Come to the Dark Side..

kajika gik efter ham og sagde"malakel! for helved!!! svar mig så" hun tog fat i ham rimelig hårdt i tøjet så hun brød ikke hans regl om ikke at rør selveste ham, hun smilede og sagde"Sig mig så hvad den kur er .... sig det nu bare og spar os begge for besværet om at træne min vrede på plads ellers kan du godt regne med at du ikke ser mere til din lille skabning her fordi hun har fundet en ny mester ellers så der med glæde vil hjælpe hende til at træne vreden i form af jeg er tjener for ham"

Ma'lakel så ned på hende men stoppede ikke, han løftede et øjenbryn og så meget ligeglad på hende.

,, Hvor er du dog ulækker at hører på.. du vil altså sælge dig selv, for at finde en balance jeg kan give dig gratis, alt du behøver er at udvise respekt og holde din kæft når jeg siger det. Hvor er du dog blevet billig, Dådyr! Og jeg som troede du havde åh-så meget morale! Og så viser det sig du virkelig er ligesom mig i sidste ende."

Han vendte hans opmærksomhed væk, og lød endnu en røg sky gå i et med omgivelserne.

hun så overraskende på ham og sagde"nej!! jeg ikke billig..... jeg har ingen gang sagt ja i nu! og tjener som en der finder!! oplysninger til ham om alle og !!! fortæller ham om hvad for noen lande der har hvad! intet andet!!" hun så på malakel nu og forvandlede sig til sig selv i det hun begyndte at græde og gik ned i knæ og tænkte*jeg kan ikke mere holde det ud....!!!! en eller anden så dræb mig ...! Dræb mig jeg kan ikke mere de demon kræfter og vrede jeg vil ikke mere bande eller slå!!!.... bare lad mig slippe!!!*

Ma'lakel stoppede og så ned på hende med hårde onde øjne først. Og hans venstre hånd gik op i flammer, han var parat til at straffe det forbandede flæberi. Men... flammerne forsvandt igen og halv-dæmonen gik ned i knæ og tog fat om hans skabning. hold om hende med højre arm og lod den hand glide ned under hendes ben, og så løftede han hende. Som da han havde løftet hende på vej til Asien. Han holde godt fat i hende, som om han var bange for at tabe hende. Han så ikke ned på hende, eller bad hende om at holde kæft, han lod hende græde vis hun ville flæbe men knurrede en lille smule i utilfredshed.

kajika tørte stille tårene væk i det hun så flammerne på hans hånd lukkede hun øjnene og lod stille sine finger køre hen af den hårde asfalt, hun kunne høre ham nærme sig men vidste ikke at flammerne for længst var væk, og at han ikke var særlig vred, hun kiggede stille på ham da han satte sig foran hende. kajikas blå øjne var helt blanke og glimtende af tårene der havde gjordt hendes øjne våde, og man kunne se på det kønne ansigt at hun ikke kunne styre de forfærdelige kræfter han havde givet hende,

hun betragtede ham med nervøsitet da han stille tog om hende som om han faktisk holdte af hende da han bar hende op, og så på ham uskyldigt med hænderne knyttet op mod brystet af sig selv og betragtede Malakel med store øjne i det hun stille stoppede med at græde og sagde"Hvad..... vil du med mig mester" hun turde ikke sige hans navn men ville dog alligevel vide hvor han tog hende hen, hun kunne forstille sig det væreste at han måske ville voldtage hende eller smide hende på jorden eller ud over noget eller være skære eller dræbe hende, hun vidste ikke hvad han ville med hende så hun lod en tåre falde ned, og tog blidt fat i hans trøje i det hun knyttede sig op til ham nærmest puttede sig ind til hans brystkasse med hjertet der bankede af sted og kroppen der stille rystede let

