frankrig-en ny dag på arbejdtet(Ahngel)

"slip mig"sagde hun, hun prøvede at hive sin arm fri, hun kunne ikke lide den måde han behandlede hende på, hun havde den måde"være du glad for at familien ikke er hjemme endnu"sagde hun, hun prøvede stadigvæk at komme fri, men det var svært for hende da han jo var vampyr og var meget stærkere end hende"kan du så give slip på mig"sagde hun

Ahngel smilede skummelt og trak sin tunge til sig igen idet han bevægede sig lidt fremad for at hviske i hendes øre. Han holdt dog stadig fast i hende med sit stålgreb.
"Det er vidst dig der skal være glad for det, for med den tørst som du giver mig nu, ville jeg ikke tøve med at tage blod fra hver og en." sagde han så.. Han smilte derefter stille.
"Rart at se dig igen.. Meke.."

"slip mig så Ahngel!"sagde hun vredt, hun slog ud efter ham
"slip mig nu Ahngel"sagde hun, hun prøvede at komme fri
hun prøvede bare at komme fri, men det gik ikke godt for hende

"Jeg vil slippe dig fri på én betingelse." sagde han og vippede halsen lidt på siden så hans ansigt var direkte imod hendes hals. Han smilede med det spidse udtryk. "Jeg vil have lov til at stille noget af min tørst." sagde han så og betragtede hende endnu en smule.
"Som du nok kan se.. er jeg ikke heeeeeelt som den Ahngel du engang kendte, men det betyder ikke noget. Jeg husker hvem du er, og jeg husker hvordan du smager."

"nej Ahngel hvis du husker det, kan du vel osse huske det gør mere ondt på mig end andre"sagde hun, hun prøvede at komme fri"slip mig nu Ahngel"sagde hun, hun prøvede at skubbe ham væk fra sig"Ahngel lad mig nu være i fred, jeg arbejder, jeg er kun en stuepige"sagde hun.

"Kun? Er det ikke lidt nedværdigende imod alle andre stuepiger også?" sagde han dernæst hvislende med et dystert udtryk. Han slikkede hende kort hen over halsen inden han påsatte sine kolde læber imod hendes glatte hals og lod kæben åbnes om dem. Han bed ikke hårdt, men nok til at han kunne få en god smagsprøve. Han trak tænderne til sig igen og smilte. "He.. stadig en dejlig aroma.." hvislede han smilende og betragtede hende stille. Han holdt hende dog stadig.

"av! Ahngel"sagde hun, hun prøvede at komme fri fra hans grab"du sagde du ville slippe mig igen"sagde hun
lidt blod løb ned af hendes hals, hun ville til at tørre det væk med sit ene ærme
hun viste ikke om han ville stoppe hende i at tørre det væk, hun kunne heller ikke lide når hans tunge rørte hendes hals, hun sys det var ulækkert

Rigtigt nok stoppede han hendes hånd og lagde i stedet sin egen hånd derpå og healede det stille med et tomt blik, inden han slap hende, drejede om på hælen og slikkede blodet af sine fingre. Han sendte hende et stille smil. "Jeg ville gerne blive, men du har desværre gjort mig frygtelig sulten." sagde han og smilede endnu engang med det djævelske tandsæt.

hun tog hurtigt fat i ham"du får ikke lov til at skade andre på grund af mig"sagde hun, hun prøvede at holde ham fra at gå, hun ville ikke lade en anden person lide på grund af det hun havde gjort, så ville hun heller havde det gik ud over hende selv end en anden"du får ikke lov Ahngel"sagde hun igen

"Søde ven.. dine ord vil ikke stoppe mig fra at æde en i morgen.. og i overmorgen." sagde han så og vendte hovedet imod hende igen. "Det kan ikke stoppes. Det er.. fødekæden." sagde han så og smilede stille til hende.
"Men bekymr dig ikke. Jeg æder kun dem der ingen fremtid har i forvejen." sagde han så og nikkede til hende.

//Kommer nok ikke til at svare i en tid. Skal ha lavet mig et lille projekt xD//

"du skal love det ellers siger jeg til familien her at du har været her og angrebet mig og de vil nok ikke se milde på det"sagde hun , hun kiggede ham i øjnene men som hun havde fået fortalt så mange gange, viste hendes øjne ingen følelser, hun kom i tanke om det og kiggede væk igen, hun var flov over sine øjne, hun slap ham igen, hun gik op i det lille kammer hun havde fået, hun skiftede til nattøj og lagde sig under dynen, hun tænkte det hele igennem, hun trak til sidst dynen over hovedet, hun hadede sine øjne meget, hun tog et tyndt stof og bandt det om sine øjne for at skjule dem for alle, men hun kunne godt se noget alligevel, men mange ville bare tro hun var blind og ikke andet


//okay^^//

"Heh.." mumlede ahngel sarkastisk da hun var gået ud af rummet igen. "Som om nogen ville kunne røre mig på det punkt.. Du lukkede mig ind, velvidende om hvad jeg er.. og derfor er det din egen skyld, Mekeyla." sagde han højt nok til at hun ville kunne høre det.
"Au revoir." sagde han så og hans fodtrin ud imod gaden blev atter gjort merkante idet han stille gik ud af huset.

en anden vampyr havde gemt sig inde i hendes kammer og havde hevet hende ud af sengen og holdte hende for munden så hun ikke kunne skrige eller råbe på hjælp, hun mærkede hans tunge på sin hals, hun bed ham i hånden så han var nød til at slippe"AHNGEL!"skreg hun, hun viste at han var den eneste i nærheden der kunne hjæpe hende, men vampyre bed hende lidt efter hun havde råbt, der kom et skrig fra hende og vampyren holdte hende ind til sig for ikke hun skulle stikke af fra ham, han begyndte at tage blod fra hende

.

