So quiet..(xxx)

Jeg vil heller ikke have du skal fortælle mig om det før du er klar. Jeg kunne aldrig finde på at tvinge dig til noget min engel. Jeg vil også helst bare stå og nyde dig lige nu. En del af mig tror stadig du er for godt til at være sand, men her er du.

Khá så ned i hendes fortryllende øjne. Ingen tvivl. Kun kærlighed. Han vidste bare at han måtte passe på hende, beskytte hende. Elske hende. Gøre hende lykkelig. Intet måtte gøre hende ondt. Hun havde lidt nok. Og stadig havde hun det i sig at elske et væsen som Khá

Du aner ikke hvor meget det betyder for mig at du kan se forbi "Khá" og ind til "Connor". Jeg vil hellere end gerne tage imod alt din kærlighed

Han kunne ikke lade være med at grine lidt da han sagde: på den betingelse at jeg må give igen

"Det ved jeg at du aldrig ville.. Jeg ved godt du vil vente med at høre det, til jeg selv vil fortælle det, og det er rart at vide. Jeg føler mig helt rundt på gulvet lige nu. Jeg havde ikke regnet med at du ville gengælde noget af det jeg følte.. men det gjorde du, og det gør mig så lykkelig.."

Hazelin smilte blidt til ham og mødt hans blik. Han havde sådan et drømmende blik.. Et blik hun aldrig havde set ham med før. Hun elskede ham.. det var hun ikke i tvivl om, selvom hun ikke havde sagt det direkte endnu. Men det var sådan hun havde det, det hele ville blive bedre sammen med ham.

Det næste han sagde fik hende til at smile. "Khá er bare en maske.. Connor er ham jeg hele tiden har set i dig.. ham du er for mig, og det vil du altid være"

Svagt grinte hun og kyssede hans kind. "Det vel okay.. det jo altid rart med lidt kærlighed"

Man kan roligt sige at jeg selv er rundt på gulvet. Jeg vidste slet ikke jeg var i stand til at føle sådan her. Men det generer mig så absolut ikke. Tvært imod. Nu da jeg er blevet mindet om følelsen vil jeg aldrig være foruden, lige såvel som jeg aldrig nogensinde vil være foruden dig igen min kære. Uden dig ville jeg være hul. Jeg vil kun være en skygge af mig selv hvis ikke jeg kunne kalde dig min

Hun havde en helt speciel glød i øjnene når hun så på ham. Det gjorde ham varm indeni. Han kunne blive helt væk i det blik hun sendte ham. Og hendes smil, hvadend det var uskyldigt eller drilsk. Det var der noget magisk over. Hun var ren. Og hun var hans. Af egen fri vilje

Han tog hendes hånd og kyssede den blidt som en gentleman ville gøre og hviskede blidt til hende: [/i]For mig er det mere end bare lidt kærlighed. Du må aldrig være i tvivl min kære[i]

"Jeg er glad for at jeg har kunnet få dine følelser frem igen.. Det hele er stadig lidt mærkeligt, fordi jeg ved du virkelig føler noget for mig.. Jeg har været så bange for at forelske mig, fordi jeg var ude for flere gange at folk bare ville have noget fra mig.. Men sammen med dig, føler jeg mig så glad. Jeg vil være din, så længe du tillader mig det. "

Hazelin så længe på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden ham, og ville egentlig bare gerne være hos ham altid. Når han så på hende, lyste kærligheden ud af hendes øjne.

Da han tog hendes hånd og kyssede den, blussede hendes kinder stille op igen. Let smilte hun til ham. "Det er jeg ikke i tvivl om.. jeg har aldrig mødt en som dig.. og jeg vil helst ikke slippe dig" hviskede hun blidt. Let pillede hun ved hans arm, og strøg hans kind lidt.

Hazelin's mave knurrede og hun grinte lidt flovt.

Khá gritnte let og sagde:

Du slipper ikke af med mig min kære. Du har vist mig en gave jeg ikke troede muligt længere. Jeg har selv været bange for i lang tid at det ville ske grundet hvad der skete sidst, men denne gang er jeg min egen herre og ingen skal forhindre mig i at pleje din lykke. Såvel som du plejer min. Du er et varmende lys i hvad jeg troede ville blive en evig vinter

Da han hørte hendes mave knurre, gik han om bag hende. Han lagde den ene hånd på hendes talje og den anden nussede hendes mave.

