Alone //Cheshire//

"godt " sagde han og gik videre , dog gik han meget forsigtigt og så hvor han tråte , da han jo ikke ville træde på dens hale vis den nu gik forbi dem. Well kun i starten var han forsigtig , bagefter blev han træt af det og gik bare hurtigt igennem det hele. Dog stoppede han op da Inu sagde hun var ked af at hun var til besvær "eh? du er da ikke til besvær, tvært imod, du hjælper faktisk ret meget " sagde han og det gav måske ikke meaning for Inu at hun hjalp, men Inu fik liv i huset hvilke var godt for dem alle sammen. Et stort brag lød fra den ende de kom fra "Cloud!" råbte Chez og nogle løbene trin kom imod dem. "Damn vi var for langsom-" mere sagde han ikke da Inu pludselig lå på gulvet med Diva over sig. Diva havde en brækket arm og hun bløde fra et sorg hun havde i panden, men hun var stadig meget stærk som om hendes krop ikke reagerede på smerten.

Inu fulgte stille med og så så på ham med lidt glad øjne da han sagde hun hjalp ham "mener du...d" hun kiggede mod braget med noget ikke at se mere før hun var blevet smadret ned i gulvet med en blødende Diva ovenpå... hun kunne mærke hvordan hendes krop gik i panik og prøvede at vælte hende af, som var hun en masse orme der lå på hendes krop... Men samtidig kunne hun mærke det ikke gik så godt for hende for hun så på hendes blod og fik det langsomt dårligere da hun ikke kunne lide synet... men hun prøvede virkelig at få hende af

Diva holde Inu's' hovede nede imod jorden med hendes raske arm og den anden arm hang bare slapt ned af hendes krop da den var brækket. "dø..dø..dø" hviskede Diva igen og igen med en hæs stemme som om hun prøvede at kaste en forbandelse over Inu. Man kunne virkelig mærke og se Diva's had i hendes blå øjne. "DIVA !" råbte Cloud og Diva stoppede brædt op med at snakke eller at skubbe Inu's hovede længere ned imod jorden. Hadet blev til frygt i Diva's øjne og nu lignede hun pludselig et lille sorget lam.
"men... jeg vil ikke have at hun blive lige som Juliet.." mumlede Diva så lavt at det næsten var umuligt at høre. Men af en eller anden grund kunne man mærke vrede i Cloud for han tog fat i Diva's brækkede arm og trak op i hende så hun kom op og stå. Diva skreg af smerte og bede Cloud om at stoppe men han strammede bare grebet om den sorgede arm, hvilke gjorder skriget højere. "jeg vil ikke høre det , er det forstået!!" halv råbte Cloud og Diva nikkede og først der gav han slip

I det Diva stoppede og blev hevet op kravlede hun tilbage helt hen til væggen hvor hun foldede sig lidt sammen og holdte sin hånd mod sit hoved,... Det var virkelig som om hun var begyndt at blive sindssyg for hun sad og vuggede lidt frem og tilbage... "så..så...bare rolig" sagde hun til sig selv "det...bare...et mareridt....bare..e...et mareridt" Man kunne tydeligt se skrækken i hendes øjne før tårerne væltede ud...og hun holdte sine hænder foran sit ansigt

Pludselig blev der lagt en hånd på Inu's skulder og et par høretelefoner blev lagt om begge hendes ørere, det var Chez. Han gav hende hans musik afspilleren og trykkede 'play'. Så hun kunne tænke på noget andet. Selvom Cloud havde givet slip på Diva var de ikke færdig med at diskutere. Derfor gav han hende, hans høretelefoner fordi han kunne se Inu ikke kunne lide at høre på det. Cloud var ikke ondsinet men han havde ikke lagt mærke til at Inu græd, for vis han havde set det ville han selvføllig trøste hende, men vis navnet Juliet kom op.. så var Cloud ikke i stand til at ligge mærke til hans omgivelser.
Chez stod op og bukkede sig ned , han tog fat i Inu's hånd og gik hende trukket op og stå, så de kunne komme væk derfra. Chez var ikke kommet alvorligt til skade ikke efter hvad man kunne se i mørket. Han trak hende hele vejen tilbage til gangen hvor de kom fra, lyset gjorder lidt ondt i øjnene men det var det værd for at kommet væk fra skænderiget.