Ma'lakel gav endnu en knurrende advarsel da hun "puttede" sig ind til ham. Imodsætning til så mange andre bad guys, kunne kan virkelig ikke tage alt det pusse nusse pjat! Det var en unødvendighed, ligesom kærlighed, og alt det der andet romantiske pis, som de fleste gik amok over. Det holde ingen værdi, det der gjorde var så meget stærkere, så meget bedre! Han fortsatte med at gå, og lod Kajika's spørgsmål hænge i luften i et godt stykke tid inden han sagde noget; han knurrede kun advarende når hun gjorde noget han syntes var utåleligt. Den lille pige, han før hen havde været meget tæt på at dræbe udviste han en sær form for venlighed overfor lige pludselig, Ma'lakel viste meget sjældent noget som helst udover vrede eller begær, og det var disse små "venlige" ting der gjorde at man kom til at tænke på om man måske godt kunne finde mennesket under bæstet hvis man ledte længe nok?
Det føltes klamt og ubehageligt sådan at udvise en anderledes form for adfærd end den han havde givet hende før; men han havde en idé som altid.
Da nåede væk fra den store gågade med alle menneskerne som havde gloet på dem på afstand, skræmte som kid, kunne man vel godt kalde dem, drejede Ma'lakel ned af en smal gydevej. Første del af hans plan var at komme væk fra menneske mængden og hen til et sted hvor han ikke behøvede tænke på at falde over en eller anden idiot der syntes det ville være en rigtig god ide at lege helt og prøve at stoppe ham i det han havde tænkt sig.
Mennesker var en klods om benet.

Som de kom væk fra menneske flokken begyndte Ma'lakel at gå mere roligt, og slængterede hen imod et faldefærdigt lejligheds kompleks, der så ud til at være ubeboeligt.
,, Hjem..", sagde han så endelig, og gik målrettet imod de faldefærdige bygninger!

kajika så på ham lidt skræmt og trak sig lidt fra ham i det hun hørte sin herres knurren, men hun lod det ikke rigtig såre hende denne gang, men noget i hendes mave gjorde at hun fik en skidt fornemmelse over hele situationen og at han faktisk bar hende rimeligt stramt og fast op af sig selv. kajika betragtede stille omgivelserne der stille susede forbi hendes hoved, og hun lod sig langsomt høje hovedet bagover for endelig at kunne se mere for sit syn hun så alle husene der var på hovedet for hende, suse forbi med en nogen lunde hurtig fart af en slentren, og betragtede hvordan der forsvandt flere og flere mennesker i denne mængde af raseri og forvirring.

Hun sukkede stille over hun ikke fik svar på spørgsmålet men lod det ligge i det han måske ville skære det mere ud for hende, i det de kom til gyden nu løb det hende koldt ned af ryggen og gøs stille mens hun strammede grebet om hans trøje kunne man stille mærke hænderne knyttet bumpe stille ind i ham som han gik, hun så på ham undrende og lignede i det hele taget bare selv et spørgsmåls tegn i det han sagde hjem, undrede hun sig om det var Malakels hjem eller hendes eget eller hvad han bare mente med "Hjem" hun betragtede stille de små smil han havde over læben men dog som de nærmede sig huset forsvandt de og blev neutrale, hun betragtede det forfaldende hus og bygningerne der stille var nærmest sorte i sorg og forfaldenhed. kajika strøg håret blidt til siden så det stillle lagde sig smukt ned af hendes skulder og så med store øjne på bygningen da de endelig var ved den og sagde"hvad er dette sted dog....??"