Lad os gøre noget ved den sult.

Han kyssede hendes hals og ledte hende ud af galleriet og gennem de lange gange og op i hans gemakker. Her ledte han hende ud på en altan der var badet i månelys. Et bord med to stole stod allerede klar. De var smukt udskåret af ibenholt med et egyptisk tema. Efter et stykke tid hvor han bare sad og kiggede på hende og nød tanken om hun var hans. Bach kom ud og tog imod Khá's bestilling om noget brød, honning og masser af blandede frugt

Andet du ønsker min engel?

Hun smilte stille til ham.

"Jeg vil heller ikke af med dig.. Du har vist mig en helt anden side af mig selv, og jeg vil ikke miste den følelse du giver mig indeni, jeg kan li at være din. hvordan skal jeg kunne undvære det du giver mig, når jeg allerede har oplevet det. Jeg vil gerne være dit varmende lys.. jeg ved du trænger til det, og jeg kan se at dit fantastiske hjem også trænger til det."

Da han gik om bag hende og lagde en arm om hendes talje og mave, grinte hun ganske svagt og bed sig genert i læben.

"Undskyld Connor.. "

Hazelin så blidt med ham, og fulgte med ham gennem gangene. Hun elskede hans hjem, det var et smukt sted, og hun nød at gå gennem gangene og kigge på de forskellige værelser. Da hun blev ledt ind til ham, så hun sig nysgerrigt omkring og holdt om hans arm. Satte sig på den stol hun blev vist hen til ude på altanen, og så sig omkring. Det var en smuk altan.. Og hun elskede de egyptiske udskæringer på stolene. Som han sad der og kiggede på hende, smilte hun genert og strøg en tot hår bag øret.

"Kun dig.. Jeg føler næsten jeg burde have en fin kjole på, fordi her er så flot lige nu.."

Hun smilte og kyssede hans kind.

Lad os spise først så kigger vi på det min kære. Du er smuk som du er men hvis det er det du ønsker så er det det du skal få. Så en kjole skal du have. Hvis du lige vil have mig undskyldt

Khá gik hurtigt ind i sine gemakker og kom kortvarigt efter ud igen med et fad med frugt og et flabet smil på læben. Han skænkede lidt kryddervin til hende og kyssede hende på kinden inden han satte sig. Han glædede sig til at se hendes reaktion. Han ville gøre alt hvad han kunne for at hun var lykkelig.

Inden så længe kommer der en overraskelse til dig kære. Glæder mig til at se hvordan du tager imod det. Men spis min kære du er jo sulten. Ved du hvad? Du er alt den magi jeg behøver

"Åh jeg mente bare at.. Jamen dit sted er så pænt, og du ser så pæn ud og opføre dig som en gentlemen.. Jeg føler bare ikk jeg er pæn nok. Men Jeg har ikk rigtigt noget tøj, så det okay, jeg ved jo du kan li mig nu"

Hazelin så efter ham da han gik, og smilte blidt for sig selv. Han var nu dejlig.. og sød ved hende ikke mindst. Da han kom tilbage med frugte og smilte flabet, grinte hun lidt og lod ham kysse sig på kinden. Hun smagte på den vin han havde skænket og nikkede for sig selv. Inden hun spiste en smule frugt.

"En overraskelse?.. Det lyder spændende"

Let smilte hun og strøg hans hånd blidt. Hun kunne godt li at han snakkede om hende, som om hun var det eneste for ham i hele verdenen.

Du behøver ikke undskylde for noget min kære. Du er perfekt som du er. Lad aldrig nogen fortælle dig andet. Du må aldrig tro du er utilstrækkelig for mig. Du er lige som jeg ønsker. Jeg håber maden smager.

Khá spiste selv lidt af frugten imens han så på hendes fantastiske smil. Han kunne blive væk i det. Hendes uskyldighed der dog var drilsk fandt han fascinerende og vidunderligt. Det var dejligt at se hun nød maden og hendes behandling. Khá så dog en smule undrende på hende imens han tænkte på hvad hendes fortid gemte på siden hun startede med at være så usikker. Hun virkede næsten nervøs over om hun var god nok. I Khá's verden var hun mere end det.