Inu lod sine hænder fjerne fra sit ansigt da hun kunne høre musikken i sine øre...det fik hende til at slappe af...som det altid havde gjort... hun lukkede øjnene lidt og lod bare chez hjælpe hende op at stå men lidt før de gik så hun lidt tilbage på cloud "... min mor hed også...juliet" sagde hun og gik så med chez ud derfra... hun vidste slet ikke hvor højt hun havde sagt det og om han havde hørt det... hun kunne bare mærke chez hånd hive hende med...
Hun knugede hans hånd lidt og lagde så mærke til hvad hun stadig havde i den anden hånd... clouds lommetørklæde... et lille smil kom frem på hendes læber... og med et kunne hun se lyset for enden... ... dog lukkede hun sine øjne i

"jeg har hørt det er et meget normalt navn.." mumlede Chez og han virkede lidt mærkelig tilpas. Inu kunne ikke se hans ansigt da han havde ryggen til hende, men enhver kunne mærke at der ikke var et smil på hans læber som der plejede. Juliet var som den mor han aldrig havde haft, hun var den eneste som tog sig ordenligt af ham og da hun døde..ja.. så var han jo alene igen.
Hun var Clouds elsker og Juliet fik selv Diva til at smile. Dengang føltes det som om de alle var en stor lykkelig familie, men efter hendes død, faldt det hele fra hinanden , Diva blev voldelig over for fremmede, Cloud holde op med at smile og Chez prøvede at lade som om hun aldrig havde eksisteret.

Inu stoppede lidt op "hm...vent lige lidt" inu trak sin hånd til sig og gik tog en dyb indånding for så at gå tilbage til cloud og diva "...Diva... jeg ved at du holder af...holdte af denne juliet.... og er bange for at der skal komme en der overtager den plads hun havde i dit....hjerte" hun bed sig lidt i læben og rakte hånden ud til hende "jeg ville aldrig prøve at stjæle den plads fra juliet... det lover jeg" inu smilte stille og kunne godt mærke hvordan hendes hjerte hamrede men hun ville bevise det over for diva.... selvom det kunne koste hende livet eller hvad hun nu kunne finde på

"du forstår intet!! Jeg har ikke brug for nogle som skal ødelægge vores familie igen! jeg hader fremmede fordi i tror i ved alt! " råbte Diva og man kunne alligevel se at et eller andet sted havde Inu ramt rigtigt.
"du ville aldrig kunne forstå" mumlede Diva med en hæs stemme og blikket ned i mod gulvet. Hun rystede og man kunne ikke se om det var af sorg eller vrede. Før Inu nåede at røre ved Diva, gik hun et skridt tilbage og begyndte at gå. Cloud så efter Diva og man kunne se han var faldet til ro for han virkde som sit 'normale' jeg igen.
"undskyld at du skulle se det her, det har været ret mange problemer i familien når man har levet så længe" sagde Cloud

Inu så på hende "undskyld diva" hun kiggede lidt ned og sukkede så før hun førte blikket mod cloud "mmh... kender det godt selv hr...." det var som om inu selv havde lukket sig inde nu... for hun virkede slet ikke som sit glade jeg hun var før "... undskyld hr....skal nok gå nu" hun begyndte stille at gå mod udgangen af tunnelen, halv for over bøjet som om nogen havde stjålet hendes sjæl

Diva svarede ikke, men det var nu fordi hun ikke hørte Inu. "Du behøver ikke at undskylde, det er ikke så slemt som du tror " forklarede Cloud og holde ikke Inu tilbage, da han forstod at vis hun ville ville være her, ville han ikke tvinge hende til at blive.
"er du okay?" spurte Cloud alligevel da inu begyndte at gå. Han havde lagt mærke til at hun ikke var så glad, som før.

Inu stoppede op og så på ham "du burde bare havde ladet hende slå mig ihjel... så havde vi alle vist været glade" hun kiggede ned "for kan godt forstå hun hader mig...det gør jeg også selv..." hun begyndte at gå igen uden at tænke mere over hvad hun selv sagde... men hun havde i virkeligheden bare lyst til at kramme sig ind til cloud og græde ud

"Nej , ingen af os ville ha' været glade , men det modsatte, og det er ikke den form for had Diva har, hun hader dig ikke personligt" forklarede Cloud og tog fat i inu's skulder
"og du burde ikke hade dig selv, for der er intet galt med dig " han lod temlig alvorlig men man kunne også høre at han mente hvad han sagde. Der var intet i vejen med inu så hvorfor mon hun hader sig selv?

Inu lod sig vende sig om da han rørte hendes skulder "jeg hader mig selv fordi... jeg intet kan gøre og aldrig har kunnet gøre noget for nogen" hun så ind i hans øjne "lige nu er jeg så bange for at jeg gør noget forkert for diva... og samtidig vil jeg så gerne hjælpe hende med at forstå at hun kun hader sig selv ved at være sådan for alle andre" hun kiggede ned og rakte sin hånd med lommetørklædet op til ham "her...du har ikke fået den igen"

"Du burde ikke hade sig selv, i det mindste prøver du i modsætning til andre som er ligeglade, du har kun gjort det rigtige," sagde Cloud og det var jo rigtigt inu havde ikke gjort noget forkert.
"gi' Diva noget tid, efterhånden vil hun lukke sig op for dig og så er det nemmere at forstå hende, hun er ikke nogle ond person og når hun har lukket sig op for dig , kan du hjælpe hende men ikke før" sagde Cloud og forstod godt at Inu bare ville hjælpe.