"Jamen jamen jamen.." mumlede Ahngels stemme lige bag dem nu. Han havde lagt armene over kors og kiggede koldt på vampyren. "Hvad har vi her? En udløbende huh? Du ved jo godt at jeg ikke vil have uregistrerede vampyrer i det her domæne!" sagde han og lod sine lange negle vokse en del, så de hver især lignede små knive. "Du sku ha ladet dig rekistrere!"
Efter blot to sekunder var en strøm af blod fåsende ud fra den fremmede vampyrs hoved, idet Ahngel med ét kraftigt slag havde gennemboret dens kranie uden varsel. Vampyren faldt hårdt til jorden, hvor der dannedes en stor rød pøl. Ahngels hånd var fuldkommen sort af det blodige opgør. Han tog fat i Mekeylas arm med den anden hånd og holdt hende oprejst.
"Sikke et rod." mumlede han og så på blodet på gulvet.

hun holdte fast i ham for at holde sig op rejst"tak"sagde hun stille, hun mistede bevisheden, hun faldte ind til ham, der kom nogle andre vampyre som havde ledt efter ham, de stirrede på ham da de så Mekeyla og den døde vampyr på gulvet, hun blev hevet fra ham, de sagde at han skulle se at komme tilbae da huset var farligt for dem alle, de lagde Mekeyla på gulvet, de prøvede at få Ahngel med sig igen

Ahngel betragtede dem men lod sig ikke rokke en centimeter. "Farligt? Heh.. I burde vel vide bedre end at give ordre til jeres egen alfahan." sagde han med kolde øjne. Ja.. hans mål var blevet fuldendt og han var nu i toppen af de vampyriske herskere. Lucifer Mort De sang den trettende. Frankrigs alfahan og eneste tilbageværende med det royale blod. "I burde hellere tænke på jer selv og tage tilbage hvor i kom fra inden jeg lader jer alle ende som jeres uregistrerede ven der." sagde han så og vendte dem ryggen og gik hen til Mekeyla og løftede hende op uden bevær og holdt hende i hans arme. "Jeg tager mig af hende. Forsvind med jer."

de gjorde som han sagde og forsvandt igen, Mekeyla var lidt lige om en kludedukke i hans arme, hun havde stadigvæk mistet bevisheden, hendes ene arm hang stille ned af siden, hun havde stadigvæk de to små huler i halsen og lidt blod løb der fra, men det var ikke meget, hun drømmede ikke noget i sin bevisløse tilstand, det hele var bare mørkt som om hun var nede i et hul.

.

.

//Ej hvor mærkeligt. Jeg er sikker på at jeg skrev o.O//

Ahngel lagde hende på en sofa inde i stuen og gik derefter ind i det blodige værelse hvor liget stadig lå. Han kunne i det mindste fjerne resterne af det inden han igen ville forsvinde ud derfra. Han løftede liget op i en hånd og jog den anden igennem brystkassen derpå og trak et blodigt organ ud. Et hjerte. En stille vind tog i området og lod stilleliget flække og blive til støv som fløj rundt i rummet og forsvandt derefter som nyfalden sne. Ahngel smilede kort og kiggede ud af vinduet.

hun var stadigvæk bevisløs, billede begyndte at køre rundt i hendes hovede det var ting som var sket for længe siden, hun huskede at hun havde boet lige ved siden af Ahngel og hans far for giftede hendes mor, så hun var forældreløs og derfor måtte arbejde hele tiden, or at få mad og et sted at sove, hun vågnede med et sæt og et lille skrig, hun svedte meget, hun satte sig op i sofaen.



//sådan er det nogle gange//

Ahngel befandt sig nu i området hvor vasen før havde været svinden. Den stod der igen af en eller anden uforklarelig årsag. Han vendte kort blikket imod Mekeyle uden at sige noget først.
Sådan stod han længe og betragtede hende med et ulmende rødt blik. Han lignede sin far..
"Tænk ikke på at samle blodet eller ordne huset. Ingen vil kunne se at jeg har været her og hvis du alligevel fortæller det hele, tvivler jeg på at du vil blive troet."

hun smed en pude i hovedet på ham"du ligner din far for meget Ahngel"sagde hun, hun fik et billede i hovedet da hans far bed hende, hun rystede lidt bare ved tanken om det, hun kiggede på ham"du har vel fundet en blodbrud ikk?"spurgte hun, hun havde læst nogle bøger om vampyre , så hun var ikke helt uvidende om dem og hans slags, hun kiggede på ham og ventede på et svar fra ham

.