frankrig-en ny dag på arbejdtet(Ahngel)

Ahngel så kort imod Mekeyla og tav. Hun var vel i bedre hænder hos hende end hos han selv. "Au revoir Mekeyla. Endnu engang. Kommer du til Terre så kontakt mig." sagde han og gik ind til huset med et tænkende blik.
Det var vel bedst sådan. Han havde ikke tænkt sig at lade sig forsinke længere.

hun mærkede at kvinden lukkede sit greb mere om hendes arm"av slip det gør ondt!"sagde hun lidt højt, det gjorde det osse, det gjorde ondt på hende"hold mund"sagde kvinden vredt*nu er hun vist ikke min ven mere....hun er SULTEN*tænkte hun, hun prøvede at komme fri"slip mig så!"næsten råbte hun

Ahngel kiggede kort tilbage med et tænkende blik. "Mekeyla. Hvis du er kampsportsmester burde det der ikke være dig et problem." sagde han og lagde hovedet på skrå.
"Lad mig så se hvad du kan præstere." sagde han derefter med et tænkende blik. Lige nu var det ikke til at se om han ville gøre noget eller ej.

hun tog fat i kvindens arm og smed hende hen over sig og kvinden slap hende og var ved at angribe hende igen, men hun undgik hurtigt og let som om det ikke var en vampyr hun kæmpede imod men en helt normal, hun smed med et vampyr kvinden ind igennem et vindue


//skal i bio nu smutter ses hej//

Ahngel smilede skævt og vendte sig igen om. "Du burde nok kunne klare dig her." sagde han stille og skævede til hende igen. "Og kom så med. Du vil nødig efterlades herude på denne tid." sagde han stille og begyndte atter at gå ind.
*Dette burde være nemmere...*

hun gik med ham ind, hun kiggede lidt på vampyr kvinden hun havde kastet ind igennem vinduet, hun blev lidt tæt på Ahngel eller Lucifer som de kaldte ham her, det var noget hun skulle vænne sig til, der gik nok lidt tid for hun var væn til at kalde ham det rigtige på det rette tidspunkt, det var hun normalt meget dårlig til


//tilbage igen undskyld det blev så sent men den bus vi skulle ha været med var kørt da filmen var færdig og den bus der skulle komme efter kom ikke så vi måtte vente i langtid:(//

.

De kom op til en kæmpemæssig gårhave af brosten foran indgangen. Overalt omkring dem var det fyldt til bristepunktet med sorte blomster. Roser så at sige. Man skulle tro at de var brændte eller udtørrede, men nej. De stod i fuld flor med fugtige blade og fyldige stinkler. Smukke men alligevel dystre som bare pokker. Ahngel skænkede ikke haven et blik, men fortsatte op til døren. Han så kort imod Mekeyla.
"Jeg foreslår at du ikke siger noget inden jeg siger til." sagde han stille.
"Det er en anderledes måde at befinde sig her end hos mange andre rigmænd."

hun nikkede bare lidt, på at hun havde forstået det, hun kiggede kort på gårhaven, hun sys den var smuk, men hun havde heller ikke set andre. hun havde været spæret inde i huset det meste af den tid hun havde arbejdet, hun kiggede lidt op på Ahngel, men hun kiggede så væk igen

.

Ahngel åbnede døren, som gav rumklang igennem det store palæ. Der var endnu ikke nogen ved ingangen, så Ahngel gik stille ind og smed jakken ligegyldigt på et hjørnebord med en skuptur på.
"Bienvenue Sir Lucifer." hørtes en kvindestemme ikke langt fra dem. En kvinde med langt lyst hår opsat i en fletning ned ad siden stod og betragtede dem. Hendes øjne sydede som grøn ild. Hun så kort på Mekeyla og så derefter spørgende på sin herre.
"Petit Probléme, Monique. Allez!" sagde Ahngel stille. Hun drejede om og gik ind ad en sidedør.

hun kiggede bare lidt ned i gulvet, hun ville ikke kigge på nogle eller noget, hun viste jo ikke hvor længe hun skulle være her, hun var osse lidt ligeglad, men hun elskede Ahngel alligevel det kunne der ikke laves om på over hovedet, hun ville ikke stoppe de følelser hun havde for ham

"Kom med." sagde han stille og gik hen imod den centrerede trappe og begyndte at gå op med elegante skridt. Hans blik var forstummet i tanker og den røde farve havde fortonet sig til en mørk udgave.
De skulle gå et godt stykke og da de endelig kom op på 5. sals lange mørke gang sagde han endelig noget til hende igen.
"Nu må du gerne tale." sagde han stille og åbnede døren til et værelse og gik ind. Værelset var mørkt, men månen kiggede kort ind med sit blege lys. "Men kald mig stadig Lucifer."

