Skyggen for en rød måne. (Ailince.)

Ahngel klukkede skummelt. "Jamen så fjern det." sagde han udfordrende til hende, selvom det i sidste ende var ment som en joke fra den originale Ahngel. Han kiggede derefter på hendes hår, som havde han set noget for allerførste gang. Rusen påvirkede åbentbart også hans syn på en eller anden måde. Han kiggede derefter efter politimanden. "Fandens til opretholder.. Laver deres egne fordømte regler, som smidder folk som os udenfor." sagde han nu med afsky i stemmen imod ham. "'Slå ikke en anden ihjel' hah!" fnøs han og holdte derefter hånden på muren bag sig for ikke at få overbalance. Stoffet blandet i blodet formede nærmest sit helt eget trip. Ham selv, men i en helt overdreven version.

Ahngel skulede til hende da hun bremsede hans tale. Han sad endnu og kiggede på hende indtil han igen var væk. Han vippede kort ansigtet væk. "Bare fordi man er hæmningsløs er man vel ikke dum." sagde han og løftede kort en finger. Han kiggede igen efter politimanden med et smil, som om han hvert øjeblik kunne springe på ham og æde ham rå. Han så derefter på Ailince og lagde hovedet på skrå med et legende, men skummelt smil. "Utroligt som ingenting kan ødelægge dit ansigt." sagde han så og himlede kort med øjnene af hans mangel på selvkontrol. "Lige meget hvor dybt du vil synke i vampyrismen vil du aldrig se ond eller uhyggelig ud. Hvor unfair." sagde han så og smilede bredt med de hvide rovdyrstænder. Han så sig kort til siden, stadig skummelt smilende.

Ahngel satte igen i en sarkastisk latter til hende. Dog ikke af hende.. Han rejste sig op derefter med en kort vaklen. "Nok om det." sagde han så og kiggede på hende og lod til at forsøge at få en smule alvorlighed ud, selvom det ikke rigtig faldt ordenlidt på plads. "Jeg er sulten." sagde han derefter og smilte igen bredt og så sig om efter en eller anden. Der måtte være en lækker junkie eller alkoholiker et eller andet sted, inden trippet ville slå tilbage på ham som var den en forhammer imod hans pande, afstødende med en nål af messing. "Og desuden." sagde han så endelig og kiggede tilbage på hende. "Så taler jeg ikke om at være 'lækker' selvom du for pokker også er noget at pragtekesmplar." sagde han så og vendte sig endelig om for at gå ud for at tjekke om der skulle være mere.

Ahngel kiggede stille tilbage og betragtede hende løbe. Endnu et påvirket smil hærgede hans ansigt. Han vendte sig derefter om og gik endnu engang imod en gyde, hvor han duftede noget gøre skade på sig selv. En fyr i alderen af de tidlige tyvere.. Amfetamin og droppet fra skolen. Voldtægtsmand og udstødt fra sin familie... med en blodtype på AB positiv.. Fortrineligt. Ahngel gik hen i gyden og så på manden, som vendte sig imod ham med et skævt smil. "Hey. Her for at købe dope?"
Ahngel smilede indtagende til ham med sindsyge øjne. "Det jeg vil have er ikke i din prisskala." sagde han så og stødte ham imod væggen med en voldsom styrke. Han betragtede kort frygten i mennskets ansigt inden han satte tænderne i hans påvirkede blod med en voldsomt kraft. Menneskets skrig rungede i en tid, inden Ahngel lagde hånden for munden på ham og lod fortsat blodet strømme. Han himmelvendte øjnene og lukkede dem og lyttede til de to hjerteslag der flød i et. Dæmpede sig.. Det var svært at stoppe..
Ahngel åbnede igen øjnene da mennesket var dødt og endnu engang var knogler brækket af Ahngels stålgreb. Han smed mennesket fra sig og lænte sig op ad muren med ansigtet imod himlen.

Ahngel lod sig roligt føre og kiggede blot på Ailince med et ulmende smil da han blot sad der. "At dræbe er ikke nødvændigt... jeg var bare sulten.." sagde han og vendte endnu engang blikket ned på politiet. "De får travlt når solen står op og ligene afsløres. Folk vil skrige og bede deres børn blive inde om aftenen..." klukkede han kort.
Han vendte derefter blikket hen på hende med et først studerende blik. Smilet havde fortaget sig i en tid og nu kiggede han bare. Hans øjne var stadig smalle og optrippede, men dog mere kontrollerede nu. Derefter ømmede han sig kort og tog sig lidt til hjertet. "Ah pokkers til sejl er føleligt igen." sagde han og smilede endnu engang skummelt.

