The full moon shines(Belafont)

Belafont grinede lidt, og drak noget mere af te'en. Han lagde hans venstre fod på hans højre knæ.
"Var så lidt. Og ja virker da som en god ide. Hvis du nyder det sådan. Du ville sikkert også være god til det.. Du er jo sød når du ikke føler dig truet. Som jeg fik lov at mærke da jeg flabte fulgte efter dig tideligere." Han griner lidt, og drikke lidt mere af sin kop.

hun så mod ham "der var du altså os uhyggelig" sagde hun med en barnlige stemmende mest for at drille ham, hun så mod ham med blide øjne og smilede sødt "men tak, du sød når du vil !" sagde hun og drik lidt mere af sin te "Nåh ja du kan forvandle dig til en ravne hvorfor en ravne enligt" spurgte hun

Belafont grinede da hun kaldte ham skræmmende og tømte sin te.
"Er nu engang den jeg er..." Han lændte sig tilbage i stolen, og lagde sine hænder på hans baghovede.
"Hmm. Hvorfor en Ravn? Ja det ved jeg ikke, altså min mester var en ørn som hans dyr. Vi vælger ikke alle selv.. Jeg var blandt dem som ikke valgte selv. Er dog glad for hvad jeg blev. Ingen tvivl om det. Men det er ikke lige noget jeg valgte. Men en Ravn er praktisk. Kan næsten ikke blive set om natten for eksemple... Eller er i hvert faldt svært." Grinede han lidt, og rystede på skuldrene. "Hvorfor ræve?" Spurgte han med et smil.

"personlighed og familie gen" sagde hun og så mod ham kort "ikke selv valgt, det var bare det, men kan forvandle mig inden for ræve artende så det ikke kun den røde ræv eller polar ræven, men os de andre" sagde hun forklarende og drak det sidste af sin te , hun så mod ham roligt "så , men er glad for at kunne de ting " sagde hun og så mod koppen som var tom

Belafont nikkede lidt.
"Kan jeg godt forstå. Er måske ikke den mest praktiske art man kunne blive. Eller hvordan har det været?" Han vippede sin fod en smule imens han kiggede over på Melinia med et smil.

"ræven er meget praktisk , da folk bliver overrasket over det møde en ,på så tæt hold og ræves skønhed er særlig" sagde hun og små grinede "Så jeg har det kun godt ved at kunne forvandle sig til en ræv, og det praktisk er at jeg kan forvandle mig efter hvilket miljø jeg befinder mig i" hun små smilede og grinede

Belafont grinede en smule og nikkede, og blev sidene i hans afslappede stiling.
"Det er så rigtigt nok. Der er sjældent nogen som vil en ræv ondt. Det er et smukt og elegant dyr.. Men der er stadig nogen, som bare ikke kad lide dem, nettop pågrund af det.. Man kunne for eksempel sige det samme om en kvinde. De er smukke, blide og venlige, men der er stadig folk som vil jer ondt.. I så falde er det praktisk at du kan gemme dig, kan man sige." Han smilede, og havde lagt mærke til hvor meget han egentligt bare havde blabret løs, og rystede hovedet en smule, og lænte sig forover, og vilede hans albuer på hans knæ.

"nej det dejligt du snakke , bare snak løs, det bedre end stilhed" sagde hun og så mod ham og tænkte i mens over det han sagde og smilede "jeg giver dig et, men vi er os kendt som snige væsnerne og dygtigt tyve " sagde hun og små grinede "altså ræven, men som sagt, ja og vis det bliver for fareligt kan jeg forvandle mig til min menneske skilles , bare ikke det er nogle sulten vampyr så jeg på den" sagde hun og gjorder lidt grin med ham, men på en blid måde

Belafont grinede med, og kiggede op på Melinia igen.
"Jaa.. Skal pase på med de vampyrer..." Han satte sig op i stolen igen. "Og snakke er jeg god til. hvis bare der er noget at sige. Men må sige at jeg sætte pris på min Ravne form. Da jeg ikke kunne forestille mig at jeg ville være så specielt.. Dygtig.. Værende en ræv..." Han grinede højt, og lænede sin albue på stolens ryg.

