen i familien’’. Barishan grinede lidt og holdt hende tæt ind til sig. Han havde en veltrænet krop som var hård men også blød. Der var varmt eftersom de lå med et tæppe på.

Dream nussede sig let ind til ham, "Mhmm.. Så dejlig varm" mumlede hun let, og gabte let, før hun nussee sig ind til ham.. "Tak, "hviskede hun let og bed sig kort i underlæben.
Hun lukkede let hendes øjne, daa hendes hoved, lå på hans brystkaasse. HUn smilede let til ham, selvom han ikke ville kunne se det specielt godt. Hun bed sig forsigtigti underlben, g mærkede varmen strømme gennem hendes kolde krop. Det blå kær på hendes læber, begyndte så småt at forsvinde.

Barishan grinede og kyssede hendes pande. Han puttede tæppet godt om hende. ’’ læg dig til at sove Dream. Jeg skal nok holde mig vågen og våge over dig i nat. Du skal bare nyde livet og vide at tider som disse får man ikke mange af så man skal virkelig nyde dem. Det er en råd jeg kræver at du husker ’’. Barishan grinede og uglede hendes hår.

Dream grinede let, "Du må da gerne sove i nat," hviskede hun let og puttede sig ind til ham. "Mhmm.. Sov godt" hviskede hun let, og nussede sig helt ind til ham, og lukkede let hendes øjne, mens hun langsomt, faldt lidt hen i en dyb søvn. Hun faldt nu temlig hurtig i søvn, da han var dejlig varm, og blød. Og når man sådan havde frosset hjalp det jo med en dejlig varm bror!

Barishan smilede og lukkede sine øjne. Dog gik der noget tid før han faldt i søvn. Der gjorde der altid. Hans samvittighed hjemsøgte hans drømme. Derfor var det svært for ham at falde i søvn. Han havde gjort så mange ting han fortrød. Dog var han stadigvæk god. Han kæmpede for det gode. Havde tingene set lidt anderledes ud eller havde han været lidt svagere kunne han have endt som Malakel. Men Barishan var stærk i sjælen og han var en loyal og modig ridder som altid prøvede at gøre det rigtige for verden.

Dream vågnede let kl.4 om natten eller sådan noget lignede. Hun kom let ud af hans gre, så han stadig sov. Hun listede let oven på og satte hendes hår op i en høj hestehale, som der bare hang elegant. Hun smilede let og trak i løbetøjet. Hun fandt let et stykke papir, og en blyant.. Og så skrev hun let på pairet:

Ømm.. Godmorgen Barishan! Jeg løber en tur på cirka femten kilometer nu, så det er derfor jeg ikke er her lige nu Æhmm.. Knus Dream

Hun trak let i hendes løbe tøj, og hopped eelgant neden under, lagde let det lille stykke papir på hans spisebord. Hun sneg sig udenfor. Hun begyndte ellers bare at løbe derud af.

Barishan stod op halv seks som han plejede. Han læste brevet og smilede. Så gik han ud og lavede morgenmad som han plejede. Efter han havde spist gik han ud for at starte sin træning. Barishan trænede til Dream kom tilbage. Barishan trænede altid hårdt og lagde hele sin sjæl i sin træning. derfor var han ofte træt i et par timer efter han havde trænet.

Dream kom tonsede ud af den adne del af skoven, hun havde små rifter og blåmærker rundt omkrig.. Hun vinkede let til ham.. "hej" hviskede hunlet og forpustet, og kastede sig ned i grsset ved siden af ham. Hun smilede let til ham.. "Sovet godt??"Spurgte hun let, og trak vejret dybt, ned i maven. Hun smilede let til ham, igen. Hun pustede kort, og kiggede he på ham, mens han trændede. Hvad trænede han lige nu?? Var det iigen vindmagi?? Det kunne meget vel passe at det var vind magi igen. Hun smilede let mens hun betragtede ham kort.

//Logger nu svare imorgen ^^ Er helt smadret XD

Barishan stod og trænede med Zalzura i hænderne. Han trænede sværd teknik. Han var virkelig god til det, han var en sand mester til sværd kamp. Han var hurtig, adræt, stærk og præcis. Han stod og blev ved med at træne og sagde så lidt efter. ’’ Godmorgen. Heal dine sår og gør dig klar til træning. Vi har en lang dag foran os ’’. Barishan var tilbage til sin hårde måde at være på. Han var en hård træner der ikke accepterede andet end det perfekte. Det var det han forventede af alle sine elever. Det perfekte, de skulle blive ved indtil de opnåede det. Han ville sikre sig de var stærke nok til at overleve selv den stærkeste modstander.

