Moon //Barishan, Kajika//

Ai stod på tær og kyssede hans kind "tak far" derefter krammede hun sig helt tæt ind til og nød hans skovduft "ved du godt at du dufter utrolig godt" hun smilte sødt op til ham
Hendes øjne lyste helt op af glæde

Barishan grinede lidt igen. * det er dog underligt hvor meget hun får mig til at grine *. Barishan sagde med en venlig stemme. ’’ det er ikke min skyld. Ser de jeg er en Vind Aspara der har fokuseret på mit vind styring. Mange vil kalde mig en mester indenfor det punkt. Jeg har ikke brugt tid på at udvikle lyn eller andet som andre Asparaer. Jeg har bare taget den rene vind og tæmmet den. Derfor er den lugt altid omkring mig unge datter ’’.

Ai grinte stille "JEg er snart 18 så jeg er ikke ung" hun rakte tunge af ham og opførte sig som en lille pige "skal vi gå? eller skal jeg gå en tur så du kan gøre hvad du nu vil med min hyttte" sagde hun stille og smilte venligt

Barishan gav hende cordinaterne til hans hytte. ’’ gå der over og vent. Der vil ske noget sjovt der over om lidt ’’. Barishan satte sig inde i huset og brugte noget tid på at samle energi. Da han havde gjort det åbnede han øjnene og luftede hele hytten med kontrollen over vinden. Da han nåede hans egen hytte landede han i hendes hytte ved siden af. Han havde ikke flere kræfter til at flytte den ovenpå og lave tilbygningen. Barishan faldt til siden ned på jorden. Det her havde tømt ham for kræfter. Nu lå han bare der på gulvet og kunne ikke bevæge sig så træt var han.

Ai gik efter cordinaterne ikke fordi hun var specielt god til at finde vej... men hun fandt det da og så sin egen hytte var deer *sejt* hun gik indenfor og så Bari
"Far..." hun løb hen til ham og ladede på knæ ved siden af ham "er du ok"
hun løftede hans hoved op så det lå på hendes skød

Længere væk fra dem gik kajika, hendes krop var dækket af røde tegn, hendes hår var ikke mere Blonde men dog stadig langt, men der var sort nu med en pink og lille stribe i håret foran. Hun gik der i nogen slidte sorte skinny jeans(Første gang hun går i jeans!O_O). Hendes hår var sat op i en hestehale og de lilla striber foran var sat tilbage så kun de to pinke striber var foran.. lys blød baby pink.. hendes trøje var en swetter hoodie, lange ærmer der gik ned over hånden og var lidt posede forneden.. hun havde været sammen med en af sine venner der var alternativ og han havde givet hende noget af en forandring, dog havde hun intet makeup på, men lignede lidt mere en farlig dg smuk flipper tøs nu. hun opdagede længere fremme at Barishan lå ned og i skødet på en tøs...*det skal være løgn! vis det den dulle der kyssede ham !!!* hun anede jo ikke at det var ham datteren han havde snakket om??... Hun gik med fare troende skridt mod dem og sagde"hey du hvad laver du"

Ai så mod kvinden der kom truende hen i mod hende og blev ret bange for hende, faktisk så bange at hun kravlede ca 2 meter bagud og væk fra Bari
hun turde ikke rigtig sige noget så lå nu bare på sine knæ væk derfra *undskyld far*

//min tur??^^//

//ja bari sover vist lidt xD og så ligger han jo også helt stille anyway//

Kajika betragtede pigen der kraglede væk og så mod hende i det hun gik ned på knæ ved barishan og kiggede mod pigen alvorligt og sagde"Hvad er der sket med ham!?" hun mærkede noget ved pigen... Menneske var hun helt klart...*Hmm?... ung pige menneske... hva i... ny hytte??...* hun så mod barishan og så mod pigen og tog sig for munden overrasket og sagde"OMG! er du hans .... ej undskyld!?.." hun så påBarishan og man kunne se hvordan hendes hår flagrede mere nu og hænderne begyndte at lyse, hun havde været væk i en uge nu.... fra barishan og alle andre.. hun så mod ham og da hendes hånder lyste var der røde tegn over hendes smukke finger og det kom på den ene side af hendes smukke hals og ansigt i det hun berørte barishans pande blidt og hans bryst og førte noget over i ham, noget ala energi nyt forbrug og stille lod hun sin telekinese dulme tilbage igen og bed sig let i underlæben og sagde"barishan" kajika lignede slet ikke sig selv, hun lignede en benhård street babe...