"hmmm, ved ikke jeg ligger i personligheden som ræven" sagde hun og så mod ham "men det vores lille hemmelighed , til tider er jeg meget snige og ikke så behagelig at være sammen med, i den periode stol ikke på mig okay" sagde hun og smilede , hun så mod ham , hun advarede ham mod sig selv, hun vidste hvad hun kunne og tog derefter tog meget voldsom våben op fra sit tøj og lagde dem på bordet "jeg ikke så udskylig og ikke farlig som man tror , kan bare godt li at være kvindlig "

Belafont grinede en smule, og nikkede en enkelt gang.
"Nej kunne jeg gødt mærke da du truede mig. Var ikke i tvivl om at du kunne finde ud af at bruge de knive.. Men du skal ikke være nervøs for at jeg komme tilskade. Er ikke den bedste til at slås, men har gjordt migselv proffesionel til at flygte..." Han grinede, og krysede så armende.
"Ikke fordi jeg vil kalde migselv en krydster. Men vil heller løbe fra en kamp.. Er nemmere. Så længe andre end mig ikke er i fare, løber jer hellere.."

Hun så mod ham "meget klogt af dem, men har dem altid på mig for et sikkerhedskyld , jeg bliv tænde under krigen og ja , for at beskytte byen, mens mændene var i krig" hun så mod ham og smilede "så mit folk udnyttede min evigt liv , få deres igen og igen... mennesker kan være så selvviske " sagde hun så og lagde hovedet på bordet " tro ikke engang de tro jeg er menneske mere , mit folk" sagde hun og lukkede øjne det var to Special lavet mini scimitar

Belafont rystede en smule på skulderene. "Gjorde de sikkert ikke. Det tager ikke specielt meget for et menneske at se dens næste som noget mindre.. Eller som ikke menneskelig.. Gør de jo også imellem hindanen.. Der har været mange kampe imellem dem.. Imellem dem som er sorte og dem som er hvide... Jeg beskylder aldrig menneskerne for at være for hurtige, og kortfattede.. De har som sagt et kort liv at løbe på..." Han rystede en smule på skuldrene.
"Men er altid forfærdeligt når de tskal gå ud over et enkelt individ. Som i dit tilfælde, dig.."

"jeg var jo en gudinde , bliv set som en kriger, befrugtning , moderne alting, de så mig aldrig som mig selv, nogle gang er jeg heller ikke sikker på ham jeg elskede gjorder det til sidste, men hvad ved jeg" hun lukkede øjne og et sødt minde kom i hendes hovede, hendes og en ung fyr lege rundt i skoven og havde det sjovt indtil han pludselig kom bagfra og valtede hende omkuld og lå på hende, i det sagde han elskede hende og kyssede hende, derefter lå det bare der og var helt ny forelsket... hun små grinede "du så mod , gjorder du ikke" hun så mod ham med blide øjne "det gjorder ikke noget du gjorder!"

Belafont grinede lidt, og lænte sig tilbage igen, med hænderne bag på sit hovede.
"Er ked af det. Men når vi kun er to i samme lokale, kan jeg ikke stoppe det. Min tankelæsning er meget rusten. Men det var da et meget bedre billede end hvad jeg så før.. Det er den slags minder man ønsker er de stærkeste." Belafont smilede venligt til hende, og begyndte at vrike sin fod en smule. "I havde vel kærligheden så længe det varede.. Det er nærmest det værd..." Han rystede en smule på skuldrene, og kiggede så op i loftet.