Idet Kajika tog fat om hans trøje imens de gik i gyden ville hun uden tvivl ligge mærke til noget meget skræmmende, mest fordi hun var så tæt på Ma'lakel som hun var, men også fordi at det var så tydeligt at det var uhyggeligt. Hans hjerte, bankede ikke. Normalt ville folks hjerter banke nogenlunde hurtigt efter hvor hurtigt de bevægede sig, men Ma'lakel's gav ikke en lyd fra sig. Det var slet ikke til at mærke.
Da de stod ude foran en bestemt forfalden bygning lod Ma'lakel sit greb om Dådyret blive mildere, og han satte hende stille ned på jorden med sine fødder først. Han svarede ikke på hendes spørgsmål da han syntes det lød lidt for retorisk til at være et spørgsmål rettet bestemt imod ham. Uden at give en lyd fra sig tog Ma'lakel fat om dør håndtaget indtil den gamle bygning og åbnede den. Det gav et højt kniirk da den åbnede og et par sorte rotter spænede væk fra det der skulle forestille en gang. Han gik ind og lod døren stå åben til hende.
Hvis hun gik ind, ville hun kunne se et meget gammel hus, hvor gulvet var lavet af træ der så ud som om det havde været i brand, hvilket det sikker også havde (Ma'lakel boede der jo.. D'oh). For enden af gangen var der en trappe der også så brændt men stabil ud, og i siderne på de mørkeblå vægge der ikke var særlig mørkeblå mere, var der to døre, den ene førte ind til en stue, hvor møblerne var slidt ned, og lå fuldstændig smadret. Der var dog lavet nogle små papkasser, hvor der lå katte i. Sorte, hvide, stribede, røde, små killinger, der alle sammen miavede og legede rundt. De var snuskede og så ud til at have været gade killinger inden de havde fundet dette hus, eller Ma'lakel havde fundet dem. Foran papkasserne, der var skåret hul i for at killingerne kunne gå ud og ind af den lille pap-kasse hule, var en skål med vand. Der lå gamle håndklæder inde i dem, og i væggen ikke langt fra var et stort åbent hul som de små kunne hoppe ud af når de ville. Det virkede syr-realistisk at Ma'lakel holdt kæledyr, men det gjorde han altså. Der var 16 killinger i alt, hvis man lige talte dem.
I det andet rum var et køkken, det så støvet og gammelt ud, og virkede ikke til at det nogensinde havde været brugt. Og hvad værre var, så var der kniv afmærkninger og brande mærker over alt! Måske havde nogle tyve brudt ind og Ma'lakel havde ristet dem?

Ma'lakel drejede af indtil stuen hvor killingerne var, han lod en røg sky forlade ham inden han forsvandt fra gangen, og satte sig på hug foran killingerne der alle løb hen til ham og miavede som var deres mor kommet hjem. Ma'lakel holdt sit hjerteløse udtryk og havde et glimt i øjet som ville han æde de små killinger, men han gjorde ikke andet end at lade sine fingre glide ned af hovederne på alle sammen, som en slags hilsen.

kajika stod stille og trippede lidt med føderne i det hun så op af den forfaldende bygning og bed sig fabrilsk i underlæben over spekulationer der gled over hendes kønne lille hoved og hvordan hun mund skulle takle denne situation, hun valgte i alt sin nysgerrighed at gå indenfor efter som han havde taget hende med her hen og endda båret hende ind til sig i sine egne arme som en lille prinsesse, hun rødmede let i det hun gik indenfor og så mærkerne på væggende og det brændte gulv og alt andet der viste tydelige tegn på at Malakel boede her, hun så stille ind i stuen og så med et undrende blik i det hun opdagede killingerne og tog sig for munden i stor overraskelse og kunne ikke lade vær med at smile mega kært over at han dog så, så nuttet ud sammen med de små uskyldige killinger, hun gik stille nær ham og gik ned på hug næsten lige ved hans side og der kom nogen små killinger hen til hende og strøg sig op af hende, hun rødmede meget og havde egenlig aldrig rørt en lille killing eller faktisk bare en kat eller et dyr for den sagsskyld altså det eneste dyr hun havde rørt var Malakel der mindede meget om et. hun betragtede ham med blide øjne og sagde stille"så? du kan godt li katte Malakel??.... tænk det havde jeg aldrig troede om dig jeg troede du ville spise dem egenlig men jeg tænkte nok du havde noget godt i dig" hun smilede kært og vidste det var farligt at sige han havde noget godt i sig men hun tog nu chancen og rejste sig stille op og så uskyldigt rundt i det hendes tøj stille følgede trop med hendes krop og hår der flagrede efter hendes elegante bevægelser rundt i huset der til nogen tidere kunne se rimelig erotiske ud. hun tænkte stille*Hmmm hvorfor tog han mig med her hen `??? hvad er hans plot .... hans plan med mig?? dog??*

Ma'lakel sad stille og lod de små killinger kravle op af ham, der var en bestemt, en lille gråstribet en der så ud til ikke at kunne få nok af ham. Den kravlede hele vejen op af hans tøj indtil den kom op på skulderen hvor den nussede sit hoved op af hans. Fuldstændig forgabt spandt den lystigt, imens den blev ved med at nusse sig op af ham. Ma'lakel så ikke ud til at have noget imod det, men knurrede et par gange da den begyndte at bide ham i øret. Den stoppede meget hurtigt som var den en unge der havde fået skæld ud af sin mor. Ma'lakel så over imod Dådyret, der havde kommenteret på hans for"kærlighed" for katte,men han sagde ikke noget eller viste nogle tegn på at han blev vred.
Der gik lidt tid efter hun var gået inden han rejste sig og fuldte efter. Med de små killinger løbende efter som ællinger der gik efter deres andemor. den lille grå sad stadig oppe på hans skulder og spandt som en gal.

