frankrig-en ny dag på arbejdtet(Ahngel)

"jeg kan finde ud af at være til bal så nej tak"sagde hun, hun ville helst gerne være fri*jeg skal ikke med til noget som helst bal overhovedet*tænkte hun, hun sad stadigvæk på sengen, hun kiggede på ham, hun ville gerne være hos ham, men ikke til et bal, hun havde aldrig været til et bal før

"Det er intet andet end at være min ledsager. Jeg syntes nu heller ikke at det er specielt morsomt overhovedet, men jeg har desværre disse pligter." sagde han køligt og gik hen til en mindre kommode og åbnede den. en enkelt amulet tog han op, bærende våbenskjoldet indgraveret i sølv og derefter en ring med et ligeså motiv. Han indsatte et par manchetknapper i sin skjorte og rettede sig derefter op. Selvom det ikke var meget følte Ahngel endnu at det var prangende. "Her." sagde han og kastede en lille flaske i en snor hen til hende. "Behold den på dig og vampyrene her vil ikke gøre dig noget."

hun grab flasken"hvad er der i den?"spurgte hun, hun så på flasken"Lucifer jeg er en stuepige ikke en der kan gå til et bal"sagde hun, hun kiggede så på ham"det klæder dig"sagde hun med et smil, hun ville gerne være sød ved ham og så var det sandt det hun sagde

"Og jeg er ikke engang et menneske så jeg bør heller ikke være noget der går til bal. Kan du forestille dig en kat eller en slange gå til bal? Nej vel." sagde han stille. Han var godt klar over at vampyrer, var som mennesker et meget veludviklet dyr, men om ikke andet et dyr og ikke et menneske. Bal var noget menneskene havde opfundet, så..
"Det er et koncentrat af mit blod. Hold det hellere væk fra din hud." sagde han.

"du er ikke et dyr, du spiser bare anderledes og dit udseende er ikke mere underligt end mig, jeg har bare ikke bleg hud, mine øjne har kun en farve, dine ser mere normale ud, det eneste der er anderledes er at de er røde"sagde hun, hun kiggede på, hun havde ret, hun kiggede derefter ned i gulvet

"Som om det er udseendet der afgører det. Vi ser kun sådan ud så vi kan gemme os blandt vores bytte og forføre dem uden de lægger mistanke. Et smart trick." mumlede han stille.
"For flere hundrede år siden ville vi ligne monstre mere end mennesker." sagde han stille. "E-vo-lu-tion kaldes det." mumlede han stille.
"Ligesom i engang har været neandertalere. Så komplekse de homosaphiens er.." sagde han tænkende og vendte sig om imod hende.

hun havde lagt sig på sengen og var faldet i søvn, hun havde fat i snoren til flasken som hang ned fra sengen, hendes hår dækkede det meste af hendes ansigt, hun sov tungt, hun havde arbejdet hårdt og der var sket en hel masse nye ting som havde taget på hendes energi

Ahngel skævede kort til hende med et halvt irriteret blik inden han trak på skuldrene og gik ud af døren hvor Jean ventede.
"Kan jeg få en forklaring nu, Lucifer?" mumlede han med et stædigt udtryk. "Hvorfor har du lukket et menneske ind?"
"Hun tager med mig til Terre i morgen, så du behøver slet ikke bekymre dig. Hun kommer ikke til at opdage den mindste ting." sagde Ahngel tænkende.
"Ah javel ja. Lady Arienne venter nedenunder på Dem."

hun sov bare videre, vendte ryggen til dem, hun sov bare videre, hun drømt om Ahngel eller som de kaldte ham Lucifer



//Kera svigt ARRR//

Ahngel gik nedenunder sammen med Jean hvor en fint klædt kvinde stod med langt blond hår opsat i en knold og med brændende blå øjne. Hun så stille på Ahngel inden hun nejede.
"Bonnesoir Lucifer m'lord." sagde hun og smilede blidt.
Ahngel nikkede stille til hende og så kort på Jean.
"Lad os komme af sted miss Arienne."

hun blev lidt efter vækket af to vampyr piger, hun satte sig op, de hev hende ud af sengen, de ville havde hende med til ballet, hun ville ikke, hun blev sat på en stol og de begyndte at sætte hendes hår"hey"sagde hun, men hun ville ikke flytte sig for hvis hun gjorde det ville de nok bare holde hende fast

Ahngel henvendte sig kort til Jean som nikkede stille idet de gik ud i gårhaven igen. Arienne tog sig lidt tid ved at gå rundt og se sig omkring derude. Hun plukkede en enkelt af de røde roser og så op på Ahngel. "Er denne god nok m'lord?" spurgte hun. Ahngel nikkede hvorefter hun lagde den imod siden, hvor den gjorde sig fast.

hun fik sat sit hår op og det var meget flot, bagefter lagde de make op på hende, de rigtig gode til det, den ene lagde make op på hende, den anden fandt en flot kjole til hende, hun kiggede på kjole"det er lidt for meget tro jeg"sagde hun


//hår: http://2.bp.blogspot.com/_EcnS4VWJ3Mg/S6Ux5fxhwzI/AAAAAAAACpk/ZcF91aNQJiE/s400/Taylor+Swift+Hairstyles1.jpg

kjole: http://images.teamsugar.com/files/upl1/0/3987/19_2008/bee.jpg//

//Ka ikke se kjolen//

Ahngel gabte meget kort inden Jean åbnede bilen for dem og Ahngel satte sig stille ind. Jean satte sig op foran og kiggede kort tilbage til Ahngel. "Når vi er alene Lucifer, så ønsker jeg at få en bedre forklaring."
"Det skal du få Jean men ikke nu." sagde han tænkende.