Ai " jeg så ham altså ligge sådan... det var ikke mig der gjorde ham ondt" hun kiggede lidt ned, var det hendes nye mor...der lige havde råbt af hende... hun fik lidt tårer i øjnene *Far please sig noget for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre* Ai lyttede ikke rigtigt til damen der åbenbart var hendes mor... hun var stadig skræmt over den måde hun havde råbt af hende... gad vide hvad hun havde troet

Barishan kom langt om længe til sig selv igen og satte sig op. '' Bare rolig Kajika. Det her er Ai. Min adaptiv datter. Jeg prøvede at flytte hendes hytte uden at skade den. Det tog lidt hårdere på mig en jeg havde troet. Undskyld de damer ''. Barishan kiggede på Ai imens han smilede over hele hans ansigt. '' det der er så min dejlige kone Kajika. Hun er normalt ikke så sur, jeg ved ikke hvad der går af hende ''. Barishan grinede lidt nervøst og kiggede på hende med det der nååh den tid på måneden udtryk -

Ai sad stadig lidt stille mne kravlede så hen og krammede sig ind til Bari "hun skræmmer mig far" hviskede hun stille så Kajika ikke kunne høre det
Ai rystede lidt på sine hænder

//Glem jeg sagde sort hår ^^ hun har blåt hår :D mørke blåt dog utrolig synligt, ikke lys blå men synligt blå som denne BLÅ


Og skal vi ikke lave Ludo reglen som

Ai svare?
så Barishan
og så mig
og så starter det forfra så vi ikke bliver forvirret//

Kajika slog ham blidt på hovedet og sagde"Nej jeg har ikke det røde" hun rejste sig alvorligt op og så lidt fra barishan mens hendes lange ! NYE Blå hår flagrede og hendes flippede punk agtige stil var tydelig!!... hun så ikke så uskyldig ud mere.. hun havde været væk i en uge og lignede en street babe nu / unge!.. Hun så mod Ai og sagde"undskyld det var ikke mening" hun smilede kært og så på barishan og tog ham blidt i armen og hjalp ham på bene og sagde"Men nej skat ikke den tid om måneden fordi jeg har nemlig" hun fandt p piller frem og smilede"Fået P-piller så jeg ikke du ved får det røde mere, jeg skal tag dem hele tiden og stoppe med dem vis jeg vil ha børn og så skal der gå en uge før jeg kan blive gravid efter at være stoppet med dem, men jeg får ikke det røde mere og jeg bliver ej gravid" hun grinte og strøg det lange blå hår bagud og smilede

//nok mere bari, mig og dig, så passer det ind i det system der er nu//

//Nåårh ja ^^ Ok//

Barishan rømmede sig og lænede sig over til Kajika og hviskede. '' ikke sådan noget snak foran min datter min skat ''. Barishan smilede og uglede Ai's hår. Han grinede lidt og kiggede på Ai. '' Kajika her er normalt blid som en engel. Faktisk. Nå men jeg ved ikke lige. Erm god hår, erm stil. Barishan lænede sig over til Ai og hviskede. '' hun er nok inde i en ny fase. Sådan noget gør mødre jo ''. Barishan småfnisede til Ai og kiggede så på Kajika igen og kyssede hende på kinden.