Han tog et stykke fra en skål midt på fadet og lagde det i hans hånd, han rakte hen mod hende

[/i]Det her må du smage. Det er fersken i en sukker/vin lage. Lidt ekstra sødt[i] sagde han og blinkede til hende

"Hvor er du sød Connor.. Jeg tror på at jeg er perfekt for dig, Og hvem ved.. måske tror jeg også selv på det fuldt ud, nu hvor jeg har dig. Ja maden smager virkelig dejligt, det skønt med lidt mad.."

Hazelin betragtede ham som han sad der overfor hende, og spiste lidt af frugten. Hun havde aldrig set ham spise noget før, men det gjorde hende ganske glad at han gjorde det. Det virkede som om at han var meget mere rolig nu, nu hvor at han havde fået vished for at hun ikke bare ville gå, og ikke var ude efter noget fra ham. Det eneste hun ville have, var hans kærlighed. Måske skulle hun fortælle om sin fortid senere på denne aften..

Da han rakte et stykke frugt hen imod hende, tog hun imod det og smagte på det. "Jaa det smager dejligt.."

Hun grinte lidt for sig selv, og spiste det forsigtigt. Hun så kærligt på ham og sukkede glad for sig selv.

Connor? Det er dejligt at bruge det navn igen selvom jeg skal vænne mig til det igen. Det er en vidunderlig fornemmelse at jeg betyder det for dig. Jeg vil bruge resten af eksistensen på at få dig til at tro på det fuldt ud min kære. Jeg er glad for at maden smager kære

Han lod hende sidde og spise lidt. Det var dejlig at se hende stille sin sult uden at frygte sin vært. Det lod til at være første gang i evigheder hun havde prøvet det. Han var kun glad for at det var ham. Selvom han godt vidste det, håbede han inderligt at hendes hjerte bankede for ham. Kort tid efter ringede en lille klokke der hang på væggen.

Ah hvis du lige vil have mig undskyldt igen min kære.

Khá forsvandt ind gennem døren og kom tilbage med en sort æske.

Her er din overraskelse min engel

Nede i æsken lå der en kongeblå kjole lavet af ren silke. Den skulle hænge over nakken med åben ryg så der ikke var nogen stropper der skulle drille. Der var en åben slids i den ene side til ca midt på låret. I kanten fra kavalergangen og op til nakken var den dekoreret med små obsidiansten der sad i mønster af små bølger. Nu var det bare at lade hende åbne æsken og vente på hendes reaktion

"Jeg kan meget godt li navnet Connor.. det gør dig lidt mere.. det ved jeg ikk, det giver dig bare et andet udseende sys jeg.. og det kan jeg faktisk godt li.. Self smager maden godt.. hvordan kan den ikke gøre det, når nu det er frugt.. og jeg så du også spiste lidt" hun smilte svagt.

Som hun sad der og spiste en smule, blev hun opmærksom på at han kiggede og grinte lidt for sig selv. Hun slappede meget mere af efter hun havde mødt ham, og han gav hende virkelig en grund til at ville lære nye ting. da den lille klokke pludselig ringede, så hun tænkende ind mod hans værelse. Men lod ham rejse sig, da han nok havde en grund til at klokken ringede.

"Jo self.. "

Hazelin så blidt efter ham, og så forbavset på den sorte æske da han kom ud med den.

"Det havde du da ikke behøvet.."

Langsomt tog hun imod den og åbnede den tøvende. Hun smilte for sig selv, og betragtede den utroligt smukke kjole. Lod kort fingrene løbe henover stoffet. Self i blå.. hendes yndlingsfarve, og element. Blidt rejste hun sig og kyssede ham længe og ømt.

"Tusind tark.. den er virkelig utroligt smuk"

Jeg... håber den behager dig Hazelin. Du kan bare skifte inde i mine gemakker. Jeg skal selvfølgelig nok blive her. Så vil jeg finde lidt dessert imens. Det er døren til højre. Jeg vil vente spændt

Khá smilte til hende og bukkede ærbødigt for hende, men smilte lidt flabet og blinkede til hende. Han ringede med klokken da hun var gået ind for at skifte og bestilte en chokoladekage, med glaseret dragefrugt. Det skulle være fint og lækkert for hun skulle ikke være i tvivl om at hun fik det bedste.

