The full moon shines(Belafont)

hun så på ham da han takkede "hvorfor takker du " spurgte hun mens hun stadig masseagede nu kørte hun op i hans nakkede igen, men hun var blid og ikke spor hård mod ham.... "og tænk jeg forventer ikke noget ud af det... vil faktisk ikke ha noget ud af det" hun hentyd til følelser og sådan nogle ting...
Hun gled nu fignerne over hans nakke og nussede ham blidt ... hun smilede roligt

Belafont smilede, og lænede nakken frem en smule.
"Det er svært at lade være Melinia.. For det er ganske behageligt, det du gør.. Kan nok ikke få mig til at lade være med at være taknemlig for det." Han grinte en smule, og sukkede blidt.
"Har ikke været så afslappet i laaang tid..." Belafont blev ved med at have sine øjne lukkede og nød det tydeligvis.

Melinia smilede for sig selv og så mod ham , hun lagde maven over hans skuldre og så mod hans ansigt "Woow du nyder det søde" sagde hun og små grinede
Hun rettede kroppen op og nussede vider , det var små cirkel og så lidt nusseri til nakken, hun så mod hans nakke "Det okay at være taknemlig , men ikke nogle forventninger " sagde hun til ham, hun vil ikke ha der sket noget mellem dem, hun vil ikke ha noget med nogle på den måde... for det første var hun ikke klar og det andet ... tja der kom nok et , eller er ... hun havde ikke nogle forventninger til andre .. følelse mærssigt

//smutter i seng søde ., nat nat///

Belafont smilede, og nikkede til at han nød det. Han rystede så hovedet da hun nævnte forventninger.
"Har jeg lært igennem tiden ikke at gøre.. Så jeg har ingen, bare rolig.. Må bare indrømme at jeg er ganske glad for at jeg næsten faldt ned i hovedet på lige dig..." Han grinede og kiggede over skulderen med et venligt smil.

hun masseges videre og grinte af det han sagde "nåh så det er du, der var du vis heldig" sagde hun og små grinede stadig...
hendes bevægelser var blid og behagelige , hun gled nu igen ned undre hans tøj og masseges direkte på huden , ved hans skuldre hun nynnede blidt

Han grinede lidt igen og nikkede. Hans krop var nu helt afslappet, og han sukkede lavt.
"Ja det må man sige... Har ikke været så afslappet her i flere hundrede år.. Du har helt klart en gave.. Det må man sige." Han lukkede sine øjne, og blev bare ved med at nyde massagen. Han klikkede hans tommelfinger negl imod hans pegefinger negl, som lavede en lav klikkende lyd.

hun så mod hans negle , mens hun massegere vider "har os haft mange år øvelse som du ved" sagde hun og smilede lidt
"Sikke en lyd du kan lave med dem" sagde hun så og lagde mærke til han var helt afslappet nu, hun smilede og nussede så lidt hans skuldre nu, med sin figner ... hun var blid mod ham "Du nyder det vis meget" sagde hun og små grinede "Men som sagt det var ikke for evigt" hun slap nu hans skuldre og lagde sine armene ned på dem "Så , det var vis nok, din krop er helt afslappet nu "

Belafont smilede.
"Det er kun meget lidt, som er godt, smukt og fantastisk som vare i evig til, Melinia." Sagde han, og kiggede langsomt ove rhans skulder, med et bredt smil. "Og ja, jeg nød det da så sandelig.. Mange tak." Sagde han igen, og nikkede en enkelt gang. Han kiggede på sine negle, og klikkede en sidste gang. "Ved ikke hvorfor jeg gør det... Er vel bare blevet en vane.." Han smilte, og lagde sin hånd ned på armlænet, og kiggede op på Melinia igen, stadigt smilende.

"ahhh sjov vane at havde" sagde hun og små grinede , hun så på ham da han kiggede på hentil sidste "jep altid være ikke evigt , heller ikke skønhed" sagde hun og rettede kroppe og så hun ikke var lagt ned over ham mere, hun smilede og gled en hånden over hans nakke, bare for at se hvordan han tog det...
Melinia små grinede over det

Belafont smilede bredt over sin skulder, og kiggede op på Melinia.
"HVad var det, med ikke at komme for tæt?" Han vinkede en smule drilskt med sit ene øjnbryn, og grinede lidt, havde tydeligvis ikke noget imod det. Han smilede venligt, og strakte hans fingre.

Hun så mod ham "Tja ved ikke hvor det forsvandt hen... men så lange det ikke bliver misforstå er det vel okay for mig, med tæt kontrakt " sagde hun og smilede sødt...
Melinia gik nu over og sætte sig på stolen foran ham og lagde hovedet på skrå "Har du da noget i mod det, eller hvad" sagde hun drillende igen... hun forventede ikke han vil svar på det , men svar igen med en drillende tone og sige noget andet

Belafont grinede og rystede en smule på hovedet.
"Hvis jeg havde, havde jeg ikke ladet dig massere mig, havde jeg?" Han lænte sig lidt tilbage igen, meget mere afslappet i kroppen end han var før. "Ville så sandelig aldrig stoppe dig. Du kan forkæle en, som ingen andre, og du gjorde det uden at regne med at få noget tilbage.. Takker jeg dig igen for." Han smilede og nikkede takkene en enkelt gang. Han kiggede lidt rundt, og kom til at tænke på noget.
"Hvad spiser du egentligt her ude?" Spurgte han, og lagde sin venstre fod, på sit højre knæ.