,, Hvis du fortæller om det her sted til nogen slår jeg dig ihjel, forstået Dådyr?"

kajika stillede sig lidt forførende og elegant op af dørkarmen og så stille mod Malakel og så mod killingen og sagde"nååårh hvor er den dog nuttede og ja jeg skal nok tie stille og ikke sige at der faktisk gemmer sig et hjerte inde i den der krop der er så farlig og ond" hun blinkede til ham og så mod killingen men ville ikke rør den efter som den var så glad for ham ville den måske bide efter hende vis den virkelig var bare lidt opdraget af malakel så ville den med garanti vise loryalitet over for malakel og ikke lade sig nusse af en fremmede, hun så stille på malakel og sagde bestemt efter noget tid med et lidt fast blik" Malakel hvorfor har du taget mig med her hen.... jeg tror næppe det for at se din katte killinger..." hun lagde armene over kors og så stille på ham i det hun kunne mærke sin forvandling trænge på men holde den tilbage

Ma'lakel's blik var mørkt og ondt idet hun snakkede. Alt det med det gode i folk var virkelig ved at kvæle ham. Han var hverken god eller havde et hjerte. Det var helt sikkert! hvis hun troede hun havde fundet noget følsomt ved ham, var hun gal på den. han ville til hver en tid brænde hver enkelt kattekilling op hvis de på en eller anden måde kom i vejen for ham. Men han var halvt menneske, og mennesker kan ikke leve i ensomhed, de skal have et væsen ved sig ellers bliver de skøre. Og sådan var det også for Ma'lakel, han havde åbenlyst været alene længe hvilket også havde fucked ham op til at være det uhyre han nu engang var, men han nød stadig selskab af små mindre væsener der ikke snakkede eller flæbede.

,, Jeg har intet godt i mig, møg tøs! Jeg udnytter dem, de er ensomme og jeg..", han stoppede men begyndte hurtigt igen: ,, Jeg tog dig med hertil fordi du vil lærer.. ikke sandt? Første lektion, få ham her.."

Han tog den spindene gråstribede mis og satte den ned på gulvet hvor den ulykkeligt miavede som om han havde gjort noget utilgiveligt! At sætte den ned når den lige havde det så rart med at nusse ham! Den begyndte at nusse sig opad hans ben.

,, Til at blive ligeså forelsket i dig som den er i mig..."

kajika havde aldrig haft en kat og i hendes land var kæledyr kun en slags slave dyr hun havde aldrig rørt et levende dyr aldrig!... hun så på ham helt paf og sagde"Er du sindsyg og Mit NAVN ER KAJIKA!!! ikke møgtøs eller skal jeg måske kalde dig bastard elelr gadekryds" hun så stille væk fra ham og sukkede i det hun så på den lille ulykkelige killing og sagde"den er forelsket i dig jeg kan da ikke fjerne dens kærlighed det kan man heller ikke ved mennesker altså vis den allerede er forelsket i en kan den ikke forelske sig i en anden uanset hvad tror jeg?? sådan er det da os med mig jeg vil altid elske Zann og ingen kan få mig til at få andre følser uanset hvad der mund ville ske tror jeg..." hun fumlede stille med tomlerne i det hun så på den lille killing og så på de andre og viste ikke hvad hun skulle gør men stille fandt hun noget lækkert katte mad frem og satte sig på gulvet og åbnede dåsen og fodrede stille nogen af de andre killinger men uden at rør dem, hun så på den lille grå stribet og sagde nogen små lyde til den i det den nærmede hende stille... men den gik hurtigt tilbage til malakel igen, hun så stille på malakel og sagde"Skal jeg blive her indtil jeg har fået den til at.... at være så forelsket i mig som den er i dig??"