Og Bach? tag en rød rose med fra haven

Så sad han bare og kiggede op på månen og tænkte over om hans liv rent faktisk kunne vende sig til det bedre. Det var allerede startet med Hazelin

"Ja.. jo det gør den, ingen tvivl om det, den er utroligt smuk.. Mange tark, jeg er tilbage om lidt så. Nu ikke noget med at stå og lure på mig fra skyggerne, det jo ikke særligt pænt" Hun smilte drilsk til ham.

Hun tog langsomt kjolen med sig ind til ham, og skiftede langsomt til den. Den passede faktisk helt perfekt, og smøg sig om hendes slanke krop, afslørede samtidig en fyldig barm. Let smilte hun for sig selv, og lod kort blikket glide nedover sig. Den farve var virkelig så smuk..

Tøvende kom hun tilbage til ham. Hun havde kørt det lyse hår nedover den ene skulder, så det faldt blødt ned af hendes mave. En stund stod hun lidt og betragtede ham, inden hun smilte forsigtigt.

"Nårh.. klær den mig?"

Hvad tror du dog om mig min kære? Hvis jeg skal nyde synes af dig, skal det være fordi du vil have det

Han smilede lige så drilsk tilbage til hende. Han bukkede for hende imens hun forsvandt ind gennem døren. Det var første gang i hundreder af år at Khá glædede sig til at se anden på den måde. Han håbede bare hun blev glad for sin gave. Han skyndte at få Bach til at komme med en flaske af en let krydret frugt-vin. Den gav en god varme og havde en fyldig smag uden at blive for sød.
Han hældte to glas op og det var specielle glas. Det var høje vinglas med en stilk af mørk guld der snoede sig op af glasset som en slyngplante.

Da hun kom ud af døren, ville han stå åndeløs hvis han havde et. Kjolen sad fuldstændig perfekt på hende. Hendes krop var fantastisk smuk. Han komme ikke andet end at gå forsigtig hen til hende hvorefter han lagde hænderne på hendes skuldre. Han lod sine hænder glide stille ned af hendes arme og følte hendes talje uden at være usømmelig. Han holdt hende blidt om hoften hvorefter han kiggede hende dybt i øjnene og sagde:

Du.... du.. er smukkere end jeg turde forestille mig.... Jeg mangler ord.... Du er smukkere end en nyfødt stjerne...

Som Hazelin stod her foran ham, følte hun sig på en måde blottet. Det var længe siden nogen havde set den side af hende, set så meget hud. Men hun kunne ret godt li kjolen, og silken føltes ganske dejlig mod hendes hud. Let smilte hun og så ham i øjnene. Hun ville så gerne have at han fandt hende smuk, hun ville virkelig ikke have at han ikke kunne li hendes udseende.

Da han kom hen til hende og lod hænderne løbe ned over hende, ville han ikke kunne undgå at mærke de lange ar på hendes ryg, og ligeledes kunne hun mærke at hans fingre gled nedover dem. Let bed hun sig i læben, og strøg en lang lys tot hår om bag øret, inden hun lod armene hvile oppe om hans nakke. Hun var glad for at han virkede sådan mod hende, at han virkelig virkede til at kunne li hendes udseende. og når han så på hende, kunne hun ikke se andet en hengivenhed og kærlighed i hans blik.

"Tusind tark Khá.. du er så sød ved mig, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dig og alt det du giver mig" hun hviskede det blidt, og strøg langsomt hans nakke med blide fingre.

Han kunne godt mærke at hun var nervøs over hendes ar, men det havde ingenting at sige for hendes skønhed. Khá havde selv sine egne ar. Han vidste ikke helt om han skulle vise dem. Hun fortalte nok om sine når hun følte sig klar. I hans øjne var hun perfekt.

Khá lagde sine hænder på hendes og kyssede blidt hendes arm inden han smilende og lavmælt sagde:

Det er mig der takker Hazelin min kære. Kald mig endelig Connor hvis det passer dig bedre. Jeg vil være sikker på at du føler dig speciel og lykkelig, for du har givet mig en lykke jeg ikke turde håbe på. Jeg... ved godt jeg ikke selv er specielt attraktiv. Det er man sjældent når man er som jeg. Jeg er dog uendelig glad for at du ser forbi det

Han lagde sin ene hånd mod hendes kind og kærtegnede hendes kind imens han kiggede hende i øjnene. Man kunne nærmest se et lille lys i hans øjne.

Hvor er du smuk...