Inu blev stående med armen oppe med lommetørklædet i "hmm... det er ok" sagde hun så og bukkede lidt for ham "men heh... jeg håber du har det ok med at jeg er her for jeg skal nok forlade dette sted når du ikke vil have jeg er her mere..." hun så på ham med et stadig trist blik "og tak cloud..." hun kunne mærke hendes krop gå tættere på ham og kramme sig ind til ham hvad er det jeg laver tænkte hun stille

"bare bliv så længe du vil, vi har plas nok" sagde cloud og man kunne mærke at han blev overrasket da Inu krammede ham for det gav et lille sæt i ham. Men han skubbede hende ikke væk, eller krammede igen for han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Tilsidst besluttede han sig for at ligge den ene arm rundt om hende.
"og umm Diva kan være lidt svær at komme ind til så gi' hende noget tid" forklarede han imens , det var lige den sidste ting han ville tilføre.

Inu rødmede lidt da han faktisk endte med at ligge sin arm om hende.. men hun begyndte at fnise og så skubbe sig lidt væk uden at han ville ryge væk selv "hihi... du er vist ikke vant til et kram" sagde hun så og smilte som den glade pige hun nu igen var "hehe... jeg skal nok give hende tid... for så kan jeg hænge ud her så længe" hun smilte stort og sødt til cloud

"nej, kan man vel godt sige " sagde han og det var for mørkt til at se Clouds ansigts udtryk men noget tydet på at han smilte. Til sidst rømmede han sig og sagde " vi burde nok til at gå tilbage nedenunder, det er snart aftensmads tid" det var rigtig nok tiden var fløjet af sted og klokken var blevet lidt over 18. Så han skynde sig videre nedenunder.
Efter at han havde lavet aftensmad (han lavede to forskællige supper, den ene med blod i, og den anden uden blod). Alle sad ved bordet, untant Chez han kom ned til sidst og holde en ispose, på hovedet. Diva havde forbining om hendes arm men brugte den stadig, da vampyre healer hurtigt. "ynkelig" mumlede Diva og chez slog hende med en flad hånd i baghovedet før han satte sig ned ved siden af hende.

Inu nikkede stille og så ham så gå... dog stod hun stille lidt og kiggede rundt "god...rotte" mumlede hun så for sig selv og skyndte sig efter cloud... og fulgte med hele vejen nedenunder...dog ville hun intet sige eller gøre...
nede i køkkenet stod hun og så på ham lave mad før hun hørte chez komme ned "hej chez..o..." hun stoppede sig selv i at snakke videre og kiggede så lidt ned "nå men... jeg må nok...hellere se at komme hjem også før det bliver alt for mørkt udenfor" sagde hun så mit i det hele og begyndte at gå

//ahaha xD begyndte at grine da du skrev 'god...rotte' //

"vil du ikke spise aftensmad med os? så kan du gå hjem bagefter og komme tilbage imorgen?" spurte Cloud og Diva så ikke ud til at sige noget til det. Hun havde travlt med at brokke sig over hendes brækkede arm til Chez i et Kunne-du-ikke-være-mere-forsigtig tonefald. De mindede meget om søskende og det var ikke noget alvorligt skænderig overhovedet ikke for de holde begge to stemmen nede og Chez kom nogle gange med ironiske bemærkninger som fik Diva til at sukke. Hun virkede helt..normal? når hun ikke lag mærke til at Inu var i nærheden virkede hun helt normal og en dag ville hun også være sådan overfor Inu.

Inu så på cloud "hmm jeg ved ikke... jeg tror jeg har brug for at være et andet sted end i samme hus som dette hele tiden.... man kan godt blive sindssyg af at være her" hun kiggede lidt ned "men hvis du gider så må du da godt gå ud sammen med mig så skal jeg nok spise med" hun tænkte slet ikke på at det lød som om hun spurgte ham på en date... men hun mente jo bare om han havde lyst til at gå med udenfor i bare nogle få minutter for at få luft

"forstår jeg godt, jeg kan også godt nogle gange blive lidt sindsyg af alt det påstyr" sagde han og lo kort men da hun så spurte om han ville med ud, så han ret så forvirret ud, mest fordi han ikke vidste hvilken måde hun mente det på.
"eh? undskyld jeg hørte dig ikke, hvad sagde du?" spurte han for vis hun gentog det kunne det være at han forstod hvilken måde hun mente det på.

Inu så på ham "har du lyst til at gå ud sammen... med mig? nu?" hun rødmede lidt da det gik op for hende efter en kort pause "uhm...jeg mener vil du med mig udenfor og trække noget luft" flot Rose... det var jo slet ikke pinligt vel tumpe hun så på ham med røde kinder "vil du med ud og have noget luft cloud"

"ud og have noget frisk luft?..selvføllig" sagde Cloud og følte sig enlig lidt dum over at have misforstået noget så tydeligt.
Han sagde til de andre at de bare skulle begynde at spise hvilke det gjorder uden brok og Cloud gik undenfor i baghaven, som var fyldt med blå rosen buske. Solen var allerede gået ned, så stjernene var tydelige at se.
Cloud tænde en cigaret og kiggede på Inu " har du noget familie? søskende?"