Ma'lakel stod med sine arme over kors og betragtede hende, hendes ord huede ham ikke. Men han var træt, meget træt, og han orkede næsten ikke at slås med hende om at hun lige kunne våge at hæve stemmen foran ham. Kattemaden var det eneste som der egentlig var noget af i køkkenet, Ma'lakel opholdt sikkert andet mad, andre steder. Han satte sig på hug foran den lille gråstribede efter den havde spist og løbet tilbage til ham. Han kælede for den imens han tog en dyb indånding og fjernede smøgen fra hans mund.

,, Mennesker knytter sig ikke kun til én person, de knytter sig til flere på en gang. Og selv hvis killingen er forgabt i mig nu, kan den sagtens blive forgabt i dig, uanset hvor træls du så end er. Du har et bæst indeni dig lige nu, der er det forelsket i noget du hader... vend det, til at den bliver forelsket i dig i stedet for, ved hjælp af dette simple lille væsen.."

Ma'lakel så ned på den lille grå, men vendte så sin opmærksomhed på de andre for at fordele "kærligheden" lige imellem dem, så der ikke var nogle der sad tilbage og følte sig overset. Det var sært, men Ma'lakel vidste at det var sådan en flok fungerede, og lige nu var killingerne hans flok.
Han rejste sig og slukkede smøgen ved at mase spidsen ind i dørkarmen hvorefter han pustede den sidste røg sky ud.

,, Jeg går i bad, bliv her og lav lektier!"

Han vendte sig, og med hans sidste ord kunne man tydeligt se på ham at han var træt. Han prøvede bare at holde en facade oppe foran Dådyret, så vel som foran killingerne. Han gik imens han trak sin ærmeløse T-shirt af, og begyndte at gå op af trappen, med trøjen i den ene hånd, imens han stille åbnede bukserne med den anden.

kajika så stille efter ham og rystede på hovedet i det hun betragtede den lille killing og det var hendes mål at få den til at elske ende mere end den elskede malakel at vise at hun var andet end en lille dum pige hun ville vise ham at hun faktisk kunne gør noget rigtigt og på en måde kunne hun godt li hans sted meget afslappende og dejlig ro men på en måde os lidt stinkende på grund af de mange katte, hun luftede stille ud og sørgede for ingen kiillinger forsvandt og bagefter lukkede hun alt der ellers havde luftede ud og kunne ha været åbent og så stille rundt og rettede opmærksomheden mod den lille grå stripede der vraldede hen til hende og stille tog mad for hendes finger, hun lukkede øjnene og kunne mærke den rug tunge på hånden og tænkte stille
*ÅÅårh!!! det forfærdeligt det her hvordan kan han.... ååårh man jeg har aldrig været nær sådan nogen ?? ting her de helt vildt mærkelig og så små og skrøbelig og skal jeg være her i flere dage indtil jeg ligesom får styr på det med denne her killing??* hun sukkede og satte sig over i en ødelagt sofa og den lille grå stribede holdte hun blidt og satte så maven og så på den, den spindede stille og lod kløerne bore ned i hendes tøj og stille kragle op af hende men hun havde jo bryster der var i vejen og det havde Malakel ikke på samme måde så da den nærmede sig hendes ansigt tog hun den stille tilbage på maven og sagde"fy ikke der op... tror jeg??? det er fy fy" hun rødmede let af flovhed til det lille dyr og sukkede mens hun bed sig stille i underlæben og efter noget tid lagde den sig på hendes mave stille og spandt mens hun prøvede at age den blidt og stille som Malakel havde gjordt ved den