Ai kiggede lidt ned... "hmm... ja det ved jeg jo alt om" hun rejste sig stille op og gik ind i sin hytte og lukkede faktisk døren lidt hårdt efter sig.. Ai mistede jo sin mor som 3 årig så hun viste ikke hvordan mødre var... Ai smed sig i sengen og tænkte, hun havde stadig hovedpine

Hendes åndedrat var lidt unormalt men blev normalt hurtigt i det hun så på Barishan og sagde"øøøhh... jeg troede faktisk Ai at du var en tøs der havde kysset min mand før... fordi det var en af hans billige veninder" hun sendte barishan lidt et dræber blik og tog sig til hovedet og sagde"Som ja.... men altså!? øhm jeg vil blot sige undskyld fordi.... jeg elsker barishan virkelig højt og troede at hende tøsen der kyssede ham var dig og havde gjordt ham noget... undskyld kan jeg gør det godt igen på nogen måder og hey!? det ikke en ny.... ny fase sådan da" hun rødmede let og følte sig lidt flov i det hun smilede og sagde"skal vi gå indenfor?" hun gik hen mod deres hus og smilede.. hun stoppede op da hun så Ai gå ind og så på barishan og sagde"jeg... jeg egner mig ikke som mor Barishan og du skræmte livet af mig!? .... du skal ikke bruge mere end du kan holde til"

Barishan kiggede på Kajika. '' jeg henter lige Ai. Kom nok til at sige noget jeg ikke skulle have sagt. Kommer lige om lidt. Hvis du ikke egner dig som mor skat er det ikke vigtigt. Jeg skal nok tage mig af hende. Der er ingen veninder der kysser mig. Jeg snakker aldrig med hende efter det hun gjorde ''. Barishan gik over til Ai's hun og bankede på. '' undskyld det var ikke sådan ment. Der var bare en joke. Havde ikke tænkt på. Undskyld. Hvad siger du til at komme med indenfor i den store hytte og få noget at spise? ''. Imens Barishan stod og ventede tænkte han. * hvorfor har Kajika ændret stil og hvor rødmede hun da jeg spurgte ind til hende. Hvad er der lige sket i byen mens hun bare har været stukket af på ubestemt tid *-

Ai lå i sin seng og tænkte på sin mor... hun huskede ikke særlig meget af hende... det eneste var limegrønne øjne og rødt hår.... hun huskede ikke engang ansigtet mere.... eller hendes smil "... det gjorde virkelig ondt..." hun satte sig stille op og så ud af sit vindue... herfra kunne hun se kajika...

Barishan åbnede døren og kiggede over på Ai. '' du skal ikke se Kajika som din mor. Hun er ikke erstatning for din mor. Det ved jeg ingen kan. Jeg prøver bare mit bedste, undskyld ''. Barishan åbnede sine arme og sagde. '' Hvad med et kram og så går vi indenfor og spiser noget godt mad. Hvad siger du til det ? ''. Barishan smilede venligt og kiggede med glædefyldte øjne.

Ai smilte lidt da hun så han ville have et kram... det fik hende automatisk til at rejse sig og kramme sig ind til ham "jeg kan ikke huske min mors ansigt mere..." samtidig nikkede hun som svar på hans spørgsmål

Kajika gik indenfor og så rundt i barishans og hendes hytte og betragtede stedet og smilede stille i det hun gik oven på og satte det blå hår af hendes op i en knold med smukke lokker foran, og tog noget smukt tøj på en stram smuk hvid kjole der stoppede midt på lårene og var en sløjfe bagpå og gjorde så hun rigtig lignede en mor og ikke en ung teenage tøs som hun egenlig var... hun så på sig selv og håret lignede ikke en mors men hun lod det dog være som det var nu og gik stille ned igen og så rundt og ventede blot på at Ai og barishan ville komme... Kajika trak vejret dybt ned i maven og havde gjordt alt for at se smuk og moderlig ud, og mindst af alt på alder med barishan selv om det kunne ses hun var utrolig ung, men os mega! SMUK!!... hun begyndte så småt at sørger for at bordet var dækket... og begyndte at lave mad og tænkte*jeg stadig ung og fungere ikke som en mor.....*

Barishan smilede og gav hende et lille klem før han slap hende. '' så længe du har mindet om din mor og holder det i live ved at savne eller mindes hende så vil hun altid være med dig og være i dit hjerte. Hun vil aldrig forsvinde selv om du ikke husker hendes ansigt. Kom lad os gå ind og få noget at spise ''. Barishan gik over imod hytten og åbnede døren ind til Kajika. *mm hun har sikkert dækket bord og hendes dejlige madlavning er himmelst *.