Hazelin smilte ganske svagt for sig selv, måske hun skulle fortælle ham det nu. Måske var tidspunktet endelig rigtigt. Hun ville gerne have at han vidste det, han vidste jo en smule om det, men derfor kunne hun vel godt indvie ham i resten. Hun stolede fuldt ud på ham.

Et svagt smil hvilede på hendes læber, idet hans hænder hvilede over hendes, og han kyssede hendes arm.

"Hvis du er sikker på det okay.. Så vil jeg meget gerne bruge Connor.. Jeg er helt sikker på at jeg er speciel.. og jeg er virkelig lykkelig sammen med dig Connor.. det må du ikke tvivle på. Du ser ikke det jeg ser Connor.. i mine øjne, er du en pæn mand.. og jeg er ligeglad med hvad andre ser.."

Hun lukkede kort øjnene da han kærtegnede hendes kind, og smilte for sig selv. Det var dejligt når han rørte hende.

"Arrene.. De stammer fra en offentlig afstraffelse i min landsby.. jeg havde nægtet at gifte mig med en, fordi han behandlede kvinder som legetøj og slaver.. Min far dømte mig til det.. og min bror udførte det. Jeg var låst inde i en lille celle i 3 dage efter det, og jeg stak af til mit eget bryllup.. Så snart de havde givet mig kjolen på og efterlod mig på værelset, stak jeg af.. "

Jeg kan så udemærket godt forstå du stak af, og jeg vil love dig at ingen skal nogensinde udsætte dig for sådan en forbrydelse nogensinde igen. Jeg vil sørge for de oplever en straf end ikke dæmoner troede mulig. Du skal være sikker hos mig. Men jeg er meget glad for du fortalte mig det.

Han lænte sig ind og kyssede hende inderligt på munden. Længe stod han med sine læber blidt trykket mod hendes. Hendes kys var som nyspunden silke

Nu har du åbnet dig sådan for mig, så føler jeg mig klar til at gøre det samme for dig kære Hazelin. Og jeg beder dig ikke tænk mindre om mig bagefter

Han trådte et par skridt tilbage og tog sin ærkemagerkåbe af så han stod i bar overkrop. Han var overraskende atletisk at se på. Hvis ikke det var for hans ar.... Der var skåret symboler ind i hans kød. Fire symboler trådte specielt meget ud. Et på hver arm og et på ryggen og et over hjertet. Der udover var der mange ar over hele hans overkrop som var nogenlunde helet men man kunne se de var meget dybe da de blev lavet

"Hvor er det sødt af dig.. jeg tror på dig når du siger sådan, jeg ved du kan passe på mig, bedre end nogen anden. Jeg valgte at fortælle dig det, fordi jeg stoler på dig.. mere end jeg har stolet på nogen andre før.. og jeg er virkelig glad for du ikk ser ned på mig over det.."

Da hans læber ramte hendes, smilte hun blidt og gengælde hans kys længe og ømt. Hun nød at stå her sammen med ham. Og gjorde intet forsøg på at stoppe kysset.

"Jeg vil aldrig tænke mindre om dig.. Uanset hvad du så viser mig af dig selv, og hvad du har gjort, vil mit syn ikke ændre sig Connor"

Hazelin betragtede ham som han tog sin kåbe af, og betragtede ham tænkende. Ganske pæn krop faktisk, ikke at hun ikke havde forventet det, Men det var mere fordi han altid skjulte den under den kåbe der. Hun lod langsomt hænderne stryge over hans arm og betragtede tænkende mærkerne. Langsomt nikkede hun for sig selv, og lod forsigtigt hænderne hvile mod hans brystkasse. Hun så ham i øjnene og lænede sig hen og kyssede ham blidt.

Det er resultatet af jeg gik efter min sidste ordre. De blev skåret ind i mit kød for at jeg kunne huske mine handlinger. De ville have mig til at bukke under og bukke for dem igen, men jeg holdt stand. Jeg sagde ikke et ord.... for Matthew...

Det var dejligt at hun stod med hænderne på hans brystkasse. Specielt fordi han kunne mærke at hun gjorde det fordi hun havde lyst til det. Hver berøring hun kom med gav en utrolig varme. Han troede ikke det var muligt at holde så meget af en igen, men han var gladeligt overrasket over at det var.