Dream pustede let til en hår tot som der var faldet ud af hendes hestehale.. "Okay.." Mumlede hun let og fik rejst sig op. Hun gik ind i hytten og gik op og klædte om til lang bukser, og en stroptrøje, der gik ned over hendes mave. Hun smilede let, og satte hendes hår om i en anden hestehale, og derefter strøg hun let hendes finger, over de rifter om der var på hendes arm.. De begyndte langsomt at heale ind i sig selv, og blivve normale, men hun havde en smule svært ved det, da hun ikke kendte særlig godt til den evne. Hun smilede let og bed sig kort i underlæben.

Barishan stod og ventede på Dream. Han grinede lidt for sig selv og kiggede imod hytten. * den unge dame er godt nok noget særligt. Hun har godt nok en vilje styrke jeg aldrig har set før *. Barishan satte Zalzura på sin ryg. Han havde en gave til Dream. Det var på tide hun fik sit kamp udstyr og hendes første våben.

Dream tog let hendes sort, sidte converse på, og hoppede så elegant ned, af trapperne. Hun sprang let ud af døren, selvom hun lige havde løbet var hun ikke træt, eller noget lignede. "Så er jeg tilbage" nynnede hun mutret. Hun bed sig forsigtit i underlæben.. "Mhmm.. Barishan, hvad sksl vi idag????" spurgte hun nuttet, og rødmede svagt i kinderne. Hun hoppede let op og ned, hun var lidt hyber idag, men det var vel okay. Hun smilede let til ham..." Forresten.. du skal møde Hudson en af dagene" sagde hun og smilede let til ham, og rødmede svagt i kinderne.. "Mhmm.." mumlede hun let da vinden ramte hendes kinder..

Barishan grinede og kastede en taske over til Dream. Det var en beige farvet taske. I tasken var der : to røgbomber, to normale granater, to flashbang granater. Tre nåle med Adrenalin, to nåle med dødelig gift, to nåle med morfin og en førstehjælps kasse. Barishan smilede. '' her er din første gave Dream. Hav den altid på dig alle tingene er nyttige hvis du tænker dig om hvordan du skal bruge dem. Jeg kombinere ofte ting med mine evner til at angribe fjenden med ''.

Dream så let på ham, da han kastede den der taske med ting Hun var enormt dårlig til at gribe så hun fumlede lidt med at gribe den. Og det resultrede til at hun væltede bagover. `puff´ lød det let da hun lanede. "Year jeg greb, " mumllede hun stolt, og kiggede let på taske pose tingen.. "Ømm.. Tak" sagde hun let og lagde den let ved siden af sig..." Æh´mm... Hvad er det??" spurgte hun let, og fik rejst sig op. Hun børstede let sig selv af bag på. så hun ikke lignede selve græsset. Hun beds ig forsigtigt i underlæben.

Barishan rullede med øjnene. '' kig i den og se efter ''. Barishan trak et sværd hylster frem med et sværd i. det var et Katana, de skarpeste sværd i verden. Let men dødbringende. Han holdt det frem til Dream. '' jeg lærte for nogle hundrede år siden hvordan man smedede sådan et våben her. Jeg bruge Alfe støv fra Vanilin til at gøre sværdet magisk. Alfestøvet skulle give dig evner til at flyve så længe du har sværdet i hånden. Sværdets navn er Katsushi og der står skrevet på siden af det på latin. Dreams can come true. Jeg håber du kan lide sværdet og tasken Dream ''. Barishan smilede.

"Åårh... Tak" hviskede hun og sprang på ham i en flyvene krammer. Hun kyssede ham let på panden, og krammede ham let. "Mhmm.Tak" hviskede hun let igen, og smilede til ham, hun glemte helt at han holdte sværdet frem mod hende. Hun smiled etil ham, og trykkede sig kort ind til ham, først da hun havde sluppet ham, tog hun let imod sværdet, "Mhmm.. Takker" grinede hun kært og betragtede det let. "Sjet kan man virkelig flyve, er det fysiks muligt???" Spurgte hun let og bed sig kort i hendes underlæbe, som der havde en svag skær at lyserød.