frankrig-en ny dag på arbejdtet(Ahngel)

hun kiggede ikke på ham, hun blev bare ved med at kigge ud af vinduet"jeg har hele tiden tænkte på dig"sagde hun*jeg viste det, han har osse en brud og når han nok har valgt en, kan jeg ikke bruges, sådan er det altid, det eneste jeg kan bruges til er at rydde op og gøre rent*tænkte hun trist for sig selv

Hele tiden tænkt på ham og alt han havde lavet imens var at være ligeglad med sin fortid. Ironisk. "Det burde jeg ha gennemskuet." mumlede han stille og kiggede ud af vinduet.
"Men.. jeg har ikke evnen til at lægge krop til kærlighed." sagde han så. "Du gør en fejl i at ville opnå mig. Jeg er ikke en god person at forelske sig i." sagde han derefter. Han vidste hvad der skete sidste gang.
Hun havde været i vejen for ham og han åd hende.

"hvad skal jeg så gøre...begå selvmord måske?"sagde hun, hun kiggede endnu ikke på ham, hun rejste sig op"jeg har osse et arbjde at udføre jeg er slet ikke færdig endnu"sagde hun, hun gik ud i stuen og begyndte at gøre rent igen, helt forfra

Ahngel sukkede kort halvt irriteret idet han fulgte stille efter hende. "Jeg har ingen grund til at forsvare mig overfor det. Det ville være komplet idiotisk at smide et liv væk fordi jeg ikke lige har tænkt mig at vi migselv til dem der forelsker sig i mig. Hvis jeg gjorde det var jeg splejset med en for årtiger siden." sagde han og hævede et øjenbryn.
"Spild ikke ord på hele historien om ulykkelig kærlighed."

"gå hellere"sagde hun, nogle tåre gled ned af hendes kinder, hun prøvede at skjule det, to vampyr piger kun ind i stuen, de gik hurtigt hen til Ahngel, de sagde familien var på hjem og var tæt ved og han nok skulle skynde sig ud eller gemme sig hurtigt, de kiggede lidt hen på Mekeyla, men kigged så væk igen

Ahngel lyttede stille til de to vampyrer. "Tak, men hold jer fra mine sager." sagde han lidt hårdt og drejede om. "Farvel Mekeyla. Kommer du en dag til Terre, så kontakt mig endelig." sagde han stille og begyndte at gå ud imod udgangen og hen til døren.
Han bar ingen skyld. Gjorde han havde han meget af skrifte og ligeså meget at fortryde.

"det gør jeg ikke, det har jeg ikke lov til"sagde hun, lige da hun havde sagt det, kom familien ind af døren, de så Ahngel, manden angrab hurtigt, imens kone og barn gik ind på deres værelser, konen hev Mekeyla med sig, hun fik en hård lussing for at ha lukket Ahngel ind"slip mig!"sagde hun vredt

Ahngel kiggede roligt imod manden og med et hak havde han grebet ham ved halsen og banket ham imod væggen for derefter at hviske ham sadistisk i øret. "bare rolig menneske. Blodet er tørret op og der er ingen forandring i dit liv. Gå ind og trøst din mage og dit afkom!" sagde han hårdt og slap ham for at fortsætte ud af døren.
"Au revoir."

Mekeyla prøvede at komme fri, men manden gik vredt hen til hende, hun fik et hårdt slag i hovedet og i maven, hun knækkede sammen, hun hev lidt efter vejret, da det hele blev slået ud af hende, hun kiggede svagt op på Ahngel*gå ikke*tænkte hun

Ahngel stoppede op og kiggede bag sig med et tænkende udtryk. Han burde ikke blande sig i menneskenes verden.. men.. Han drejede om og gik ind i værelset hvor de befandt sig. Han tog fat i Mekeylas hånd og trak hende med, så stærk og ligefrem han var. "Sig farvel til din arbejdsgiver. Du kommer med mig." sagde han koldt og skævede til mandens kone og barn med et arrogant udtryk.
"Har i set noget, kan i vinke farvel til jeres beskyttelse her i frankrig." hvislede han og gik imod døren.