Han kunne heller ikke lade være med at smile da hun kyssede ham. Egentlig havde han slet ikke lyst til at hun stoppede igen. Han gik om bag hende og lagde armene om hendes talje og sagde:

Connor? Det kan jeg sagtens vænne mig til igen hvorefter han lidt drilsk bed hende let i øret

"Man får sine ar når man vælger at gå imod det man er skabt til.. Når man endelig løsriver sig.. Og du kan leve med mine, så kan jeg også leve med dine.. Jeg ville ønske jeg kunne give dig din søn igen.."

Hun nød at mærke hans hud under sine fingre, det var virkelig en dejlig følelse. Hun kunne li at stå så tæt på ham, kunne li at han holdt om hende. Hun følte sig tryg i hans arme, og det håbede hun virkelig at han vidste. Langsomt lod hun hovedet hvile mod hans skulder og lukkede øjnene kort igen.

Da han gik om bag hende og lagde armene om hendes talje, smilte hun ganske blidt og lod ham gøre det. Lod hænderne holde om hans hænder. og lod kort blikket glide om på ham.

"Det jeg glad for.. så vil jeg bruge det Connor" hviskede hun mildt, og grinte lidt da han bed hende i øret. "Jeg sys jeg kan fornemme du viser mig mere og mere af dig selv min kære Connor"

Hendes smil var ganske enkelt ikke til at stå for. Det var det samme med hendes berøring. Det var som en lille elektrisk strøm der sitrede igennem ham hver gang. Man kan vel sige at han følte sig levende. Og han fandt en vis.... bekræftelse i hendes ord.

En vidunderlig varme gik igennem ham da hun lagde sit hoved på hans skulder. Da hun holdt om hans hænder, klemte han selv lidt mere bare for at hun mærkede hans nærhed noget mere. Han var heller ikke kold mere. Det var nok hendes, ord, berøring, smil og kys der gav varmen.

Han holdt kærligt om hende stadig, da han kyssede hende på halsen og sagde:

Jeg viser dig hvad du ønsker min kære. Jeg vil ikke have nogen hemmeligheder for dig overhovedet. Og hvis jeg må være så fri, så lader det til at være noget du gør ligesåvel. Og jeg elsker det

Hazelin nød at stå sammen med ham, hun nød at mærke hans krop imod sin, og hver gang han nussede hende, eller kyssede hende, følte hun sig mere end lykkelig. Det var en dejlig fornemmelse at være så glad sammen med en.

Hun kunne mærke at han klemte lidt mere om hendes hænder, og smilte for sig selv. Lige nu var det dejligt at stå her med ham. Hun havde lagt mærke til at han ikke var kold mere, og det var egentlig også rart. Selvom kulden nu heller ikk havde generet hende. Blidt kyssede hun hans kind.

Da hans læber for en stund hvilede mod hendes hals, lod hun hovedet glide en anelse på skrå så han ikke fik hendes hår i munden.

"Jeg er bange for du har ret Connor.. jeg har heller ingen hemmeligheder for dig, overhovedet. Jeg er glad for at du elsker det, så er jeg ikke nervøs over det" smilte hun kærligt, og nussede hans fingre.

Bare at stå her badet i månelys sammen med en vidunderlig kvinde. Khá havde aldrig prøvet det før. Nu vidste han hvad folk mente når de sagde "sommerfugle i maven". Han kunne mærke hun var tilpas og lykkelig sammen med ham. For hende var det ligemeget at han var djævel. For hende var han bare Connor.

Han vendte hende forsigtigt om, tog et skridt tilbage og holdt hendes hænder let ud fra hendes krop. Han så kærligt på hende og nød hvad han så. Alt fra hendes gyldne hår der hvilede let på hendes skuldre, til hendes magisk blå øjne. Fra hendes vidunderlige læber, til kjolen der sad perfekt på hendes smukke krop. Og hendes silkebløde hud

Jeg mangler ord for den perfektion der står foran mig. Hud som silke, en skønhed der bryder alt mørke. Og nok er jeg ekspert i magi men jeg kan ikke gøre noget ved den fortryllelse dit blik giver. Og nu håber jeg ikke jeg er upassende, men hvis jeg skulle udpege en perfekt krop, så er det ubestridt din

Khá smilte drilsk til hende, men man kunne godt høre han var lidt nervøs for om det sidste kompliment var upassende og om det måske generede hende