"Du har ret, vi havde det så lange det varede , men den begyndt at famle da han bliv ældre og jeg forbliv 17 . min krop gjorder , så ved ikke helt" sagde hun og små mod ham og små grinede "du må altid læse min tanker, har ikke noget at skylde " sagde hun blidt og rejste sig og gik ombag ham og lagde hænderne på hans skuldre "du virker anspændt , noget galt" spurgte hun

Han løftede et øjnbryn, og kiggede over skulderen på Melinia. Han smilte og kiggede frem.
"Nej der er ikke noget galt. Anspændt er jeg, men er jeg altid.. Kan ikke rigtig slappe af så meget mere..." Hans krop var anspænt, somom den altid var klar til kamp, eller til at modtage smerte.

hun sukkede "det ikke sundt for din krop, at være så meget anspændt " sagde hun og gled en figner over hans skuldre og derefter nakke, man kunne mærkede hans krop slappede mere af ved det "Åh , så det fordi du altid er på vagt" sagde hun og så mod ham og smilede roligt , hun gled igen figner over hans skuldre og derefter hans nakkede , samme sket igen

Belafont lukkede øjnende, og lod Melinia fortsætte. Han trak vejret dybt, og sukkede lavt.
"Ja.. Det kommer vel af at være et rovdyr, konstant truet for både territorie og ens liv... Er ikke fordi jeg kan føle mig sikker særligt tit.." Han lod Melinia fortsætte, og sad helt stille. Helle hans krop slap lidt mere og mere af.

hun smilede og lyttede til ham "må være hårdt" sagde hun og begyndte at masseager roligt og blidt hans nakkede... hun så på hans ryg og smilede "men du skal bare lære at sætte sig lidt til siden" sagde hun sødt
hun små grinede "kom og besøge mig, her kan du slappe af " sagde hun sødt og smilede "du altid velkommende her lige meget hvad tid det er" sagde hun og masseagede videre

Belafont smilede taknemligt, og blev ved med at hav esine øjne lukket.
"Er jeg taknemlig for Frk. Melinia. Og du skal have ros for det der.. Det er du god til.." Han smilede, åbnede øjnende og kiggede op på Melinia et kort øjeblik, og så fremad igen.
"Man kan vel godt sige det er hårdt. Men jeg har lært at leve med det.. Eller.. Har lært at trives med det..." Han grinede en smule.

"Tja det må du vel , efter som du ikke kan ændre på hvad du er ... men du kan gøre noget ved din krop, ved at slappe lidt af inden i mellem , giv den plads" sagde hun og masseagede nu hans skuldre lidt, han havde løsnede sig lidt nu, og det var godt, hun så mod ham og smilede "Lige om lidt gå jeg altså under dit tøjr så bare du ved det " sagde hun og gled sine blød varmende hende inden undre hans tøjre og lagde den på Skuldre , hun masseagede nu igen ham og smilede

Belafont smilede og stoppede hende ikke, og holdt hans øjne lukkede. hans hud var kold, næsten iskold.
"Måske.. Ved ikke om vampyrer virker sådan, jeg har aldrig tænkt over det.. Det har aldrig været et problem, så jeg tror ikke det gør så stor en forskel på os.. Men det skal endelig ikke stoppe dig... Er stadigt dejligt at slappe af sådan her." Han smilede, og grinede lidt, og havde snakket samtidig med at hans øjne var lukket.

hun så mod ham ,mens hun masseagede ham "det helt okay , jeg forstå... jeg nyder bare at nusse omkring en , så udnyttede det vel lidt" sagde hun sødt og så mod væggen "Din hud er iskold, men ret blød" sagde hun og så ned på ham og masseagede videre "sorry, det er sådan nogle ting jeg ligger mærke til , dårlige vane , plus jeg er en pige"

Belafont grinede, og kiggede over hans skulder på Melinia.
"Ville være lidt svært ikke at ligge mærke til det, når du rør ved den ik?" Han smilede venligt. "Så det gør skam ikke noget.. Og må indrømme at jeg nyder at blive nusset om.. Har ikke hagt nogen særligt nært i meget lang tid.." Han sukkede let med et smil. "Tak."