"Bon Lucifer, pourquoi est-ce si sombre?"spurgte hun på fransk, hun var glad for at hun kunne snakke fire forskellige sprog ud over det normale som alle kan snakke her, troede hun da*godt jeg kan snakke fransk, Italiensk, Græsk og Rumænsk*tænkte hun

"yeux délicats." sagde han instinktivt på hendes spørgsmål. "vous ennuyer avec elle alors?" sagde han så og vendte blikket hen imod hende. Nå ja. Hun var menneske. Det eneste hun ville kunne se klart var hans vide hud og de glødende øjne. Ellers ville han gå i et med mørket som var han blot en skygge med et blik. Frataget sin ejermand.

"cosa vuoi dire con quel annoiato con esso?"spurgte hun på Italiensk, hun viste ikke om han kunne forstå det, hun tog bindet af, hun kunne se noget bedere, hun kiggede på Ahngel, hun sys han så smuk ud med de røde øjne og den hvide hud

Ahngel tav kort og så på hende. Det var tydeligt at det sprog var ham fjernere end fransk, men alligevel formede han ord derudaf. "Potete.. trovare il buio a disagio?" mumlede han så. Hans franske accent gik dog igennem det, så det var ikke fuldkommen flydende, men det kunne vel også være ligemeget. Han havde ikke rbug for mange sprog, selvom han ofte af kedsomhed havde lært sig selv noget af det.
"Lad os holde os fra brug af fremmedsprog, s'ill vous plãit." sagde han lidt koldt og hævede et øjenbryn. Han var her ikke for at repetere sprog.

"ups undskyld Lucifer"sagde hun stille, hun kunne ikke lide hun ikke måtte kalde ham Ahngel, hun sys det var et pænere navn til ham, men hun ville sige det til ham for hun måtte jo ikke kalde ham Ahngel her, hun kiggede bare på ham

"Det er i orden." sagde han stille og gik hen imod en sterinlys. Der lå en lille pakke tændstikker ved siden af og han strøg en hurtig flamme med en knasende lyd fra svovlet imod pakken med den gammeldags indpakning. Som svovlstikker i stedet for tændstikker. Han lod den lille gyldne flamme oplyse rummet en smule og så derefter på mekeyla.
"Tager du med til Terre?" sagde han så ligeud og hårdt. Han havde ikke tænkt sig at lade sig forsinke mere. Han måtte tilbage så hurtigt så muligt.

"har jeg noget valg?"spurgte hun, hun kiggede stadigvæk på ham, hun ville gerne være samme med ham, men hun kunne godt huske det han fortalt om sidste gang det var sket for ham at en pige var blevet forelsket i hende, men så bange var hun heller ikke

"Du har et valg, jo." sagde han og kiggede roligt på hende inden han bevægede sig kort ud og så ud af vinduet med et tænkende blik. "Men jeg vil forsvinde i en del måneder og vil ikke få tid til at se nogen når jeg endelig kommer tilbage." sagde han koldt og rørte kort ved de mørke gardiner. De var røde. Det kunne ses i det lille lysskær fra den let oplyste måne og gadelygterne udenfor der stod med gotiske former og makabre udskæringer.

"okay jeg tager med dig"sagde hun"forandring fryder"tilføjede hun, hun kiggede bare på ham, hun kiggede derefter ind i lyset, hun tænkte kun på ham, hun var blevet lidt træt, men hun ville ikke vise det, hun ville ikke være til besvær for ham

Ahngel skævede kort til hende. "Du bør lægge dig til at sove. Jeg har et event jeg skal være tilstedeværende til. Et bal lederen fra Senegal holder her ikke langt fra Point Du Lac." du bør være i sikkerhed her indtil videre." sagde han stille og gik hen imod en stort skab der var ikke langt fra dem. Han hev sin skjorte af, som var lidt blodplettet og fandt en ny frem derfra. Hans overkrop var meget arret. Overalt.

"hvad er der sket"spurgte hun til alle de ar han havde over det hele på overkroppen, hun satte sig på sengen"okay tag bare afsted"sagde hun, hun havde det fint med at han tog af sted til det bal der var han skulle være med til.

"Ah.." mumlede han stille og så ned ad sig selv imens hans fingre gled igennem det tynde stof på den rene sorte skjorte. "Det er bare årene der går." sagde han stille og smilede roligt inden han tog skjorten på igen og lagde den om hans hvide hud, som lignede bevægeligt sten, som man i ældre dage huggede statuer af.
Han så stille ind imod skabet med et tænkende blik. "Hvis du ønsker det må du gerne deltage i ballet." sagde han så og knappede stille skjorten. "Det vil gøre det nemmere at komme af sted når solen står op." sagde han så og rettede lidt på kraven.