Skyggen for en rød måne. (Ailince.)

Ahngel fjernede kort noget vand fra øjnene inden han så på hende. "Tjo.. da jeg blev voksen, så mistede jeg evnen til at være bevidst om dagen." sagde han undrende. "Måske er det fordi jeg mistede bevidstheden for tidligt at jeg også vågner for tidligt." sagde han med et kort suk inden han rettede blikket hen imod hende med et hævet øjenbryn. Han kunne måske ikke læse tanker, som mange andre, men han var dog i stand til at lugte personers følelser og sanser. Han så derefter på hendes skulder med et kort suk, hvorefter han ligeså stille bevægede sig hen til hende og lagde hånden derpå. Små sølvfarvede vandtråber sad overalt i hans lange sorte hår og på hans hænder. "Gamle vaner glemmes sjældent." sagde han stille og begyndte roligt at heale hende med den iskolde hånd.

Et højlydt *Klonk* kom fra Ahngel da han lod forhovedet dunke ind i en af væggene. Med vilje.
Han sukkede opgivende og rettede sig derefter op med et blik på hende, som om han slet ikke lige havde gjort det. "Og hvorfor skulle Yukii det?" sagde han så med et opgivende suk. Han havde dog en fornemmelse alligevel og havde samtidig den ide at Ailince havde noget at gøre med Yukii og hendes.. ja.. fase?

//Må logge nu. svarer i morgen^^//

//okay ses du XD//

Ahngel kiggede opgivende på hende. Han bevægede sig derefter stille hen til hende med et kort ømt smil. "Gee. Portez-vous bien." sagde han med en smule drillen i stemmen. "Vi skulle jo nødig spilde for meget blod." sagde han i den forstand at hun skulle passe på sig selv.
"Jeg tvivler stærkt på at Yukii skulle have en grund til at være vred på dig.. jeg mener.. Så meget er der vel ikke nogen der bærer nag, vel?" sagde han så og rettede sig op. Selvom han udtrykkeligt var en ladies man og til tider mere forførende end hvad godt var, så havde han alligevel sit hyr med at forstå dem.

Ahngel kiggede for hende og lavede et twitch med øjet. "En... deal? En deal om hvad?" sagde han så med et opgivende suk. Han lagde kort en hånd på sin pande. "Jeg vidste det." sagde han og skulede kort til hende.
"Hun har den ide at vi skal være sammen hele livet." sagde han og smed sig bagud ned på ryggen med et kort suk. "Hvorfor skal kvinder også være så vanskellige." sagde han og lagde armene over kors.

Ahngel sukkede endnu engang. Det problem havde han også haft på skolen dengang.. Man skulle tro at hans mere ubehagelige side ville skyde det meste væk, men næ nej. Han kiggede derefter på Ailince og sendte hende et kort smil over hendes kommentar. "Så derfor hjælper du hende med at få taget i mig? Ailince dog.. du skuffer mig." sagde han med et overlegent drillende smil. "Du af alle mennesker burde vide at der skal mere til."

Ahngel rullede kort med øjnene. "For det første." sagde han og gav hende et prik i panden. Ikke just kærligt, men heller ikke så det gjorde ondt. "Hold op med at tale som om jeg er to personer. Det er jeg ikke. Jeg er bare vokset." sagde han og tog fingeren til sig. "Alt jeres snak om den gamle Ahngel. I får det til at lyde som om jeg er død." sagde han så og lagde hovedet på skrå. "Jeg er den 'gamle Ahngel'. Jeg er bare blevet voksen og har nye prioriteter. Lucifer opsluede mig ikke som han havde gjort med alle hans andre sønner." Ahngel grinte kort skummelt. "Snarere var det mig der opslugede ham." sagde han så. *Med lidt hjælp måske..* tænkte han undrende.

Ahngel kiggede derefter lidt på hende som om han skulle til at sige han var enig, men vendte derefter blikket igen og kiggede ud i rummet med et tænkende blik. Hans øjnes glød nedtonedes til en brunlig rød i et kort øjeblik imens han tænkede. Som en humørring. Han vendte derefter blikket imod hende igen med et hævet øjenbryn. "Kønnere..?" sagde han så skeptisk og kiggede kort på hende med et sadistisk smil. "Det har aldrig betydet noget alligevel." Var det virkelig hendes bedste argument for hans forandring. Hans udseende tilhørende en helt anden. Hvem lignede han? Sin far. Skulle han nogensinde ligne nogen kropsligt burde det for alt i verden være Rahmielle.. Han så kort væk igen.

"Du mødte jo aldrig Rahmielle." sagde han stille. Han lod kort sin hånd køre hen over sit højre håndled, der var beklædt i det lange sorte ærme. Han smilte kort for sig selv og kiggede derefter efter hende da hun satte sig hen. Han sukkede opgivende da det endelig lykkedes hende at vælte igen. Han gik stille derover og tog fat under hendes albue for forsigtigt at hjælpe hende op igen. "Du er virkelig uforbederlig, er du ikke?" sagde han med et skævt men opgivende smil til hende.

Han løftede kort hendes hage så hun igen kiggede på ham. "Det er kun hvad øjnene ser, ved du vel." sagde han lidt ligegyldigt og kiggede derefter roligt ud i rummet. "Mhm? Du er virkelig blevet tækkelig efter omvendingen eller hvad?" sagde han og lagde kort sin hånd oven på hendes hoved med et lille smil. "Chat Noir petit." sagde han lidt drillende til hende.
Han betragtede hende i en tid uden at sige noget derefter.

Ahngel nikkede kort og tænkte sig lidt om. "Det er et meget naturligt træk for nye vampyrer, da de vil gøre alt instinktivt på at komme af med de menneskelige væsker i kroppen." sagde han så og kiggede igen på hende. "Noir? Ah ja. Han dukkede op i en af mine lejligheder i midtbyen. Underligt. Han havde været væk i mange måneder efterhånden." sagde han tænkende. Han så kort på hende igen og gav hende et blidt klap på hovedet. "Ser man det? Man vokser også?" sagde han lidt sarkastisk.

Ahngel trak på skuldrene. "Hvis det er tilfældet, så er du vel stadig menneske af natur." sagde han med et lille smil. Var han mon lettet over det? "Men selvfølgelig er der også vampyrer, som bliver ved med at have menneskelige krav som at spise, drikke og endda forsøge på at avle, hvem ved?" sagde han og kørte roligt sin hånd blidt igennem hendes hår.

Ahngel betragtede hendes øjenfarveskift med et roligt blik. Hvad havde hun mon nu for? Han smilede kort og elegant og betragtede hende endnu en smule. "Alors... hvordan mener du?" sagde han så og lagde hovedet en lille smule på skrå med et ulmende smil. Ikke just et muntert smil, men det han altid havde mestret til perfektion. Hemmeligheder og mystiske fenomener. "Hvad helt præcist er det jeg skal forklare?"