Da han kom op af trappen drejede han ind af den første dør han kom til. Det var et lille badeværelse, med et toilet der var nogenlunde rent, og en lille bruse kabine der mindede om den i huset han havde ført Dådyret til da han tog hende til asien. Han trak af tøjet stille og lagde pistolen på lokums brættet. Inden han gik ind i bad standsede han og så dig selv i det knuste spejl der hang på væggen. Han så tomt på sit spejl billede som var han en dukke der så ud på en anden dukke der lignede ham fuldstændig. I noget tid betragtede han bare sig selv, ikke på den selvoptagede måde, men på en trist måde som om det at se på ham selv mindede ham om noget slemt. Han lod en hånd glide ned af nogle store sår der ikke helt havde lukket sig sammen igen. Han smilte, i det han mindes den kamp han havde fået såret fra.
Derefter tænder han for bruseren som man kan høre gå i gang helt nede i stue etagen. Han stiller sig ind og lader vandet skylle ned over ham; drukne ham og de tanker der midlertidigt har plaget ham. Alt... alt forvinder.

kajika så på den lille killing og den begyndte at opføre sig som den havde gjordt ved malakel, hun rødmede da den var ved hendes hoved nu og stille lagde sig op af hende, hun sukkede og hørte stille vandet begynde i det hun tog chancen ..... og rejste sig langsomt op med killingen nussende i armene og kiggede rundt i under etagesens hus, for at se om han gemte på noget eller bare for at lære mere om malakel i det hele taget, hun sukkede da hun ikke rigtig fandt noget og katten sov i hendes armen nu, hun lyste lidt op og smilede i det hun stoppede med at søge hans hus igennem efter om han havde noget spændende noget hemmeligt, og stille satte hun sig på gulvet med den søde lille killing og forvandlede sig til sin demon form godt nok så hun sexet ud men da katten stille så på hende blev den helt vild og spandt og kraglede på hende og legede med hendes hale som om hun var dens mor nu og den kraglede rundt om hende og sprang op på hendes ryg og hale og hvor den nu kunne komme til efter som den ikke var særlig stor

Ma'lakel slukkede for vandet og stod i noget tid med hænderne på klinkerne foran sig. Han trak vejret dybt, som om der var noget galt og tog sig til halsen. Han kunne mærke noget der rørte på sig igen, det bæst der holde ham fanget. Hans øjne blev stille røde men blev normale igen lige efter, som om det prøvede at komme frem men Ma'lakel havde vilje styrke nok til at nægte det adgang.

,, Forbandet!!", sagde han og slog hovedet imod klinkerne.
Han prøvede at trække vejret roligt igen for at falde ned, men det var svært! Det var altid svært at bide smerten i sig efter det havde rørt på sig.
Med perler af vand der lå å hans hud gik han ud af bruseren og rystede hovedet for at få vandet ud. Det sprøjtede til alle sider og lagde sig på væggene.
Han tog bukser på og greb pistolen og tog trøjen i hånden efter han havde fået tørt sig med et halv rent håndklæde. Han vaklede neden under og så Dådyret sidde i sin dæmon form og kæle for killingen som så ud til at være meget betaget af hende.
Han smilte ondt men også en smule stolt.
Han satte sig på hug foran hende med halv vådt hår der sad hulder til bulder. Han tog missen og snakkede til den stille og roligt men stadig med sin mørke og brummende stemme:

,, Din lille snyder, så er du mig bare utro efter et kvarter!"

Han gav et smil fra sig og rejste sig med katten i favnen som straks begyndte at nusse sig op af ham.

,, Godt klaret, Dådyr. Kom med op og få noget at æde.."

kajika så stille op på ham da han kom gående og blev lidt overrasket over sådan som han opførte sig og roede sig stille i det hvide lange bølgende hår og så på ham med de blanke blå øjne og sagde stille"Okay tror jeg??" hun rejste sig stille op og forvandlede sig tilbage og så på den lille killing der nærmest mijauvet efter hende fordi den kunne se hende og ikke forstå hvorfor den var væk fra hende nu og hvorfor den anden væsen var væk altså hendes demon form som den var så facineret af. kajika gik stille hen til Malakel og sagde"hmm?? så... hvor fik du kattene fra og må jeg gå efter maden? fordi at det vel ikke mening jeg skal en slags bo her mens du træner mig er det??" hun tænkte på at vis hun skulle bo der lidt i mens de trænede skulle hun jo gå i bad her og ikke nok med det men finde et sted blandt de ødelagte møbler og sove og sove i Malakels hus men egenlig så hun ham ikke så skræmmende mere faktisk overhovedet ikke selv Zann var mere skræmmende nu og så var han heller ikke så bad boy agtig mere overfor hende