//okay finder en ny kjole så :http://www.misquincemag.com/cm/misquincemag/images/blue-dress-quinceanera-allure-q185-de-96974891.jpg, håber du kan se den her så//


pigen som viste den fandt en ny en, den var helt blå"wow"sagde hun, hun rejste sig op og gik der hen, hun blev hjulpet i den og den klædte hende perfekt , hun fik højhælede sko på, de gav hende nogle kontaktlinser uden styrke i, men de gjorde så hendes øjne så helt normale ud, hun kiggede sig selv i spejlet, hendes øjne var nu dyd havs blå, de var meget smukke, en af pigerne sad med et ved siden af Ahngel"Lucifer mangler du ikke noget eller nogle?"spurgte pigen, hun hentydede til Mekeyla som kiggede ned på bilen fra vinduet

Ahngel skulede til pigen med et irriteret udtryk. "Jeg mindes ikke at blive Dus med Dem." sagde han. "Og hvad skulle det helt præcist være?" sagde han let provokeret af hendes ligefremme optræden, som om hun ejede stedet. Hun havde intet at gøre heromkring.
"I så fald kan du hente det nu hvor du bare tror du kan få adgang til alle steder heromkring." sagde han med et køligt udtryk inden han kiggede kort imod en utålmodig Lady Arianne.

pigen forsvandt op til Mekeyla igen"han er vist ligeglad"sagde hun til Mekeyla, hun blev meget vred, hun tog flasken og smed den ud af vinduet, hun var ligeglad med om den gik i stykker, hun skiftede tøj, vampyr pigerne hjalp hende, de ville ikke gøre hende ondt, hun fik sit normale tøj på igen, hun løsnede sit hår og tog make oppen af*han kan renden mig*tænkte hun vredt

Ahngel ventede i en tid med at køre endnu. Han havde ikke rigtigt tænkt over Mekeyla om det var hende han havde 'glemt'. Han havde givet hende chancen så nu regnede han ikke med at hun var interesseret.
"Bare kør Jean jeg har ikke glemt noget." sagde han til Jean som kort nikkede og trykkede på speederen med højre fod.

hun smed sengen af vinduet bagefter, hun var vred og ked af det, hun satte sig ned*hvorfor...selvfølgelig hans brud, han har taget hende med, jeg kan ikke afstatte nogle*tænkte hun, nogle tåre løb ned af hendes kinder, hun prøvede at tørre dem væk, men de blev bare ved med at komme

Ahngel sad stille i bilen og så frem for sig idet kvinden ved hans side åbnede munden. "De dufter ufatteligt meget af menneske sir. Har de akkurat været ude at jage?"
Ahngel så kort hen på den kønne unge vampyrkvinde med et tænkende blik. "De var en af min faders bekendte var de ikke?" sagde han stille. Hun nikkede.
"Lucifer den tolvte var mig overlegen." sagde hun stille. "Jeg beundrede ham virkelig."

hun rejste sig op og begyndte at gå, hun sang stille imens hun gik, det var en sang hun lige havde lavet i hovedet, hun kiggede bare frem for sig, hun gik udenfor, hun sang bare videre, hun var ligeglad med alt og alle, nogle vampyre prøvede at stoppe hende i at gå, men hun smed dem bare væk i selvforsvar


//sang :https://www.youtube.com/watch?v=CR3hg452VGc//

//Obs. Spiller lige en anden imens Ahngel er på vej//

En yngre mand kom imod Mekeyla med et tænkende blik. Han var lyshåret og havde havblå øjne. "Mademoiselle? Er De Lucifers gæst?" sagde han stille og sendte hende et alvorligt blik. Han havde vel noget på hjertet og kiggede kort på de andre vampyrer. "Mit navn er Michell. Jeg er Lucifers assistent og ven."

hun sagde ikke noget, hun smed vredt og hårdt en vampyr væk, hun var meget vred, hun kom fri af deres greb og gik vredt videre, hun ville ikke snakke med nogle og ingen af dem skulle røre hende igen, så ville hun ikke svare for det der ville ske bagefter, hun var ligeglad med hvem han var, hun ville ikke være der mere, hun havde smid flasken, den lå på jorden, den var ikke gået i stykker

.

Michell vendte sig imod hende med et fast udtryk. "Javel ja." mumlede han.
"Du er fri til at gå når du ønsker, men jeg bør imformere dig om at transporten er klar klokken fire i nat." sagde han ligegyldigt og gik op ad trappen. "Lad hende hellere være mes amis." sagde han til resten af staben som nikkede og fulgte ham med op ad trappen.