hun var lige ved at falde, men fik hurtigt fat i Ahngel, hun hostede lidt efter slaget i maven, hun prøvede at følge med, men det var lidt svært da han gik lidt hurtigere end hende, men hun sagde ikke noget til det, hun var bare glad for at han ville hjælpe hende, ellers havde hun fået en ordenlig omgang og det havde hun prøvet før, da hun var kommet til at ødelægge noget. hun havde stadigvæk nogle blå mærker efter det på ryggen og på det ene lår, men de var nogle steder man ikke rigtigt kunne se når hun havde sin uniform på*jeg skal nok gøre rent*tænkte hun

Ahngel trak hende stille ud af huset og sagde ingenting. Han havde ikke tænkt sig at lade hende tage tilbage til det hus ihvertfald, men hvad han skulle stille op med hende, vidste han ikke. Han tænkte sig om imens de gik ned ad den snævre brostenslagte gade, som paris nu var så kendt for. For enden af gaden stod der en sort bil. En mindre limosine måske. En høj lyshåret vampyr stod der med et forbavset udtryk i sine øjne der gemte sig under et blåt brillestel.
"Se ikke sådan på mig Jean. Jeg har mine grunde." sagde han køligt.
Jean nikkede og bed sig i læben inden han skulede til Mekeyla.

Mekeyla prøvede bare at følge med Ahngel, det eneste hun havde på var en natkjole>.<
hun havde ikke nået at skifte og heller ikke få noget med, hun havde heller ikke nogle sko på, undertøj havde hun selvfølgelig på, hun var lidt forvirret over at Ahngel havde hevet hende med sig

Jean åbnede døren for dem med en elegant bevægelse med et uroligt blik. "Lucifer.. er dette virkelig en god ide?" sagde han stille med en sørgmodig tone og betragtede stille Ahngel.
Ahngel sendte Mekeyla et hemmelighedsfuldt blik i at hun ikke skulle reagere på navnet. "Alt er i orden Jean. Bare kør os til Point Du Lac." sagde han. Jean nikkede og satte sig ind på forsædet.
Ahngel satte sig om bag i og kiggede på hende. "Fra nu af, så kald mig ikke Ahngel, men Lucifer eller monsieur Mort De sang." sagde han med et alvorligt blik. Det var meget vigtigt.
"Sæt dig ind."

hun sagde ikke noget, hun satte sig bare ind, hun var lidt glad og lidt trist, hun kiggede bare ud af vinduet, hun kiggede ikke på noget særligt, hun lignede en der var blind, men det var hun jo ikke, hun kiggede op på månen, hendes øjne lignede den lidt

.

Ahngel var stille imens de kørte og vejen var lang og meget ligeud. Jean mumlede stille på forsædet inden han igen åbnede munden. "Lucifer? Jeg forstår at jeg ingen kendskab har til dette, men hvad har de tænkt sig at sige til hoffet?" sagde han med et dystert udtryk.
Ahngel smilte sleskt meget kort og så på Jeans baghoved. "Sig hun er en blodbrud, så holder de forhåbentligt deres mund." sagde han stille.

hun lod bare som om hun ikke hørte dem, hun kiggede bare på månen, den var fuld, hendes øjne sendte på en måde månenslys tilbage igen, hun kiggede heller ikke på dem, hun var vild med fuld månen, det var hun altid når den var oppe og var fuld

.

.

.

...

.

//Rolig nu O.ó//

Ahngel var derefter stille og lagde benene over kors idet han så ud af det modsatte vindue med en let arrogant holdning. Jean sukkede kort fra forsædet idet han kort kiggede bagud på sin herre og gode ven.. en ven han dog ikke kendte det personlige navn på. Ingen her måtte kende det.
Ikke nogen.

hun fandt et lille stykke stof frem og tog det om sine øjne, så de var gemt væk fra andre, hun kiggede bare stadigvæk ud af vinduet, hun savnede sin guitar meget, hun ville gerne spille noget lige nu, men alle hendes ting var stadigvæk ved familien og det var hun ikke tryg meget, for hun skulle snart til træning


//undskyld men du var på og så ikke noget//