//Jeg blir' nød til at smutte :D .. byebye

//Okay husk at svare I dag ;P Senere//

kajika så stille op på ham da han kom gående og blev lidt overrasket over sådan som han opførte sig og roede sig stille i det hvide lange bølgende hår og så på ham med de blanke blå øjne og sagde stille"Okay tror jeg??" hun rejste sig stille op og forvandlede sig tilbage og så på den lille killing der nærmest mijauvet efter hende fordi den kunne se hende og ikke forstå hvorfor den var væk fra hende nu og hvorfor den anden væsen var væk altså hendes demon form som den var så facineret af. kajika gik stille hen til Malakel og sagde"hmm?? så... hvor fik du kattene fra og må jeg gå efter maden? fordi at det vel ikke mening jeg skal en slags bo her mens du træner mig er det??" hun tænkte på at vis hun skulle bo der lidt i mens de trænede skulle hun jo gå i bad her og ikke nok med det men finde et sted blandt de ødelagte møbler og sove og sove i Malakels hus men egenlig så hun ham ikke så skræmmende mere faktisk overhovedet ikke selv Zann var mere skræmmende nu og så var han heller ikke så bad boy agtig mere overfor hende

Hun sukkede i det hun satte sig til rette i stolen og stille lod sin finger køre hen af bordet og så mod et af de ødelagte vinduer der stille kom nogen solnedgangs stråler ind af og sagde"Så det snart aften.... og jeg skal hjem snart og sove .... alene i min seng" hun så stille på ma´lakel og sukkede dybt i det hun lignede en der havde fået trukket alt livs kraft ud eller bare meget men der var kun lidt glød i hendes øjne nu alt glæde var forsvundet og man kunne se hvordan hun var i dyb sorg

Ma'lakel havde sat den lille grå stribede ned inden han gik op af trapperne de måtte åbenbart ikke komme med op ovenpå. Hans skridt var tunge fordi han var træt og da de kom op og Dådyret satte sig ved et bord der stod inde i et værelse med en lille madrass med et tæppe og en slidt pude som Ma'lakel sov med, gik han i gang med at lave noget færdig mad i en mikroovn det så ud til at være det eneste elektroniske i hans "hjem". Han tændte fem lys der var spredt ud omkring hans seng (Madressen) og satte sig ned. Imens han køre en hånd igennem hans våde hår, og så over imod det vindue Dådyret stirrede på. Han lagde ikke mærke til hendes sorg, tog sig ikke af den da han var for træt til at høre om alskens piverier, men han vidste godt hvad det var.
Imens han så ud af vinduet undrede han sig over hvad der nu ville ske, hvad der ville komme til at henne. Et eller andet sted var han led og ked af at den mørk elver var død, men i det mindste var han død med værdigheden i behold. Han sukkede imens han stille sagde:

,, Kaos er en dejlig ting, er den ikke?"

kajika så ikke mod ham men så for en gang skyld fuldstændig neutral ud og sagde"Hmmm.... måske det kommer an på hvem den går ud over... og hvordan tingene er bagefter" hun sukkede dybt og så mod Ma´lakel og rejste sig stille op i det hun sagde"jeg tror jeg går neden under igen jeg lige pludselig ikke så sulten og min opgave er at få din killing til at elske mig mere end dig så det agter jeg at gør færdigt mester" hun gik forbi ham med blanke øjne og uden at skænke nogen tanker i hovedet mens hendes ben tungt nærmest blev trugget over hans guld og forbi ham med sådan en træthed og ligegyldighed,

Ma'lakel så ikke på hende da hun rejste sig eller sagde noget, han tog bare hårdt fat i hendes håndled da hun gik forbi og rev hende ned og side på madrassen.

,, Du går inden steder for du har fået mad... hvis du hopper rundt uden at få noget at æde for bæstet indeni dig bare den ide at "hun" synes mine killinger ser yderst delikate ud, og hvis det sker slår jeg dig ihjel uden tøven!.. Så sid pænt og vent!"

Det sidste sagde han hårdt og kommanderende! Med den der lille klang i hans stemme der advarede om at vreden lurede hvis man trodsede ham.