Ahngel betragtede kniven kort. Han grinte kort inden han passionat slikkede bladet rent. Han sukkede og lagde det fra sig. "Menneskene skal indse hvad der er gang i. Jeg nægter at leve anonymt længere. De skal se hvad der er galt her." sagde han med endnu et djævelsk smil. Han henvendte sig derefter igen til hedne. "Og tro ikke jeg ikke er taknemmelig. Nok er jeg en voldsomt stivstikker normalt, men jeg har jo heller aldrig været fuldkommen ærlig i min fremtoning." sagde han og vaklede endnu engang kort med et grin. Han holdt stadig stille om stoffet foran hjertet. "Nah.. det er bare mit filter.. hehe." klukkede han. "Så de forbandede dengsedrenge er sikre på at jeg ikke fråser med blodet, men hah! Jeg skal nok vise dem. Ingen skal bestemme over mig!" sagde han opfrodrende med endnu et sindsygt smil.

Ahngel smilede skummelt over forestillingen. Hans type sadisme flammede op i de indtagende, dog helt vilde øjne. Som om menneskenes lidelser morede ham betydeligt. Der dukkede virkelig en Lucifer op i ham når han var påvirket af junkieblod.. egentlig ret uhyggeligt at se på. "Det var ikke pænt gjort, Ai.." sagde han med et ulmende smil. Dog sarkastisk idet han åbentbart ikke så det negative i hans tilstand. Han twitchede kort med øjet da hjertet igen gav et stik fra sig. Han himlede irriteret med øjne. "Okay, okay! Fint." sagde han og løftede armene , som om sejlet talte til ham. "Så æder jeg ikke mere.." sagde han opgivende og himlede med øjnene. *'Du har vidst også fået nok.'**Du er ikke min mor!'*

Ahngel nikkede med et smil.
"Ja... Ai.. det er da osse dit Na-nnn..." Ahngel lod sig tippe forover. Han var gået kold efter den lange blodrus og lod nu ved siden af hende med ansigtet ud til siden. Endelig havde han fået et roligt udtryk over sit ansigt, også selvom han kun var bevidstløs og det var en selvfølge. Hans åndedrag blev tungere inden stikkene i hjertet stoppede. Ikke mere grund til at prøve at holde ham på sporet.

Ahngel sov tungt og så egentlig udmattet ud fra trippet. Ikke underligt. Han havde fået alt for meget blod end der var godt for ham.. Han så endda bleg ud, selvom det nærmest ikke var muligt for ham at blive lysere overhovedet.

//At spole tid frem eller?//

Ailince sad bare helt roligt med ham på sit lår, solen vil snart komme frem og hun havde fundet tilflugt i et mørket rum , hvor sollyset ikke kunne komme inden... Ahngel lå blidt på hendes lår og søvn, Ailince sad mod væggen, hun var fladt i søvn over alt det som var sket , træk vejret dybt og hendes sød duft var i rummet...

//jamen så gør vi det XD//

//Oka. tik tak tik tak...^^//

Ahngel skød endelig sine røde øjne op og kiggede op i det mørke loft. "Arh!" ømmede han sig og lod sine klør bevæge sig ind over øjnene. "Lad mig ikke gøre det igen." hvislede han og fjernede igen hænderne og kiggede op på Ailince. Han kiggede lidt på hende, hvorefter han forsigtigt, men søvndøsent sagde: "Mhm.. Deja vu.."
Han satte sig op med et kort støn og bøjede kort nakken. "Arh.. hvor meget fik jeg lige i går?" sagde han og tog sig til hovedet, hvorefter han også mærkede hjertet stikke. *Åh.. jeg får organisationen på nakken nu..* tænkte han irriteret.

Ahngel kiggede derefter hen på Ailince. Snorken.. Fair nok. Det var vel i sin egen form en slags tømmermænd, ikke? Men snakker? "Jeg har ikke haft drømme siden jeg forlod skolen, så tror du ikke bare at det har været vinden eller noget." sagde han så og kløede sig kort i det gennemmuslede sorte hår. "Og jeg brokker mig hvis jeg vil." sagde han og tog sig let til hovedet igen. *2 mennesker.. pokkers.. den ene må ha været en Nitte så.* tænkte han med et opgivende udtryk.
Han smagte kort om sine læber. "Amfetamin og LSD.. ikke en videre fortræffelig kombinering." sagde han og spyttede kort til siden. Bvdr!

Ahngel kiggede opgivende på hende. "Ja.. den første valgte jeg selv." sagde han så og greb flasken med den ene hånd og startede først med at kigge på den. At drikke var ikke lige hans ting.. Han tog proppen af og tømte den i stedet ned over sit dunkende hoved. Han smilede afklaret. Han så kort på hendes sår. Han huskede næsten ikke noget fra aftnenen før. "Vent..." sagde han pludselig. "Er det dag?" sagde han så og hævede overrasket et øjenbryn.