hun tænkte sig om og så mod ham "Nej nok ikke, men nogle vil" sagde hun og små grinede, hun lyttede til hvad han sagde helt stille nu, hun så mod ham med rolige øjne..
"Det tager jeg som en god ting , at jeg kan finde ud af det" sagde hun og smilede og små grinede inden i mellem hun snakke, men så mod loftet "Ikke lad mig stoppe, det kan fangen på mange forskellige måde " Sagde hun og smilede
"Så der emne skrift var" sagde hun og små grinede "Tja lever som man levede i gammel dage , spiser hvad der kan spise i skoven, fange dyr og sådan nogle ting, klar mig fint vis det er det du spørger om" sagde hun

Han rystede lidt på skuldrene.
"Jeg har bare mødt et par Animaguser som ikke ville spise dyr overhovedet.. Og så ved jeg ikke om der er så meget andet, at man kan skaffe i skoven som kan give det man skal bruge fra kødet." Belafont virkede som om han havde en hvis interesse omkring Animaguser, oræcis som han gjorde ved alle andre racer og arter. Han smilede, og vrikkede sin fod en smule.

"Ja det fordi de er en planteæder nok" sagde hun og smilede til ham "du glemmer jeg er kødæder, der kan være forskel på det punkt, jeg spiser kød og planter jeg finder i naturen , liver vel som et natur menneske " sagde hun og smilede "Mens andre spiser kunne grønsager og liver i byen" sagde hun og så mod ham , deres øjne mødes igen "vi er lige så forskellige som vampyr og dæmoner kan være, men os lige så forskellige som mennesker" sagde hun og smilede sødt "Hvor mønster ligger bare mere til vores dyre natur end andre arter"

Belafont nikkede lidt, og smilede.
"Er rigtigt, intet menneske er ens, og det er intet væsen vel hellerej.. Er personligt ganske interesseret i de forskellige væsner, nu efter jeg er begyndt at forlade mit hus noget mere.. Er derfor at jeg stille spørgsmål. Du skal endeligt stoppe mig, hvis du syntes det bliver irriterende." Belafont smilede venligt, og lagde sine hænder på hans baghovede igen.

"Nej nej det helt okay, det sjovt at fortælle sådan nogle ting, man normalt ikke fortæller " sagde hun og så mod ham og små smilede , "du spørger bare løs, som du lyster" sagde hun
Melinia gik hen og hældt noget mere te op og så mod ham "vil du ha noget" spurgte hun og sætte sin kop på bordet , men bliv stående og ventede på hans svar

Belafont lænte sig lidt tilbage og kiggede over på Melinia.
"Hmm jo.. Kunne da godt tage en kop mere." Han smilede og tog sin kop, og gik over ved siden af hende, og stillede hans tome kop ved siden af hendes. Han smilede til hende, og kiggede så lidt runt i køkkenet. "Det er da en meget fin hytte du har. Hvor mange af dine år har du så levet her?" Han kiggede ned på hende igen, stadig med et smil.

"Starten af mit liv og så siden jeg flyttede hertil og det er et par uger" sagde hun og så mod ham, hun smilede og hældt noget op i hans kop , hun smilede rolig "Her " sagde hun og lagde en hånden på hans skuldre og gik tilbage til sin stol og sætte sin kop på bordet...
Melinia smilede blidt og så mod ham ventede på han sætte sig

Belafont smilede, og nikkede som tak. Han tog koppen op til munden, og drak en smule af den, imens han gik tilbage til sin stol igen. Han satte sig langsomt ned, og kiggede rundt igen, imens han tog endnu en tår.
"Hm. Har du selv bygget det?" Spurgte han, og kiggede tilbage på Melinia med et smil.

"Nej " sagde hun og små grinede "Min bedste forældre byggede det" sagde hun og smilede sødt, hun pege mod et navn Joey & Lilly ... stod der "Mine bedste forældres navne" sagde hun og små smilede
Hun små grinede "Så har reparer det men det os det" sagde hun og drik lidt af sin te i mens hun lyttede til ham

Belafont kiggede op på navnene, og nikkede en enkelt gang.
"Skulle også til at sige at det var flot klaret af en pige at bygge sådan en hytte... Ikke fordi at jeg ville betvivle, at du ku." Han kiggede over på hende igen med et smil, og lagde sin venstre fod på sit højre knæ igen.

Melinia begyndte at små grinede "Jeg forstå hvad du mener, men nej har jeg ikke" sagde hun og smilede "jeg boede her indtil min første kæfter bliv vidste og min rigtigt familie sendt mig væk, var nok 1 år gammel måske" sagde hun og smilede roligt til ham, hun drik noget af sin te "Hvordan var det enligt at levende den gang du var menneske" spurgte hun nygerrige

Belafont smilede, og fortsatte med at vrike en smule med foden. Han spærede øjnende op ved spørgsmålet om hans liv. Han grinede lidt, og lænte sig fremad, med albuerne hvilene på hans knæ.
"Det var jo tilbage i Renæssancen, hvis du ved hvad det var? Det var en strålende tid, jad det var.. Dengang var en mand, en mand, og en kvinde en kvinde.. Dengang hvor dans var med hjertet, og ikke for show, og penge..." Belafont virkede næsten helft fortabt i minder. "Kunst var hvor en maler satte sig, og malede et smukt maleri fra hjertet, eller af en fin frk, eller herre.. I dag sætter man jo bare nogen ting samme, og sparker til det for at gøre det skævt, og så kalder man det kunst... Pff." Han lænte sig tilbage igen, og vinkede afvisende med sin hånd. "Nej det var en mere simpelt tid.. En bedre tid. Hvis man spørger mig.. Men er jo nok bare mig der er gammeldags..." Han grinede lidt, og kiggede tilbage på Melinia.